AFSNIT IV - ERSTATNING 14. ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT

AFSNIT IV - ERSTATNING 14. ERSTATNING UDEN FOR KONTRAKT 14.1. Erstatningsbetingelserne Uden for kontrakt ifalder en person erstatningsansvar, såfremt følgende betingelser er opfyldt: 1. Der skal foreligge et ansvarsgrundlag for skadevolder - afsnit 14.2. 2. Der skal være årsagssammenhæng mellem skade og handling (causalitet) - afsnit 14.3. 3. Skaden skal være påregnelig (adækvans) - afsnit 14.4. 4. Skadelidte skal have en værnet interesse, dvs. være den direkte skadelidte - afsnit 14.5. 5. Skadelidte skal have lidt et tab - afsnit 14.6. 6. Der må ikke foreligge objektive ansvarsfrihedsgrunde - afsnit 14.7. 7. Eventuel lempelse eller nedslag i erstatningen - afsnit 14.8. 8. Fordeling mellem flere erstatningsansvarlige - afsnit 14.9. 14.2. Ansvarsgrundlaget Der findes flere mulige ansvarsgrundlag, jf. nedenfor. En skadevolder skal som minimum vurderes efter culpa-reglen, medmindre strengere ansvarsgrundlag som f.eks. objektivt ansvar finder anvendelse. 14.2.1. Børns ansvar Børn under 15 år er erstatninsansvarlige på lignende vis som voksne, jf. Ersta t - ningsansvarslovens 24 a. Det er dog afgørende, at barnet efter sin udvikling kan antages at have haft forståelse for handlingens skadegørende virkning. Børn under ca. 4 år antages ikke at kunne påregne konsekvensen af deres handlinger, hvorfor disse derfor er ansvarsfri. Det er dog muligt, at forældrene kan gøres ansvarlige, jf. nærmere herom under ansvar for undladelser. 124

14.2.2. Utilregnelige personers ansvar Personer, som på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, eller som forbigående har savnet evnen til at handle fornuftsmæssigt, er ansvarlige efter samme regler som sjælssunde personer, jf. Erstatningsansvarsl o vens 24 b, stk. 1. 14.2.3. Culpa-reglen Culpa er det latinske ord for skyld, der har lagt navn til hovedreglen i dansk erstatningsret. Reglen er alene udviklet gennem retspraksis, og der findes således ingen lovregler, der regulerer eller definerer culpa-ansvaret. En handling anses for culpøs, såfremt handlingen ikke ville være foretaget af en almindelig fornuftsmæssig person også kaldet bonus pater familias. Har skadevolder en særlig viden på området, tillægges denne betydning. 1. Forsæt Har skadevolder forvoldt skaden med vilje, dvs. med forsæt (på latin dolus ), er der ansvar efter culpa-reglen. 2. Grov uagtsomhed Har skadevolder handlet groft uagtsomt, er der handlet culpøst. Ved grov uagtsomhed har skadevolder ikke forudset skaden, men burde have indset faren. 3. Simpel uagtsomhed Har skadevolder handlet simpelt uagtsomt, er der handlet culpøst. Ved simpel uagtsomhed har skadevolder ikke forudset skaden, men burde ved bedre omtanke have indset faren. 4. Hændeligt uheld Et hændeligt uheld er en skade, som skadevolder ikke kan gøre for, idet denne ikke kunne forudses. Forsæt (dolus) Grov uagtsomhed Simpel uagtsomhed Hændeligt uheld Culpa Culpa Culpa Ikke culpa 125

14.2.4. Ansvar for undladelser Hovedreglen er som nævnt ovenfor under afsnit 14.2.3., at man ifalder ansvar for culpøse handlinger. Ansvar for undladelser kan dog ifaldes, såfremt der foreligger en særlig handlepligt til at foretage en bestemt handling. Der foreligger bl.a. handlepligt i følgende tilfælde: 14.2.4.1. Ifølge lovgivning og andre regler Der foreligger pligt til at iagttage særlige sikkerhedsforanstaltninger, der kan følge af lovgivningen eller andre regler. Det kan være afskærmning af maskiner, stilladser og lign. 14.2.4.2. Frembragt fare Den, der frembringer en fare, f.eks. ved vejarbejde eller når noget er tabt på kørebanen eller andre steder, har pligt til at afmærke eller sikre denne frembragte fare. 14.2.4.3. Vedligeholde fast ejendom En ejer har pligt til at vedligeholde fast ejendom og sikre mod nedfald af tagsten og lign., sikre gelændere samt sikre, at der ikke er større ujævnheder eller uregelmæssigheder på færdsels- eller gangarealer. 14.2.4.4. Rydde fortovet Husejere har pligt til at rydde fortovet foran deres ejendom for sne og is. Det fritager ikke for ansvar, at husejeren har engageret en tredjemand til at udføre arbejdet, hvis dette ikke sker. 14.2.4.5. Tilkalde assistance Pligt til at tilkalde assistance i tilfælde af personskade/livsfare (drukneulykker og lign.). Der er imidlertid ikke pligt til selv at forsøge redning eller at yde førstehjælp. 14.2.4.6. Opsynspligt med børn Forældre, skolelærere og pædagoger har pligt til at holde opsyn med de børn, de har i deres varetægt. Nævnte kan således blive ansvarlige sammen med barnet eller alene, hvis barnet f.eks. som følge af ung alder ikke kan gøres ansvarligt, jf. ovenfor. 126

14.2.5. Culpa med omvendt bevisbyrde Efter den almindelige culpa-regel er det skadelidte, der skal bevise eller dokumentere, at der er handlet culpøst. Ved culpa med omvendt bevisbyrde (præsumptionsansvar) er det fortsat den almindelige culpa-vurdering, der skal foretages. Bevisbyrden er imidlertid vendt, således at der er formodning (præsumption) for ansvar. Det er således ikke skadelidte, der skal bevise, at skadevolder er ansvarlig, men derimod skadevolder, der skal bevise, at han ikke har handlet culpøst. Der findes ikke i lovgivningen mange ansvarsregler med præsumptionsansvar, derimod har retspraksis i flere tilfælde udvist en tendens til at vende bevisbyrden. Dette er bl.a. tilfældet ved ansvar for lægers/hospitalers fejlbehandling, fejldiagnosticering eller fejloperation, men også ved værksteders fejlreparationer. 14.2.6. Objektivt ansvar Objektivt ansvar anvendes som begreb for de situationer, hvor en person er skadesansvarlig uden nødvendigvis at have udvist culpa. Gælder objektivt ansvar, bliver skadevolder også ansvarlige for hændelige uheld, dvs. uanset om handlingen er uforsvarlig eller ej. Objektivt ansvar foreligger bl.a. ved: 14.2.6.1. Ansvar for motorkøretøjer Ejeren eller brugeren af et motorkøretøj er objektivt erstatningsansvarlig for den skade, som køretøjer forvolder ved færdselsuheld, eksplosion eller brand, jf. Fær d - selslovens 101 og 104, stk. 1. Den som har lånt eller lejet et køretøj uden fører, eller som uberettiget bruger dette (f.eks. en tyv), anses for bruger. Føreren af køretøjer, såfremt han ikke er ejer eller er bruger heraf, er erstatningsansvarlig efter culpa-reglen, jf. Færdselslovens 104, stk. 2. Ved andre typer skader forvoldt af køretøjet er den ansvarlige erstatningsansvarlig efter culpa-reglen, jf. Færdselslovens 102. 14.2.6.2. Ansvar for dyr 14.2.6.2.1. Hunde En hundeejer er objektivt ansvarlig for de skader, hans hund forvolder, jf. Hundel o - vens 8. 127

14.2.6.2.2. Husdyr og vilde dyr For husdyr samt hold af vilde dyr findes endvidere ansvarsregler i Danske Lov 6-10-2-6-10-5 samt i Mark- og Vejfredsloven 3, stk. 1. 14.2.6.3. Lånte genstande Lånte genstande skal tilbageleveres til långiveren i samme stand, som de er modtaget, ellers skal tabet erstattes, jf. Danske Lov 5-8-1. Dette gælder uanset, om forringelsen kan bebrejdes låntageren eller ej. 14.2.6.4. Driftsherreansvar Ved drift af jernbaner, luftfartsselskab, atomanlæg og lignende er der objektivt ansvar for den, der driver virksomheden, uanset årsagen til skaden. 14.2.6.5. Miljøansvar Udøver en virksomhed en særlig farlig eller forurenende (miljøtruende) aktivitet og derved forårsager en forurening, er der objektivt ansvar for forureningsskader, der skyldes denne aktivitet, jf. Lov om erstatning for miljøskader 3. Der er ikke ansvar, hvis aktiviteten drives efter offentlige forskrifter. 14.2.7. Arbejdsgiveransvar Arbejdsgiveren hæfter efter Danske Lov 3-19-2 solidarisk med den ansatte over for tredjemand for skader påført denne, såfremt følgende betingelser er opfyldt: 1. Der skal foreligge et ansættelsesforhold. Dette omfatter også ulønnede vennetjenester. 2. Arbejdsgiveren skal have instruktionsbeføjelse (tilsyns-/kontrolbeføjelse) over den ansatte. 3. Den ansatte skal have handlet culpøst, men arbejdsgiveren bliver også ansvarlig for anonyme fejl samt kumulerede fejl. 4. Skaden skal være forvoldt i tjenesten, dvs. fra den ansatte møder, og indtil han forlader arbejdet. Arbejdsgiveren er således ikke ansvarlig for skader forvoldt under transport til og fra arbejde. Er skaden forvoldt under et privat svinkeærinde i arbejdstiden, er arbejdsgiveren imidlertid ansvarlig. 5. Handlingen må ikke være et abnormt skridt i forhold til virksomheden (f.eks. slagsmål) eller udført i kådhed. 128

14.3. Årsagssammenhæng (causalitet) Der skal være årsagssammenhæng mellem handling og skade. Skaden skal være en direkte følge af handlingen, således at skaden ikke ville være opstået, såfremt handlingen ikke var foretaget. 14.4. Påregnelighed (adækvans) Skaden skal være en påregnelig (dvs. en sandsynlig) følge af den skadegørende handling. Afgørende er, om handlinger af den foretagne type generelt eller typisk har skadeevne i forhold til skader, som den skete. F.eks. erstattes ikke tab som følge af, at en person går glip af en god forretning, idet dette anses for en upåregnelig følge. 14.5. Værnet interesse Krav på erstatning forudsætter, at skadelidte er den direkte skadelidte. Tilskuere til færdselsuheld og forældre til børn, der kommer til skade, kan således ikke få erstattet tab som følge af eksempelvis opståede chok, afsavn som følge af barnets hospitalsindlæggelse og lign. 14.6. Tab Der skal foreligge et erstatningsberettiget tab. Følgende tab erstattes: 14.6.1. Økonomiske tab 14.6.1.1. Formuetab Skader på formuegenstande, herunder løsøre, fast ejendom og lign. kan kræves erstattes. Erstatningen opgøres til reparationsprisen, hvis muligt, ellers erstattes anskaffelsessummen for en genstand af samme værdi, som den ødelagte. 129

14.6.1.2. Følgeskader Complet Kompendium i Erhvervsret Følgeskader kan kræves dækket, f.eks. tabt fortjeneste eller leje af udstyr til erstatning for det ødelagte, indtil dette kan erstattes. F.eks. erstattes ikke tab som følge af, at en person går glip af en god forretning, idet dette anses for en upåregnelig følge. 14.6.2. Personskade Personskade er ikke et økonomisk tab, men er lovmæssigt søgt kapitaliseret i E r - statningsansvarsloven. En skadevolder, der er ansvarlig for personskade, skal, jf. Erstatningsansvarsloven 1, stk. 1, udover den økonomiske skade erstatte følgende: 1. Andet økonomisk tab som følge af personskaden. 2. Tabt arbejdsfortjeneste. 3. Godtgørelse for svie og smerte. Har skaden fået varige følger, skal der, jf. Erstatningsansvarsloven 1, stk. 2, tillige betales: 4. Godtgørelse for varigt mén. 5. Erstatning for tab eller forringelse af erhvervsevnen. 14.6.2.1. Ikke varige følger og tab 14.6.2.1.1. Andet økonomisk tab ved personskade Ved personskade kan de økonomiske tab, der følger heraf, kræves erstattet, jf. E r - statningsansvarslovens 1, stk. 1. Dette vil typisk være læge- og medicinudgifter, men også udgifter til optræning og lægeordinerede rekreationsophold skal dækkes. 130

14.6.2.2. Tabt arbejdsfortjeneste Tabt arbejdsfortjeneste erstattes fra skadestidspunktet og indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen, jf. Erstatningsansvarsloven 2, 1. pkt. Må det antages, at skadelidte vil lide et varigt erhvervsevnetab, erstattes tabt arbejdsfortjeneste indtil det tidspunkt, hvor skaden er blevet stationær, hvilket vil sige at denne hverken må forventes at blive værre eller bedre, jf. Erstatningsansvarsl o - ven 2, 2. pkt. I erstatningen fradrages modtaget løn under sygdom, sygedagpenge, skadeserstatninger for løn udbetalt af forsikringsselskaber og lignende ydelser, jf. Ersta t - ningsansvarsloven 2, stk. 2. Det er således kun nettoløntabet, der dækkes. 14.6.2.2.1. Godtgørelse for svie og smerte Godtgørelse for svie og smerte erstattes med et kontantbeløb, der reguleres årligt, for hver dag skadelidt er syg med kr. 145 (2004-tal), jf. Erstatningsansvarsloven 3, 1. pkt. Det er samme satser, der anvendes, uanset skadens karakter eller omfang. Godtgørelsen kan ikke overstige kr. 55.000 (2004-tal), jf. Erstatningsansvarsloven 3, 3. pkt. 14.6.2.3. Varige følger og tab 14.6.2.3.1. Fremtidige helbredelsesudgifter og andre tab Erstatning for fremtidige helbredelsesudgifter og andet fremtidigt tab som følge af skaden fastsættes til et kapitalbeløb, som højst kan udgøre den forventede gennemsnitlige årlige udgift ganget med 10, jf. Erstatningsansvarslovens 1a, 1. pkt. Var skadelidte ved skadens indtræden fyldt 40 år, nedsættes godtgørelsen med 1% for hvert år, skadelidte var ældre end 39 år ved skadens indtræden. Var skadelidte fyldt 60 år, nedsættes godtgørelsen med yderligere 1% for hvert år, skadelidte var ældre end 59 år ved skadens indtræden, jf. Erstatningsansvarsloven 4, stk. 2 og 1a, 2. pkt. 131

14.6.2.3.2. Godgørelse for varigt mén Godtgørelse for varigt mén, herunder for invaliditet og vansiring, fastsættes til et kapitalbeløb, der beregnes under hensyn til skadens medicinske art og omfang og de forvoldte ulemper i skadelidtes personlige livsførelse, jf. Erstatningsansvarsloven 4, stk. 1. Vurderingen sker med udgangspunkt i skadelidtes tilstand på det tidspunkt, hvor denne blev stationær, dvs. når den ikke kan forventes at ændre sig til det bedre eller værre. Såvel skadevolder som skadelidte kan indhente en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen om fastsættelse af mén-graden, jf. Erstatningsansvarsloven 10. Dette gælder, uanset om skaden skyldes en arbejdsskade eller ej. Erstatningen for varigt mén udgør kr. 6.310 (2004-tal) pr. mén-grad i procent, svarende til kr. 631.000 ved en méngrad på 100%. Beløbet reguleres årligt. I særlige tilfælde kan méngodtgørelsen fastsættes til et højere beløb, dog højst kr. 756.500 (2004-tal). Ved mén-grader under 5% ydes ingen erstatning, jf. Erstatningsa n - svarsloven 4, stk. 1. Var skadelidte ved skadens indtræden fyldt 40 år, nedsættes godtgørelsen med 1% for hvert år, skadelidte var ældre end 39 år ved skadens indtræden. Var skadelidte fyldt 60 år, nedsættes godtgørelsen med yderligere 1% for hvert år, skadelidte var ældre end 59 år ved skadens indtræden, jf. Ersta t ningsansvarsloven 4, stk. 2. 14.6.2.3.3. Erstatning for tab eller forringelse af erhvervsevnen Har skaden, efter at helbredstilstanden er blevet stationær, dvs. når den ikke kan forventes at ændre sig til det bedre eller værre, medført en varig nedsættelse af skadelidtes evne til af skaffe sig indtægt ved arbejde, tilkommer der skadelidte erstatning for tab af erhvervsevne, jf. Erstatningsansvarsloven 5, stk. 1. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet tages hensyn til skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og genoptræning eller lignende, jf. Ersta t ningsansvarsloven 5, stk. 2. Erhvervsevnetabet fastsættes i procent. Ved forringelser af erhvervsevnen på under 15% ydes ingen erstatning, jf. Erstatningsansvarsloven 5, stk. 3. Såvel skadevolder som skadelidte kan indhente en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen om fastsættelse af erhvervsevneprocenten, jf. Erstatningsa n svarsloven 10. 132

Erstatningen fastsættes som et kapitalbeløb, der udgør 10 gange skadelidtes samlede erhvervsindtægt året før skadesåret, jf. Erstatningsansvarsloven 6, stk. 1 og 7, stk. 1. Erstatningen kan dog højst udgøre kr. 6.623.000 (2004-tal). Maksimumbeløbet reguleres årligt, jf. Erstatningsansvarsloven 6, stk. 2. Værdien af arbejde i hjemmet ligestilles med erhvervsindkomst, jf. Erstat ningsansvars loven 1, stk. 3. Årslønnen fastsættes dog efter et skøn, når særlige indtægts- eller ansættelsesforhold eller andre særlige forhold har gjort sig gældende, jf. Erstat nings ansvars loven 7, stk. 2. For en skadelidt, der ved skadens indtræden ikke er fyldt 15 år, fastsættes erstatningen som et kapitalbeløb, der udgør kr. 303.500 ganget med méngraden, og herefter ganget med 10. Ved en méngrad på under 5% ydes ingen erstatning, jf. Erstatningsansvarsloven 8. Var skadelidte ved skadens indtræden fyldt 30 år, nedsættes erstatningen med 1% for hvert år, skadelidte var ældre end 29 år ved skadens indtræden. Var skadelidte fyldt 55 år, nedsættes erstatningen med yderligere 2% for hvert år, skadelidte var ældre end 54 år ved skadens indtræden. Erstatningen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år, jf. Erstatning s ansvarsloven 9. 14.6.3. Dødsfald Den, som er erstatningsansvarlig for en andens død, skal betale erstatning for rimelige begravelsesudgifter og erstatning til den, som ved dødsfaldet har mistet en forsørger, jf. Erstatningsansvarsloven 12. Forsørgelse omfatter også værdien af afdødes arbejde i hjemmet. 14.6.3.1. Forsørgertabserstatning til ægtefælle og samlever Erstatning for tab af forsørger til ægtefælle eller samlever udgør 30% af den erstatning, som afdøde må antages at ville have opnået ved et fuldstændigt tab af erhvervsevnen. Erstatningen udgør dog mindst kr. 708.500, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. Ersta t ningsansvarsloven 13, stk. 1. 133

Var skadelidte ved skadens indtræden fyldt 30 år, nedsættes erstatningen med 1% for hvert år, skadelidte var ældre end 29 år ved skadens indtræden. Var skadelidte fyldt 55 år, nedsættes erstatningen med yderligere 2% for hvert år, skadelidte var ældre end 54 år ved skadens indtræden. Erstatningen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år, jf. Erstatning s ansvarsloven 9 og 13, stk. 2. Der tilkommer den efterlevende ægtefælle eller samlever et overgangsbeløb, der udgør kr. 119.000. Efterlader afdøde sig ikke ægtefælle eller samlever, kan overgangsbeløbet tilkendes en anden efterladt person, når særlige omstændigheder taler derfor. Udbetales der overgangsbeløb, kan den pågældende ikke tillige kræve erstatning for begravelsesudgifter, jf. Ersta t ningsansvarsloven 14a. 14.6.3.2. Forsørgertabserstatning til børn Erstatning for tab af forsørger til efterlevende børn fastsættes til et beløb, der svarer til summen af de bidrag til barnets underhold, som afdøde på skadestidspunktet kunne være pålagt efter lov om børns forsørgelse, hvis afdøde havde været bidragspligtig (dvs. typisk indtil barnets 18. år). Var afdøde eneforsørger, forhøjes erstatningen med 100%, jf. Erstatning s ansvarsloven 14. 14.6.3.3. Godtgørelse til efterladte Den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed forvolder en andens død, kan pålægges at betale en godtgørelse til efterlevende, der stod den afdøde særlig nær. Ved vurderingen af, om der skal betales godtgørelse efter stk. 1, og ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse, skal der lægges særlig vægt på karakteren af skadevolderens handling og på den lidelse eller krænkelse, som må antages at være påført den eller de efterlevende, jf. Erstatningsansvarsloven 26a. 14.7. Objektive ansvarsfrihedsgrunde Der må ikke foreligge objektive ansvarsfrihedsgrunde, idet skadevolder i så fald er ansvarsfri for den skete skade, dvs. ikke bliver erstatningsansvarlig. Der findes følgende ansvarsfrihedsgrunde, der alle er ulovhjemlede: 134

14.7.1. Nødværge Nødværge er værgen for sig, f.eks. ved selvforsvar. Skadevolder er imidlertid kun ansvarsfri, såfremt der er proportionalitet mellem nødværgehandlingen og det, der værges imod. 14.7.2. Nødret Nødret foreligger, når et mindre værdifuldt gode ofres for at redde et mere værdifuldt gode eller for at hindre alvorlig personskade. 14.7.3. Accept af risiko Har skadelidte accepteret risikoen, kan han ikke kræve erstatning, og skadevolder er derfor ansvarsfri. Accept af risiko foreligger, f.eks. når en person vælger at være passager i en bil, der føres af en beruset person, og dette var passageren bekendt, eller ved deltagelse i sportsgrene, hvor der normalt forekommer den type handlinger/skader. Accepten angår kun de påregnelige skader, der risikeres. En fodboldspiller kan således ikke påregne et voldeligt overfald på banen, og han har derfor ikke accepteret risikoen herfor. 14.7.4. Samtykke Har skadelidte samtykket i handlingen og skaden, kan han ikke kræve erstatning. 14.7.5. Lovlig retshåndhævelse Lovlig retshåndhævelse er f.eks. politiets magtsanvendelse ved anholdelser. 14.7.6. Uanmodet forretningsførelse Uanmodet forretningsførelse eller Negotiorum Gestio foreligger, når en skadevoldende handling har været forsvarlig og nødvendig for at undgå/ afværge et formuetab, og når den berettigede selv var forhindret i at handle. 135

14.8. Nedsættelse og lempelse Erstatningen kan eventuelt nedsættes eller lempes i nedennævnte tilfælde. 14.8.1. Egen skyld Foreligger der egen skyld hos skadelidte, dvs. et selvstændigt ansvarsgrundlag efter afsnit 14.2., vil skadelidte være medansvarlig for den skete skade. Dette kan resultere i, at skadelidte selv skal bære en del af tabet, og derved ikke opnår fuld erstatning, idet denne nedsættes eller bortfalder. Egen skyld kan lempes efter den almindelige lempelsesregel i Erstatningsa n - svarslovens 24, jf. nedenfor. Ved ansvar efter Færdselslovens 101 kan erstatningen nedsættes eller evt. bortfalde, såfremt den skadelidte forsætligt eller ved særlig grov uagtsomhed har medvirket til skaden, jf. Færdselslovens 101, stk. 2-3. 14.8.2. Skaden er dækket af en forsikring 14.8.2.1. Ansvarsfrihed 14.8.2.1.1. Tingsforsikring eller driftstabsforsikring I det omfang skaden er dækket af en tingsforsikring eller en driftstabsforsikring, er der ikke erstatningsansvar for skadevolder, jf. Erstatningsansvarsl o vens 19, stk. 1. Der er imidlertid kun ansvarsfrihed, i det omfang forsikringen dækker. Skal skadelidte eksempelvis betale en selvrisiko, skal skadevolder dog erstatte dette beløb, men ikke en eventuel præmiestigning på forsikringen eller bonustab som følge af den skete skade. Er skaden forvoldt ved forsæt eller grov uagtsomhed, eller er skaden forvoldt ved erhvervsmæssig virksomhed, eller offentlig virksomhed, der må ligestilles hermed, er skadevolder ikke ansvarsfri, jf. Erstatningsansvarslovens 19, stk. 2. Er skaden forvoldt af en arbejdstager, se afsnit 14.8.3. nedenfor. 136

14.8.2.1.2. Ansvarsforsikring på motorkøretøj Et motorkøretøj skal være ansvarsforsikret, jf. Færdselslovens 105. Kaskoforsikring af skader på selve køretøjet er ikke lovpligtigt. Ansvarsfriheden gælder ikke det objektive ansvar for motorkøretøjer efter Færdselslovens 101, jf. Erstatningsa n - svarslovens 21, nr. 1. 14.8.2.1.3. Offentlige myndigheder - selvforsikrere Offentlige myndigheder vil normalt blive opfattet som selvforsikrede, og dermed som var forsikring tegnet, selvom dette ikke er tilfældet, jf. Erstatningsansvarslovens 20. 14.8.2.2. Forsikringsselskabets regres mod skadevolder 14.8.2.2.1. Tingsforsikring eller driftstabsforsikring Har et forsikringsselskab udbetalt erstatning i tilfælde, hvor skadevolder ikke er ansvarsfri, har forsikringsselskabet fuld regres mod skadevolderen, jf. Erstatningsa n - svarslovens 22, stk. 1. 14.8.2.2.2. Syge- eller personforsikringer Forsikringsselskabet har dog ikke regres mod skadevolderen ved livs-, ulykkes-, syge- eller andre personforsikringer, jf. Erstatningsansvarslovens 22, stk. 2. 14.8.2.2.3. Ansvarsforsikring på motorkøretøj Ved ansvar efter Færdselslovens 101 hæfter forsikringsselskabet direkte over for skadelidte og kan kun udøve regres mod den, der efter Færdselslovens 104 har fremkald skaden, såfremt denne er forårsaget ved grov hensynsløshed (strengere en grov uagtsomhed), jf. Færdselslovens 108. 137

14.8.3. Skaden er forårsaget af en arbejdstager 14.8.3.1. Skaden dækket af forsikring Har en arbejdstager forvoldt en skade, der er dækket af en tingsforsikring, driftstabsforsikring eller arbejdsgiverens ansvarsforsikring, ifalder arbejdstageren ikke erstatningsansvar, medmindre skaden er forvoldt ved forsætlig eller grov uagtsomhed, jf. Erstatningsansvarslovens 19, stk. 3. 14.8.3.2. Lempelse af skadelidtes krav Arbejdstagerens erstatningsansvar over for skadelidte kan nedsættes eller bortfalde, hvis det findes rimeligt under hensyn til den udviste skyld, arbejdstagerens stilling og omstændighederne i øvrigt, jf. Erstatningsansvar s lovens 23, stk. 2, 1. afsnit 14.8.3.3. Arbejdstagerens regres mod arbejdsgiveren Har arbejdstageren måttet betale erstatning, kan han, i det omfang ansvaret skal påhvile arbejdsgiveren, udøve regres mod denne, jf. Erstatningsansvarslovens 23, stk. 2, 2. afsnit 14.8.3.4. Arbejdsgiverens regres mod arbejdstageren Har en arbejdsgiver måttet betale erstatning som følge af en arbejdstagers uforsvarlige adfærd, kan han kun udøve regres over for arbejdstageren, såfremt dette findes rimeligt under hensyn til den udviste skyld, arbejdstagerens stilling og omstændighederne i øvrigt, jf. Erstatningsansvarslovens 23, stk. 1. Det samme gælder arbejdsgiverens egne erstatningskrav mod arbejdstageren for skade, denne har påført arbejdsgiveren i hans tjeneste, jf. Erstatningsansvarsl o - vens 23, stk. 3. 14.8.4. Børn Barn under 15 år er erstatningspligtigt for skadegørende handlinger efter samme regler som personer over denne alder. Dog kan erstatningen nedsættes eller endog helt bortfalde, for så vidt det findes billigt på grund af manglende udvikling hos barnet, handlingens beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt, derunder navnlig forholdet mellem den skadegørendes og den skadelidendes evne til at bære tabet og udsigten til, at skaden kan fås godtgjort hos andre, jf. Erstatningsa n - svarslovens 24a. 138

14.8.5. Utilregnelig person En person, som på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand har manglet evnen til at handle fornuftmæssigt, er erstatningspligtig for skadegørende handlinger efter samme regler som sjælssunde personer. Dog kan erstatningen nedsættes eller endog helt bortfalde, for så vidt det findes billigt under hensyn til personens sindstilstand, handlingens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt, derunder navnlig forholdet mellem den skadegørendes og den skadelidendes evne til at bære tabet og udsigten til, at skaden kan fås godtgjort hos andre, jf. Erstatningsansvarsl o vens 24b. Har den skadegørende ved misbrug af beruselsesmidler eller på lignende måde forbigående hensat sig i en sindstilstand som ovenfor nævnt, er en lempelse i erstatningsansvaret udelukket, jf. Erstatningsansvarslovens 24 b, stk. 2. 14.8.6. Den generelle lempelsesadgang Den generelle lempelsesregel kan anvendes i forhold til alle skadevoldere. Erstatningsansvar kan nedsættes eller bortfalde, når ansvaret vil virke urimeligt tyngende for den erstatningsansvarlige, eller når ganske særlige omstændigheder i øvrigt gør det rimeligt. Ved afgørelsen skal der tages hensyn til skadens størrelse, ansvarets beskaffenhed, skadevolderens forhold, skadelidtes interesse, foreliggende forsikringer samt omstændighederne i øvrigt, jf. Erstatnings ansvars lovens 24, stk. 1. Under tilsvarende betingelser kan der ses helt eller delvis bort fra skadelidtes medvirken til skaden. Ved krav om erstatning til den, der har mistet en forsørger, gælder det samme om afdødes medvirken, jf. Erstatnings ansvarslovens 24, stk. 2. 14.9. Fordeling mellem flere skadevoldere 14.9.1. Solidarisk hæftelse Er der flere skadevoldere, hæfter disse solidarisk over for skadelidte, og skadelidte kan således rette sit fulde krav mod enhver af disse. 139

14.9.2. Den indbyrdes fordeling Er der flere solidarisk hæftende skadevoldere, skal erstatningen fordeles indbyrdes mellem disse. Fordelingen foretages efter, hvad der under hensyn til ansvarets beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt, jf. Erstatningsa n - svarslovens 25, stk. 1. Er en eller flere af de erstatningsansvarlige dækket af en forsikring, gælder Ersta t - ningsansvarslovens 19, stk. 1, og de øvrige skadevoldere er ansvarsfri, jf. Ersta t - ningsansvarslovens 25, stk. 2. Er skaden forvoldt ved forsætlig eller grov uagtsomhed, ved erhvervsmæssig virksomhed eller offentlig virksomhed, der må ligestilles hermed efter Erstatningsa n - svarslovens 19, stk. 2, kan der tages hensyn til foreliggende ansvarsforsikringer ved den indbyrdes fordeling, jf. Erstatningsa n svarslovens 25, stk. 2. 140