LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 2 - ALSØNDERUP OVERDREVSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Uroligt dødislandskab med mange småbakker og afløbsløse lavninger og vådområder. Højtliggende overdrevslandskab med sandet jord. Landskabsbilledet er kendetegnet ved en mosaik af intensivt og ekstensivt landbrug i små til mellemstore markfelter, mange småbevoksninger i forskellige størrelser og lukkede til transparente hegn, spredte smågårde og husmandssteder iblandet nyere bebyggelse og mindre nyanlæg. Området er karakteriseret ved at have flere tætliggende landsbyer. Mosaikagtigt småskala landskab med middel struktur og mange udsigter indenfor og ud i de omkringliggende landskabskarakterområder. Området er kun lokalt påvirket af infrastruktur og en enkelt højspændingsledning. BESKRIVELSE ligger i den nordlige del af kommunen og strækker sig fra øst ved Gribskov og til vest afgrænset af Arresø. Landskabet er karakteriseret ved at være et småbakket uroligt landskab med mange vandfyldte lavninger. Landskabet er en mosaik af intensivt og ekstensivt jordbrug på små til mellemstore markfelter. Der er spredte smågårde og husmandssteder i landskabet. Det er karakteriseret ved flere sandede småbakker som fremstår både åbne og med bevoksninger på. Landskabet er generelt uberørt af større tekniske anlæg. Landskabet er et middelskala-landskab hvor der flere steder fra de højtliggende områder er mange udsigter ud over landskabet. Man kan flere steder fra bakketoppene se ud til Arresø og/eller Gribskov. Området er karakteriseret ved mange mindre bevoksninger domineret af nåletræsarter og flere levende hegn som er mere eller mindre vedligeholdte. Mange af vandhullerne er præget af tilgroning og kratdannelse. I den vestlige del ligger Nejede Vesterskov som opleves som afgrænsende landskabselement. Bebyggelsen er domineret af spredte mindre til mellemstore gårde og husmandsteder. Der er flere landsbyer i området. Alsønderup og Tulstrup er to større landsbyer i karakterområdet. Især Thulstrup er præget af nyere bebyggelser og udbygninger. Nejede og Bendstrup er mindre landsbyer som ligger forholdsvis afgrænsede i landskabet. Kulturhistorisk indeholder området flere steder synlige historiske mønstre. Bebyggelsesmønsteret er forholdsvis intakt med de spredte gårde og husmandssteder fra udskiftningstiden og flere landsbyer er udflytterbebyggelser grundlagt i middelalderen hvor størstedelen af området har været skovdækket. Vejstrukturen er også forholdsvis intakt fra udskiftningstiden omkring begyndelsen af 1800-tallet LÆS MERE PÅ FELTSKEMAET
ANBEFALINGER Der bør ikke ske yderligere byudvikling, da karakterområdet generelt er meget tæt bebygget og yderligere byudvikling vil gøre området mere diffust og virke forstyrrende i landskabet. Karakterområdet egner sig ikke skalamæssigt til opstilling af store vindmøller og store tekniske anlæg, da de vil være ude af proportion med karakteromådets elementer og enheder som er i små- til middel skala. Nye store elementer vurderes at være fremmede i landskabet og gøre området mere uroligt og forstyrret. Tekniske anlæg af begrænset størrelse, højde og udstrækning, herunder husstandsvindmøller, kan indpasses i området efter en konkret vurdering. Undtagen i de særligt karakteristiske områder, som visuelt vil blive fortstyrret af selv mindre tekniske anlæg. I de særligt karakteristiske omåder er der flere steder smukke udsigter, som vil blive forstyrret af tekniske anlæg. Mindre plantninger med hjemmehørende træer og buske kan indpasses i området, undtaget på bakkerne. Beplantninger på bakkerne vil landskabeligt og visuelt sløre deres terrænform, og potentialet i at genoprette dem som naturrige, landskabelige og kulturhistoriske overdrev vil mindskes betragteligt. Ved nye mindre plantninger, udenfor de særligt karatkeristiske områder, er det vigtigt, at der tages hensyn til udsigtsmuligheder i det småbakkede terræn. Skovrejsningsområder frarådes generelt, da de vil lukke landskabet og sløre og udviske struktuen med spredtliggende smågårde og udmarkens højtbeliggende arealer samt strukturen med levende hegn. Det anbefales at vedligholde, genoprette og pleje overdrevene på bakkerne i karakterområdet, da de er en del af områdets karakter. Det anbefales, at vedligeholde og genoprette vandhullene og vådområderne i de afløbsløse lavninger. Der bør arbejdes for at bevare og vedligeholde de levende hegn, der ligger i markskellene, da hegnene er en af nøglekaraktererne. Det gælder især i de særligt karakteristiske områder. Det anbefales, at fastholde den tydelige grænse mellem by og land i Bendstrup, som står forholdsvis velafgrænset i landskabet. Den offentlige adgang ned til Alsønderup Engsø bør forbedres. Når Tulstrup råstofsgrav ikke længere er aktiv, anbefales det at reetablere området som et rekreativt udflugtsområde for borgerne i Tulstrup. Gårdene i området bør fortsat fremstå som samlede bygningsmasser. Bygningerne bør størrelsesmæssigt og udtryksmæssigt fortsat fremstå som smågårde og husmandssteder. De særligt karakteristiske områder bør friholdes for ny bebyggelse, da der er smukke udsigter i området som vil blive fortyrret af ny bebyggelse. Udenfor de særligt karakteristiske områder skal der ved nybggeri tages hensyn til udsigtsmuligheder. Det anbefales at landskabet omkrig den markante gravhøj syd for Skovfrydgård friholdes for beplantning ud over 100 m beskyttelseslinjen. Begrundelsen er, at fortidsmindet ligger højt og synligt i landskabet og kan ses flere steder fra i landskabet.
FOTO Udsigt mod Gribskov fra Kagerupvej Baunebakken græsset overdrevsbakke Vittenbjerg Sandede bakker ved Ravnsbjergvej Overdrevsbakke mellem Tulstrup og Alsønderup Udsigt til Nejede Vesterskov set fra Lykkesholm Alsønderup Indelukke Udsigt fra Holtens Høj mod Hillerød Udsigt fra Bybjerggårdsvej mod Nejede Vesterskov
Landskabskarakterområde 2, Alsønderup Overdrevslandskab Landskabets nøglekarakter Uroligt dødislandskab med mange småbakker og afløbsløse lavninger og vådområder. Højtliggende overdrevslandskab med sandet jord. Landskabsbilledet er kendetegnet ved en mosaik af intensivt og ekstensivt landbrug i små til mellemstore markfelter, mange småbevoksninger i forskellige størrelser og lukkede til transparente hegn, spredte smågårde og husmandssteder iblandet nyere bebyggelse og mindre nyanlæg. Området er karakteriseret ved at have flere tætliggende landsbyer. Mosaikagtigt småskala landskab med middel struktur og mange udsigter indenfor og ud i de omkringliggende landskabskarakterområder. Området er kun lokalt påvirket af infrastruktur og en enkelt højspændingsledning. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning ligger i den nordlige del af kommunen. Karakterområdet er omgivet af Pøle Ådal mod øst, nord og vest og mod syd afgrænses det af landskabskarakterområderne Æbelholt Ådalslandskab og Hillerød Landbrugslandskab er højtbeliggende i forhold til den omkringliggende Pøle Ådal, som er kendetegnet ved lavere beliggende fladt terræn præget af større vandelementer og vådområder, samt Æbelholt Ådal mod syd. Geologi udgør den sydlige del af et større dødislandskab, der strækker sig ind i Gribskov Kommune mod nord. Terrænet er markant småbakket og i lavningerne er mange små vandhuller og vådområder, hvilket er karakteristisk for et dødislandskab. Omkring Tulstrup og syd for Alsønderup ligger en randmoræne, som er overskredet af isen i sidste istid. Den er dog ikke tydelig i landskabet. Fra Nejede i vest og i en blød bue mod nordøst ligger en række markante grusede bakker, hvor den lyse jordfarve er meget tydelig, hvor den er blottet. Terrænet her er mere dramatisk kuperet end i det resterende karakterområde. Jordbunden er domineret af smeltevandssand med spredt forekomst af smeltevandsler og grus. Arresø Området er beliggende op ad Arresø, der er Danmarks største sø med et areal på 40,72 km 2. Søen er fladvandet med en største dybde på 5,6 m. Landskabskarakterområdet har en forholdsvist kort kyststrækning mod Arresø, men en større del af området nær kysten har orientering ud mod søen og visuel kontakt til Arresø og de modstående kyster. Arealanvendelse og landskabsstrukturer Dyrkningsmønster Arealanvendelsen er karakteriseret ved mange husdyrhold. Der er overvægt at fritidslandbrug og 1
små landbrugsejendomme, men også enkelte heltidslandbrug. Bevoksningsstruktur Området rummer mange mindre bevoksninger domineret af nåletræarter, bl.a. på de mest kuperede bakketoppe (gamle fyrretræer), formegentlig for at forhindre erosion på de sandede og grusede jorde og til glæde for vildtet. Endvidere er området karakteriseret ved mange kraftige til transparente hegn af forskellig struktur med alt fra mindre buskarter til store træer, primært løvtræarter, men også nål. Mange af de mindre afløbsløse vandhuller og vådbundsområder er præget af opvækst af krat, buske og træer ligesom området er præget af mange kraftige løvtræsgrupper omkring gårdene og husmandsstederne. Den vestlige del er præget af Nejede Vesterskov, som er den eneste større skov i området. Nejede Vesterskov opleves dog kun som markant afgrænsende element, og falder derfor i et med de andre afgrænsende bevoksningselementer i området. De mange småbeplantninger i området er præget af nåletræsplantninger, men er i øvrigt en blanding af både nåletræ- og løvfældende arter. Bebyggelsesmønster Området er karakteriseret ved spredte, enkeltliggende mellemstor og mindre gårde, middelstore husmandsteder og en decentral og fragmenteret struktur, som er karakteristisk for overdrevslandskabet. Mod syd ligger de to større landsbyer Alsønderup og Tulstrup, hvoraf især Tulstrup er stærkt udviklet som parcelhusområde pga. nærheden til Hillerød. Nejede og Bendstrup er små landsbyer, som størrelsesmæssigt stort set er uændret. Bendstrup ligger velafgrænset i landskabet, da der ikke er sket nævneværdig udbygning af landsbyen. Nejede er den største af de to landsbyer og er mere præget af, at der er bygget nye huse og villaer i kanten og inde i byen. Kulturhistoriske mønstre og anlæg De dyrkede landbrugsflader med de spredtliggende gårde ofte, adskilt af levende hegn, samt vejstrukturen afspejler stadige landsbyernes udskiftning i karakterområdet, som oftest er stjerneudskiftet. Mange af landsbynavnene ender på rup, som er afledt af torp, som betyder udflytterbebyggelse. Dvs. en landsby som er opstået, fordi pladsen er blevet for trang i en landsby i nærheden. I området er det Alsønderup, Thulstrup og Bendstrup som er udflytterlandsbyer grundlagt sandsynligvis i tidlig middelalder fra 1000-1100-tallet, og naturgeografien tyder på at det har været rydningsbyer i skov, da Nordsjælland på det tidspunkt for størstedelen var skovdækket. Områdets eneste kirke er Alsønderups kirke som stammer helt tilbage fra grundlæggelsen af byen omkring 1100-tallet. Vester Strødam er sandsynligvis en tidligere husmandskoloni som har været placeret i et område som har været mere vandlidende, og derfor med ringere dyrkningsværdi. De har dog haft tæt til de næringsrige enge øst for bebyggelsen ved Strødam Engsø. Ligeledes har der været en husmandskoloni vest for Thulstrup, Møllehøj Huse, hvoraf flere af husene stadig er i området, der dog har ændret meget karakter pga. af grusgravning i området. Stednavnet indelukke som er indeholdt i den nordlige del i Alsønderup Indelukke, betyder et indhegnet markområde til kvæg. Dette område har derfor sandsynligvis været anvendt til fællesgræsning for landsbyens beboere. Området er præget af spredte gårde og husmandsteder Uden for landsbyerne er karakterområdet karakteristisk ved sine højtbeliggende sandede udmarksarealer, som for størstedelen sandsynligvis tidligere har været anvendt som overdrevsarealer til bl.a. græsning. Stednavnene Alsønderup Overdrev og Bendstrup Overdrev indikerer også at udmarksarealerne har været anvendt som overdrev. 2
Flere af stednavnene i karakterområdet ender på bjerg, -høj og -bakke, hvilket fortæller om de mange højdepunkter der er i landskabet, som sandsynligvisk har været anvendt som udmarker med ekstensiv landbrugsdrift pga. de besværlige dyrkningsforhold på skrånende arealer. Ved Skovfrydgård lige syd for Nejede Vesterskov ligger en markant gravhøj højt i terrænet, så den har kunnet ses langt fra. Vejstrukturen er velbevaret omkring landsbyerne Nejede og Bendstrup, således at man kan erkende den stjerneudskiftede struktur fra udskiftningstiden i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Tekniske anlæg Området er forholdsvist uberørt af tekniske anlæg. Det gennemskæres dog af en højspændingsledning i nord-sydgående retning vest om Alsønderup, og denne møder en mindre ledningsføring syd for Alsønderup Indelukke. Endvidere gennemskæres området i nord-sydgående retning af Hillerødmotorvejen. Dette vejtrace skaber en fysisk barriere gennem området. Effekten er imidlertid varierende for landskabsudtrykket alt efter om vejen er gravet ned i terræn, ligger i niveau eller er omgivet af høje jordvolde. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakteren har primært sin oprindelse i tiden efter udskiftningstiden i slutningen af 1700- tallet, med udskiftede smågårde, og husmandssteder spredt i landskabet og langs veje. Overdrevslandskabet med sine sandede bakker, afløbsløse lavninger, samt bebyggelses- og vejstrukturen er forholdsvist intakt i forhold til kortmaterialet fra 1800-tallet. Dog er nyere tiders udvikling dominerende i Alsønderup, Tulstrup og ved Vester Strødam. Rumlige og visuelle forhold er karakteriseret ved et småbakket, kuperet terræn med spredtliggende gårde og middelstore husmandssteder som ligger spredt i landskabet. Der er mindre bevoksninger og markante, delvist transparente hegn, hvilket skaber et landskab i middel skala og struktur. Arealanvendelsen er ligeledes varieret og skaber et mosaiklignende landskab. Områdets urolige terræn med de mange bakker, afløbsløse huller, bølgende hegn, mindre bevoksninger, og decentrale bebyggelsesstruktur skaber et sammensat landskab af middel kompleksitet. Området er forholdsvist uberørt af tekniske anlæg. Hillerødmotorvejen er afskærmet i forhold til støj, og der er ikke andre støjende anlæg i området. Idet området er højtliggende, rummer det mange steder udsigter over i eller ud over det omkransende landskab, hvor Gribskov ligger markant i landskabet ude i horisonten mod øst. Nejede Vesterskov skaber en rummelig afgrænsning i forhold til den åbne landbrugsflade på linje med den nærliggende Gribskov, der også skaber en rummelig visuel afgrænsning for overdrevslandskabet mod øst. Rent fysisk er det dog Pøle Ådal, som skaber landskabskarakterområdets grænse mod øst, men da den ligger nede i terræn er det skoven som visuelt danner grænsen. Fra flere steder er Pibe Mølle, en høj blå skorsten inde i Hillerød By og Alsønderup Kirke pejlemærker i landskabet. Kun sidstnævnte er beliggende indenfor landskabskarakterområdet. Søforland 3
Ned mod Arresø, ligger et område, hvor der flere steder fra i landskabet er visuel kontakt til Arresø og de modstående søforlande. Området skråner ned mod Arresø, og fra Nejedevej er der kik ned til søen. Udsigten bliver dog hindret af en større nåletræsbevoksning som strækker sig fra Vittenbjerg og ned til Nejedevej som løber næsten nede ved søens brink. Fra søforlandet kan man, hvor der er udsigt over søen, se over til de modsatte bredder mod Arrenæs, Annisse og Ramløse. Delområder Thulstrup grusgrav Grusgraven adskiller sig fra det øvrige karakterområde ved at have en anden arealanvendelse, anden skala og visuel fremtoning, hvorfor det er taget ud som delområde. De karaktergivende elementer (nøglekaraktererne) er det urolige og bakkede terræn af grus, som hele tiden ændrer sig som resultat af gravningen samt småsøer opstået som resultat af gravningen. Det er et middelskala landskab og strukturen er enkel. Visuelt er det et uroligt område, da landskabet hele tiden ændrer sig. Der er meget trafik til og fra området med store lastbiler og gravemaskiner. En enkelt højspændingsledning gennemskærer området. Grusgraven har sin oprindelse fra ca. slutningen af 1960 erne Bendstrup camping Campingpladsen er taget ud som delområde da det adskiller sig fra det øvrige karakterområde ved at have en anden arealanvendelse, anden skala og visuel fremtoning. De karaktergivende elementer er campingvogne i små haver placeret tæt i et have/park-lignende anlæg som danner deres helt eget minibysamfund. Skalaen er lille og visuelt er landskaber uroligt, da området indeholder en stor variation af campingvogne i små haveanlæg koncentreret på et lille areal. Der er størst aktivitet i området i sommerhalvåret, men campingpladsen er aktiv hele året, da campingvognene står permanent på pladsen (vognkoloni). Det er uforstyrret af tekniske anlæg. Den kulturhistoriske oprindelse er landbrugsareal med et større vådområde i den vestlige del. Vester Strødam Mod sydøst i karakterområdet findes et mindre delområde i Vester Strødam, hvor skalaen i landskabet bliver lille på grund af mange nåletræsplantninger og plantager og nye huse. Bebyggelsesstrukturen er stærkt udviklet i forhold til de oprindelige husmandssteder. Der er kun to af de oprindelige husmandsteder tilbage fra midten af 1800-tallet. Resten af bygningerne er kommet til i nyere tid. Den østlige del har oprindeligt været et vådområde i sammenhæng med Strødam Enge, hvor der bl.a. har været tørveskær og afgræssede enge. Områder er i dag drænet og udgrøftet. Området har tidligere været en husmandskoloni med en håndfuld små husmandssteder i et åbent småbakket landskab med adgang til engarealer på begge sider. Samlet set er forskellen i skala, arealanvendelse samt bebyggelses- og bevoksningsstruktur medvirkende til, at områdets karakter afviger så kraftigt fra den overordnede landskabskarakter, at det tages ud som delområde. Området er uforstyrret af tekniske anlæg.. Planmæssige udfordringer Ingen 4
Landskabsvurdering Vurdering af karakterstyrke Særligt karakteristisk Alsønderup Overdrev, Bendstrup Overdrev, landskabet nord for Nejede og øst for Tulstrup De karaktergivende landskabselementer som er det urolige dødislandskab med småbakker og fugtige lavninger samt omkring Nejede de højtliggende bakker med sandet jord, og i alle områderne de lukkede til transparente hegn, er tydelige i områderne. Vejstrukturerne fra udskiftningstiden er stadig tydelige, og der er ikke kommet ny væsentlig bebyggelse i områderne. De markante småbakker fremstår tydelige i landskabet som sammen med den landbrugsmæssige arealanvendelse, forskellige bevoksningstyper og levnede hegn giver et mosaikpræget landskab. Bakkerne ved Nejede er karakteristiske ved at være beplantet med gamle fyrretræer Andelen af småvandhuller i lavningerne er i størstedelen af tilfældene den samme fra oprindelsen i begyndelsen af 1800-tallet og frem til i dag. Nejede Vesterskov står afgrænset i landskabet og størstedelen af skoven står intakt siden slutningen af 1700-tallet, undtaget den nordligste del som er blevet plantet til i dette århundrede. Samlet set erkender man tydeligt landskabets oprindelse fra udskiftningstiden med udskiftede gårde og udmarkens højt beliggende arealer. Flere steder med ekstensiv drift på de sandede jorde. Mange af de oprindelige mark- og ejendomsskel er flere steder markeret ved mere eller mindre vedligeholdte levende hegn. Søforlandet til Arresø Området indeholder karakterområdets særlige karakteristika, som er det bakkede landskab med højtliggende bakker med sandet jord og lavninger med vådområder. Vittenbjerg og Baunehøj er markante bakker i søforlandet, om end de er skovbevoksede, så terrænet sløres noget. Fra Vittenbjerg er der i rydninger i bevoksningen kik ud over Arresø og omkringliggende landskab. Arealanvendelsen uden for bakkerne i form af intensivt og ekstensivt landbrug på mindre markfelter afspejler tydeligt samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse. Karakteristisk Landskabet nord for Alsønderup Ved Alsønderup Indelukke og landskabet nord for Alsønderup, fremstår det urolige dødislandskab tydeligt med småvandhuller og det svagt kuperede terræn, som dog begynder at flade ud mod nabokarakterområdet: Pøle Ådal. Der er flere småbevoksninger og levende hegn, og udskiftningstidens bebyggelsesstruktur er stadig tydelige i landskabet. Dog er karaktertrækkene blevet sløret af flere småbeplantninger af nåletræer og tilgroninger af vandhuller. Alsønderup Indelukke er gennemskåret af elmaster som virker visuelt forstyrrende i landskabet. Vejene ned til engene fra Alsønderup Indelukke er sløjfet, så der nu kun er veje ned til husmandsstederne.. Landskabet sydvest for Tulstrup samt landskabet syd og nordøst for Bendstrup 5
Det urolige dødislandskab med bakker og afløbsløse lavninger, samt rester af levende hegn står tydelige i området. Ligeledes er mosaiklandskabet med blandingen af intensivt og ekstensivt landbrug iblandet småbevoksninger og mindre vådområdet tydelige i området. Landskabet sydvest for Tulstrup og syd for Bendstrup er dog præget af en udvikling med flere nyplantninger, hovedsagligt nål, og sløjfning af levende hegn og markveje, så strukturen ikke længere er så tydelig i forhold til oprindelsen. Bebyggelsesstrukturen og udskiftningsmønsteret er stadig tydelige med spredtliggende udskiftede gårde og mindre husmandssteder. Enkelte steder er der tilføjet nye bygninger omkring gårde og husmandssteder, så den kulturhistoriske oprindelse bliver mindre tydelig, Der er kommet en ny stor vej uden om Tulstrup som gennemskærer landskabet og ligger dybt i terrænet, så det oprindelige udskiftede landskab ikke er så tydligt i denne del af området. Ligeledes er området omkring syd for Tulstrup forstyrret af grusgravningen i Tulstrup Grusgrav pga. tung trafik og støj samt det bevægelige landskab med skiftende store grusbakker, Grusgraven op til området virker visuelt forstyrrende i det rolige landbrugslandskab. Samlet set har udviklingen har dog ikke ændret landskabet så markant, at landskabskarakteren er blevet udvisket, og der er stadigt et tydeligt samspil mellem naturgrundlag og kulturgeografiske strukturer. Karaktersvagt Landskabet mellem Alsønderup og Tulstrup Nøglekaraktererne fremstår diffuse og udvisket af en udvikling med mange nye beplantninger, nybyggeri, og erhverv. Den kulturhistoriske oprindelse med velafgrænsede landsbyer og spredte gårde og husmandsteder er udvisket af udbygningerne af Alsønderup og Tulstrup og nye beplantninger. Ligeledes er det småbakkede landbrugslandskab med afløbsløse lavninger overlejret af beplantninger og nybyggeri i nyere tid, så landskabskarakteren bliver sløret. Beplantninger og nyere tids bebyggelse har ligeledes udvisket den svage randmoræneform ved Tulstrup og Alsønderup, så den ikke længere er tydelig i landskabet. Samlet set vurderes området at være karaktersvagt. Nord for Bendstrup Nøglekaraktererne står diffuse i området da nyere tids mange beplantninger har sløret landskabskarakterens mosaiklandskab med det småbakkede terræn iblandet småbevoksninger, så de ikke fremstår særligt tydelige. Den kulturhistoriske oprindelse med spredtliggende gårde og husmandsteder omgivet af ager og i randen udmarksarealer, er ikke længere tydelig pga. de mange nyplantninger som bryder dyrknings og bebyggelsesstrukturen. Samlet fremstår landskabskarakteren og de karaktergivende elementer mindre tydeligt i denne del af karakterområdet, og vurderes at være slørede i forhold til landskabskarakterens kulturhistoriske oprindelse. Derfor vurderes området at være karaktersvagt. Kontrasterende Tulstrup Grusgrav Grusgraven i den sydlige del af karakterområdet, fremstår pga. gravearbejdet helt uden de karaktertræk, som findes i det samlede karakterområde. Samspillet mellem naturgrundlag og kulturgeografi er udvisket, da grusgraven har overlejret oprindelsen som åbent landbrugsareal med husmandssteder og spredtliggende gårde. Derfor er området vurderet at være kontrasterende. 6
Bendstrup Camping Området adskiller sig fra det resterende karakterområde ved at skalaen er lille og arealanvendelsen helt anderledes pga. anvendelsen som campingplads. Samspillet mellem naturgrundlag og kulturgeografi er udvisket, da campingpladsen har overlejret oprindelsen som åbent landbrugsareal indeholdt vådområde i den vestlige del. Området indeholder ingen af de nøglekarakterer som findes i de øvrige dele af karakterområdet og derfor vurderes området at være kontrasterende. Vester Strødam Området danner kontrast til karakterområdets karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold, både med hensyn til bevoksningsstruktur, bebyggelsesstruktur og arealanvendelse. Nøglekaraktererne som er de tætte bevoksninger og de tætliggende huse skaber den overordnede struktur og rummelige afgrænsning. Arealanvendelsen som er en blanding af beboelse og småerhverv og hobbylandbrug skaber et diffust samspil mellem naturgrundlag og kulturhistorie. Området vurderes derfor at være kontrasterende. Vurdering af tilstand God Tulstrup Grusgrav og Bendstrup Camping Intaktheden af det lille område hvor grusgraven ligger er god, da grusgraven i forhold til oprindelsen i nyere tid står intakt. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand vurderes også som god, da grusgravningen stadig foregår i dag. Over området løber en højspændingsledning som virker visuelt forstyrrende, men da den grusgravningen i selv både er visuelt forstyrrende og støjer samt den store trafik der er til og fra grusgraven, betyder ledningerne mindre. Samlet set vurderes tilstanden som god. Intaktheden af Bendstrup Camping er god, da campingpladsen i forhold til oprindelsen i nyere tid står intakt. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand vurderes også som god, da campingpladsen anvendes som planlagt da den blev anlagt i 1968. Det lille område er ikke forstyrret af anlæg. Samlet set vurderes tilstanden som god. Nejede Vesterskov Intaktheden af skoven er god, da skoven har ligget der siden oprindelsen. Den vedligeholdsmæssige tilstand er ligeledes god og skoven er uforstyrret af tekniske anlæg. Samlet set er tilstanden derfor god. Middel tilstand Alsønderup Overdrev, Alsønderup Indelukke og Bendstrup Overdrev Størstedelen af karakterområdet i form af Alsønderup Overdrev, Alsønderup Indelukke og Bendstrup Overdrev er vurderet til middel, idet de udskiftede gårde, husmandssteder, vejstrukturen, og det åbne overdrevslandskab, flere steder med ekstensiv drift, hovedsagligt er opretholdt. Der er kun mindre områder med nyere bebyggelse. Ved Bendstrup Overdrev og omkring Alsønderup er landbrugsdriften mere intensiv. De levende hegn er mere eller mindre 7
intakte, men fremstår flere steder med spredte træer og buske. Der er flere steder plantet nåletræ i småplantninger, ofte som vildtplantninger, samt plantet nål flere steder i de levende hegn. Området intakthed vurderes derfor som middelgod, ligesom den vedligeholdelsesmæssige tilstand er middelgod. Området fremstår med enkelte forstyrrende landskabselementer: Hillerød Motorvej som ligger helt ude i den østligste kant, men nede i terræn, samt et højspændingstracé som gennemskærer Alsønderup Indelukke. Landskabet mellem Alsønderup og Tulstrup Småbakkerne og lavningerne er i det store hele intakte, men de fremstår ikke alle tydelige i landskabet på grund af tilplantning og opvækst som slører landskabselementerne. En enkelt bakke lige nord for Tulstrup, Holtens Høj, fremstår som en fin åben overdrevsbakke. Arealanvendelsen er meget varieret, da området ligger bynært. Der er planteskole, idrætsanlæg, hesteejendomme, brakarealer, intensiv og ekstensiv landbrugsdrift og flere nåletræsplantninger. Området bliver delvist forstyrret af Hillerød Motorvej og Hillerødvej som gennemskærer området, samt af Tulstrup byrand som er meget diffus. Samlet vurderes det, at tilstanden er middel, da intaktheden, den vedligeholdelsesmæssige tilstand og de forstyrrende elementer påvirker landskabskarakteren til en vis grad. Landskabet omkring Nejede og søforlandet til Arresø Det mosaikprægede dødislandskab med bakker og lavninger samt Nejede Vesterskov fremstår tydelige i området, og der er flere steder smukke udsigter ud over Arresø. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand er middel, da flere af bakketoppene er beplantet, ofte med fyrretræer (store gamle fyrretræer), og de levende hegn er mere eller mindre godt vedligeholdt. Nejede Vesterskov er godt vedligeholdt, men der er plantet et åbent areal til ved Skorstene og Østbjerg, som før har ligget hen som ubevoksede overdrevsbakker. Arealanvendelsen afspejler naturgrundlaget ved at være en blanding af ekstensiv og intensiv landbrugsdrift samt skov. Området fremstår uden forstyrrende landskabselementer. Samlet set vurderes tilstanden at være god til middel, men da der er en del plantninger på bakkerne, som ikke afspejler det natur- og kulturhistoriske grundlag, bliver området kun vurderet til middel og ikke god. Nord for Bendstrup Intaktheden af området i forhold til oprindelsen fra slutningen af 1700-tallet begyndelsen af 1800- tallet er vurderet til middel, da vejstrukturen og delvis markstrukturen stadig kan erkendes. Men den oprindelige struktur med marker, overdrev og spredte gårde og husmandssteder er dog sløret af de mange nye beplantninger der er kommet til i nyere tid. Halbjerg har tidligere været et fritliggende overdrev, som nu er sløret af beplantning. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand er middel, da området generelt bliver drevet som hovedsagligt ekstensivt landbrug, men også intensivt landbrug som eksempelvis pil. Området er upåvirket af forstyrrende elementer, men Hillerød Motorvejen trafikstøj lige uden for området kan dog høres. Samlet set vurderes tilstanden til middel. 8
Dårlig Vester Strødam Områdets intakthed i forhold til oprindelsen som husmandsudstykning fra udskiftningstiden er dårlig, da der er kommet mange nye huse, tilbygninger og erhvervsbygninger til. Bortset fra et par oprindelige husmandssteder fra midten af 1800-tallet, er næsten samtlige øvrige bygninger og anlæg fra vor tid. Endvidere er der kommet omfattende beplantninger til i nyere tid som slører den oprindelige struktur som husmandskoloni. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand er middel til dårlig, da nogle ejendomme er godt vedligeholdt ligesom beplantningerne, mens andre ejendomme fremstår dårligt vedligeholdte og med dårlig vedligeholdt beplantning. Vester Strødam er på to sider omkranset af de to store vejanlæg Hillerød Motorvej og Isterødvejen, hvorfra der er en del trafikstøj, som dog bliver dæmpet af beplantningerne. Samlet set vurderes området til at have en dårlig tilstand. Oplevelsesrige landskaber, udsigter og orienteringspunkter Oplevelsesrige landskaber Landskabet omkring Nejede Landskabet omkring Nejede er et område med særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Områdets kuperede terræn skaber smukke udsigts-kik til Arresø og mod Hillerød By. De markante bakker og den sandede jord afspejler områdets geomorfologiske dannelsesform og de bevoksede bakker med store gamle fyrretræer fungerer både som pejlemærker i det omkringliggende landskab og tiltrækker sig opmærksomhed og gør området meget karakteristisk og i øjenfaldende. Mod Nord ligger Nejede Vesterskov som med sine skovbryn skaber velafgrænsede rum i landskabet sammen med de levende hegn, og giver særligt visuelle muligheder i området, når man færdes på småvejene. I Nejede Vesterskov yngler havørnen som man kan se flyve i området, som også giver særlige oplevelser i området. Søforlandet til Arresø Flere steder smukke udsigter ud over søen og til de modstående bredder. Udsigten bliver dog fra vejen flere steder blokeret af nåletræsbevoksninger som stækker sig fra Vittenbjerg og helt ned til søkanten. Bendstrup Området mellem Bendstrup, og Gribskov indeholder særligt visuelle oplevelsesmuligheder, da det bølgede og åbne dødislandskab og Gribskovs markante løvtræsskovbryn opleves markant, og der er fine udsigtsmuligheder til skoven. Fra Fruebjergvej som løber fra Bendstrup mod Gribskov opleves det åbne let bølgede dødislandskabet særligt tydeligt. Samspillet mellem arealanvendelse og naturgrundlag er især tydeligt mod sydøst op til nabokarakterområdet, Pøle-Ådal, hvor der er udsigt til de udyrkede og afgræssede arealer mod sydøst op til Pøle-å. Vildtplantninger, nåletræsbevoksninger i tidligere grusgrave ved Hejreholm og et stort gammel poppelhegn omkring en tidligere nu nedlagt frugtplantage, tager dog noget af udsigten ud over landskabet. 9
Særlige udsigter Der er særligt gode udsigtsmuligheder på vejstrækningen fra Alsønderup til Nejede og fra Nejede til Arresø, hvor der flere steder er udsigt ud over Arresø. Fra den afgræssede Baunebakke nord for Alsønderup er der smuk udsigt ud over hele landskabet til både Gribskov og Hillerød By. Fra Holtens Høj rev nord for Tulstrup er der vid udsigt over landskabet mod Gribskov og Hillerød By. Fra Alsønderup Kirke er der udsyn over bakkeformationerne ned til Arresø samt til Nejede Vesterskov. Fra Vittenbjerg i det sydvestligste hjørne er der enkelte steder gennem den tilgroede bakke storslået udsigt ud over landskabet mod øst. Orienteringspunkter Alsønderup Kirke fungerer som pejlemærke primært i den nordlige og nordøstlige del af området. Pibemølle i nabokarakterområdet mod nord står som orienteringspunkt mange steder fra i området. Sårbarhedsvurdering Landskabskarakterområdet generelt Landskabet er specielt sårbart over for store elementer og enheder, som f.eks. store markenheder, store vindmøller og store bygninger. Det småbakkede landskab er sårbart overfor anlæg, der er i stor skala, da de vil være ude af proportion med karakterområdets elementer og enheder som er i små- til middel skala. De mange vandhuller er sårbare overfor tilgroning og tilførsel af næring fra intensivt dyrkede marker, da det vil forringe deres naturværdi. Småbakkerne, som er så karakteristiske i karakterområdet, er sårbare overfor yderligere beplantning da de landskabeligt og visuelt vil blive udviskede af beplantninger, og potentialet i at genoprette dem som naturrige, landskabelige og kulturhistoriske overdrev vil mindskes betragteligt. De græssede overdrev og udyrkede overdrev er sårbare overfor manglende pleje og heraf følgende krattilgroning. Landsbyen Nejede er sårbar over for yderligere byudvikling, da de vil sløre den stjerneudskiftede struktur og den tydelige grænse der er i dag mellem land og by. Særligt sårbare delområder Søforlandet til Arresø er særligt sårbart overfor beplantninger, større bygninger og tekniske anlæg, da der mulighed for god udsigt ud over søen og til de modsatte bredder. Området nord, øst og vest for Nejede er særligt sårbart overfor skovrejsning, beplantninger på bakkerne, tekniske anlæg, sammenlægning af marker, og større ændringer af de karakteristiske 10
firlængede gårde som findes i området. Den markante gravhøj højtbeliggende syd for Skovfrydgård er sårbar over for beplantninger uden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, da det vil hindre indkik til gravhøjen fra det omkringliggende landskab, da gravhøjen ligger højt i området. Baunebakken og Holtens Høj øst og syd for Alsønderup er sårbare overfor ophør af græsning og tilgroning, da de så vil miste deres betydning som udsigtsmulighed og de naturværdier der er knyttet til lysåbne plejede overdrev. Holtens Høj bliver ikke plejet p.t. men er ryddet, så her er naturværdierne ikke så store som på Baunebakken som bliver afgræsset med får. Området øst for Bendstrup er sårbart overfor tekniske anlæg, skovrejsning, beplantninger, høje afgrøder, og nye bygninger, da der er god udsigt ud over det bølgede landskab, hvor Gribskovs skovbryn afgrænser området og den gamle gård Hejreholm ligger smukt i det forholdsvise upåvirkede landskab. Strategiske mål Områder, hvor landskabskarakteren bør beskyttes (forbedres) Alsønderup Overdrev og ned til Bendstrup Området er særligt karakteristisk og i middel tilstand, og området øst for Bendstrup er et særligt visuelt oplevelsesområde. Områderne bør derfor beskyttes. Den mosaikprægede karakter med ekstensivt og intensivt landbrug, hegn, småbevoksninger, småbakker og lavninger bør bevares. Kik til Gribskovs skovbryn bør bevares og forbedres. Landskabet omkring Nejede Området er særligt karakteristisk, i middel tilstand (Nejede Vesterskov i god tilstand) og et særligt visuelt oplevelsesområde og bør derfor beskyttes. Den mosaikprægede karakter med ekstensivt og intensivt landbrug, skov, hegn, småbevoksninger, småbakker og lavninger bør bevares. De mange kik til Arresø og Nejede Vesterskovs skovbryn bør bevares. Søforlandet til Arresø Søforlandet er særligt karakteristisk og i middel tilstand. Endvidere er det et særligt oplevelsesområde pga. de gode kik til Arresø. Området bør derfor beskyttes. Strategien for landskabet bør være at bevare det mosaikprægede landskab med de lange kik ud over Arresø. Landskabet øst for Tulstrup Det lille område er særligt karakteristisk, og tilstanden er middel. Området får derfor det strategiske mål beskyttes. Områdets mosaikprægede karakter med ekstensivt og intensivt jordbrug i det småbakkede terræn med transparente til lukkede hegn bør bevares. Områder, hvor landskabskarakteren bør vedligeholdes (forbedres) Nord for Alsønderup Landskabet ved Alsønderup Indelukke og landskabet nord for Alsønderup er karakteristiske og i middel tilstand. Områderne bør derfor vedligeholdes og forbedres. 11
Området bør vedligeholdes og forbedres så det mosaikprægede landskab med ekstensivt og intensivt landbrug, småbevoksninger, levende hegn, lavninger og svagt kuperet terræn opretholdes. Landskabet sydvest for Tulstrup samt landskabet syd og nordøst for Bendstrup Området sydvest for Tulstrup samt syd og nordøst for Bendstrup er karakteristisk og i middel tilstand og områderne får derfor det strategiske mål at vedligeholde og forbedre. Områderne bør vedligeholdes og forbedres så deres karakter som et mosaiklandskab med blanding af intensiv og ekstensivt landbrug iblandet småbevoksninger, hegn og lavninger opretholdes. Bendstrup Camping Bendstrup Camping er et kontrasterende delområde i god tilstand. Området får det strategiske mål at vedligeholde. Campingpladsen bør vedligeholdes som campingplads. Områder, hvor landskabskarakteren kan ændres Det strategiske mål ændre betyder, at ændringer i disse områder ikke umiddelbart behøver at tage hensyn til landskabskarakteren, da den vurderes at være for udvisket og svag til at bygge videre på. Tulstrup grusgrav Delområdet er kontrasterende og i god tilstand. Området får det strategiske mål ændre. Grusgraven kan ændres til en ny funktion, når grusgravningen ophører. Vester Strødam Området er kontrasterende og i dårlig tilstand. Vester Strødam får det strategiske mål at ændre. Nord for Bendstrup Overdrev Området er karaktersvagt og i middel tilstand. Området får det strategiske mål ændre. Landskabet mellem Alsønderup og Tulstrup Området mellem Alsønderup og Tulstrup er karaktersvagt og i middel tilstand og får det strategiske mål ændre. 12
Anbefalinger til planlægning og forvaltning Landskabskarakteren For at understøtte landskabskarakteren i hele området anbefales det, at der ikke sker yderligere byudvikling i området, da karakterområdet generelt er meget tæt bebygget med to større landsbyer, Tulstrup og Alsønderup samt de to små landsbyer Nejede og Bendstrup. Yderligere byudvikling vil gøre landskabet mere diffust og virke forstyrrende i landskabet. Området egner sig ikke til opstilling af store vindmøller og store tekniske anlæg på grund af skalaen i landskabet er middel, og der er tale om et sammensat mosaiklandskab med mange forskellige elementer. Nye store elementer vurderes at være fremmede i landskabet og gøre området mere uroligt og forstyrret. Opstilling af husstandsmøller bør vurderes konkret, men anbefales ikke opstillet i det særligt karakteristiske område omkring Nejede samt det særligt karakteristiske område fra Alsønderup Overdrev og ned til Bendstrup. Begrundelsen er, at husstandsvindmøllerne vil virke visuelt forstyrrende med sin højde, synlighed og bevægelse og være et markant og fremmed teknisk anlæg i det mosaikprægede dødislandskab og hvor der flere steder er smukke udsigter ud over landskabet bl.a. til Arres, Store Dyrehave, Gribskov og Nejede Vesterskov. Mindre plantninger med hjemmehørende træer og buske kan indpasses i området. Større skovrejsningsområder frarådes generelt, da de vil lukke landskabet. Ved nye plantninger er det vigtigt at der tages hensyn til udsigtsmuligheder i det småbakkede terræn. Skovrejsning frarådes generelt, da skov vil lukke landskabet og sløre og udviske strukturen med spredtliggende smågårde og udmarkens højtbeliggende arealer samt strukturen med levende hegn. Natur Der er flere muligheder for at genoprette de lysåbne overdrev i karakterområdet. Øst for Alsønderup anbefales det at pleje og rydde den tidligere overdrevsbakke Bøgebakke, så der bliver sammenhæng mellem den og de to plejede overdrev Baunebakken og Holtens Høj som vil ligge som perler på en snor. Det skal sikres, at overdrevene afgræsses eller der slås hø, så de ikke springer i krat og skov for at opretholde landskabskarakteren som overdrevslandskab. Ligeledes anbefales det at rydde Vittenbjerg, for at genskabe overdrevet og de sønære stejle skrænter for at få genskabt den visuelle sammenhæng med Arresø og samspillet mellem naturgrundlag og kulturgeografi. Det anbefales, at Nejede Vesterskovs bryn vedligeholdes så grænsen bliver tydelig mellem skov og åbent land. Den nordlige og østlige del af Nejede Vesterskov anbefales at genskabe som et lysåbent område hvor Skorstensbakke og Østbjerg frilægges igen som overdrevsbakker. I hele karakterområdet bør de ikke hjemmehørende beplantninger fjernes, da de virker fremmede og rumafgrænsende i karakterområdet. I de drænede vådområder øst for Vester Strødam anbefales det, at afbryde drænene med det formål at genskabe engområderne og dermed genoprette landskabskarakteren som vådområde. Halbjerg i den nordligste del vest for Orned Plantage anbefales at rydde for beplantning, så overdrevsbakken kan genoprettes med det formål at forøge de landskabelige værdier og genskabe landskabskarakteren som overdrevslandskab. 13
Kulturhistorie Der bør arbejdes for at bevare og vedligeholde de levende hegn, der ligger i markskellene, da hegnene er en af nøglekaraktererne. Det gælder især på Alsønderup Overdrev, Bendstrup Overdrev, øst for Thulstrup og nord for Nejede. Den tydelige grænse mellem by og land der er i Bendstrup anbefales det at fastholde, da landsbyens udskiftningsstruktur i en stjerneform, særlig synlig i vejstrukturen, er tydelig i landsbyen. Landsbyen er ikke blevet udbygget, og udskiftningsmønsteret er dermed ikke blevet sløret, hvilket er værd at bevare. Det anbefales at landskabet omkring den markante gravhøj syd for Skovfrydgård friholdes for beplantning og byggeri, udover 100 m beskyttelseslinjen. Begrundelsen er, at fortidsmindet ligger højt og synligt i landskabet og kan ses mange steder fra. Rekreativ benyttelse Den offentlige adgang ned til Alsønderup Engsø og Nejede Vesterskov bør forbedres Når Tulstrup grusgrav ikke længere er aktiv, anbefales det at reetablere området som et rekreativt udflugtsområde for borgerne i Tulstrup. Bebyggelse Gårdene i området bør fortsat fremstå som samlede bygningsmasser, og bygningerne bør størrelsesmæssigt og udtryksmæssigt fortsat fremstå som smågårde og husmandssteder. De særligt karakteristiske områder bør friholdes for ny bebyggelse for at bevare det forholdsvise intakte og uforstyrrede landskab. Der bør generelt ikke være store bygninger i området, da det vil bryde med områdets middel skala landskab. Tekniske anlæg Tekniske anlæg af begrænset størrelse, højde og udstrækning, herunder husstandsvindmøller kan indpasses i området efter en konkret vurdering. Alle tekniske anlæg i de særligt karakteristiske områder frarådes, da områderne visuelt vil blive forstyrret af selv mindre tekniske anlæg, herunder husstandsvindmøller. Der er vigtigt at der i det øvrige område tages hensyn til udsigtsmuligheder i det småbakkede terræn. 14