Grønne træer, sorte veje Vejsalts effekt på miljøet

Grønne træer, sorte veje Vejsalts effekt på miljøet

Indhold UDARBEJDET AF Konsulentgruppen Grønne træer, sorte veje Ivan Yanchev Jaime Pérez Molina Jonas Nørgaard Klügel Michael Pedersen Sarah Ingemann Hansen For By- og Miljø i samarbejde med Frederiksberg Gartner- og Vejservice Indledning 3 Saltets kemiske forbindelse 4 Saltets kemiske forbindelse 5 Saltskader på træer og planter 5 Salt i jorden 5 Natrium 5 Klorid 5 Forurening af grundvand og drikkevand 7 Skader på konstruktioner og køretøjer 7 Skader på dyr og mennesker 8 Hvorfor salter vi stadigvæk? 9 Hvilke alternativer til salt findes der? 9 Hvis vi fortsætter med at bruge salt 10 LAYOUT & DESIGN Jonas Klügel Frederiksberg Kommune FOTOS Oliver Bühler Jonas Klügel TRYK Frederiksberg Bogtrykkeri Maj 2015 Side 3

Indledning Når vinter, frostvejr og isglatte veje rammer Danmark, har det i mange årtier været kutymen at anvende vejsalt som tømiddel. På denne måde kan alle færdes trygt uden at skulle bekymre sig om, at vejene er for glatte. Desværre har vejsaltet en række uheldige konsekvenser for hverdagen og ikke mindst miljøet. Træer og planter kan ikke tåle for meget salt, grundvandet som vi bruger til drikkevand bliver forurenet, og cykler samt biler ruster. Det er derfor nødvendigt at finde alternative tømidler, der både tilgodeser de isfrie, sorte veje og miljøet. Salt kan skade miljøet på mange måder. Denne folder fokuserer på saltets påvirkning af træer, jord, vand, dyr/mennesker og køretøjer. Saltets kemiske forbindelse Den kemiske forbindelse for salt er almindeligvis NaCl. Selvom der findes andre kemiske forbindelser for salte, som fx magnesiumklorid fokusere vi i denne folder kun på NaCl. Salt består altså af natrium og klorid. Begge grundstoffer kan være skadelige i større mængder. 22,99 2 8 Na 1 Natrium 11 35,453 2 8 Cl 7 Chlor 17 Grundstofferne Natrium og Chlor der tilsammen udgør NaCl bedre kendt som salt Saltskader på træer og planter Det er nemmest at identificere saltskader på træer og planter. Vokser disse i jord, der er meget saltholdig (fx jorden i byen, hvor der er anvendt vejsalt i mange år) kan træerne have svært ved at vokse og gro. Hvis saltkoncentrationen i jorden er høj og vedvarende, kan træerne blive svage og mere tilbøjelige til at blive syge og ramt af skadedyr. I bymiljøet kan saltskader på træer ofte forekomme via fx opsprøjt med saltholdig tø-vand på vejbanen fra biler. Dette kan forårsage brændelignende mærker på de udsatte steder på træet. Salt i jorden Den jord, som træer og planter står i og får deres næring fra, kan også tage skade af salt, men i modsætning til de synlige spor på vegetationen kan skaderne være svære at se. Salt består som sagt af natrium og klorid. Disse to grundstoffer bliver adskilt, når de er opløst i vand og har herefter forskellige egenskaber. Natrium Træer og planter vokser ved hjælp af solens energi og næringsstoffer i luft og jord. Rødderne tager, hvad de har brug for af mineraler og vand fra jorden. For meget natrium i jorden vil udvaske alle næringsstofferne som træet har brug for til at vokse. Samtidig får natrium også jorden til at kitte sammen, så rødderne får sværere ved at nå vandet i jorden. Hvis jorden komprimerer og mister sin svampede, bløde struktur, er det derfor vanskeligere for luft og vand at trænge ned i jorden. Dette resulterer i en hård, tør og ødelagt jord, hvor dyr som fx regnorme og biller, og planter ikke kan leve. Med andre ord kan natrium reducere jordens frugtbarhed. Klorid Klorid får ligesom natrium også jorden til at kitte sammen, men klorid er derudover direkte giftigt for træet. For selvom klorid er et vigtigt mikronæringsstof for især høje planter, vil en høj koncentra- Side 4 Side 5

tion af klorid i jorden medføre, at det udkonkurrerer andre vigtige næringsstoffer som nitrat, sulfat og fosfat. Klorid forstærker desuden alle de skadelige effekter, som natrium har på miljøet. Begge grundstoffer kan i sidste ende også bane vejen for giftige stoffer (fx grundstoffet cadmium/cd eller aluminium/al), der er fanget i jordpartiklerne. Det betyder, at selve jorden bliver giftig, og gør det nærmest umuligt for en organisme at gro eller leve der. Derfor får træet får ikke optimale vækstbetingelser, hvis der bliver tilført for meget salt, og det kan dermed ikke vokse sig til at blive stort og stærkt. Dette vil tydeligt kunne observeres på træets krone, der mister sin volumen og bladene vil se udtørrede og brune ud. Forurening af grundvand og drikkevand Det vand der kommer ud af vandhanen er hentet fra grundvandsmagasiner i jorden. Men bliver disse forurenet, kan de ikke længere blive brugt til at hente drikkevand fra. Når det regner, kan regnvandet skylle saltet væk fra vejene og ned i jorden. Det samme sker, når sne og is smelter. Dette medfører i sidste ende, at noget af saltet havner i grundvandet. Dette gælder i høj grad for kloriden i saltet, hvor natriummet oftest forbliver i jorden. 45% af vandet på Frederiksberg er hentet fra grundvandsmagasiner på Frederiksberg. Kommer der for store mængder af klorid i grundvandet, er det nødvendigt at rense vandet endnu mere, for at det kan blive brugt som drikkevand. På sigt kan en så omfattende rensning af grundvandet blive meget dyr, da det kræver en avanceret teknologi på vandværkerne. Hvis indholdet af klorid forbliver højt, og der fortsat bliver spredt salt om vinteren, er det nødvendigt med den omfattende rensning. Høje koncentrationer af natrium og klorid i vores drikkevand kan desuden være årsag til sygdom. En forhøjet koncentration af klorid fører også til en ubehagelig lugt og smag, der minder om klorvandet i svømmehallen. Dette er et eksempel på bladskader forårsaget af salt. Skader på konstruktioner og køretøjer Klorid fra salt er med til at fremskynde processen med rust af køretøjer og lignende. Dette går blandt andet ud over cykler og biler om vinteren, hvor udsatte dele ruster hurtigere i berøring med saltet (eksempelvis en cykelkæde eller undervognen på en bil). Salt er faktisk en af de hyppigste årsager til rust af undervognen. Men salt kan også føre til slitage på betonkonstruktioner samt få det til at slå revner og forårsage huller i asfalten. Side 6 Side 7

Men også almindelige husdyr som hunde og katte kan tage skade af salt, da det er hårdt for dyrepoter og kan skabe infektioner. Irriteret og tør hud er også almindelige bivirkninger for husdyrene. I forhold til os mennesker kan små saltpartikler blive frigivet til luften og nå huden, øjnene, luftvejene og fordøjelseskanalen og medføre irritation. Særligt er personer, der arbejder med glatførebekæmpelse, udsatte. For eksempel under forberedelsen i arbejdsmiljøet eller ved spredningen af saltet i gaderne. Langvarig eksponering kan føre til kræft på grund af de tungmetaller, som måtte være til stede i saltet. Hvorfor salter vi stadigvæk? Salt bliver anvendt primært fordi det er billigt, og samtidig er effektivt som tømiddel. Derudover er dets direkte skadelige virkninger svære at få øje på. Selvom salt har været almindelig praksis i årtier, er det først i de senere år, at der er begyndt at blive forsket i, hvilke virkninger, salt har på miljøet. Hvilke alternativer til salt findes der? Rustskader på forskellige transportmidler, der er udsat for saltpåvirkning om vinteren. Skader på dyr og mennesker Som nævnt tidligere er det ikke kun planter og grundvand der tager skade af for meget salt. Ofte kan den overskydende salt, der ligger tilbage på vejen, være til skade for de forskellige dyr, som kan befinde sig i byen, da saltet kan ende i deres kost. Side 8 I dag bruger Frederiksberg Kommune en del ressourcer på at opsætte saltskærme omkring vejtræerne. Saltskærmene forhindrer i en vis grad eventuelle saltsprøjt fra trafikken, således, at træerne ikke får saltet direkte på sig. Det forhindrer dog ikke saltet i at komme i jorden og i grundvandet. Men hvis salt er så skadeligt for miljøet, hvad kan der så gøres i stedet? En mulighed er helt at stoppe med at bruge salt som tømiddel, men dette ville ikke være en holdbar løsning, da der med stor sandsynlighed vil ske flere faldskader og trafikuheld om vinteren. Der findes på nuværende tidspunkt brugbare alternativer til salt. Mange tror, at det bedste alternativ til salt er grus. Dette er kun i tilfælde, hvor man ønsker at sikre underlaget, så borgerne ikke falder. Grus har ingen tø-effekt og kan derfor ikke smelte sne og is. Side 9

Derudover skal det ryddes væk igen, da det ellers havner i kloakkerne og stopper dem til. Dette kan hurtigt blive en bekostelig og besværlig tilgang til vinterbekæmpelsen. Et af de mest effektive tømidler på markedet i dag hedder kaliumformiat. Det virker ved lavere temperaturer end salt. Kaliumformiat er i modsætning til salt nedbrydeligt i jorden og derfor ikke lige så skadeligt for vegetation, dyr, mennesker eller grundvand. Men det kan koste op til ca. 30 gange så meget som salt. Derfor bliver det i høj grad et spørgsmål om økonomisk prioritering i kommunen. Der findes også andre alternative tømidler til salt, som fx CMA. Hvis vi fortsætter med at bruge salt Hvis der fortsat bliver spredt salt, som der bliver gjort i dag, er der stor risiko for, at grundvandet bliver forurenet i så høj grad, at det om 40-50 år ikke længere kan blive brugt som drikkevand. Drikkevandet kan give forhøjet blodtryk grundet den høje koncentration af natrium og desuden smage af klorid, der også er særdeles giftigt at indtage. Derudover vil det blive umuligt at få et grønt miljø til at leve i den saltskadede jord, da den vil være for ufrugtbar til at få træer og planter til at gro. Ønskes der et mere fyldestgørende indblik i en effektiv og miljøvenlig vinterbekæmpelse henvises der til håndbogen Grønne træer sorte veje Et udspil til effektiv og miljøvenlig vinterbekæmpelse (2015). Ligeldes udarbejdet af konsulentgruppen Grønne træer, sorte veje for By- og Miljø i samarbejde med Frederiksberg Gartner- og Vejservice. Hvorfor er træer og planter vigtige i bymiljøet? Vegetation i byen er vigtig for indbyggernes sundhed. For træer og planter udgør ikke kun en æstetisk betydning som pynt i byrummet eller indikatorer på årstidsvariationer. Træer er med til højne livsglæden blandt byens borgere, da træer og planter i byen har rekreative egenskaber. Flere undersøgelser påviser, at tilstedeværelsen af bl.a. træer er med til at reducere luftforureningen og forbedre luftkvaliteten til gavn for både dyr og mennesker i byen og generelt for miljøet. Side 10

Side 12