BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK henrik 3 Snabel-a pdf-version grafisk litteratur [@]
2 3 Snabel-a @ dansk Snabel-a norsk Kanel-bolle italiensk/fransk Lille snegl tysk Edderkop-abe hollandsk Abehale finsk Kattehale Fra faktura til internettet Kært barn har mange (kæle)navne (se bare herover) Formelt set hedder tegnet på engelsk commercial at og har været brugt især i Amerika sådan som vi i Europa bruger à: 20 tønder korn @ $3. Det er med andre ord et tegn der er brugt i kommercielle, handelsmæssige sammenhænge. E-mail-tegn Tegnet dukkede for alvor op i mange menneskers bevidsthed, da udviklingen og udbredelsen af internettet tog fart i begyndelsen af 90erne. Tegnet blev i 1971 valgt af den amerikanske ingeniør Ray Tomlinson til brug for en deling af e-mailperson og e-mail-sted (= computeren). En ligatur af a og d Ser man historisk på sagen er der en vis logik i at hævde, at tegnet kan betragtes som en såkaldt ligatur (dvs. sammentegning) af ad en latinsk præposition, der betyder på, til, mod. Når ad (at på engelsk) skal skrives hurtigt, smelter a ets bueform sammen med d ets, og overlængden forlænges rundt om tegnet i kraft af skrivehastigheden. Fra uncialskriften I det 6. og 7. århundrede skrives den såkaldte uncialskrift mange steder i Europa, og der bruges mange ligaturer og forkortelser. Tegnet kan have sin oprindelse i denne periode, men om det er helt så gammelt, er tvivlsomt og kan ikke påvises. Nogle af de ældste eksempler er fra 1830erne, hvor de ses på fakturaer, mens de første eksempler på tegnet som tryktype ikke dukker op før i slutningen af 1880ernes skriftprøvebøger, hvor det vises sammen med andre»kommercielle«tegn såsom mønt- og procenttegn. @-tegnet i nutidens fonte Tegnet er tilgængeligt på et moderne tastatur i de Type 1 og TrueType-fonte, som benyttes i dag. Det er en del af standard-karaktersættet. Fra skriftdesignernes og -leverandørernes side er der ikke gjort lige meget ud af at designe tegnet så det harmonerer med en given skrifts formsprog. Der tegner sig fire forskellige måder»designstrategier«at håndtere tegnet på i fontene se næste side. Det er sjældent at skriftsproget og dermed det typografiske tegnsæt udvides, men det er sket to gange inden for de sidste ti år med to markante tegn, der samtidig er symboler på kulturelle udviklinger:, der markerer fremkomsten af internettet ikke mindst som idé (og ikke kun konkret i sammenkoblingen af computere worldwide) samt eurotegnet som en indikation af det tættere samarbejde mellem europæiske nationalstater. < Udsnit fra papskilt på transportpalle med bøger fra USA. Eksempel fra dansk butiksteknologi: en kassebon, hvor @ bliver brugt som en angivelse af stk.-pris.
4 5 Ekstrategn Udsnit af ældre skriftprøvebog. Tegnet @ har i gamle dages sætterier været placeret som et specielt/sjældent/ekstra tegn side om side med andre mere eller mindre sjældent anvendte tegn. Udviklet gennem hastig skrivning Forskellige udformninger af i moderne fonte: Skriveforløb i et a (såkaldt duktus) i henh. klassisk romersk kursiv, uncial og yngre romersk kursiv. 1. Kursiv form, som følger skriftens styrke: @-tegnet fra Adobe Garamond ordinær og bold. I mange skrifter er den kursive form valgt og indsat i alle skriftfamiliens snit kun tilpasset styrken. Ældre romersk kursiv 2.-5. århundrede. Yngre romersk kursiv 4.-7. århundrede. 2. Hyldevare: I skriftfamilien Rotis forskellige medlemmer, RotisSerif, RotisSemiSerif, RotisSemiSans og RotisSansSerif, er @-tegnet nøjagtig det samme på trods af at skriftens formsprog er forskelligt fra snit til snit (med og uden seriffer mv). Uncial og halvuncial, 6.- 7. århundrede. Formen på bogstaver og tegn er udviklet over lang tid og under indflydelse af den praktisk brug i hverdagen ikke mindst i forbindelse med anvendelsen i håndskrift, hvor skrivehastighed og -bekvemmelighed er centrale forhold. Eksemplerne herover skitserer nogle af disse processer især i forbindelse med fremkomsten af såkaldte ligaturer, dvs. sammenskrivninger af flere tegn til et. 3. Tilpasset skriftens formsprog: @-tegnet fra Stone Serif, Sans og Informal 2.0 designet af amerikaneren Sumner Stone, der har valgt at variere designet så det harmonerer med de tre forskellige designs, hans populære skriftfamilie findes i (med og uden seriffer og i en såkaldt uformel version). Snabler nok? Den ultimative snabelfont (der er sat snabel om (næsten) alle alfabetets tegn) står tyskeren Andreas Karl for. Fonten Mail Box er udsendt af den tyske skriftleverandør LinotypeLibrary. Hvad den skal bruges til, står hen i det uvisse, men et morsomt eksperiment og måske tidskommentar er det jo. Fås både i light og bold. (Tak for lån af fontene til Linotype Library / www.linotypelibrary.com). 4. Kreativt og avanceret: I Petr van Bloklands antikva FB Proforma følger både styrke og skriftform designet i de forskellige snit: her @-tegnet til ordinær, kursiv og kapitæler sådan skal det gøres! Nyt symbol? Vi bruger symboler (eller her rettere piktogrammer) til en hurtig kommunikation af et simpelt indhold. Den hollandske skriftdesigner Martin Majoor har forsynet sin font FF Seria Sans med et sæt tegn for e-mail, telefon, fax samt mobiltelefon.
6 7 Snabelsamling Snabelen som kulturmarkør: eksemplerne her er samlet over et par år og viser i hvor stort omfang nettet er blevet en del af vores liv og gøremål. Og læg mærke til at det er andre bogstaver end blot a, der i disse år bliver forsynet med en snabel
Birkvigs Typografiske Mosaik 3 Henrik Birkvig, 2002 Skrift: dtl Argo pdf-version, november 2002 Forlaget Grafisk Litteratur adr: Landskronagade 56 Postbox 804 2100 København Ø tlf: 70 20 92 02 fax: 39 27 42 77 e: jv@grafisk-litteratur.dk internet: www.grafisk-litteratur.dk Typografisk Mosaik en artikelserie på internettet I denne artikelserie sætter Henrik Birkvig fokus på en række typografiske detaljer af særlig interesse for de mange, som i dag arbejder med de stadigt mere avancerede tekstbehandlings- og designprogrammer. Der er opstået et behov for at forstå den typografiske verden og dens udvikling siden Gutenbergs tid. For på mange måder har de mere end 500 år en klar indflydelse på den moderne teori og praksis inden for trykt og digital kommunikation. En indflydelse, som ikke mindst gør sig gældende for terminologien. Artiklerne vil blive publiceret på www.grafisk-litteratur.dk i løbet af 2002 og 2003. Følgende emner er planlagt: Skrifternes tilnavne &-tegnet Snabel-a @ Euro-tegnet Alineategnet Uncialer Initialer Talformer (arabiske) Et par typografiske detaljer Hvad er en god font?»garamond-radisen«(»aldus-bladet«) En del af artiklerne bygger på stof, som i en tidligere version har været publiceret i tidsskriftet Digital Design.