Læring i trygge rammer To reddere er instruktører på Medicinsk Læringscenter i Haderslev, som også rummer perspektiver for præhospitale aktører http://www.redder.dk/index.php?body=redderen/redderen_5_08/s6_laeringtryggerammer.htm (1 af 5)03-02-2009 11:05:41
Af Flemming F. Kyster At snitfladerne mellem reddere og sundhedsfagligt personale bliver mindre skarpe i disse år, er Medicinsk Læringscenter på Sygehus Sønderjylland Haderslev endnu et eksempel på. Her indgår to rutinerede reddere/supervisorer nemlig i det team på godt en halv snes fagfolk, der står for kurserne og forløbene på det forholdsvis nystartede center. - Bjørn og jeg var»inde i systemet«, fordi vi kører kurser for unge læger i patientoverflytning, og derfor var vi heldige at blive koblet på projektet, fortæller supervisor Poul Svingholm, Vejle. Han og kollegaen Bjørn Møller fra Haderslev har fremdeles overflytningskurser på programmet i læringscentret. Men de underviser også blandt andet læger og sygeplejersker i genoplivning, brug af defibrillator, brug af spineboard, halskraver etc., foruden at de indgår i betjening af simulationsudstyr, har»roller «i scenarier med videre. Fakta om Medicinsk Læringscenter Medicinsk Læringscenter på Sygehus Sønderjylland Haderslev er startet og ledes af overlæge Jens Strøm Formålet er at udbyde færdighedstræning, som i stigende grad får en fremtrædende plads i videre- og efteruddannelse af alle personalegrupper på sundhedsområdet Udstyret til færdighedstræning spænder fra simple interaktive pcprogrammer til såkaldte full-scale simulatorer, som danner basis for træning af teamsamarbejde og i klinisk beslutningstagning. Det kan være teamtræning for hjertestophold, traumeteam, akut medicinsk modtageteam, anæstesi & operationsteam samt fødeteam. I klinisk beslutningstagning afholdes kurser for basislæger, introduktionslæger og for sygeplejersker på de akutte modtageafdelinger Sygehus Sønderjylland Haderslev hører under Region Syddanmark Se evt. mere på www.skruen.org Kilde: skruen.org Trygt miljø For at blive godkendt som instruktører på centret var de to Falckfolk på et tredages kursus med afsluttende eksamen. Kurset introducerede blandt andet de pædagogiske principper, der http://www.redder.dk/index.php?body=redderen/redderen_5_08/s6_laeringtryggerammer.htm (2 af 5)03-02-2009 11:05:41
anvendes på læringscentret, og det var lidt af en aha-oplevelse for de to supervisorer. - Der lægges meget vægt på at skabe et trygt miljø, hvor deltagerne har en god oplevelse, og hvor de gerne vil komme igen, siger Bjørn Møller. Den positive tilgang kommer blandt andet til udtryk, når der gennemføres trænings-scenarier (eller spil, som det kaldes her) for eksempelvis traumeeller anæstesi-teams. De deles op i hold, så de på skift er i aktion på operationsstuen eller sidder i klassen og følger de andres anstrengelser på en stor skærm, hvor også patientens vigtigste data som blodtryk, puls etc. hele tiden løber over skærmen. Dukken dør aldrig Fra et kontrolrum kan instruktørerne styre»patienten«dukken der både har åndedræt, kan tale og foregive forskellige smerter, tilstande og komplikationer. - Kunsten er at udfordre kursisterne at prøve dem af under realistiske former så de både lærer noget og får en god oplevelse, siger anæstesisygeplejerske Helene Leth, der er kursusleder på læringscentret. - Med dette udstyr kan man få ALLE ud i tovene i løbet af tre minutter. Men hvad får man ud af det, spørger Helene Leth. Hun tilføjer, at ingen kursister tilføjes det nederlag at miste deres patient, uanset om de har haft en uheldig hånd i behandlingen. - Dukken dør aldrig, konstaterer Helene Leth med et smil. Positiv bane Efter at et hold har kæmpet med en patient, kommer det over til de andre og ser optagelsen af deres egen indsats i uddrag. Der kigges på teamwork, kommunikation, behandling med videre, og også i den situation er der fokus på konstruktive kommentarer, fortæller anæstesisygeplejersken: - Ofte beder vi dem starte med at nævne tre ting, der fungerede rigtig godt. Så er man sporet ind på en positiv bane, i stedet for kun at granske sin egen indsats for fejl, siger Helene Leth. Naturligvis BLIVER der lavet fejl under spillene, men dem tackler instruktørerne typisk ved at vise situationen og siden spørge holdet, om man kunne have gjort noget andet i den fase. Så kommer de selv med bud på en mere optimal tilgang, uden at http://www.redder.dk/index.php?body=redderen/redderen_5_08/s6_laeringtryggerammer.htm (3 af 5)03-02-2009 11:05:41
nogen bliver dukket. Kursusleder Helene Leth, der i øvrigt også indgår i de sygeplejerskebemandede akutbiler i regionen, tilser den avancerede dukke, som kan blive sløj på et utal af måder. Stokkemetode - Hele den tankegang har vi som supervisorer lært utrolig meget af. Vi har i kommunikationen med redderne nok tidligere hældt til den gammeldags stokkemetode, hvor man straks slår ned på fejl. Men jeg synes, vi har fået nogle værktøjer, så vi nu kan nå de samme mål, men på en langt mere konstruktiv og positiv måde. Jeg er sikker på, redderne også oplever den forandring, siger Bjørn Møller. Poul Svingholm tilføjer, at de årlige tests og repetitioner er et oplagt sted at trække disse moderne pædagogiske principper mere ind. - En del går og gruer for, når de skal til test. Men hvis vi kunne afdramatisere forløbet... få sænket paraderne og stadig nå de samme resultater gennem en ny tilgang fra supervisornes side, ville det jo være ideelt, siger Poul Svingholm. Hans kollega fra Haderslev er enig, og hans opfordring til Falck er at putte samtlige supervisorer på et kursus og lære disse teknikker til en mere hensigtsmæssig måde at kommunikere på. Upræcise beskeder Apropos kommunikation, så er videooptagelserne af spillene en god måde at dokumentere eventuelle mangler i kommunikationen, når flere samarbejder om at behandle en patient. - Ind i mellem TROR folk, at de har bedt kollegaen gøre sådan og sådan, men i en presset situation har de måske kun tænkt det. Det vil optagelsen vise, lige som nogle vil kunne se, at deres beskeder eller ordrer ikke er klare nok, præcise nok. Blandt andet derfor er spillene meget givende for deltagerne, siger Helene Leth. Præcis kommunikation er også livsvigtig i den præhospitale sektor, betoner Poul Svingholm. - Ikke mindst i dag, hvor der er kommet flere typer aktører ude på skadestederne: Ambulancer, akutbiler, lægebiler, sygeplejerskebemandede biler med videre. Tilmed skal brandvæsenerne jo nu stå for frigørelsen, så alt i alt er det uhyre vigtigt, at der gives klare beskeder på tværs af de forskellige grupper i indsatsen, siger supervisoren, som absolut kunne se nytten af samarbejdskurser med de forskellige aktører på det præhospitale felt. Værsgo og stik. Brush-up kurser? Bjørn Møller tilføjer, at læringscentret i Haderslev og andre sagtens kunne lave lærerige og inspirerende brush-up kurser/scenarier for eksempelvis paramedicinerne. I det hele taget er simulation og spil noget, man vil se meget mere til i fremtiden både på og uden for sygehusene, er alle tre enige om. I øvrigt forudser Bjørn Møller, at det kun er et spørgsmål om tid, før telemedicinen inkluderer webkameraer i ambulancerne, så lægerne bogstaveligt talt kan se på patienten, hvis der er behov for det. http://www.redder.dk/index.php?body=redderen/redderen_5_08/s6_laeringtryggerammer.htm (4 af 5)03-02-2009 11:05:41
Her fra kontrolrummet kan spillet i operationsstuen ved siden af fjernstyres. At træne fødsler er ikke just irrelevant for ambulancefolk. Flere og flere fødestuer bliver lukket land for eksempelvis elever, så simulation er et godt alternativ, siger Poul Svingholm, som har hjulpet med at bringe flere end 10 børn til verden i sine 25 år i ambulancetjenesten. http://www.redder.dk/index.php?body=redderen/redderen_5_08/s6_laeringtryggerammer.htm (5 af 5)03-02-2009 11:05:41