UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK HYDRAULISK MODELLERING

UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK HYDRAULISK MODELLERING

UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK MODELLERING Revision 0 Dato 22-09-2013 Udarbejdet af JAN Kontrolleret af JEES Godkendt af Beskrivelse JAN Udvidelse af havnen i Nuuk Hydraulisk Modellering Ref. 1100005443 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk

MODELLERING INDHOLD 1. Indledning 1 2. Datagrundlag 2 2.1 Bathymetri 2 2.2 Vandstand 2 2.3 Vind 3 2.4 Layout af havneudvidelse og vejdæmning 5 3. Modelopsætning 7 3.1 Modelområde og mesh 7 3.2 Bathymetri 8 3.3 Randbetingelser 9 3.4 Øvrige input parametre 9 4. Kalibrering 10 4.1 Kalibreringsdata 10 4.2 Kalibreringsperiode 10 4.3 Kalibreringsresultat 10 5. Modelsimuleringer 11 6. Modelresultater 13 6.1 Nuværende forhold 13 6.1.1 Tidevandsstrøm 13 6.1.2 Vindgenereret strøm 13 6.2 Sammenligning af nuværende og fremtidige forhold 16 7. Konklusion 19 7.1 Eksisterende forhold 19 7.2 Fremtidige forhold 19 8. Referencer 20 BILAG Bilag 1 Resultater - Strøm

MODELLERING 1 1. INDLEDNING Som led i udarbejdelsen af en VVM for en havneudvidelse inkl. en ny vejforbindelse i Nuuk, er der opstillet en hydraulisk model til simulering af vandstands- og strømforhold i havnen. Modellen er opstillet for dels at kunne beskrive havneudvidelsens indflydelse på strømforholdene i havnen og dels for at danne grundlag for sedimentspredningsberegninger af sedimentspild som følge af anlægsaktiviteterne. Sedimentspildet og sedimentspredningsberegningerne er beskrevet i en separat baggrundsrapport. Den hydrauliske model er opstillet i et område omkring Malenebugten, som er afgrænset af øer og landområder som det fremgår af Figur 1.1. Modellens åbne rand udgøres af vandspejlet i Godthåbsfjorden. Figur 1.1: Modelområde. Den planlagte havneudvidelse er vist med rødt I nærværende rapport beskrives dels modelopsætning og kalibrering af den hydrauliske model, dels beskrives en række strømscenarier, der er udført med og uden implementering af den planlagte havneudvidelse og vejforbindelse. Rapporten udgør baggrunden for beskrivelsen af strømforhold i selve VVM-rapporten for havneudvidelsen i Nuuk.

MODELLERING 2 2. DATAGRUNDLAG 2.1 Bathymetri Som grundlag for den hydrauliske model er bathymetriske data fra Nuuk området blevet indsamlet. Områdets bathymetri (dybdeforhold) er således indhentet fra to kilder: Den digitale søkortsdatabase MIKE C-MAP, ref /5/ Bathymetri survey udført i maj 2012, ref. /1/ Data fra MIKE C-MAP dækker hele fjorden omkring Nuuk og er suppleret med de detaljerede måledata fra maj 2012. Dybdemålingerne fra 2012 dækker området umiddelbart omkring havneudvidelsen. Søkortsdataene fra MIKE C-MAP er dybder relativt til det laveste astronomiske tidevand (LAT) som i Nuuk ligger 2.46 m under middelvandspejlet (MSL). Alle vanddybderne er konverteret til vanddybden relativt til (MSL), før de er anvendt i modellen. Bathymetri omkring Nuuk er vist i Figur 2.1. Figur 2.1: Bathymetri Som det ses af Figur 2.1, er fjorden generelt dyb med vanddybder på op til 300 m og med relativt stejle gradienter ind mod havnen i Nuuk. Den lokale bathymetri omkring havnen er vist Figur 3.2. 2.2 Vandstand Vandstanden i Havnen i Nuuk er domineret af tidevand med en tidevandsforskel ved springflod på 3.7 m. I MIKE C-MAP findes to tidevandsstationer omkring Nuuk med tilgængelige vandstandstidsserier. Beliggenheden af de to stationer kan ses af Figur 2.1. En tidsserie over tidevandsvariationerne i sommermånederne i 2012 er vist i Figur 2.2. Der ses at være en tydelig spring-nip variation i de viste tidevandsdata.

MODELLERING 3 Figur 2.2: Tidevand i sommeren 2012 i Havnen i Nuuk I nedenstående Tabel 2.1 er givet et overblik over tidevandsvariationerne i Nuuk, baseret på tidevandsstationerne i MIKE C-MAP. HAT MHWS MHWN MSL MLWN MLWS MLLWS LAT 2.63 m 1.80 m 1.18 m 0.00 m -0.93 m -1.89 m -2.11 m -2.46 m Tabel 2.1: Tidevandsvariationer i forhold til MSL 2.3 Vind Vindstatistik fra Nuuk er rapporteret i DMI teknisk rapport 00-18, ref. /2/. Vindrosen baseret på data fra DMI station 4250 i Nuuk er vist i Figur 2.3.

MODELLERING 4 Station 04250 NUUK 01-09-1963-31-12-1999 Hele perioden N 330 30 300 60 W E 5% 10% 240 15% 120 210 20% 25% S N 30 60 E 120 150 S 210 240 W 300 330 Total % 12.5 15.5 11.0 3.2 1.7 7.2 14.4 5.4 2.8 3.4 5.0 8.1 90.2 % 1.6-4.9m/s 3.8 6.4 3.6 1.2 0.7 1.2 2.8 2.3 1.8 2.0 2.3 2.7 30.8 % 5.0-13.9m/s 8.5 9.0 7.2 1.9 0.9 4.6 9.3 3.0 1.0 1.4 2.6 5.3 54.8 % >= 14.0m/s 0.2 0.1 0.1 0.1 0.2 1.3 2.2 0.2 0.1 0.0 0.1 0.1 4.6 Mean wind speed 6.5 5.7 6.3 6.2 7.2 9.7 9.1 6.2 5.0 5.0 5.7 6.4 6.8 Max wind speed 23.1 26.0 25.7 25.7 30.4 36.0 36.0 29.9 27.0 21.9 28.3 26.0 36.0 Number of observations = 122333 Source: DMI Calm defined as wind speed <= 1.5m/s Number of observations with calm/varying wind direction: 11937 = 9.8% Observations with calm/varying wind direction are not used in the statistics 150 Percent: >= 14.0m/s 5.0-13.9m/s 1.6-4.9m/s Figur 2.3: Vindrose fra Nuuk DMI station 4250. Fra ref. /2/ De dominerende vindretninger i Nuuk ses af Figur 2.3 at være hhv. syd og nord/nordøst. Sommermånederne er domineret af sydfra kommende vind mens vintermånederne er domineret af nordfra kommende vind, ref. /2/. Endvidere ses de største vindhastigheder at forekomme i perioder med vind fra syd. Den gennemsnitlige vindhastighed ved sydlig vind er 9.1 m/s.

MODELLERING 5 2.4 Layout af havneudvidelse og vejdæmning Den planlagte havneudvidelse består af en opfyldning som vist med det gråt skraverede område på Figur 2.4. Derudover er der planlagt to uddybninger udfor havnen til en dybde af 15 m. Figur 2.4: Layout af havneudvidelsen, ref /3/ Vejforbindelsen fra havneudvidelsen er planlagt at løbe på en dæmning mod nord med tilslutning til vejen Borgmester Aniitap. Vejdæmningen er planlagt at følge forløbet vist i Figur 2.5. Adgangen til Lystbådehavnen er planlagt at ske enten via to rør igennem dæmningen eller under en bro. Gennemstrømningsarealet i de to løsninger er ikke helt ens, men det er valgt at implementere broløsningen i modellen, som er det mest sandsynlige alternativ, da det ikke forventes at give kvalitativt forskellige resultater, om det er den ene eller den anden løsning der vælges. Beliggenheden af broåbningen fremgår af Figur 2.5.

MODELLERING 6 Figur 2.5: Layout af vejforbindelse, ref /4/

MODELLERING 7 3. MODELOPSÆTNING 3.1 Modelområde og mesh Til simulering af strøm og vandstand i Havnen i Nuuk er der opstillet en hydrodynamisk model i modelværktøjet MIKE 21 FM. MIKE 21 FM er en 2-dimensionel dybdeintegreret finite-volume model, der anvender et flexible mesh, hvilket betyder at man indenfor et modelområde kan variere mesh-størrelsen, så nogle områder kan beskrives med fin opløsning mens en grovere opløsning kan anvendes andre steder i domænet. Modellen er opstillet for et område med en størrelse på ca. 5 km x 5 km, som det ses af Figur 1.1 og Figur 3.1. Området er afgrænset mod vest med en åben rand mod Godthåbsfjorden og mod syd af øerne og lavvandede områder mellem dem med en lukket rand. Figur 3.1: Mesh Den vestlige rand er trukket ud i fjorden, i forhold til den naturlige afgrænsning, til et sted med en relativ ensformig dybde for at opnå bedre numerisk stabilitet i modelsimuleringerne. Som grundlag for strømningssimuleringerne der opstillet i alt fire model-mesh, for to forskellige fokus områder, hhv. med stor detaljeringsgrad omkring havneudvidelsen og stor detaljeringsgrad omkring vejdæmningen ved den nordlige lystbådehavn. For hvert fokusområde er der opstillet to model-mesh repræsenterende: 1. Den eksisterende situation 2. Den fremtidige situation med havneudvidelsen hhv. vejdæmningen implementeret De anvendte mesh er opstillet med 3 forskellige mesh-størrelser indenfor modelområdet. Meshstørrelserne fremgår af nedenstående Tabel 3.1. Område Gennemsnitligt areal af beregningscellelem Gennemsnitlig afstand mel- beregningspunkter 1 Havnen hhv. nordlig lyst- 500 m 2 34 m

MODELLERING 8 bådehavn 2 Zone omkring havnen 2.500 m 2 76 m 3 Resterende del af bugten 10.000 m 2 152 m Tabel 3.1: Mesh-størrelser De opstillede model-mesh for de fremtidige forhold afviger fra den eksisterende situation ved at havneudvidelsen og vejdæmningen er lagt ind som land og at bathymetrien er uddybet som beskrevet i projektforslaget. I den resterende del af modelområdet svarer de to model-mesh til hinanden mht. mesh-størrelse og bathymetri. 3.2 Bathymetri Bathymetrien er implementeret i modellen, ved at interpolere de indsamlede dybdedata fra MIKE C-MAP og fra opmålingen udført i 2012 i de to opstillede model-mesh for hhv. nuværende og fremtidige forhold. Efterfølgende er bathymetrien for de fremtidige forhold uddybet svarende til beskrivelsen i projektforslaget for havneudvidelsen. Bathymetrien anvendt til de nuværende forhold er vist i Figur 3.2 og bathymetrien anvendt til de fremtidige forhold er vist i Figur 3.3. Havneudvidelsen har ingen direkte indflydelse på sejlrenden, og vil primært blive anlagt på et områder der er lavvandet. Hvor vejen Qeqertanut går over havnebassinet, er der et rør under vejen der skaber forbindelse mellem den sydlige del af havnen og lystbådehavnen i nord. Røret er vurderet at have en diameter på 8 meter og er lagt ind i modellen som en struktur (culvert) Figur 3.2: Bathymetri for eksisterende forhold

MODELLERING 9 Figur 3.3: Bathymetri med havneudvidelsen implementeret 3.3 Randbetingelser Den vestlige rand mod Godthåbsfjorden er modellens eneste åbne rand. Vandstanden på randen styres af tidevandsdata fra tidevandsstationen beliggende vest for Nuuk. Vindpåvirkningen er lagt ind i modellen med en konstant hastighed og retning i hele modelområdet, baseret på vindrosen fra Figur 2.3. 3.4 Øvrige input parametre Følgende input parametre er valgt i forbindelse med modelopstillingen: Flooding and Drying: Er inkluderet for at kunne håndtere de lavvandede områder, der berøres af tidevandet. Corriolis force: Er fravalgt da det ikke vurderes at have nogen betydning grundet den relativt lille udstrækning af modelområdet Eddy Viscosity: Hvirvelviskositeten beskrives ved Smagorinsky konstanten (k = 0,28). Bed resistance: Bundruheden er beskrevet med Manningtallet (M = 32) og er indgået som en kalibreringsparameter.

MODELLERING 10 4. KALIBRERING 4.1 Kalibreringsdata Modellen er kalibreret mod vandstandsdata fra tidevandsstationen beliggende inde i Havnen i Nuuk, se Figur 2.1, udtrukket fra MIKE C-MAP. Som led i kalibreringen er den simulerede vandstand sammenholdt med data fra tidevandsstationen. Der er udført en række kalibreringskørsler, hvor overensstemmelsen mellem de to tidsserier er søgt forbedret. 4.2 Kalibreringsperiode Der er udvalgt en periode der indeholder en hel tidevandscyklus med både spring- og nipflod til kalibrering af modellen: 28-04-2012 til 26-05-2012 4.3 Kalibreringsresultat En sammenligning af tidevandsdata fra tidevandsstationen i Nuuk Havn og den simulerede vandstand i kalibreringsperioden er vist i Figur 4.1. I Tabel 4.1 er statistiske værdier fra de to tidsserier sammenlignet. Der ses at være en god sammenhæng mellem modelresultaterne og vandstanden fra tidevandsstationen. Figur 4.1: Kalibreringsresultat fra Havnen i Nuuk med sammenligning af vandstand fra tidevandsstation og vandstand fra MIKE 21 model Min [m] Maks [m] Middel [m] StD [m] Mike 21-2.21 2.41 0.01 1.10 Tidevandsstation -2.12 2.63 0.17 1.12 Tabel 4.1: Statistiske værdier for vandstand i kalibreringsperioden

MODELLERING 11 5. MODELSIMULERINGER En oversigt over de udførte modelsimuleringer er vist i Tabel 5.1. For de nuværende forhold er der udført et parameterstudie til bestemmelse af betydningen af vindgenererede strømninger. Derudover er tidevandsstrømmen med og uden påvirkning af middelvindforhold simuleret for de nuværende forhold og for de fremtidige forhold med havneudvidelsen og vejdæmningen implementeret. Scenarie Vindhastighed Vindretning Tidevand Anlæg Sc. 1A 1D 3,5/9,1/15/36 m/s 180 (syd) Nej Nuværende forhold Sc. 2A 2D 3,5/9,1/15/26 m/s 30 Nej Nuværende forhold Sc. 3 Vindstille - Ja Nuværende forhold Sc. 4 9,1 m/s 180 (syd) Ja Nuværende forhold Sc. 5 Vindstille - Ja Havneudvidelsen og vejdæmning implementeret Sc. 6 9,1 m/s 180 (syd) Ja Havneudvidelsen og vejdæmning implementeret Tabel 5.1: Oversigt over scenarier Strømhastighederne fra simuleringerne af de fremtidige forhold er sammenlignet med de nuværende forhold og der er udtrukket specifikke tidsserier med strømhastigheder i de tre punkter vist på Figur 5.1, som grundlag for vurderingen af strømforholdene som beskrevet i nedenstående afsnit. Beliggenhed og koordinater for udtrækspunkterne er også vist i Figur 5.1: Positioner hvor strømhastigheder er sammenlignet

MODELLERING 12 Punkt Beliggenhed X utm22 Y utm22 1 Vest for havneudvidelse 465200 7116000 2 Nord for havneudvidelse 465350 7116150 3 Ved indsejling til Lystbådehavnen 465900 7117380 Tabel 5.2: Beliggenhed af udtrækspunkter

MODELLERING 13 6. MODELRESULTATER 6.1 Nuværende forhold 6.1.1 Tidevandsstrøm Tidevandet generer forholdsvis store vandspejlsvariationer på 3-4 meter i løbet af en tidevandsperiode. I Malenebugten og Nuuk Havn, som er en lukket bugt uden egentlig gennemstrømning, giver tidevandsvariationerne dog ikke anledning til en kraftig tidevandsstrøm. De simulerede strømhastigheder og retninger til forskellige tidspunkter af en tidevandsperiode er vist i Bilag 1 side 1-4. Af Figur 6.1 ses beregnede strømroser for to positioner omkring havneudvidelsen samt ved Lystbådehavnen. Strømhastighederne ses at være meget små, maksimalt omkring 5 cm/s og under 2 cm/s hovedparten af tiden. Særligt i de to punkter i selve havnen er strømmønstret i store dele af tidevandsperioden præget af hvirveldannelse med meget små strømhastigheder. I Lystbådehavnen der ligger i en smal kanal med åbning i begge ender ses større strømhastigheder end i selve havnen, med retninger der tydeligt er præget af havnens geometri, så strømmen har to primære retninger i havnens længderetning.. Figur 6.1: Beregnede tidevandsstrømhastigheder og retninger vest og nord for havneudvidelsen samt i lystbådehavnen 6.1.2 Vindgenereret strøm Da tidevandsvariationerne i Godthåbsfjorden er store vil det kun være i kraftige stormflodssituationer at vandspejlet i fjorden relativt set er influeret af vinden. Derimod kan vinden lokalt skabe et vindgenereret strømfelt også ved lavere vindhastigheder. Da Nuuk Havn udgør et halvt lukket

MODELLERING 14 bassin vil vindpåvirkningen kunne drive en cirkulationsstrømning, hvor vandet strømmer i vindens retning i de lavvandede områder og en returstrøm i de dybere dele af bassinet. I bilag 1 side 1-2 og 1-3 er cirkulationen i de beregnede scenarier med vind fra syd og nord vist. De resulterende strømhastigheder i de to punkter omkring havneudvidelsen, punkt 1 og punkt 2, er vist i Tabel 6.1 og er i tabellen sammenlignet med de maksimale tidevandshastigheder i punkterne. Ved de store vindhastigheder (> 15 m/s) særligt fra syd ses af bilag 1, at den vindgenerede strøm giver en betydelig cirkulationsstrømning. Denne vil have en effekt på det samlede strømningsmønster i havnen, idet strømhastighederne flere steder generelt er større end tidevandsstrømhastighederne. Strømhastighederne i de to punkter omkring havneudvidelsen er, som vist i Tabel 6.1, dog relativt begrænset med en strømhastighed på 33 cm/s i det lavvandede område nord for havneudvidelsen, som det maksimale, i en situation med den højest målte vindhastighed. Ved lavere vindhastigheder vil den vindgenererede strøm ligesom tidevandsstrømmen være meget begrænset med strømhastigheder på få cm/s. Derudover fremgår det af Tabel 6.1, at der selv med den største vindhastighed kun er et meget begrænset vind set-up. Vindhastighed Punkt 1 (Vest) Punkt 2 (Nord) Vandspejl set-up Vind fra 180 Syd Vind fra 30 Nordøst Tidevand. Maksimum i en tidevandsperiode Strømhastighed (m/s) Strømhastighed (m/s) (m) 3,5 m/s 0,01 0,02 < 0,01 9,1 m/s 0,02 0,04 < 0,01 15 m/s 0,05 0,12 < 0,01 36 m/s 0,15 0,33 0,10 3,5 m/s 0,01 0,03 < 0,01 9,1 m/s 0,02 0,03 < 0,01 15 m/s 0,03 0,07 < 0,01 26 m/s 0,06 0,15 < 0,01 0,05 0,04 Tabel 6.1: Simulerede strømhastigheder ved forskellig vindhastighed og -retning Til at repræsentere en gennemsnitlig strømningssituation er der blevet udført en simulering med tidevand og en konstant vind fra syd med middelhastigheden 9,1 m/s. De simulerede strømhastigheder og retninger til forskellige tidspunkter af en tidevandsperiode er vist i Bilag 1 side 1-5. De maksimale strømhastigheder i en tidevandsperiode under springflod er desuden vist i Figur 6.2 for de centrale dele af havnen og i Figur 6.3 for lystbådehavnen. De største strømhastigheder ses at forekomme i de lavvandede områder langs kysten, hvor vindens betydning er størst.

MODELLERING 15 Figur 6.2: Maksimal strømhastighed i en tidevandsperiode under springflod med middel vindforhold - ved havneudvidelsen Figur 6.3: Maksimal strømhastighed i en tidevandsperiode under springflod med middel vindforhold - ved Lystbådehavn

MODELLERING 16 6.2 Sammenligning af nuværende og fremtidige forhold Til sammenligning med de eksisterende forhold er strømforholdene med den planlagte havneudvidelse og vejdæmning blevet simuleret. De simulerede strømhastigheder og retninger til forskellige tidspunkter af en tidevandsperiode er vist i Bilag 1 side 1-6 for ren tidevandsstrømning og Bilag 1 side 1-7 for tidevand og konstant middelvind. Figur 6.4 viser strømroser for tidevandsstrømmen for de fremtidige forhold. I Figur 6.5 og Figur 6.6 er der vist et oversigtsplot med den maksimale strømhastighed i løbet af en tidevandsperiode i en situation med middelvind fra syd ved hhv. havneudvidelsen og lystbådehavnen. Ændringen i strømhastighederne er vist i Figur 6.7 og Figur 6.8 for hhv. området ved havneudvidelsen og området omkring lystbådehavnen. Det overordnede billede af strømforholdene omkring havneudvidelsen er uændret, med relativt små strømhastigheder i havnen. Strømhastighederne ses at blive lidt mindre (få cm/s) umiddelbart omkring havneudvidelsen og lidt større i andre områder, men kvalitativt er der ingen ændringer i forhold til eksisterende forhold. Ved lystbådehavnen bliver indsejlingen væsentligt smallere ved etableringen af den planlagte vejdæmning, med en bro over indsejlingen. Modelresultaterne viser, at dette bevirker en væsentlig forøgelse af de maksimale strømhastigheder omkring indsejlingen, som det ses af Figur 6.6 og Figur 6.8. Strømhastighederne stiger fra maksimalt omkring 10 cm/s til omkring 30 cm/s i hele indsejlingens bredde. Påvirkningen ses at strække sig fra området uden for indsejlingen til et stykke ind i lystbådehavnen. Den forøgede vandhastighed vurderes ikke at medføre problemer i forbindelse med sejlads ved lystbådehavnen.

MODELLERING 17 Figur 6.4: Beregnede tidevandsstrømhastigheder og retninger vest og nord for havneudvidelsen samt i lystbådehavnen Figur 6.5: Maksimal strømhastighed i en tidevandsperiode under springflod med middel vindforhold - ved havneudvidelsen

MODELLERING 18 Figur 6.6: Maksimal strømhastighed i en tidevandsperiode under springflod med middel vindforhold - ved Lystbådehavn Figur 6.7: Ændrede strømhastigheder som følge af havneudvidelsen Figur 6.8: Ændrede strømhastigheder som følge af vejdæmningen ved lystbådehavnen

MODELLERING 19 7. KONKLUSION 7.1 Eksisterende forhold Tidevandet genererer forholdsvis store vandspejlsvariationer på 3-4 meter i løbet af en tidevandsperiode. I Malenebugten og Nuuk Havn, som er en lukket bugt uden egentlig gennemstrømning giver tidevandsvariationerne dog ikke anledning til en kraftig tidevandsstrøm. Strømhastighederne er små, maksimalt 5 cm/s og under 2 cm/s hovedparten af tiden. Strømmønstret i havnen er i store dele af tidevandsperioden præget af hvirveldannelse med meget små strømhastigheder. I den nordlige lystbådehavn ses lidt større strømhastigheder end ved havneudvidelsen. Da tidevandsvariationerne i Godthåbsfjorden er relativt store vil det kun være i kraftige stormflodssituationer at vandspejlet i fjorden er nævneværdigt påvirket af vinden. Derimod kan vinden lokalt skabe et vindgenereret strømfelt. Da Nuuk Havn udgør et halvt lukket bassin vil vindpåvirkningen kunne drive en cirkulationsstrømning, hvor vandet strømmer i vindens retning i de lavvandede områder og en returstrøm i de dybere dele af bassinet. Strømhastighederne er dog ved typiske vindhastigheder i samme størrelsesorden som tidevandsstrømmen. 7.2 Fremtidige forhold Det overordnede billede af strømforholdene i havnen er uændret efter etablering af havneudvidelsen, med relativt små strømhastigheder i havnen. Strømhastighederne ses at blive lidt mindre (få cm/s) umiddelbart omkring havneudvidelsen og lidt større i andre områder, men kvalitativt er der ingen ændringer i forhold til eksisterende forhold. Ved lystbådehavnen bliver indsejlingen væsentlig smallere efter etablering af den planlagte vejdæmning, med en bro over indsejlingen. Dette bevirker en væsentlig forøgelse af de maksimale strømhastigheder omkring indsejlingen til lystbådehavnen. Strømhastighederne stiger til omkring 30 cm/s i hele indsejlingens bredde og påvirkningen med forøgede strømhastigheder strækker sig fra området uden for indsejlingen til et stykke ind i lystbådehavnen. Den forøgede vandhastighed vurderes ikke at medføre problemer i forbindelse med sejlads ved lystbådehavnen.

MODELLERING 20 8. REFERENCER /1/ Bathymetrisk undersøgelse ved Ny Atlanthavn, Nuuk 2012. Asiaq, juni 2012 /2/ Cappelen et al., 2001. The Observed Climate of Greenland - with Climatological Normals, 1961-90 DMI Technical Report No. 00-18 /3/ Kommuneqarfik Sermersooq. Nuuk, Ny havn på Qeqertat, Oversigtsplan Vej, Tegn. Nr. 1100-0. Inuplan A/S, 15.11.2011 /4/ Kommuneqarfik Sermersooq. Nuuk, Ny vejforbindelse mellem Qeqertat og Pufkuffik, Anlægsprogram. Inuplan A/S, 15.05.2013 /5/ http://www.dhisoftware.com/products/coastandsea/mikecmap.aspx

BILAG 1 RESULTATER - STRØM 1-1

Strøm ved konstant vind fra syd (180 ) eksisterende forhold 1-2

Strøm ved konstant vind fra nordøst (30 ) eksisterende forhold 1-3

Tidevandsstrøm til forskellige tidspunkter i løbet af en tidevandsperiode eksisterende forhold 1-4

Kombineret tidevandsstrøm og strøm genereret af vind fra syd (9,1 m/s) til forskellige tidspunkter i løbet af en tidevandsperiode eksisterende forhold 1-5

Tidevandsstrøm til forskellige tidspunkter i løbet af en tidevandsperiode fremtidige forhold 1-6

Kombineret tidevandsstrøm og strøm genereret af vind fra syd (9,1 m/s) til forskellige tidspunkter i løbet af en tidevandsperiode fremtidige forhold 1-7