Investor Medlemsblad for Danske Invest Nr. 1/april 2005

Investor Medlemsblad for Danske Invest Nr. 1/april 2005 Tema: Den 3. alder Maria-Therese Hoppe ser på fremtidens ældre I har jo ingen ski på? s. 8 Lars Kolind ser stort på økonomisk afkast s. 10

Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46, 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71, telefax 33 15 71 71 E-mail: di@danskeinvest.dk www.danskeinvest.dk Redaktion: Administrerende direktør Carsten Koch (ansvarshavende) Afdelingsdirektør Torben Groth Hansen Kommunikationskonsulent Marlene Bach Layout: Lotte Skov Christiansen Direktion: Administrerende direktør Carsten Koch Vicedirektør Finn Kjærgård Underdirektør Jørgen Pagh Depotbank: Danske Bank Revision: KPMG C.Jespersen, Statsautoriseret Revisionsinteressentskab samt Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Foreningens bestyrelse: Advokat Jørn Ankær Thomsen, formand Advokat Niels Oluf Kyed, næstformand Direktør Lars Fournais Direktør Walther Paulsen Adm. direktør Agnete Raaschou-Nielsen Direktør Elvar Vinum Grafisk produktion: Denne tryksag er fremstillet under særlige miljøhensyn og trykt med planteoliefarver. Phønix-Trykkeriet A/S Århus ISO 14001 miljøcertificeret og EMAS-godkendt NR. 1/april 2005 4 Danmark på turbokrykker Fremtidsforsker ser på fremtidens ældre 7 Er din pensionsopsparing i form? 8 Invester i dit helbred På tur med en stavgangsklub 10 Hvis jeg skulle investere 100.000 kroner 11 Spørgehjørnet 14 Nordsøens giganter 16 www.danskeinvest.dk 18 Pil op over det meste af linjen Vi ser tilbage på resultaterne for 2004 21 Generalforsamlingen nærmer sig 22 Selvangivelsen: Ingen grund til hovedbrud 23 Abonner på Kvartalsrapporten 2 Investor nr. 1/2005

Investor er medlemsblad for de to foreninger (Investeringsforeningen Danske Invest og Specialforeningen Danske Invest) under Danske Investgruppen, som i alt forvalter over 90 mia. kroner for flere end 200.000 medlemmer. Bladet udkommer to gange årligt om foråret og sidst på sommeren. De to foreninger har i alt 36 afdelinger, som hver dækker et bestemt investeringsområde. Ved at købe Danske Invest-beviser for et større eller mindre beløb i én eller flere afdelinger kan det enkelte medlem skræddersy en individuel og fleksibel investeringsløsning. Danske Invest udgiver desuden en kvartårlig rapport (Kvartalsrapporten) med opdaterede og detaljerede oplysninger om afdelingerne og investeringsmarkederne i det forgangne kvartal. Rapporten beskriver også aktuelle temaer fra aktie- og obligationsmarkederne. Kontakt Danske Invest eller Danske Bank, hvis du vil modtage rapporten hvert kvartal. Danske Invest-beviser er et alternativ til at investere direkte i obligationer og aktier. Medlemmerne opnår risikospredning, lave omkostninger, markedsbestemte afkast og professionel pleje af opsparin- gen. Danske Invest lægger vægt på at informere åbent om afkast, investeringer, risici m.v. Danske Invest har omhyggeligt søgt at sikre sig, at indholdet af Investor er korrekt og retvisende. Vi påtager os imidlertid ikke ansvar for bladets nøjagtighed og fuldkommenhed. Vi påtager os desuden ikke noget ansvar for evt. tab, der følger af dispositioner foretaget på baggrund af dette blad. Danske Invest er GIPS-verificeret. Redaktionen afsluttet den 8. marts 2005. ISSN 1600-5880 FOTO: DAVID TROOD BERED DIG PÅ ET LANGT AKTIVT OTIUM Da jeg var 30 år, var den gennemsnitlige levealder for mænd 71,1 år. Kvinderne var mere sejlivede og levede i 76,8 år. Nu er jeg selv blevet næsten dobbelt så gammel, og selvom danskernes gennemsnitlige levealder ikke er fordoblet, så bliver mændene i dag 74,9 år, mens kvinderne kan forvente at blive 79,5 år. Blandt de yngre generationer vil det at fejre sin 100 års fødselsdag fremover slet ikke være så usædvanligt som tidligere. Det giver en masse samfundsmæssige udfordringer, som Velfærdskommissionen kigger på i øjeblikket. Og det giver hver enkelt af os god grund til at tænke over, hvordan vi vil tilbringe vores otium. Hvis jeg går på pension som 65-årig, så kan jeg forvente at have mindst 10 år eller mere til at lave alt det, jeg ikke har haft tid til før. Som f.eks. at løbe med hunden. Det har jeg i øjeblikket kun tid til i weekenden. Fremtidsforskeren Maria-Therese Hoppe har nogle bud på, hvordan de fleste af os ønsker at tilbringe vores tredje alder. Du kan læse om hendes forudsigelser på side 4. At løbe med hunden er ganske gratis. Og det gør, at helbredet holder længere. Det er også vigtigt, at den enkelte sørger for at holde sig i form til en aktiv pensionisttilværelse. Her i bladet giver vi et bud på, hvordan du uden de store krumspring kan holde fysikken lidt ved lige. Mange af os går måske og drømmer om at tage ud at rejse, når vi bliver pensionerede. Men pengepungen skal jo gerne holde til det. Den stigende gennemsnitslevealder betyder, at vores pensionspenge skal strækkes over flere år end tidligere. Og hvis du vil have råd til at forsøde alderdommen, er det vigtigt, at du tænker dig godt om, når du sparer op til pension. Måske kan du bruge nogle af vores pensionsprodukter til at trimme pensionsopsparingen. Er du er i tvivl, så tag en snak med din bankrådgiver. Han kan hjælpe dig med at se, om din økonomi er klar til pension. Carsten Koch, ck@danskeinvest.dk Investor nr. 1/2005 3

AF JOURNALIST SØREN BJERREGAARD JEPSEN Danmark på turbokrykker Tema: Den 3. alder Fremtidsforsker Maria- Therese Hoppe har ikke helt afklaret, hvad hun skal lave, når hun om 5-10 år skruer ned for arbejdsblusset og op for en tilværelse som pensionist. Men hun er overbevist om, at de fleste kommende pensionister får et aktivt liv med masser af oplevelser. Intet tyder på, at Maria-Therese Hoppe bliver en undtagelse. MARIA-THERESE HOPPE ER IKKE TIL AT STOPPE, Af journalist Søren Bjerregaard Jepsen NÅR HUN GIVER SIT BUD PÅ, HVORDAN DAN- SKERNES HVERDAG SER UD I DE KOMMENDE ÅR. FOTOS: MORTEN HOLTUM. 4 Investor nr. 1/2005

DE NØGNE TAL OM TI ÅR ER OVER 1 MIO. DANSKERE 65 ÅR ELLER ÆLDRE. DET ER 25 PCT. FLERE END I DAG. FOR TI ÅR SIDEN VAR DER 750.000 20-29-ÅRIGE DANSKERE. DET ER 18 PCT. FLERE END I DAG. Når Maria-Therese Hoppe skriver bøger eller analyserer udfordringer for virksomheder og organisationer, sidder hun måske på sin terrasse i Nice og nyder Middelhavets azurblå vand. Det kan også være, at hun nyder udsigten fra lejligheden på Islands Brygge i det indre København. I dag sidder hun i den sorte diamant Det Kongelige Bibliotek. Det er den 8. februar, og danskerne valgfarter til stemmeurnerne for at stemme om, hvem der bedst kan tage hånd om det danske samfund i de kommende fire år. De ældre har vanen tro været et afgørende tema. I de kommende år takker de store krigsårgange af på arbejdsmarkedet. Spørgsmålet er dog, om det overhovedet giver grund til bekymring.»de kommende pensionister har flere muligheder og langt flere penge end de tidligere generationer,«slår Maria-Therese Hoppe fast. Hun er fremtidsforsker og ekspert i at forudse, hvad vi alle sammen gør og vil i de kommende år. Samtidig er hun sidst i 50 erne og dermed en del af svaret på dagens hovedspørgsmål: Hvordan skal de kommende pensionister få tiden til at gå? Villaen er solgt»selvom jeg efter planen går på pension om 5-10 år, må jeg blankt erkende, at jeg ikke har lavet konkrete planer for, hvordan jeg skal bruge tiden,«siger Maria-Therese Hoppe. Rammen er ikke længere bofællesskabet og siden parcelhuset i Hillerød nord for København. Det blev solgt for syv år siden, hvor hun sammen med sin mand købte lejlighed på Islands Brygge i København. For et par år siden købte de endnu en lejlighed: En toværelses i Nice.»Jeg lægger ikke præcise planer for fremtiden. For mig handler det om at være åben over for nye muligheder. I de kommende år vil jeg skrive mere og så langsomt trappe ned i opgaverne som foredragsholder og konsulent,«fortæller Maria-Therese Hoppe. De første superforbrugere Selvom de færreste 60-årige har en færdigskrevet drejebog for tilværelsen som efterlønsmodtager eller pensionist, har de altid haft større armbevægelser end tidligere generationer. De var børn i 50 erne, hvor mor klarede hus og hjem, mens far var på arbejde. I 60 erne skyllede velstandsbølgen over landet, og de unge købte uden rødmen mærkevaretøj, komfurer og nye biler. I 1959 blev tre ud af fire radioer, fjernsyn og pladespillere købt på afbetaling. I 1970 erne blev pengene brugt på parcelhuse, og de første familier begyndte at købe bil nummer to. Kvinderne havde ikke længere nok i hjemlige sysler, og de strømmede ud på arbejdsmarkedet. Efterhånden blev der råd til at rejse ud af landet, og danskerne strømmede på charterrejser til Mallorca, Maldiverne eller måske endnu længere væk.»forbruget eksploderede for den generation, der var unge i 1960 erne. De kommende pensionister vil bruge langt flere penge end tidligere generationer, som har været vant til kun at åbne husholdningspungen, når det var absolut nødvendigt,«siger Maria-Therese Hoppe. Der er altså udsigt til en grå forbrugsfest, hvor de ældre bruger langt flere penge end tidligere.»de fleste ældre har en solid opsparing, og de sidder i et hus, der er steget kraftigt i værdi, mens lånene er betalt af. Vi er den første generation, hvor kvinderne for Investor nr. 1/2005 5

LANGT FRA TAROKKORT OG KAFFEGRUMS»FREMTIDSFORSKNING HANDLER OM AT ANALY- SERE OG BEARBEJDE NOGLE TENDENSER, SOM ALLEREDE ER DER I DAG. MAN KAN IKKE GRIBE NOGET UD AF DEN BLÅ LUFT,«SLÅR MARIA-THE- RESE HOPPE FAST. frihed, de ældre oplever børnene er fløjet fra reden, og økonomien er i orden udmønter sig i, at de ældre føler sig lykkelige. alvor har været ude på arbejdsmarkedet. Samtidig har mange måske arvet. Derfor er det de færreste, der behøver at skrue ned for forbruget, når de går på pension,«fortsætter Maria-Therese Hoppe. Ude godt Der er heller ikke udsigt til, at de ældre skruer ned for rejselysten:»for nogen tid siden faldt jeg i snak med en taxachauffør. Han fortalte, at han aldrig rejser udenlands. Nej, han tager blot en tur til Mallorca hvert år. Opfattelsen har ændret sig meget i forhold til tidligere, og chaufføren føler sig altså nærmest hjemme på Mallorca. Folk over 50 år bruger dobbelt så mange penge på rejser, som de yngre. De er de første, der har rejst over hele verden. Og selvfølgelig vil de fortsætte med at rejse, når de har forladt arbejdsmarkedet,«siger Maria- Therese Hoppe. I det hele taget er der meget, der tyder på, at de tavse tomme stuer, som mange yngre frygter, forældrene havner i, er undtagelsen, der bekræfter reglen.»det er ikke de ældre, der siger, at de er ensomme, og at familien ikke tager sig af dem. Det er en myte, som de yngre generationer har fundet på. Langt hen ad vejen er der slet ikke grund til, at unge har dårlig samvittighed over, at de ikke bruger nok tid sammen med de ældre. Faktisk er det slet ikke ualmindeligt, at det er de ældre, der en gang imellem siger fra og ikke har tid til familien,«fortsætter hun. Fri lykke En hollandsk undersøgelse, der måler lykkeopfattelsen hos alverdens befolkninger, bekræfter, at de ældre er tilfredse med livet. Undersøgelsen konkluderer, at den store Maria-Therese Hoppes blå bog»de har råd til et nyt badeværelse, en ny bil eller måske en dyr lejlighed i storbyen. Og så møder de hinanden på alle mulige sjove måder. De er måske medlem af en forening, går til stavgang, spiller golf eller noget helt andet,«slutter Maria-Theresa Hoppe. Hun har ikke langt hjem fra den sorte diamant til lejligheden på Islands Brygge på den anden side af vandet. Og herfra er der ikke langt til Nice, hvor hun sikkert vil bruge mere tid, efterhånden som hun skruer ned for arbejdsopgaverne. Uddannet som kulturforsker, mag. art. i europæisk etnologi. Var fra 1995 til 2001 forskningschef på Instituttet for Fremtidsforskning. Medlem af den internationale tænketank»the Global Future Forum«, et netværk af ledende fremtidsforskere fra hele verden. Har bl.a. skrevet den succesrige debatbog»fremtiden kommer i spring«, Aschehoug 2002. Arbejder som foredragsholder for virksomheder og organisationer. Rådgiver, så fremtidige udfordringer opfattes på nye og konstruktive måder. 6 Investor nr. 1/2005

Tema: Den 3. alder Er din pensionsopsparing i form? Trænger pensionsopsparingen til at blive trimmet, har vi syv produkter, der egner sig godt til formålet. Vores løbende pleje af afdelingerne er helt og holdent målrettet de skatteregler, som gælder for pensionsopsparing. FOTO: GETTY IMAGES Produkter med lav risiko Det lange, seje træk Pension Lange Obligationer er til den langsigtede opsparing. Investerer primært i danske obligationer, men op til 20 pct. af formuen kan ligge i eurostatsobligationer. Den gyldne middelvej Pension Mellemlange Obligationer er til opsparing med mellemlangt sigt. Investerer i mellemlange danske og eurostatsobligationer. Når du snart skal på pension Pension Korte Obligationer er til den mere kortsigtede opsparing. Investerer i danske og euro-obligationer. Afkastet svinger ikke meget fra år til år. Produkter med middel risiko Ultralange europæiske Pension (PAL) Ultralange Europæiske Obligationer investerer i stats- og realkreditobligationer udstedt i danske kroner eller euro. Udbetaler ikke udbytte. Afkastet kan svinge fra år til år. Invester bredt i danske aktier Pension (PAL) Danmark investerer bredt i danske aktier som f.eks. TDC og Novo Nordisk. Udbetaler ikke udbytte. Afkastet svinger fra år til år. Europæiske aktier med lille valutarisiko Pension (PAL) Europa Valutasikret investerer bredt i børsnoterede europæiske selskaber. Sikret mod store udsving i valutakurserne. Udbetaler ikke udbytte. Afkastet svinger fra år til år. Amerikanske aktier med lille valutarisiko Pension (PAL) USA Valutasikret investerer i mange af de førende amerikanske selskaber. Sikret mod store udsving i dollarkursen. Udbetaler ikke udbytte. Afkastet svinger fra år til år. Du kan læse mere om de enkelte afdelinger på www.danskeinvest.dk eller få mere at vide i den nærmeste Danske Bank-filial. Investor nr. 1/2005 7

AF KOMMUNIKATIONSKONSULENT MARLENE BACH Invester i dit helbred Tema: Den 3. alder Overkroppen presses fremad, ryggen rettes og fødderne peger lige frem, mens armene svinger som penduler. Det er stavgang lige efter bogen. Og det bliver mere og mere populært. En gråvejrstorsdag i februar har 12 stavgængere fundet vej til parkeringspladsen ved Den Gamle Have i Frederiksdal. Ført an af Birthe Hey, som er stavgangsinstruktør, traver de områderne langs Furesøen, nord for København, tyndt iført stave og gode vandresko. Et stavgangskursus i slutningen af 2003 fik Birthe Hey til at tage staven i egen hånd og oprette et hold. I dag instruerer hun i stavgang to dage om ugen. Tirsdag er for begyndere, mens torsdag er for de øvede.»jeg blev interesseret i stavgang, fordi man går på en måde, hvor man bruger hele kroppen. Desuden bliver man i bedre humør, kan overkomme mere og får en masse flotte naturoplevelser,«fortæller Birthe Hey. Mænd i mindretal Ud over stave og de praktiske travesko har de 12 stavgængere det til fælles, at de er på den modne side af 60 år. Kun to af deltagerne er mænd. Birthe Hey mener, mænd er mere bange for at prøve noget nyt og så synes de måske, det er lidt fjollet at gå stavgang.»stavgang er en motionsform, man kan dyrke, samtidig med at man snakker, og det tiltaler jo de fleste kvinder,«smiler Birthe Hey. Sådan kommer du i gang Anskaf dig et par stave. De fås fra ca. 100 kroner og opefter. Du kan gå stavgang alle steder storbyer anbefales dog ikke. Hvis du ikke vil gå alene, kan du se dig om efter et stavgangshold i lokalområdet. Ældresagen, Gigtforeningen og Hjerteforeningen er nogle af de foreninger, som kan hjælpe dig med at finde et hold i nærheden af, hvor du bor. Og så er det ellers bare om at komme af sted. En af deltagerne på holdet hedder Ruth. Hun er med for første gang. I Ældresagens blad har hun læst om Birthe Heys stavgangshold og har længe villet prøve kræfter med stavene. Men ved juletid brækkede hun armen. Det satte en stopper for de fysiske udfoldelser. Men nu er gipsen taget af, og Ruth er klar til at give sig i kast med den nye ufordring.»jeg spiller golf og cykler i sommerhalvåret, men her om vinteren mangler jeg lidt at tage mig til. Derfor tænkte jeg, at stavgang måtte være lige noget for mig,«fortæller Ruth. Selvom hun har en aktiv pensionisttilværelse, hvor børn og børnebørn fylder en del, vil hun også gerne bruge tid på stavgang.»ved at dyrke stavgang kommer jeg ud i skoven. Og det gør jeg ellers ikke, for jeg har ikke lyst til at gå her alene. Jeg er også sikker på, at jeg aldrig ville gå så langt, hvis jeg gik her selv uden stavene,«siger Ruth. 8 Investor nr. 1/2005

»VI STAVGÆNGERE BLIVER OFTE MØDT MED EN SJOV BEMÆRKNING F.EKS. HVOR ER DINE SKI? ELLER HVOR ER SNEEN? MEN JEG KAN MÆRKE, AT DER IKKE ER SÅ MANGE, DER KOMMER MED DEN SLAGS KOMMENTARER SOM TIDLI- GERE,«FORTÆLLER BIRTHE HEY. FOTOS: NIELS HARVING. Hverken kaffe eller kage Der hører hverken kaffe eller kage til en gåtur med stavgangsklubben. Vil man stoppe og puste undervejs, er det i orden, men der er ikke planlagte pauser.»er du ude på skrammer i dag, Birthe?«spørger en af deltagerne. Bemærkningen falder, da instruktøren vil lokke stavgængerne ned ad en stejl bakke. Hun forsikrer dem dog om, at der er trappetrin hele vejen. Let formildede af den besked begiver de sig alle nedad. Her er det godt at have stavene til at støtte og balancere. Alle når helskindet ned for foden af bakken, og vandringen kan fortsætte. Endnu en fordel ved stavgang er, at alle kan være med også folk med småskavanker. Birthe Hey fortæller, at mange af stavgængerne tilkendegiver, at de har fået det bedre, efter de er begyndt at gå med stave.»du får en bedre holdning af at gå stavgang, fordi du bliver tvunget til at rette dig op. Mange ældre har for vane at kigge ned i jorden for at se, hvor de træder, men stavgang kan være med til at rette op på en dårlig holdning. Stavene giver en god sikkerhed, og så er der ikke grund til at kigge nedad,«fortsætter Birthe Hey. Efter halvanden time er de rødkindede stavgængere tilbage på parkeringspladsen, hvor turen rundes af med strækøvelser. Ruth er tilfreds med udbyttet og bedyrer, at hun helt sikkert sover godt i nat, og at hun forventer at møde op igen næste torsdag. Bedre kondi og lille belastning Stavgang kommer oprindeligt fra Finland. Sporten er meget udbredt i Norge og Sverige og efterhånden også i Danmark. Stavgang giver ca. 20 pct. bedre konditionstræning og ca. 40 pct. større fedtforbrænding end ved almindelig rask gang. Korrekt udført bruger man alle kroppens muskler og belaster kroppen alsidigt. Derfor er sporten ideel for gigtpatienter og folk med ledsmerter. KILDE: NORDIC WALKING FOR ALLE, INGRID KRISTIANSEN Investor nr. 1/2005 9

Hvis jeg skulle investere 100.000 kr. LARS KOLIND ER EN AF DE DANSKE ERHVERVSLEDERE, DER ER BEDST KENDT UDEN FOR LANDETS GRÆNSER. HANS TRANSFORMATION AF OTICON BLIVER HYPPIGT ANVENDT I UNDERVISNINGEN PÅ BLANDT ANDET HARVARD BUSINESS SCHOOL. LARS KOLIND RÅDGIVER DESUDEN EN RÆKKE VIRKSOMHEDER I UDLANDET OM INNOVATION OG STRATEGI. Investering der slår alle benchmarks Min investeringsstrategi bryder vist med al gængs teori. Jeg investerer kun i danske aktier og kun i ganske få selskaber helst ikke over en fem-seks stykker. Glem obligationer. Mit afkast har over en lang årrække været markant bedre end alt, hvad jeg har kunnet finde at sammenligne med. Det er måske, fordi jeg kun investerer i selskaber, hvor jeg har tillid til ledelsen, og hvor jeg ved, at ledelsen ikke driver virksomhed for at gøre analytikerne glade. Ledelsen tænker langsigtet. Og hvis ledelsen fører sig frem med udtalelser om sit store fokus på shareholder value, så ved jeg, at tiden er inde til at sælge aktien. Ledelser, der er optaget af shareholder value, glemmer, at langsigtet og holdbar værdi først og fremmest skabes ved at gøre noget for kunder, medarbejdere og samfund. Derfor er det virksomheder som William Demant, A.P. Møller og Bang & Olufsen, jeg har i min portefølje. Men 100.000 kr. ekstra ville jeg investere på en helt anden måde. Jeg ville sætte dem i udvikling af spejderarbejdet i Øst- og Centraleuropa specielt Rusland. Investeringen giver godt nok ikke noget direkte økonomisk afkast til mig på kort sigt, men betydningen af, at jeg har investeret i udvikling af Rusland til et ordentligt vestligt demokrati, er meget mere værd end det afkast, som jeg strengt taget godt kan undvære. For 100.000 kr. kan jeg finansiere træning af måske 100 frivillige spejderledere, som hver vil give måske 50 børn mulighed for at blive spejdere. De vil lære at tage ansvar, at arbejde sammen med andre og fungere i et demokrati. De vil få sunde og gode værdier, som der fortsat er dramatisk mangel på i Rusland. De vil få kontakt til unge i Vesten gennem internettet og fælles lejre mv. Og hvis det går som her i Vesten, er chancen for, at spejderne ender med at få en lederfunktion i samfundet, fem gange større, end den ville være, hvis de ikke var blevet spejdere. Jeg kunne også have valgt at investere de 100.000 kr. i nødhjælp til ofrene for flodbølgen i Asien eller næste store katastrofe. Dem glemmer jeg heller ikke, men jeg er overbevist om, at afkastet på de 100.000 kr. er langt større, hvis de bruges til at give unge mennesker holdninger og færdigheder, der i de næste halvtreds år betyder, at de vil tage aktivt del i udviklingen af de samfund, de lever i. Min investering vil give afkast længe efter, at jeg er død. Det er en god fornemmelse. Jeg er heldigvis ikke den eneste, der investerer i udvikling af spejderarbejde i Øst- og Centraleuropa. Mange virksomheder, fonde og enkeltpersoner gør det igennem Komitéen til Støtte for Internationale Spejderformål, hvis æresformand er Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte. Tænk hvilket afkast af 100.000 kr.: Måske 5.000 gode ledere i det russiske samfund med kontakter på det menneskelige plan til os her i Vesten. Det afkast slår alle benchmarks. Hvorfor i grunden nøjes med 100.000 kr.? lars@kolind.dk 10 Investor nr. 1/2005

Spørgehjørnet Peter Westenholz sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt lige fra skatteregler til finansielle udtryk, du ikke forstår. Udvalgte spørgsmål kommer i bladet. Du er selvfølgelig velkommen til at skrive til os, selvom du ikke ønsker at få dit spørgsmål i bladet. Send Peter Westenholz en e-mail på di@danskeinvest.dk eller skriv til ham på adressen: Danske Invest, att. Peter Westenholz Strødamvej 46, 2100 København Ø Hvad er en hedgefond? Hedgefonde minder lidt om investeringsforeninger. De arbejder også ud fra en filosofi om risikospredning. Men hvor investeringsforeninger kun kan tjene penge, når markederne stiger, så kan hedgefonde også tjene penge, når markederne falder. Det skyldes, at hedgefonde kan anvende en række særlige finansielle instrumenter også som led i andet end risikoafdækning. Mange hedgefonde men ikke alle anvender desuden gearing (lånekapital) i deres investeringsstrategi. Det må en traditionel investeringsforening ikke. Hvis det står til et netop fremsat lovforslag, så bliver det fra midten af 2005 muligt at investere i dansk udstedte hedgefonde herhjemme. Hvad betyder valutakurssikring? Valutakurser svinger og er en ekstra risiko, når du investerer i udenlandske papirer. Valutakursrisikoen kan imidlertid fjernes eller reduceres ved at låse investeringens værdi fast over for danske kroner. Det kaldes valutakurssikring. Ulempen ved at valutakurssikre er, at du ikke får en ekstra gevinst, når en valuta stiger i forhold til danske kroner. Til gengæld falder dine investeringer ikke, når valutaen falder. Danske Invest har to valutakurssikrede afdelinger henholdsvis Pension (PAL) Europa Valutasikret og Pension (PAL) USA Valutasikret. Begge afdelinger henvender sig, som det fremgår af navnet, til pensionsopsparing. Hvad er Folkebørsen? Folkebørsen er ATP s nye investeringsportal, som åbnede den 3. januar i år. Via Folkebørsen har alle, der har opsparet penge i den såkaldte SP-ordning, mulighed for at investere midlerne i ca. 200 forskellige fonde. Ideen bag Folkebørsen er, at den enkelte nu selv kan bestemme, om det fortsat skal være ATP, der skal investere midlerne fra SP-ordningen, eller om midlerne skal investeres et andet sted. Danske Invest har ligesom en række andre danske investeringsforeninger valgt ikke at være med på Folkebørsen, da vi ikke synes, at omkostningerne står mål med volumen. Der er dog mulighed for at investere i Danske Banks fonde fra Luxembourg. FOTO: SCANPIX di@danskeinvest.dk Investor nr. 1/2005 11

Siden sidst Siden Her kan du møde Carsten Koch i 2005 Vanen tro turnerer Carsten Koch, adm. direktør i Danske Invest, rundt i det danske, ganske land og fortæller om udviklingen på de finansielle markeder og om afdelingernes afkast. Vi har planlagt følgende møder: 12. maj i Ecco Center, Tønder 24. maj i Nakskov Teater 27. september i Herlev Hallen 5. oktober i Ringsted Kongrescenter Møderne begynder kl. 18, og du kan tilmelde dig på 70 15 71 58 eller via www.danskeinvest.dk. Vi arrangerer løbende flere møder, så følg med på vores hjemmeside, hvor vi annoncerer datoerne. Danske Invest i LD Danskere med opsparing hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) kan nu investere midlerne i fem nye afdelinger. En af afdelingerne er Danske Invest Vælger, som investerer i både danske og udenlandske aktier og obligationer. Vælg afdelingen via det valgkort, du enten får tilsendt automatisk to gange om året eller bestiller hos LD. På LD s hjemmeside kan du læse mere om Danske Invest Vælger. Gratis bog om at investere i forening Sidste år udgav vi bogen»vi investerer i forening en bog om investeringsforeninger«. Ca. 5.000 forudbestilte bogen. I januar spurgte vi et udsnit af dem om, hvad de synes om bogen. Ca. 80 pct. syntes godt eller meget godt om bogen. Og 96 pct. syntes, at det var mest spændende at læse om afkast og risiko. Du kan bestille den enten på www.danskeinvest.dk under»brochurer«eller på www.investeringsforening.dk. 12 Investor nr. 1/2005

Rekordinvestering Danmarks statistik har regnet sig frem til, at danskerne ved udgangen af 2004 havde investeret næsten 182 mia. kroner i børsnoterede aktier og investeringsbeviser. Hertil kommer de ca. 300 mia. kroner, som danskerne har i investeringsforeningernes obligationsafdelinger. Men selvom investeringslysten blomstrer herhjemme, når vi ikke svenskerne til sokkeholderne. I hvert fald ikke når det gælder aktieinvestering. For svenskerne diskuterer Ericssons aktiekurs lige så lystigt som spirituspriser og store biler. Det er det blevet til 1 år 5 år 10 år Bioteknologi 106 Danmark 126 139 318 Dannebrog 105 134 200 Euro Stocks 50 108 62 Euro-obligationer 105 132 Europa 108 63 199 Europaindeks 114 81 268 Fjernøsten 109 77 Højrente 108 HøjrenteLande 115 Indeksobligationer 106 127 International 100 104 167 IT-infrastruktur 91 Japan 106 46 Kina 107 Korte Danske 103 125 Lange Danske 107 142 Latinamerika 133 118 Nye Markeder 114 97 136 Pension Lange Obl. 107 Pension Mellemlange Obligationer 105 Pension (PAL) Danmark 125 Pension (PAL) Verden 101 Stabil 104 126 170 StockPicking 103 Sundhed 99 Teknologi 91 22 USA 100 55 Value 108 Verden 101 53 149 Verdensindeks 106 65 196 Østeuropa 128 163 DANSKE INVEST-BEVI- SER ER EN LANGSIGTET INVESTERING. SKE- MAET VISER, HVAD 100 KRONER INVESTERET FOR HENHOLDSVIS 1, 5 OG 10 ÅR SIDEN ER BLEVET TIL FREM TIL DEN 31. DECEMBER 2004. AFKASTENE ER MÅLT UD FRA DE INDRE VÆRDIER. EVT. UDBYT- TER ER LAGT OVENI. HISTORISKE AFKAST ER INGEN GARANTI FOR FREMTIDIGE AFKAST. Investor nr. 1/2005 13

Nordsøens giganter AF JOURNALIST SØREN BJERREGAARD JEPSEN Fra havbund til motor: Der er lang vej fra olielommerne under Nordsøens havbund til forbrugerne. I FORGRUNDEN HALFDAN A MED BORERIG- GEN MAERSK EXERTER, I BAGGRUNDEN HALFDAN B. FOTO: A.P. MØLLER - MÆRSK 200 kilometer vest for Esbjerg og flere tusind meter under havoverfladen flyder en klæg sort masse rundt i mikroskopiske hulrum. Massen befinder sig i kalklag, der blev dannet for over 60 mio. år siden. Lagene indeholder Danmarks vigtigste råstoffer: Olie og naturgas. Mærsk Olie og Gas AS producerer dagligt De arbejder for din opsparing A.P. Møller - Mærsk er ikke alene Danmarks største selskab det er også Danske Invests suverænt største enkeltinvestering. Ni afdelinger har i alt investeret ca. 600 millioner kroner i aktier fra A.P. Møller - Mærsk. Beholdningen er størst i afdelingerne Danmark og Pension (PAL) Danmark, som begge har investeret omkring 10 pct. af formuen i Mærsk-aktier. Aktierne har været en rigtig god investering i de seneste tre år, hvor aktiekursen næsten er fordoblet. over 300.000 tønder olie og 20 millioner kubikmeter naturgas fra felterne i Nordsøen. Det er omtrent det dobbelte af det samlede danske forbrug af olie og gas. Produktionen er derfor blevet en vigtig hjørnesten ikke bare for A.P. Møller - Mærsk, men for hele Danmarks økonomi. A.P. Møllers olieeventyr startede den 8. juli 1962, hvor selskabet fik lov til at efterforske og producere olie og naturgas i Nordsøen. De første oliedråber blev pumpet op fra Dan-feltet i 1972. I dag producerer 14 DUC-felter olie og naturgas. Dansk Undergrunds Consortium (DUC) er et arbejdsfællesskab, som består af A.P. Møller - Mærsk, Shell og ChevronTexaco. Lang vej for olien Der er meget langt fra Nordsøens undergrund til alverdens biler, naturgasfyr og industrivirksomheder. For det første skal olien findes og pumpes op. Det kræver masser af undersøgelser efterfulgt af prøveboringer. Ved fund af olie og gas vurderes det, om mængderne 14 Investor nr. 1/2005

er tilstrækkelige til at iværksætte produktion. Hvis vurderingen er positiv, installeres behandlingsanlæg mv., og der bores produktionsbrønde, som skal sikre, at den klæge sorte masse kan strømme op til overfladen. Produktionen består af en blanding af olie, gas og vand, som skilles fra hinanden på produktionsanlægget. Vandet renses og føres tilbage til undergrunden eller udledes til havet. Olien sendes gennem rørledninger til Gorm-feltet og herfra videre gennem den 330 km olierørledning til Fredericia, hvor den hældes på olietankerne. Naturgassen sendes via Tyra-feltet til Nybro på den jyske vestkyst. Herfra strømmer gassen igennem naturgasnettet til forbrugere i Danmark, Sverige og Nordtyskland. Siden midten af 2004 har den hollandske platform, F3, været stoppested for rørledninger, der forsyner hollænderne med naturgas fra de danske felter. Borebisserne Mærsk Olie og Gas AS har omkring 500 personer ansat til at arbejde på anlæggene i Nordsøen. Hertil kommer en lang række håndværkere og andre, som arbejder for leverandører til Mærsk Olie og Gas AS. Alle offshore-medarbejdere flyves ud og hjem med helikopter fra Esbjerg Lufthavn.»Borebisserne«arbejder 12 timer om dagen i 14 dage ad gangen. Herefter har de fri i tre uger. Alle, der arbejder på oliefelterne, skal på et omfattende sikkerhedskursus, før de overhovedet kan få lov til at arbejde offshore. Herefter sendes de løbende på genopfriskningskurser, hvor sikkerheden også er i højsædet. Affald og brugt materiale smides ikke i vandet, det sorteres og sendes med skib til land. Ikke kun Nordsøen Pumperne i Mærsk Olie og Gas AS arbejder ikke kun i Nordsøen. Selskabet har også produktionsanlæg i lande som Qatar, Algeriet og Kasakhstan. Herudover deltager Mærsk Olie og Gas AS i efterforskningen af olie og gas i en lang række lande blandt andre Brasilien, Marokko, Tyskland og Storbritannien. Investor nr. 1/2005 15

AF SENIOR KOMMUNIKATIONSKONSULENT HENRIK PEDERSEN www.danskeinvest.dk Danske Invests hjemmeside er et vigtigt værktøj, når vi kommunikerer med vores medlemmer. Det er her, du finder et væld af opdaterede informationer om dine investeringer hvad enten du er erfaren eller ny investor. Vi gør meget ud af at tilpasse vores hjemmeside løbende, så den opfylder brugernes behov. Senest har vi revideret vores produktsider, så de er mere brugervenlige og logiske i deres opbygning. Vi arbejder også løbende med forsiden. Hvis du besøger hjemmesiden, kan du bl.a. finde oplysninger om online-kurser, afkast og udbytter, investeringsnyheder, e-abonnementer og kursovervågning. Eller du kan registrere dig som bruger og indtaste dine investeringer i Mit Danske Invest og få et detaljeret overblik over netop dine investeringer. Abonnér på nyheder og daglige kurser E-abonnementer er en gratis e-mail service, hvor du bl.a. kan abonnere på investeringsnyheder, rapporter eller kurser og afkast. Du kan også abonnere på kursovervågning via mail eller SMS. Det kræver blot, at du registrerer dig som bruger. Tak for hjælpen, kære brugere»vil du bruge 2 minutter på at hjælpe os med at forbedre hjemmesiderne?«mange af os kender de til tider irriterende reklame pop-ups, der aldeles uopfordret og uden varsel griser ens skærm til, bedst som man var i gang med noget andet. Det var dog ikke for at sælge noget, da Danske Invest i november 2004 ulejligede brugerne for at spørge om deres indtryk af hjemmesiden. Det plejer vi nemlig at gøre en gang om året og det fik vi faktisk rigtig mange gode svar ud af. Undersøgelsen viste, at 8 ud af 10 brugere var tilfredse med hjemmesiderne både hvad angår opdateringsfrekvens og informationsdybde. Men vi kan altid gøre det bedre, og vi har været glade for de mange forslag, vi har fået. De fleste af forslagene har vi taget til os og har rettet op. Andre af forslagene har vist sig at være sværere at føre ud i livet. F.eks. undrer mange brugere sig over, at man ikke kan få overført depoter direkte fra Danske Netbank til Danske Invest og regne på dem med vores investeringsværktøjer. Men det må vi ikke på grund af lovgivningen. 16 Investor nr. 1/2005

DEN DIREKTE TRANSMISSION STARTER 15 MINUTTER FØR DEN FORMELLE GENERALFORSAM- LING KL. 17.00. BÅDE FØR, UNDER OG EFTER ER DER INTERVIEWS MED BL.A. DANSKE INVESTS ADM. DIREKTØR CARSTEN KOCH. SKÆRMBILLEDET TIL HØJRE ER FRA GENERALFORSAMLINGEN 2004. Live from Copenhagen For tredje år i træk transmitterer Danske Invest direkte fra generalforsamlingen via internettet. Arrangementet løber af stabelen den 13. april 2005 kl. 17.00, men følger du generalforsamlingen via internettet, slår vi de virtuelle døre op allerede fra kl. 16.45 til gengæld må du undvære pindemadderne. I Danske Invest har vi en ambition om at være Danmarks mest åbne og tilgængelige investeringsforening. Og det er baggrunden for, at vi også i år giver medlemmer og andre interesserede over hele landet mulighed for at følge generalforsamlingen, debatterne og afstemningerne live hjemme fra dagligstuen. Hvis du ikke har tålmodighed til at sidde foran computeren hele aftenen, kan du se en redigeret og søgbar version på Danske Invests hjemmeside dagen efter generalforsamlingen. Og det var der rigtig mange medlemmer, der benyttede sig af i fjor. Levende billeder er et slagkraftigt medie, og det er også derfor, at Danske Invest i stigende grad bruger webcasting (som det hedder) på hjemmesiden. I takt med at brugerne af internettet får hurtigere internet-opkoblinger, åbnes der også for flere tekniske muligheder, og derfor bruger vi denne kommunikationsform til f.eks. nyhedsrapportering, interviews og årsrapportering. Læse mere om generalforsamlingen på side 21. Modtag en gratis e-mail eller SMS en time før start På Danske Invests hjemmeside kan du tilmelde dig vores gratis e-mail- og SMS-service, så du bliver påmindet en time før den direkte transmission samt dagen efter, hvor du kan se en redigeret version med søgefaciliteter og afstemningsresultaterne. Investor nr. 1/2005 17

AF AFDELINGSDIREKTØR TORBEN GROTH HANSEN Pil op over det meste af linjen 2004 bød på flotte stigninger i mange afdelinger men også et par skuffelser. Samlet tjente Danske Invest omkring 4 mia. kroner til medlemmerne. Et gammelt mundheld siger»øst vest hjemme bedst«. Men sådan var det ikke på investeringsmarkederne i 2004. Både på aktie- og obligationsområdet løb afdelinger med udenlandske papirer med de bedste resultater. Latinamerika, som investerer i latinamerikanske aktier, steg over 30 pct. og præsterede dermed for andet år i træk det højeste afkast. På obligationsområdet gjorde HøjrenteLande, som investerer i risikobetonede statsobligationer fra blandt andet Østeuropa og Fjernøsten, det bedst. Afkastet blev på14,6 pct. Fra disse to frontløbere er der langt ned til bundskraberen aktieafdelingen Teknologi, som sluttede med et minus på omkring 9 procent. Resultaterne illustrerer, at markederne i Fjernøsten, Latinamerika og Østeuropa generelt er de mest interessante i disse år. Risikoen er ganske vist også højere men medlemmerne er blevet belønnet for den højere risiko. Dannebrog: Lidt for meget livrem og seler Midt imellem disse yderpunkter finder man vanen tro de danske obligationsafdelinger, som stadig udgør tyngden i medlemmernes opsparing. Dannebrog, som to ud af tre medlemmer har sat penge i, sluttede året med et afkast på 5,25 pct. Resultatet er lige i underkanten af, hvad man kunne forvente. Det hænger sammen med, at renten faldt herhjemme sidste år. Obligationsinvestorerne fik altså en kursgevinst oven i renteindtægterne. Danske Invest forventede højere rente og havde derfor lidt for mange korte, kursstabile obligationer. Alligevel blev det til et pænt udbytte på 4,5 pct. for 2004 under ét 1,57 procentpoint af udbyttet er skattefrit. International: Heller ikke udbytte i år International, som investerer bredt i udenlandske obligationer, udbetaler heller ikke udbytte for 2004. Det skyldes, at dollarfaldet barberede et ellers rimeligt afkast fra obligationsinvesteringerne. 18 Investor nr. 1/2005

STYR PÅ DOLLAREN: VI ÆNDRER STRATEGIEN FOR AFDELING INTERNATIONAL, SÅ AFKASTET IKKE BLIVER SÅ AFHÆNGIGT AF UDSVING I VALUTAKURSER. FOTO: IMAGE BANK. Udbytter og afkast Udbytte Afkast Afkast for 2004 2004 1.1.-28.2.2005 Danske Invest ændrer nu afdelingens strategi, så afkastet fremover ikke i nær samme grad bliver påvirket af valutaernes rutscheture. Målet er, at medlemmerne får et mere stabilt afkast og udbytte end i de senere år. Østeuropa: Bedst fra start her i 2005 Aktieafdelingen Østeuropa har været en af de bedste investeringer i de senere år. Resultaterne taler deres eget tydelige sprog: I de tre år 2002-2004 voksede en investering på 100 kroner til omkring 170 kroner. Og afdelingen er tilsyneladende ikke til at stoppe: Fra årsskiftet og frem til slutningen af februar 2005 har Østeuropa givet et afkast på næsten 20 pct. Stigningerne fortsætter nok ikke i samme tempo, men afdelingen er en af de mere interessante for den langsigtede investor. Det enkelte medlem må så gøre op med sig Bioteknologi 0,00 5,61 8,04 Danmark 6,75 25,91 8,89 Dannebrog aconto 1,50 restudbytte 3,00 5,25 0,61 Euro Stocks 50 0,00 7,51 3,63 Euro-obligationer 5,00 5,05 0,51 Europa 1,00 8,18 5,07 Europaindeks 4,75 13,56 5,10 Fjernøsten 2,25 9,40 8,51 Højrente 6,50 7,54 1,05 HøjrenteLande 11,00 14,63 2,26 Indeksobligationer 5,75 6,29 0,87 International 0,00 0,43 1,10 IT-Infrastrukur 0,00 8,51 6,34 Japan 0,00 6,10 2,18 Kina 9,75 6,74 6,23 Korte Danske aconto 1,00 restudbytte 1,75 3,29 0,43 Lange Danske aconto 2,00 restudbytte 4,25 7,13 0,93 Latinamerika 3,00 33,14 13,04 Nye Markeder 2,00 14,51 12,29 Pension Korte Obligationer 0,00 0,05 0,72 Pension Lange Obligationer aconto 3,50 restudbytte 1,25 6,93 0,86 Pension Melleml. Obl. aconto 3,25 restudbytte 1,00 4,77 0,64 Pension (PAL) Danmark* 25,42 8,81 Pension (PAL) Europa Valutasikret* 1,65 4,02 Pension (PAL) Ultralange Europæiske Obligationer* 0,46 0,47 Pension (PAL) USA Valutasikret* 0,77 0,91 Pension (PAL) Verden* 1,37 2,83 Stabil* 4,08 0,36 StockPicking 1,00 2,83 4,10 Sundhed 0,00 1,20 2,09 Teknologi 0,00 9,07 2,92 USA 0,00 0,23 1,54 Value 1,50 7,94 4,25 Verden 0,00 1,14 3,27 Verdensindeks 2,50 5,75 3,13 Østeuropa 2,25 28,19 18,05 ALLE TAL I PCT. UDBYTTERNE SKAL GODKENDES PÅ GENERALFORSAMLINGEN DEN 13. APRIL 2005 OG UDBETALES TIL MEDLEMMERNE DEN 19. APRIL. AFKASTENE ER BEREGNET UD FRA INDRE VÆRDIER. *) AFDELINGERNE ER AKKUMULERENDE OG UDBETALER DERFOR IKKE UDBYTTE. Investor nr. 1/2005 19

selv, om en afdeling som Østeuropa passer ind i depotet. Læs mere om afdelingernes afkast og udbytter i årsrapporten, som du kan bestille via svarkuponen. I årsrapporten finder du også et tema om risiko samt videnregnskabet for Danske Invest Administration A/S. Du kan også læse årsrapporten på www.danskeinvest.dk. Årsregnskabet kort Årets samlede regnskabsmæssige resultat for alle afdelinger blev på 3.917 mio. kroner. Bestyrelsen foreslår, at der i alt udbetales udbytter for 2.151 mio. kroner for 2004. Den gennemsnitlige administrationsomkostningsprocent var 0,73. Netto blev der solgt beviser for 3,4 mia. kroner. Foreningens medlemsformue sluttede på 61,8 mia. kroner. TALLENE DÆKKER DE 35 AFDELINGER UNDER INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST. AFDELING INDEKS- OBLIGATIONER UNDER SPECIALFORENINGEN DANSKE INVEST AFLÆGGER SEPARAT REGNSKAB. - Tre skarpe om 2005 Mads N. S. Pedersen er chefanalytiker i Danske Capital, som er rådgiver for en række af Danske Invests afdelinger. Til daglig er han ansvarlig for Danske Capitals makroøkonomiske analyser. Det betyder, at han vurderer, hvordan en investor bør fordele sin opsparing mellem aktier og obligationer. Vi har stillet ham tre spørgsmål om udsigterne for 2005. Stiger eller falder renten? Vi forventer, at den amerikanske centralbank fortsætter med at hæve de korte renter her i 2005 for at mindske presset på inflationen. Det vil sammen med fortsat solid vækst presse de længere renter op. Den europæiske centralbank vil nok holde renten i ro i den kommende tid. Hvis dollaren igen falder kraftigt, vil det dæmpe væksten i Europa, og så vil forventningen om rentestigninger i Europa blive skubbet yderligere ud i fremtiden. Både med og uden dollarfald forventer vi, at de længere renter stiger mindre i Europa end i USA. Skal medlemmerne købe obligations- eller aktieafdelinger? Overordnet anbefaler jeg, at man kigger lidt mere på aktier end på obligationer. Aktierne ser generelt billige ud i øjeblikket, mens obligationerne står mere til kursfald end kursstigninger. Derfor venter jeg, at obligationsafkastet bliver mindre i år end sidste år. Obligationsafdelingerne er blevet tilpasset, så de er mindre følsomme over for rentestigninger end normalt. Det anbefales, at man hvis man skal investere yderligere penge i obligationer overvejer obligationsafdelinger med kort løbetid. Det kan f.eks. være en afdeling som Korte Danske, der er ret robust også når renten stiger. Hvilke forventninger har du til de danske aktier? Væksten ser ud til at have bidt sig fast i Danmark. Og det er selvfølgelig med til at styrke beskæftigelsen og hjælpe forbruget yderligere frem. Så dansk økonomi ser sund ud. Udsigten for danske aktier er på det jævne, forstået sådan, at man ikke kan regne med lige så høje afkast af danske aktier i 2005, som vi har set i de senere år. 20 Investor nr. 1/2005