SEPTEMBER 2015 REGION HOVEDSTADEN KLIMAREGNSKAB 2014 REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER, VIRKSOMHEDER OG KONCERNCENTRE

Relaterede dokumenter
MAJ 2016 REGION HOVEDSTADEN KLIMAREGNSKAB 2015 REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER, VIRKSOMHEDER OG KONCERNCENTRE

JUNI 2017 REGION HOVEDSTADEN KLIMAREGNSKAB 2016 REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER, VIRKSOMHEDER OG KONCERNCENTRE

AUGUST 2018 REGION HOVEDSTADEN KLIMAREGNSKAB 2017 REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER, VIRKSOMHEDER OG KONCERNCENTRE

MAJ 2016 REGION HOVEDSTADEN KLIMAREGNSKAB 2015 REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER, VIRKSOMHEDER OG KONCERNCENTRE RESULTATRAPPORT

JUNI 2017 REGION HOVEDSTADEN KLIMAREGNSKAB 2016 REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER, VIRKSOMHEDER OG KONCERNCENTRE RESULTATRAPPORT

AUGUST 2018 REGION HOVEDSTADEN KLIMAREGNSKAB 2017 REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER, VIRKSOMHEDER OG KONCERNCENTRE RESULTATRAPPORT

Januar 2016 REGION HOVEDSTADEN KLIMAREGNSKAB 2014 REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER, VIRKSOMHEDER OG KONCERNCENTRE RESULTATRAPPORT

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

JANUAR 2016 REGION HOVEDSTADEN KLIMAREGNSKAB 2014 REGION HOVEDSTADEN HOSPITALER, VIRKSOMHEDER OG KONCERNCENTRE METODERAPPORT

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Grønt regnskab kort udgave.

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Opfølgningg på Klimaplanen

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Supplerende indikatorer

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Supplerende indikatorer

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

CO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017

Supplerende indikatorer

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Klimakommunerapporten 2014

Kommunens grønne regnskab 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

Energi- og klimaregnskab Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Supplerende indikatorer

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Klimakommunerapporten 2015

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

AUGUST 2018 REGION HOVEDSTADEN KLIMAREGNSKAB 2017 REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER, VIRKSOMHEDER OG KONCERNCENTRE METODERAPPORT

Supplerende indikatorer

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse Svendborg Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

CO 2 -opgørelse, Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Klimakommunerapporten 2016

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017.

JUNI 2017 REGION HOVEDSTADEN KLIMAREGNSKAB 2016 REGION HOVEDSTADEN HOSPITALER, VIRKSOMHEDER OG KONCERNCENTRE METODERAPPORT

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune

- Behandling af genbrugsaffald efter bortskaffelse - Skolebusser, offentlig og privat transport, samt specialtransporter og lign.

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Klimaregnskab for kommunen som virksomhed

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

CO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2017

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Handlingsplan for Hillerød Kommune

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

Odense Kommune CO 2 regnskab

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Miljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

CO2-regnskab Baggrundsrapport. Juli Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Transkript:

SEPTEMBER 2015 REGION HOVEDSTADEN KLIMAREGNSKAB 2014 REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER, VIRKSOMHEDER OG KONCERNCENTRE

ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2015 REGION HOVEDSTADEN KLIMAREGNSKAB 2014 REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER, VIRKSOMHEDER OG KONCERNCENTRE PROJEKTNR. A064864 DOKUMENTNR. 1 VERSION 5.0 UDGIVELSESDATO 24.09.2015 UDARBEJDET Anna Juliane Clausen, Janus Søgaard Kirkeby, Claus Werner Nielsen KONTROLLERET Jan Holmegaard Hansen, Anna Brinch, Claus Werner Nielsen GODKENDT Anna Juliane Clausen

KLIMAREGNSKAB 2014 5 INDHOLD 1 Forord 7 2 Indledning 8 3 Hovedkonklusioner 11 4 Energi 18 4.1 Elforbrug 18 4.2 Varmeforbrug 19 5 Transport 23 6 Affaldshåndtering 26 7 Bilag 29

KLIMAREGNSKAB 2014 7 1 Forord Region Hovedstaden har en målsætning om at være en grøn og innovativ metropol og vil gøre en målrettet indsats for at reducere CO 2 -udledningen i regionens geografiske område og egen virksomhed. Klimaregnskabet for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre skal understøtte denne målsætning og skabe grundlag for en årlig opfølgning på regionens CO 2 -udledning. Indsatsen for CO 2 -reduktion i regionens egen virksomhed indrammes af det strategiske indsatsområde Grøn Drift og Udvikling (GDU). GDU er et ud af regionens 10 strategiske indsatsområder i den koncernfælles strategi Fokus og forenkling og vil bestå af tre tematiske planer: Energiplan 2025, Affaldsressourceplan 2025 og Transportplan 2025. Energi, affaldsressourcer og transport er udvalgt som de områder, hvor muligheden for at nedbringe regionens CO 2 -udledning er størst. Tilsammen udgør planerne en ambitiøs indsats for grøn drift og udvikling på regionens hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Målet med GDU er at nedbringe CO 2 -udledningen fra Region Hovedstadens driftsaktiviteter, bruge ressourcer mere effektivt og bidrage til at skabe grøn vækst og innovation. Samtidigt vil GDU bidrage til den ambitiøse målsætning i Region Hovedstadens Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi (ReVUS) om, at hovedstadsregionen skal være fossilfri i 2050. 2013 var det første år, hvor CO 2 -udledningen fra energi, affaldsressourcer og transport blev opgjort samlet. Klimaregnskab 2013 udgør derfor baseline for dette års klimaregnskab og for den fremtidige måling af resultaterne af Grøn drift og udvikling i Region Hovedstaden.

8 KLIMAREGNSKAB 2014 2 Indledning Klimaregnskabet 2014 viser udledningen af klimaskadelige drivhusgasser opgjort i CO 2 fra Region Hovedstaden fordelt på hospitaler (inkl. psykiatri), virksomheder og koncerncentre. Klimaregnskabet er opdelt i tre rapporter; en hovedrapport, der opsummerer de samlede resultater for regionens hospitaler og psykiatri, virksomheder og koncerncentre, en resultatrapport der inkluderer detaljerede data fra hvert hospital og virksomhed samt koncerncentrene samt en metoderapport, der beskriver den metodiske tilgang, datagrundlag og omregningsfaktorer. Klimaregnskabet omfatter så vidt muligt alle klimaskadelige drivhusgasser, der er omfattet af Kyotoaftalen, herunder kuldioxid (CO 2 ), methan (CH 4 ), lattergas (N 2 O) m.v. omregnet til CO 2 -ækvivalenter 1. For elforbrug, fjernvarmeforbrug og affaldshåndtering er der medregnet bidrag fra CH 4 og N 2 O, således at de relaterede udledninger opgøres i CO 2 -ækvivalenter. For transport og individuel opvarmning er der udelukkende foretaget en opgørelse af drivhusgassen CO 2. Opgørelser af andre klimaskadelige drivhusgasser er vanskelige at foretage for disse sektorer, da det f.eks. kræver viden om den specifikke motortype, og da den ekstra udledning fra andre drivhusgasser betyder ganske lidt i den samlede opgørelse. I denne rapport betegnes alle opgjorte CO 2 -ækvivalenter under fællesbetegnelsen CO 2 -udledning. Opgørelserne for energi og transport er gennemført efter principperne i den CO 2 - beregner, som COWI og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har udviklet for Klima- og Energiministeriet og Kommunernes Landsforening i 2008 (Klima- og Energiministeriet, 2008). I CO 2 -beregneren er der indarbejdet supplerende omregningsfaktorer samt anvendt de nyeste tilgængelige emissionsfaktorer. Energi og transport opgøres ud fra det direkte forbrug og medtager i denne vurdering ikke den drivhusgasudledning, der sker ved udvinding og raffinering af brændsler. 1 De enkelte klimagasser bidrager ikke lige meget til den globale opvarmning, og derfor omregnes disse til CO 2 -ækvivalenter ved at gange udledningen af de enkelte drivhusgasser med deres bidrag. F.eks. bidrager CH 4 25 gange mere til den globale opvarmning end et ton CO 2. Nærmere forklaring kan findes i metoderapporten s. 10.

KLIMAREGNSKAB 2014 9 Opgørelserne for affald er baseret på et livscyklusperspektiv, hvor drivhusgasudledningen fra alle processer fra indsamling til behandling og oparbejdning medtages i vurderingen. Dette betyder, at når affald fra Region Hovedstaden genanvendes, antages dette at erstatte brugen af jomfruelige materialer. Dermed er CO 2 - effekten fra affaldshåndteringen ikke på samme måde som energi og transport baseret på forbrugstal omregnet til en udledning. Affald behandles derfor adskilt fra energi og transport i klimaregnskabet. Transport af affald samt forbrænding af affald til energi er i regnskabet inkluderet under affald frem for under transport og energi. Energi- og affaldsdata er indsamlet fra de enkelte hospitaler (inkl. psykiatri), virksomheder og koncerncentre under Region Hovedstaden i forbindelse med udarbejdelse af dette klimaregnskab. Transportdata er indsamlet simultant for år 2013 og 2014, og er indsamlet i 2015 fra forskellige underleverandører, fra Region Hovedstadens indkøbsafdeling samt i forbindelse med en flådeanalyse over regionens egne biler udarbejdet af COWI i 2015. De anvendte emissionsfaktorer og omregningsfaktorer er i dette klimaregnskab blevet opdateret til de officielle faktorer for 2014. Dette kan betyde, at et lavere realforbrug, sammenlignet med sidste år, kan resultere i en højere udledning grundet en øget emissionsfaktor eller at et tilsvarende realforbrug kan resultere i en mindre udledning grundet en faldende emissionsfaktor. I klimaregnskabet er der anvendt et glidende gennemsnit over de foregående tre år for el- og fjernvarmeemissionsfaktorer for at mindske evt. udsving mellem de enkelte år. For fremover at kunne sammenligne varmeforbruget på tværs af år, er varmedata korrigeret for graddage, hvorved der tages højde for udendørstemperaturerne og dermed varmeforbruget for det enkelte år. Der vil således både fremgå ikke-graddagekorrigeret og graddagekorrigeret varmedata i klimaregnskabet. På tværs af årene kan der ligeledes forekomme ændringer i den organisatoriske gruppering af hospitaler, virksomheder og koncerncentre, da ændring i bygningsmasse og lukning eller flytning af enheder spiller ind. I 2014 er der sket en række ændringer i inddelingen sammenlignet med år 2013; Helsingør hospital (soma) er lukket og derfor ikke inkluderet i klimaregnskab 2014 Amager Hospital, HBA omfatter både somati- og psykiatriaktivitet, men er kategoriseret under Amager Hospital Regionslageret er blevet inkluderet i klimaregnskabet 2014 Glostrup er blevet opdelt i psykiatrisk center og somatisk Kommunikationscenteret (Den Sociale Virksomhed) har i 2014 indberettet samlet, fremfor opdelt på er to matrikler som i 2013 Solvang (Den Sociale Virksomhed) opgøres ikke selvstændigt, men er medtaget under Glostrup hospital

10 KLIMAREGNSKAB 2014 Strøledgård (Den Sociale Virksomhed) er medtaget under Rønnegård Børnecenteret for Rehabilitering (Den Sociale Virksomhed) opgøres ikke selvstændigt, men er medtaget under Geelsgårdskolen I metoderapporten s. 8 findes en opdeling af de organisatoriske ændringer, der er sket mellem dette og sidste års klimaregnskab. Det vurderes, at Region Hovedstadens totale CO₂-udledning er opgjort så præcist som muligt under de givne forudsætninger. Der er dog en væsentlig forskel på datausikkerheden mellem energi, transport og affald. Energidata er baseret på måleraflæsninger, der antages at være troværdige. CO 2 -udledningen fra transport er forbundet med en vis usikkerhed, da det er første år regionen indsamler transportdata. Desuden er transportdata i nogen grad estimeret pga. manglende registrering. Dog er der for nogle transportkategorier registreret antal kilometer eller forbrugt liter diesel. Enkelte kategorier er estimeret på grund af manglende data. Affaldsdata er baseret på indberettede mængder fra hospitalerne (inkl. psykiatrien), virksomhederne og koncerncentrene, og er derfor delvist baseret på estimerede mængder. Læs mere i metoderapporten.

KLIMAREGNSKAB 2014 11 3 Hovedkonklusioner Den samlede CO 2 -udledning fra el, varme og transport for Region Hovedstaden er for 2014 opgjort til 111.915 ton, heraf 68.914 ton fra elforbrug, 34.425 fra varmeforbrug og 8.576 ton fra transport. Fordelingen ses i Tabel 1 og Figur 1. I modsætningen til udledningen fra energiforbrug og transport resulterer regionens affaldshåndtering i en samlet negativ CO 2 -udledning på -3.740 ton, dvs. en 'CO 2 - besparelse'. Udledningen for affaldshåndtering er negativ, da der ved genanvendelse bliver sparet CO 2 frem for at forbruge jomfruelige ressourcer. Grundet forskel i metodeanvendelse kan udledningen fra affaldshåndteringen ikke umiddelbart sammenholdes med udledningen fra energi og transport. Tabel 1: Region Hovedstadens CO 2 -udledning fra energiforbrug, transport og affald for 2013 og 2014. Varmeforbruget er graddagekorrigeret. Region Hovedstaden Baseline år 2013 Sidste år 2013 Aktuelt år 2014 Aktuel udvikling fra baseline Fra elforbrug 74.049 74.049 68.914-7% Fra varmeforbrug 39.030 39.030 34.425-12% Fra transport 7.328 7.328 8.576 17% Total 120.408 120.408 111.915-7% Bidrag fra affald -3.091-3.091-3.740-21% Figur 1 viser, at elforbrug udgør langt den største kilde for Region Hovedstadens udledning, mens varmeforbrug udgør ca. en tredjedel af udledningen. Transport udgør en mindre del (ca. 8 %) af den samlede CO 2 -udledning.

12 KLIMAREGNSKAB 2014 Figur 1: Region Hovedstadens CO 2 -udledning for el, varme (graddagekorrigeret) og transport i 2014. Figur 2 og Figur 3 viser udviklingen i CO 2 -udledningen samt affaldsmængder og energiforbrug relateret til produktiviteten (DRG = diagnoserelaterede værdier, bruges som et indirekte mål for produktiviteten på hospitalerne) mellem de to år. Figurerne viser, at energiforbruget og den relaterede CO 2 -udledning er faldet på trods af en stigning i produktiviteten. Mængden af produceret affald er til gengæld steget mere end produktiviteten. Samtidig er den relaterede CO 2 -udledning fra affaldshåndtering dog faldet (CO 2 -besparelsen er vokset), hvilket skyldes, at en øget andel af affaldsmængden er blevet genanvendt. CO 2 -udledningen fra transport er steget mere end produktiviteten.

KLIMAREGNSKAB 2014 13 Figur 2: Udviklingen i affaldsmængde og energiforbrug (graddagekorrigeret) sammenholdt med DRG udviklingen for 2013 og 2014. Det har ikke været muligt at opgøre transport aktiviteterne samlet. Indeksåret er 2013. Figur 3: Udviklingen i CO 2 -udledningen for affaldshåndtering, energiforbrug (graddagekorrigeret) og transport sammenholdt med DRG udviklingen for 2013 og 2014. Indeksåret er 2013. Energiforbrug Figur 4 viser den procentvise fordeling af CO 2 -udledningen for hospitaler, virksomheder og koncerncentre fra energiforbrug.

14 KLIMAREGNSKAB 2014 Figur 4: Den totale CO 2 -udledning for Region Hovedstaden 2014 opdelt på regionens hospitaler, virksomheder og koncerncentre. CO 2 -udledningen omfatter el og varme (graddagekorrigeret). Tabel 2 og Tabel 3 viser energiforbruget og den dertilhørende CO 2 -udledning på regionens hospitaler, virksomheder og koncerncentre for 2013 og 2014. Tabel 2: Energiforbrug opdelt på regionens hospitaler, virksomheder og koncerncentre for baseline året 2013 og 2014. Varmeforbruget er graddagekorrigeret. Region Hovedstaden Baseline år 2013 [MWh] Sidste år 2013 [MWh] Aktuelt år 2014 [MWh] Aktuel udvikling fra baseline Elforbrug 182.208 182.208 182.536 0,2% Varmeforbrug 321.282 321.282 302.806-6% Total 503.489 503.489 485.342-4% Tabel 3: CO 2 -udledning fra energiforbrug opdelt på regionens hospitaler, virksomheder og koncerncentre for baselineåret 2013 og 2014. Varmeforbruget er graddagekorrigeret. Region Hovedstaden Baseline år 2013 Sidste år 2013 Aktuelt år 2014 Aktuel udvikling fra baseline Fra elforbrug 74.049 74.049 68.914-7% Fra varmeforbrug 39.030 39.030 34.425-12% Total 113.079 113.079 103.339-9% Tabellerne viser en lille stigning på i det totale forbrug af el samt et fald i den relaterede udledning. Dette skyldes at emissionsfaktoren for 2014 er lavere og dermed påvirker den relaterede udledning positivt. En nærmere beskrivelse af emissionsfaktorerne findes i metoderapporten s. 13. Varmeforbruget er for 2014 reduceret både i realforbrug og når der er taget højde for graddagekorrektion. Den relaterede udledning er yderligere reduceret, da emissionsfaktoren for fjernvarme ligeledes er faldet i 2014, se metoderapport s. 16.

KLIMAREGNSKAB 2014 15 Transport Det er ikke muligt at opdele transport på hospitaler, virksomheder og koncerncentre, da transporten sker mellem disse, og data ikke findes fordelt mellem hospitaler og virksomheder, men udelukkende er tilgængeligt på et mere overordnet niveau. CO 2 -udledningen fra transport er forbundet med en vis usikkerhed og fejlkilder, da det er første år regionen indsamler transportdata. Der vil fremadrettet blive arbejdet på at forbedre datakvaliteten. Den samlede CO 2 -udledning fra transport i 2014 er opgjort til 8.576 ton. Samlet set er der sket en stigning på 17 % i udledningen fra transport, hvilket skyldes øgede transportaktiviteter. Figur 5 viser udledningen fra transport fordelt på transportkategorier (for detaljer om transportkategorierne, se transportafsnittet side 23). Figur 5: Den totale CO 2 -udledning fra transport for Region Hovedstaden 2013 fordelt på transportkategorier. Det fremgår af Figur 5, at offentlig transport af medarbejdere med fly og tog udgør den største del af udledningerne fra transport (41 %), mens patienttransport er næststørst (36 %). Udliciteret vare- og servicetransport udgør ca. 6 % og kørsel i regionens egne køretøjer ca. 17 %. Tabel 4: CO 2 - udledning fra transport i Region Hovedstaden 2013 og 2014 opdelt på overordnede transportkategorier. Region Hovedstaden Baseline år 2013 Sidste år 2013 Aktuelt år 2014 Aktuel udvikling fra baseline Udliciteret transport 5.874 5.874 7.106 21% Intern transport (regionens egne køretøjer samt tjenestekørsel i egne køretøjer og taxa) 1.454 1.454 1.470 1% Total 7.328 7.328 8.576 17%

16 KLIMAREGNSKAB 2014 Sammenlignet med 2013 er udledningen relateret til den offentlige transport af medarbejdere steget med 63 % og for patienttransporten faldet med 3%. Dette skyldes en markant stigning i fløjne kilometer for medarbejdere og et fald i kørte kilometer for patienttransport. Affald Region Hovedstaden producerede i 2014 18.650 ton affald, hvilket er en stigning på 12% fra 2013 (se Tabel 5). Samtidigt er CO 2 -udledningen fra affaldshåndtering ændret fra -3.091 tons i 2013 til -3.740 ton CO 2 i 2014 (se Tabel 6). Dette skyldes en øget genanvendelse af affald, der giver en større CO 2 - besparelse fra affaldshåndtering. Tabel 5: Affaldsmængder i Region Hovedstaden for 2014 Region Hovedstaden Baseline år 2013 [Ton] Sidste år 2013 [Ton] Aktuelt år 2014 [Ton] Aktuel udvikling fra baseline Affaldsmængder, total 16.623 16.623 18.650 12% Tabel 6: CO 2 -udledning fra affaldshåndtering i Region Hovedstaden for 2014 Region Hovedstaden Baseline år 2013 Sidste år 2013 Aktuelt år 2014 Aktuel udvikling fra baseline Indsamling og transport i alt 112 112 127 13% Behandling -3.203-3.203-3.867 21% Total -3.091-3.091-3.740 21% Tabel 6 viser, at mens der er en samlet CO 2 -udledning fra indsamling og transport, giver behandling af affald en negativ CO 2 -udledning, der opvejer udledningen fra indsamling og transport, så det samlede resultat bliver et negativt tal, dvs. en undgået udledning eller en CO 2 - besparelse. Behandling dækker al behandling af affald inkl. oparbejdning og genanvendelse. CO 2 -besparelsen fra behandling fremkommer ved, at man ved at genanvende affaldsmaterialer antages at undgå produktion af nye materialer, som erstattes af de genanvendete materialer. Det vil sige, at man ved at genanvende materialer i nye produktionsprocesser kan undgå CO 2 - udledning fra indvinding, transport og produktion af nye materialer som f.eks. pap og papir fra træ. Indsamling og transport inkluderer både kortere og længere transport. Indsamling dækker korte transportdistancer ved indsamling af affald og transport til evt. første behandling (f.eks. sortering, ballettering m.m.). Langdistancetransport dækker transport af materialer til udlandet og behandling. Figur 6 viser fordelingen af CO 2 -besparelse fra affaldshåndtering mellem Region Hoevdstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Hospitalerne bidrager med 85 % af den samlede CO 2 -besparelse.

KLIMAREGNSKAB 2014 17 Figur 6: Fordeling af den undgåede CO2-udledning fra affaldshåndtering fordelt på hospitaler, virksomheder og koncerncentre.

18 KLIMAREGNSKAB 2014 4 Energi Hospitalerne, virksomhederne og koncerncentrene under Region Hovedstaden både køber og producerer energi. Elforbruget stammer således både fra indkøbt energi og fra lokalt produceret vedvarende energi (VE) på hospitalerne og virksomhederne. Ligeledes stammer varmeforbruget både fra fjernvarme, individuel opvarmning (fyringsolie, naturgas, damp osv.) samt lokalt produceret VE (solceller osv.). Det er dog en forholdsvis lille del af energiforbruget der stammer fra lokalt produceret VE. VE bidrager ikke til drivhusgasudledningen, da produktionen af solcellerne, ikke er indberegnet og emissionsfaktoren derfor er 0. 4.1 Elforbrug Figur 7 og Tabel 7 nedenfor viser den totale drivhusgasudledning fra elforbruget. Elforbruget er ikke korrigeret for lokalt produceret VE. Figur 7: Den totale CO 2 udledning fra elforbrug opdelt på hospitaler, virksomheder og koncerncentre for 2014. Tallene er ikke korrigeret for VE.

KLIMAREGNSKAB 2014 19 Tabel 7: Elforbrug, CO 2 udledning samt den procentvise fordeling fra elforbrug opdelt på hospitaler, virksomheder og koncerncentre for 2014. Region Hovedstaden Elforbrug [MWh] Udledning Hospitaler 162.223 61.242 Psykiatrien 9.831 3.710 Den Sociale Virksomhed 2.952 1.116 Region Hovedstadens Apotek 1.920 726 Koncerncentre 5.610 2.121 Total 182.536 68.914 Hospitalerne står som tidligere nævnt, for den største del af udledningen fra elforbruget. Tabel 8 nedenfor viser lokal VE elproduktionen samt egetforbruget for de enkelte hospitaler, virksomheder og koncerncentre, der i 2014 havde solceller installeret. Tabel 8: Energiproduktion og egetforbrug samt det procentvise egetforbrug af produktionen for de enkelte hospitaler, virksomheder og koncerncentre under Region Hovedstaden, som har installeret solceller. Region Hovedstaden VE kilde Lokal VE produktion [MWh] Eget forbrug [MWh] Procentvis eget forbrug Bornholms Hospital Solceller 107 107 100 % Gentofte Hospital Solceller 101 101 100 % Orion Solceller 15 15 100 % Total - 122 122 - Alt lokalt produceret VE energi i 2014 gik til eget forbrug. 4.2 Varmeforbrug Varmeforbruget er delt op på fjernvarme og individuel opvarmning. Da varmeforbruget er større i koldere år end i mildere år, kan varmeforbruget ikke direkte sammenlignes på tværs af årene. For fremover at kunne sammenligne varmeforbruget, er der derfor lavet graddagekorrektion, hvorved der tages højde for udendørstemperaturerne og dermed varmeforbruget for det enkelte år. Nedenfor er CO 2 - udledningen relateret til varmeforbruget derfor opgjort både med og uden gradda-

20 KLIMAREGNSKAB 2014 gekorrektion. Figur 8 viser den samlede CO 2 -udledning fra varmeforbruget for Region Hovedstaden 2014 opdelt på hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Figur 8: Den totale CO 2 -udledning fra varmeforbrug (graddagekorrigeret) opdelt på hospitaler, virksomheder og koncerncentre for 2014. I nedenstående Tabel 9 ses det samlede varmeforbrug inkl. fjernvarme og individuel opvarmning, samt den samlede udledning herfra opdelt på hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Tabellen viser både det graddagekorrigerede og det direkte forbrug og relaterede udledning. Tabel 9: Varmeforbrug, CO 2 -udledning samt den procentvise fordeling af udledningen (graddagekorrigeret) fra varmeforbrug opdelt på hospitaler, virksomheder og koncerncentre for 2014.Både varmeforbruget, det graddagekorrigerede varmeforbrug samt de relaterede udledninger kan ses. Region Hovedstaden Varmefor- Graddagekorrige- Udledning Udledning fra Procentvis forde- brug [MWh] ret varmeforbrug fra varme- graddagekorrige- ling for graddage- [MWh] forbrug ret varmeforbrug korrigeret udled- ning [%] Hospitaler 209.681 248.356 23.162 27.434 80 % Psykiatrien 29.298 34.702 3.031 3.590 10 % Den Sociale Virksomhed 12.091 14.321 2.240 2.653 8 % Region Hovedstadens Apotek 2.761 3.270 443 525 2 % Koncerncentre 1.821 2.156 187 222 1 % Total 255.651 302.806 29.064 34.425 100 %

KLIMAREGNSKAB 2014 21 Figur 9 viser CO 2 -udledningen fordelt på brændselskilde. Figur 9: Den total CO 2 -udledning fra varmeforbrug (graddagekorrigeret) for Region Hovedstaden 2014 fordelt på brændselskilde. Det ses, at fjernvarme udgør over halvdelen af den udledte CO 2 fra regionens varmeforbrug. Dampbaseret fjernvarme udgør den næststørste kilde med 20 %. Det er to hospitaler, der benytter denne opvarmningsform, som er under udfasning. Naturgas udgør 17 % af den totale CO 2 -udledning fra varmeforbruget.

22 KLIMAREGNSKAB 2014 Tabel 10 viser det totale varmeforbrug, den samlede CO 2 -udledning og den procentvise fordeling af udledningen opdelt på brændselskilder og opgjort på hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Tabel 10: Varmeforbrug (graddagekorrigeret) og de relaterede samlede CO 2 -udledning for Region Hovedstaden 2014 fordelt på brændselskilder og opdelt på hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Region Hovedstaden [MWh] [MWh] Fjernvarmeforbrug Fyringsolieforbrug Naturgasforbrug [MWh] Elforbrug [MWh] Dampbaseret fjernvarmeforbrug [MWh] Total varmeforbrug [MWh] CO 2-udledning Procentvis fordeling af udledning Hospitaler 161.719 70 18.727 0 67.840 248.356 27.434 80 % Psykiatrien 34.462 0 240 0 0 34.702 3.590 10 % Den Sociale Virksomhed 4.293 1.246 8.246 489 0 14.321 2.653 8 % Region Hovedstadens Apotek 1.408 0 1.861 0 0 3.270 525 1 % Koncerncentre 2.156 0 0 0 0 2.156 222 1 % Total 204.038 1.315 29.123 1489 67.840 302.806 34.425 100 %

KLIMAREGNSKAB 2014 23 5 Transport Transportdata kan ikke på samme måde opdeles på de enkelte virksomheder, eftersom transporten foregår mellem hospitalerne, virksomhederne, regionslageret og leverandørerne og derfor ikke kan tilskrives den enkelte virksomhed. Desuden er detaljeringsgraden af de indsamlede data ikke tilstrækkelig til, at en sådan opdeling kan lade sig gøre. Klimaregnskaber er afgrænset til ikke at indeholde privat transport, f.eks. medarbejderkørsel til og fra arbejde eller patienternes private transport til og fra hospitalerne. Transporten er opdelt på følgende kategorier og underkategorier (yderligere information kan findes i metoderapporten); Udliciteret transport: Alle transportaktiviteter der er udliciteret til eller udføres af eksterne firmaer Patienttransport (herunder liggende befordring/ambulancekørsel, siddende befordring, hjemmebesøg 2 og akutlægehelikoptertransport) Offentlig transport af medarbejdere (fly og tog) Vare- og service transport (herunder madtransport, vasketøjstransport, transport af klinisk prøvemateriale, medicintransport, varetransport fra centrallageret og vintertjeneste) Intern transport: Alle transportaktiviteter i Region Hovedstadens egne køretøjer samt tjenestekørsel i medarbejdernes private køretøjer og taxakørsel. Som tidligere vist i Figur 5 udgør patienttransporten 36 %, den offentlige transport af medarbejdere 41 %, vare- og servicetransporten 6 % og intern transport i regionens egne køretøjer samt tjenestekørsel i medarbejdernes private biler og taxakør- 2 Lægevagtkørsler er, med indførslen af akuttelefonen 1813, blevet erstattet med hjemmebesøg i klimaregnskab 2014.

24 KLIMAREGNSKAB 2014 sel 17 % af den totale CO 2 -udledning. Den udliciterede transport udgør dermed langt den største del af regionens udledninger fra transport. Den samlede CO 2 -udledning for transport for Region Hovedstaden er opgjort til 8.576 ton CO 2 i 2014, hvilket svarer til en stigning på 17 % i forhold til 2013. Tabel 11 og Figur 10 viser den samlede CO 2 -udledning fra transport opdelt i underkategorier. Tabel 11: CO 2 - udledning fra transport i Region Hovedstaden 2014 opdelt på transportkategorier og underkategorier. Kategori Underkategori Udledning [Ton CO2] Patienttransport Liggende patientbefordring 1.151 Siddende patientbefordring 1.680 Patienttransport i fly til/fra Bornholms hospital 144 Hjemmebesøg 47 Akutlægehelikoptertransport 37 Offentlig transport af medarbejdere Fly 3.460 Tog 44 Vare- og servicetransport Madtransport 27 Vaskeri 35 Klinisk prøvemateriale 248 Medicintransport 92 Varetransport fra Centrallageret 111 Vinter- og sommertjeneste 29 Intern transport (regionens egne køretøjer samt tjenestekørsel i medarbejdernes private køretøjer og taxakørsel) Blandet transport 1.470 Total 8.576

KLIMAREGNSKAB 2014 25 Figur 10: Den totale CO 2 -udledning fra transport for Region Hovedstaden 2014 fordelt i underkategorier Figur 10 viser, at flytransporten af medarbejdere udgør den største kilde til CO 2 - udledningen med 40 % af den samlede udledning. Derefter følger den siddende patientbefordring med 20 % og den liggende patientbefordring med 13 %. Den interne transport i regionens egne køretøjer udgør 17 %. De øvrige underkategorier udgør mellem 3 og 0,3 %.

26 KLIMAREGNSKAB 2014 6 Affaldshåndtering Denne del af klimaregnskabet fokuserer på de aktiviteter, som er forbundet med håndtering af affald fra Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre fra indsamling, transport og behandling af affaldet. Udliciteret transport af affald indgår dermed i CO 2 -regnskabet for affald frem for transport. Til gengæld er transport af mindre affaldsmængder i regionens egne køretøjer medtaget i transportregnskabet, fordi dette ikke kan adskilles fra øvrig brug af de pågældende køretøjer. Energiproduktionen fra affaldsforbrænding er ligeledes inkluderet i denne opgørelse frem for under energi. Den grundlæggende metode for drivhusgaskortlægningen for affaldshåndteringen baseres på livscyklusmetoden, hvor alle processer i affaldshåndteringen fra indsamling til behandling og genanvendelse medtages i vurderingen. Det betyder, at når materialer genanvendes, spares CO₂-udledningen fra de produktionsprocesser for jomfruelige materialer, som ellers vil ske ved produktion af materialer baseret på nye råvarer. Da genvindingsprocessen i de fleste tilfælde giver en mindre CO₂ -udledning end de jomfruelige processer, vil genanvendelse af affald typisk resultaere i en samlet negativ CO₂-udledning, dvs en CO 2 - besparelse. Region Hovedstaden kan således måle effekten af en indsats på affaldshåndtering og øget genanvendelse af materialer direkte på CO 2 -udledningen fra affald. CO 2 -besparelsen fra affaldshåndtering skal i princippet ses i forhold til, at Region Hovedstaden indirekte udleder CO 2 som følge af indkøb og forbrug af produkter. Dette er dog ikke medregnet i indeværende klimaregnskab. Affaldshåndtering på Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og koncerncentre giver en samlet CO 2 -udledning på -3.740 ton (se Tabel 12). Som Tabel 12 viser, er det hospitalerne, der står for langt den største CO 2 -besparelse. Tabel 12 viser dog også, at hvis man ser på udledningen af CO 2 i forhold til den producerede affaldsmængde, har koncerncentrene (regionsgården) den største CO 2 -besparelse per produceret mængde, efterfulgt af Apoteket, Den Sociale Virksomhed, Hospitaler og til sidst Psykiatrien.

KLIMAREGNSKAB 2014 27 Tabel 12: Affaldsmængder og CO 2 -udledning fra affaldshåndtering fordelt på koncernniveau Affaldsmængder og CO₂ fra hver enhed Affaldsmængde [Ton] CO₂-udledning i alt [Ton CO₂] I alt per ton affald [Ton CO₂/ton] Hospitaler 16.840-3.161-0,19 Psykiatrien 751-66 -0,09 Den Sociale Virksomhed 646-130 -0,20 Region Hovedstadens Apotek 187-80 -0,43 Koncerncentre 226-303 -1,34 I alt 18.650-3.740-0,20 Tabel 13 og Tabel 14 viser CO 2 -udledningen for hospitaler, virksomheder og koncerncentre fordelt på indsamling, langdistancetransport og behandling. Resultaterne viser, at indsamling og transport af affald udgør en meget lille andel af udledningerne (ca. 3 % af besparelsen med omvendt fortegn), se Tabel 14. Det betyder, at CO2-belastningen fra transport kun udgør meget lidt i forhold til gevinsten, som opnås gennem behandling. Selvom der er væsentlige usikkerheder omkring transportafstandende for det indsamlede affald, betyder dette således meget lidt i forhold til det samlede resultat. Tabel 13: CO₂-udledning fra forskellige typer affaldshåndtering fordelt på koncernniveau 2014 Indsamling og første transport Langdistance transport I alt Indsamling og transport [Ton CO₂] Hospitaler 66 48 114 Psykiatrien 3 1 4 Den Sociale Virksomhed 2 1 3 Region Hovedstadens Apotek 1 1 2 Koncerncentre 1 3 4 Total 73 55 127 Tabel 14: CO 2 -udledning fra affaldshåndtering fordelt på koncernniveau 2014 Indsamling og transport [Ton CO₂] Behandling [Ton CO₂] I alt [Ton CO₂] Hospitaler 114-3.275-3.161 Psykiatrien 4-70 -66 Den Sociale Virksomhed 3-134 -130 Region Hovedstadens Apotek 2-82 -80 Koncerncentre 4-307 -303 Total 127-3.867-3.740

28 KLIMAREGNSKAB 2014 Denne negative udledning skyldes som nævnt genanvendelse af materialer, og her er især genanvendelsen af papir og pap samt jern og metal de væsentligste kilder til den undgåede CO₂-udledning. Figur 11 viser udledningen af CO 2 fordelt på materialer for de væsentligste fraktioner. CO 2 -besparelsen fra de forskellige fraktioner er resultatet af den mulige CO 2 -besparelse pr. ton for de forskellige materialetyper, der blev sendt til genavendelse fra Region Hovedstaden i 2014. Figur 11: CO₂-udledning fra affaldshåndtering for Region Hovedstaden i 2014

KLIMAREGNSKAB 2014 29 7 Bilag Metoderapport Resultatrapport