STRAF OG MISBRUGSBEHANDLING UNDER SAMME TAG Anette Storgaard Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 1999
Copyright: Anette Storgaard og Center for Rusmiddelforskning, 1999 Tryk: Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Omslag: PP Tryk, Risskov ISBN: 87 89029 19 4 Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Jens Baggesens Vej 43-45 8200 Århus N Tlf.: 86 10 85 55 Fax: 86 10 85 58
Forord Stofmisbrug og kriminalitet er to emner, der optager sindene. Så meget desto mere, når de følges ad. Det er emner, som der findes mange meninger om, men kun få systematisk indsamlede og bearbejdede erfaringer. Det er også emner, som det er vanskeligt at indfange med traditionelle kvantitative forskningsmetoder. Der er nemlig ikke tale om enkeltstående problemer, som man kan veje og måle før og efter afprøvning af et bestemt bekæmpelsesmiddel. Efter hidtil hovedsageligt at have håndteret stofmisbrug og kriminalitet uafhængigt af hinanden, har et forsøg på at slå to fluer med ét smæk i form af introduktion af den såkaldte import-model nu været afprøvet siden september 1997. Import-modellen indebærer, at en privatejet misbrugsbehandlingsinstitution, Kongens Ø, er inviteret indenfor murene i Statsfængslet i Vridsløselille. Her er en afdeling, AIII, indrettet med 15 behandlings-afsoningspladser, hvor behandlings- og fængselspersonale sammen med indsatte afprøver helt nye muligheder på dette felt. Direktoratet for Kriminalforsorgen sidder, når det gælder straf, som den ansvarlige myndighed ved bordenden, både når der træffes beslutninger og når der foretages løbende opfølgning af forsøget. Som ansvarlig for samfundets generelle tilbud om personlig og social støtte har Socialministeriet en naturlig plads ved siden af Kriminalforsorgen. Endelig har Amtsrådsforeningen, der bl.a. har behandlingsvisitation som specialområde, og den involverede institution, Kongens Ø, deltaget som både arkitekter og sparringspartnere for bygherrerne. Den eksterne evaluering har fundet sted i perioden efteråret 1998-efteråret 1999. Evalueringen har bestået i indsamling af mangeartede data på AIII, herunder også interviews med både indsatte og ansatte. Trods heraf følgende afbrydelser og ekstra belastninger har alle på AIII ydet sit bedste for at imødekomme mine forespørgsler. Tak til alle på AIII for en positiv og lærerig tid. Såvel evaluering som udgivelse af denne rapport er finansieret af Socialministeriet. Registertilsynet har givet tilladelse til oprettelse af privat register til forskningsbrug på sædvanlige betingelser. Anette Storgaard Lektor, lic.jur. 3
4
Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning 7 2. Evalueringen 11 2.1 Beslutningen om evaluering 11 2.2 Evalueringsmetoden 13 2.3 Evalueringsmaterialet - objektiv beskrivelse 15 3. Rammerne for behandlingssamarbejdet 19 3.1 De fysiske rammer - objektivt og aktørernes opfattelse 19 3.2 De praktiske og retlige rammer - objektivt og aktørernes opfattelse 20 3.3 Visitation. Belæg. Bortvisning 25 4 Livet på AIII - set indefra og udefra 29 5 Præsentation af de indsatte 33 5.1 Hårde facts om deltagerne 33 5.2 Kriminalitet og straf, aktuelt og tidligere 33 5.3 Personlig baggrund 34 5.4 Opvækst 36 5.5 Forholdet til narkotika og misbrugsbehandling 38 5.6 Forholdet mellem misbrugskarriere og kriminalitetskarriere 40 5.7 Tilværelsen indtil nu 40 5.8 Tillid til fremtiden 42 5.9 Samlet vurdering - set udefra 44 6 Præsentation af de ansatte 47 6.1 Faggrupper og normering 47 6.2 Indbyrdes arbejdsfordeling 49 6.3 Profil af personalet 51 6.4 Holdninger og forhåbninger til projektet og egen rolle heri 53 6.5 Erfaringer fra indkørings- og integrationsprocessen 55 6.6 Holdningen til den anden gruppe 58 6.7 Samlet vurdering - set udefra 59 7 Overgangen fra fængsel til frihed 63 7.1 Fra fængsel til frihed - en traditionel løsladelse 64 7.2 Fra AIII til... 65 5
7.3 I tilsyn ved Kriminalforsorgen - eller handleplanernes virkeliggørelse 67 7.4 Foreløbig vurdering - set udefra 72 8 Samlet evaluering af behandlingssamarbejdet mellem AIII og Kongens Ø 73 8.1 Forholdet imellem målsætning og virkelighed 73 8.2 Nærmere om kvalitet i afsoningen 77 8.3 Nærmere om kvalitet i løsladelsen 78 8.4 Nærmere om kvalitet i jobbet 79 8.5 Kvantitativ afrapportering 81 8.6 Sammenfatning og nogle helhedsbetragtninger 83 9 Hvad bliver det næste? 85 9.1 Forskellige strategier i kampen mod narkotika 85 9.2 Kontrolstrategien 85 9.3 En skadesminimerende strategi 85 9.4 Danmark, især København, imellem to spor 86 9.5 Samarbejde og sammenstød imellem forskellige kompetenceområder 89 9.6 Forventninger til den nærmeste fremtid 91 10 Resume - det mest centrale 95 Litteratur 99 Bilag 101 6
1. Indledning Det er ingen nyhed, at der er en høj grad af personsammenfald mellem borgere, der (først) bliver kendt af det sociale system og (sidenhen) af straffesystemet. Men 1990'ernes initiativer til etablering af nye former for samarbejde mellem hjælpe- og behandlingssystemerne på den ene side og straffesystemet på den anden side er en markant nyskabelse. Som målgruppe for sådanne initiativer er en befolkningsgruppe, som fylder ganske meget i begge systemer, oplagt. I dette tilfælde drejer det sig om borgere, der dels er afhængige af narkotika i en sådan grad, at de har brug for behandling eller anden hjælp fra det sociale system, dels har modtaget dom for fængselskvalificerende kriminalitet. Trods sin ringe charme - og absolut uden ønske om, at det skal virke nedværdigende, - benyttes den kortfattede og mundrette gruppebetegnelse kriminelle stofmisbrugere. Det sociale hjælpesystems berøring med narkotika indtræder først og fremmest i forbindelse med de sociale problemer, der synes at følge i kølvandet på afhængighed. Strafafsoning synes ligeledes at kalde på særlige sociale støtte- og hjælpeforanstaltninger, om ikke før, så uundgåeligt i forbindelse med løsladelse. Straffesystemet og narkotika er forbundet af flere tråde. For det første er narkotika genstand for kriminalitet, idet håndtering af narkotika er strafbar. For det andet ser der ud til ofte at være en årsags-virknings-sammenhæng imellem afhængighed af narkotika og kriminalitet. Anskaffelse af stofferne kræver - på grund af kriminaliseringen - flere penge, end de fleste afhængige er i stand til at skaffe lovligt. Det sociale system og straffesystemet er traditionelt båret af to meget forskellige ideologier. Medens det sociale system er båret af værdier som frivillighed hos tilbudsmodtageren og skønsbaseret ydelsestildeling indenfor faste økonomiske rammer, er straffesystemet båret af forestillingen om en samfundsmæssig ret, pligt, vilje og evne til at udøve tvang til gengæld for den strafbare afvigelse. Socialpolitikken og kriminalpolitikken har ikke mange praktiske samarbejdserfaringer, men behovet for helhedsløsninger med den enkelte borgers situation som omdrejningspunkt er, blandt andet med hensyn til kriminelle stofmisbrugere, stadig mere evident. Balancen imellem straf og behandling er hårfin. Forventningen om, at forbrydelser straffes - og at de straffes retfærdigt - er utvivlsomt en del af samfundets ideologiske arvegods. Samtidig vinder et effektivitetssynspunkt, der kan formuleres 7
som: det skal kunne nytte noget stadig mere indpas. Der har ikke kunnet føres bevis for, at et fængselsophold nytter noget - i forståelsen forebygger ny kriminalitet - hvilket har ført dele af debatten over i krav om alternative strafformer eller alternativer til straf. Andre debattører har holdt på, at straf og behandling/hjælp ikke lader sig forene, allerede fordi de er objektivt uforenelige. Straffen kan, ifølge dette synspunkt, alene tjene sit formål som samfundets smertelige modsvar på borgerens uacceptable adfærd, medens behandlings- /hjælpeindsatsen skal støtte og vejlede de borgere, der er motiverede herfor. Uden motivation - ingen virkning. Synspunkterne er bl.a. mere udførligt refereret hos Britta Kyvsgaard 1, hvor det bl.a. konkluderes, at den væsentligste erfaring er, at 1) behandling skal adskilles fra straffen, 2) behandling (skal være) en mulighed - ikke tvang, og 3) behandling skal primært knyttes til foranstaltninger i frihed. Her beskrives og vurderes et forsøg, hvor straf og behandling til en vis grad tilstræbes at gå op i en højere enhed, idet behandling importeres ind i det frihedsberøvende straffesystem. Selve straffen er tvangsmæssig, men der er ikke tale om tvang til at modtage behandling. Siden den 1. september 1997 har den selvejende behandlingsinstitution Kongens Ø været inviteret indenfor murene på afdeling AIII i Statsfængslet i Vridsløselille. På afdelingen foregår behandling for afhængighed af narkotika, som udføres af øvede behandlere fra Kongens Ø. På samme tid og af de samme mennesker, som er under behandling, afsones længerevarende fængselsdomme. Arrangementet har status af et tre-årigt forsøg. Men allerede efter de første to år er åbning af endnu en afdeling under forberedelse, så antallet af behandlingsafsonings-pladser fordobles fra 15 til 30. Eftersom forsøget finder sted indenfor straffesystemet, er Direktoratet for Kriminalforsorgen den øverste, ansvarlige myndighed. Socialministeriet har fulgt forsøget tæt, idet såvel behandling generelt som personlig og social støtte udenfor fængselsregi henhører under de sociale myndigheder. Et vigtigt element i en reel afprøvning af den såkaldte import-model er også den umiddelbare behandlingsmæssige og øvrige sociale opfølgning i overgangen fra fængsel til frihed. Her spiller amterne som behandlingsvisiterende myndighed en hovedrolle. Derfor har Amtsrådsforeningen siddet med ved bordet som den tredje myndighed. Forsøget befinder sig således i et spændingsfelt mellem tre offentlige myndigheder med hver sine suverænitetsområder. Dertil kommer, at misbrugsbehandling på døgnbasis i alt væsentligt er lagt udenfor offentligt regi. Den varetages i stort omfang af private institutioner, hvor såvel det offentlige som private borgere kan erhverve behandling mod betaling. 1 Britta Kyvsgaard, 1998, s. 208-215. 8
Spændingsfeltet omkring forsøget kompletteres således gennem inddragelse af behandlingsinstitutionen Kongens Ø. Kongens Ø, som siden 1994 2 har gennemført behandling mod afhængighed af narkotika efter Minnesota-modellen, har haft den fulde kompetence over og det fulde ansvar for behandlingens indhold og gennemførelse. Forsøget skal ses som et led i en kæde af initiativer overfor mere belastede kriminelle stofmisbrugere. De to første skridt blev taget indenfor rammerne af den hidtil fulgte strategi om såkaldt parallelbehandling. Det bærende heri var, at strafafsonere principielt skulle have adgang til behandling de samme steder og på samme niveau som andre borgere 3. Etablering af behandlingstilbud specielt for afsonere blev ikke anset for en ubetinget fordel for de pågældende, idet man formodede, at den realistisk mulige tilbudsvifte ville blive smallere end for andre. Strategien om parallelbehandling faldt umiddelbart mere i tråd med Kyvsgaards konklusioner (ovenfor) end importmodellen, som nu er til afprøvning. Det første skridt var oprettelse af såkaldte Kontraktfængselsafdelinger, hvor misbrugere kan afsone stoffrit 4. Dette har fundet sted siden 1992. Det andet skridt var et forsøg med behandling som alternativ til frihedsstraf. Det har været i gang i Fyns og Frederiksborg amter siden 1995 5. På denne baggrund fremtræder forsøget på afdeling AIII som et spirende brud på den hidtidige strategi og det hidtil mest utraditionelle skridt. Bag initiativet ligger en erkendelse af, at netop denne målgruppe ofte reelt er afskåret fra at benytte samfundets almindelige behandlingstilbud 6. I det lys forekommer den bekymring om tilbudsviftens bredde, som parallelbehandlingsstrategien var udtryk for, ikke slet så aktuel. 2 Midtvejsrapporten, side 1 3 Midtvejsrapporten, side 1. 4 Anette Storgaard, 1998. 5 Anette Storgaard, 1999. 6 Midtvejsrapporten, side 1. 9
10
2. Evalueringen 2.1 Beslutningen om evaluering Krav om afrapportering, analyse af ressourceudnyttelse mv. er blevet et stadig mere anmasende emne i det danske samfund, herunder også overfor den offentlige sektor og (måske ikke mindst) Kriminalforsorgen. I løbet af i hvert fald den sidste halvdel af 1990'erne synes den offentlige sektor i tiltagende grad at have vænnet sig til tanken om evaluering. Relevans og kvalitet i den evaluering, der foregår, er ikke emnet her, og skal derfor ikke diskuteres. Er man nået dertil, at et nyt initiativ skal evalueres, bliver de næste spørgsmål: Hvem skal evaluere, og hvad skal evalueres? Og kort sagt drejer disse spørgsmål sig om at foretage valget imellem dels ekstern eller intern evaluering dels resultat eller proces(/resultat) evaluering. Sagt lidt skarpt har man i dette tilfælde vedrørende det første valgt både og, og vedrørende det andet har man valgt hverken-eller. Den eksterne evaluering, som foreligger her, suppleres af en tæt intern opfølgning, som blandt andet har resulteret i en Midtvejsrapport. En af følgegruppen fastsat tidsramme definerer evalueringsperioden som groft sagt det midterste af de tre forsøgsår. En konsekvens heraf er, at det ikke er hele processen, der kan indgå. Herunder heller ikke den nok så interessante opstartperiode. Derudover kan de endelige resultater fra forsøgsperioden af gode grunde ikke foreligge, og kun meget få personer er nået igennem et helt forløb og er kommet på fri fod. Fra en kvantitativ betragtning er det materiale, der er at evaluere på grundlag af, spinkelt. Om evaluering fremgår det af Indstillingen 7, at følgegruppen (som indtil forsøgets start havde haft status af arbejdsgruppe) skal holde sig orienteret med henblik på foreløbig evaluering og...eventuelt fremkomme med forslag til justeringer, hvis det findes formålstjenligt. Derudover fremgår kun følgende: Følgegruppen skal tage stilling til, hvordan en senere forskningsmæssig opfølgning kan finde sted og tilvejebringe oplysninger til brug for en sådan opfølgning. Dataindsamling er foregået i perioden november 1998 - maj 1999, og bearbejdning af data i umiddelbar forlængelse her af og frem til den endelige aflevering af manuskriptet september 1999. 7 Afgivet af den forberedende arbejdsgruppe under journalnummer 4.kt j. 95-251-7" og vedlagt som bilag 1. 11
En nærmere beskrivelse af forventningerne til evalueringen er blevet til i dialog mellem evaluator og følgegruppen. Fra projektbeskrivelsen, som er godkendt af følgegruppen, citeres: Indstillingen og mødenotatet er de skriftlige kilder, der giver antydning af forsøgets officielle målsætning og dermed også må danne afsæt for evalueringen, som groft sagt har til opgave at vurdere, om det virker. Lidt populært kan man beskrive målet således: Efter import af behandling at skabe grundlag for eksport af stoffri samfundsborgere, som - befriet for deres afhængighed - har et langt bedre grundlag for også at fravælge kriminalitet i fremtiden. Evalueringen skal foregå i løbet af et år. Den kommer ind på et tidspunkt, hvor behandlingssamarbejdet allerede har stået på i et år, og skal være færdig, før forsøgsperioden udløber. Formålet med evalueringen er i systematisk form at indsamle og formidle viden og erfaringer, som kan danne grundlag for vurdering af, om det forsøgsvis etablerede behandlingssamarbejde bærer i retning af mål og delmål. Se i øvrigt vedrørende metode mv. nedenfor under punkt 2.2. Indstillingen udgør det formelle grundlag for behandlingssamarbejdet på AIII og har sine steder mest karakter af et forhandlingsresultat imellem forskellige interessenter, herunder især Direktoratet for Kriminalforsorgen, fængslet(s ledelse), Kongens Ø og fængselsfunktionærernes faglige organisation. Indstillingen indeholder imidlertid ikke en nærmere beskrivelse af forsøgets succeskriterier. En central formulering herom er at finde i et notat fra et møde i følgegruppen den 10. februar 1998, hvor forsøget havde været i gang i cirka et halvt år. Her står: Der var enighed om, at det er vigtigt, at succeskriteriet for behandlingen på afdelingen ikke kun begrænser sig til total stoffrihed. Også stoffrihed under afsoningen må i sig selv være et succeskriterium. Indstillingen og det omtalte mødereferat udgjorde det skriftlige grundlag for evalueringens nærmere tilrettelæggelse og gennemførelse. Det blev suppleret af en mundtlig dialog og en projektbeskrivelse udformet af evaluator 8. Selv om evalueringsbetingelserne ikke har været optimale - især med hensyn til tidsrammen - må man på denne baggrund slutte, at evaluator har haft indflydelse på ud- 8 Vedlagt som bilag 2 12
fyldningen af rammerne, og gennem sin accept af konditionerne har evaluator pådraget sig et medansvar herfor samt det fulde ansvar for den rapport, evalueringen er resulteret i. Den gennemførte evaluering kan betegnes som en tidsbegrænset procesevaluering, der inddrager de hidtil indhøstede erfaringer vedrørende etablering og indkøring af behandlingssamarbejdet, samtidig med at der sker en måling af et delresultat. Evalueringen var oprindelig hovedsageligt rettet imod dels de indsatte og deres vurdering af behandlingssamarbejdet i fængslet, dels indkørings- og integrationsprocessen for de to personalegrupper. Det blev dog hurtigt klart, at også tiden umiddelbart efter de indsattes ophold på AIII er af stor betydning for vurdering af import-modellen. Her er især dialogen mellem fængslet og de indsattes hjemlige myndigheder vedrørende udarbejdelse og gennemførelse af handleplaner af betydning. Grundlaget for en evaluering af indarbejdning af denne nye opgave blev ved afslutningen af dataindsamlingen anset for at være for spinkelt, bl.a. fordi materialet på så tidligt et tidspunkt i forsøgsperioden af gode grunde er mindre for så vidt angår udslusning end m.h.t. optagelse og ophold på AIII. Dette emne blev derfor i sin helhed taget ud af denne rapport til nærmere beskrivelse efter yderligere indsamling af viden. Resultatet heraf ventes at foreligge omkring marts 2000. Omtale af handleplaner m.v., som måtte forekomme i denne rapport, er at betragte som foreløbige og er alene medtaget, fordi de anses for nødvendige til at give en realistisk beskrivelse af opgaven, som den tog sig ud fra AIII den første tid. 2.2 Evalueringsmetoden Man kan med rette betegne de indsatte på AIII som hovedpersonerne i forsøget - og dermed i evalueringen. En meningsfuld gennemførelse af et så utraditionelt afsoningsforløb, som der her er tale om, forudsætter dog en række andre aktører. Både beslutningstagere og dagligt behandlings- og fængselspersonale. Da der har været et udtalt ønske om ikke blot at få foretaget en kvantitativ måling af dét, der kommer ud af forsøget, men også nogle kvalitative vurderinger, må personalegrupperne og deres oplevelser af projektet samt de indsattes personlige vurderinger også inddrages i evalueringen. Det lader sig kun gøre ved anvendelse af flere metoder til indsamling og bearbejdning af viden. En rent kvantitativ evaluering med opgørelser over gennemførelsesprocent, recidivtal under- og efter behandlingen m.v. er for smalt - og til dels umuligt indenfor tidsrammen. En empirisk baseret kvantitativ redegørelse for forsøget indenfor den valgte tidsramme er nødvendig, men ikke tilstrækkelig. Utilstrækkelig- 13
heden accentueres af materialets ringe omfang. En evaluering, som den, der her er tale om, skal reflektere på hele processen, som den er forløbet, indtil den aftalte evalueringsperiodes ophør. Man kommer tættest muligt på et grundlag for en reflekteret vurdering af hele virkeligheden, som den tager sig ud på AIII, ved anvendelse af en kombination af kvantitativ og kvalitativ metode. Objektive data, som f.eks. straflængde, reststraf, familieforhold, erhvervserfaring, behandlingserfaring, alder, afhængighedens varighed, den kriminelle karrieres forløb, -type af foretrukket stof og uddannelsesmæssig baggrund, vedrørende hver enkelt er sket i struktureret, kvantificérbar form efter gennemarbejdning af fængsels- og behandlingsakter. Disse skal først og fremmest tjene til en objektiv beskrivelse af populationen. Det er tilstræbt at lave en form for status for hver enkelt af dem, der har gennemført et forløb på AIII, vedrørende deres opholdssted, behandlingsmæssige og kriminalitetmæssige situation, beskæftigelse m.v. ved undersøgelsens slutning. Til dette formål er Kriminalforsorgen i Frihed inddraget som det mest relevante bindeled. Registrering af de kvantitative data er foretaget af evaluator, men havde ikke kunnet gennemføres uden stor hjælp med at finde sager og give supplerende oplysninger fra fængslets personale. Indtastning af oplysningerne i anvendeligt regneark er sket direkte under arbejdet med sagerne. Den kvalitative del af evalueringen er foregået igennem (semi)strukturerede interviews, ustrukturerede deltagende observationer i AIIIs hverdag og dagbogsførelse. Formålet med at gennemføre interviews med indsatte er at afdække deres forventninger, vurderinger, oplevelser og erfaringer i forbindelse med ophold på afdeling AIII. Det viste sig umuligt at opretholde ambitionsniveauet med hensyn til antallet af interviews med hver enkelt 9. Der er i alt gennemført et interview med 17 indsatte. Til gengæld viste de deltagende observationer sig mere udbytterige end forudsat, idet det var ganske let at komme i snak med de indsatte både på afdelingen og under kulturudgange mv. Der blev derfor hurtigt truffet et valg om at opprioritere denne del. Dagbogen vil i det følgende blive citeret i uddrag, henholdsvis benyttet som afsæt for beskrivelser af hverdagen. 9 Jævnfør bilag 2 14
Også personalet på AIII har deltaget i individuelle interviews. Formålet hermed er at afdække de mulige faglige perspektiver og problemer i forsøget. Et vigtigt aspekt i disse interviews har været opsamling af erfaringer med det nye samarbejde - både internt i fængslet og med behandlingsinstitutioner og myndigheder udenfor fængslet. På grund af evalueringens tidsmæssige begrænsninger kan disse interviews alene bruges som opsamling af hver enkelts vurdering af forløbet og ikke som situationsbeskrivelser i forskellige faser under etableringsprocessen. I erkendelse heraf er personalet interviewet så sent som muligt i den periode, hvor jeg opholdt mig på AIII, for til gengæld at få så meget erfaring med som muligt. De tre daglige ledere, forsorgs- afdelings- og behandlingsleder, er interviewet som de sidste. Ud over at det udtrykkeligt fremgår af forskningstilladelsen fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, har jeg under hele forløbet anset mig underlagt såvel sædvanlig tavshedspligt som sædvanlige forskningsetiske hensyn. Hertil hører, at det er garanteret overfor hver enkelt interviewperson, såvel indsatte som ansatte, at der ikke vil blive givet identificérbare referater fra samtalerne, hverken mundtligt eller skriftligt. Med de tre daglige ledere er det dog særligt drøftet, at visse elementer fra samtalerne med dem, vil være direkte uanvendelige, hvis der skal garanteres fuld anonymitet. 2.3 Evalueringsmaterialet - objektiv beskrivelse Indsamlingen af data til evalueringen er påbegyndt i november 1998 og afsluttet med udgangen af maj måned 1999 10. I den kvantitative del af undersøgelsen indgår hele perioden fra forsøgets påbegyndelse den 1. september 1997 til evalueringsperiodens udløb. Det vil sige de første 21 måneder af et forsøg, der er planlagt til i alt 36 måneder. De kvalitative data er indsamlet i perioden fra forsøgets 15. måned til og med måned nummer 21, altså cirka midt i forsøgsperioden. Indenfor de første 21 måneder er der sket 47 optagelser på AIII. De angår 45 personer, idet to er optaget to gange. Afdelingen har under hele forløbet haft 15 afsoningspladser til rådighed. Trods ihærdig indsats fra afdelingens ledelse er der 7 personer, som ikke har givet samtykke til at deltage i evalueringen. For deres vedkommende er alene registreret ankomst og afgang fra AIII. De omtales nedenfor enkelte steder som manglende samtykke, men udgår i øvrigt. Med udgangen af maj 1999 var situationen for de 47 således: 10 Når intet andet er anført, henvises til denne periode, når der tales i nutid vedrørende status på afdelingen. 15
Skema 1 Gennemført planlagt/forventet behandling 16 Bortvist eller ophørt af anden grund før gennemførelse 18 Afsoner på AIII ved dataindsamlingens afslutning 13 Så vidt det har kunnet efterspores, gælder det for alle de bortviste, at de enten afsoner endnu eller afsoner igen. De 16, der har gennemført den planlagte/forventede behandling og således har forladt afdelingen i fuld forståelse med personalet, fordeler sig således i undergrupper 11 : Skema 2 På fri fod 9 I behandling på institution under Kongens Ø 3 12 Afsoner fortsat 2 Manglende samtykke - udgår 2 For så vidt angår de ni, der er på fri fod, vides at: Fire er løsladt efter endt straf. Om disse er muligheden for opfølgning begrænset, da de ikke er gået ud i tilsyn ved Den fri Kriminalforsorg. Det vides dog, at én tog på døgninstitutionen Stop Op, hvor han opholdt sig i to dage, hvor efter han forlod institutionen, og en anden tog i behandling på Kongens Ø og er ikke recidiveret. En er prøveløsladt efter afsoning af 2/3 af sin straf. En blev prøveløsladt med plan (som blev påbegyndt) om fortsat behandling i Kongens Ø s regi. Planen blev opgivet efter 6 måneder, og han er nu recidiveret til nyt stofmisbrug. Ses fortsat i NA-sammenhænge. En blev prøveløsladt med 12 måneders tilsyn. Ved tilsynets ophør vurderer den fri Kriminalforsorg chancen for, at han vil holde sig stoffri fremover, som rimelig (valgmuligheder: høj, rimelig og lav ). En blev udstationeret til Kongens Ø, recidiverede til nyt stofmisbrug og blev bortvist. Fortsætter dog i amtets behandlingsregi, og Kriminalforsorgen vurderer chancen for fortsat stoffrihed som rimelig. En er i ny døgnbehandling med hjemamtets mellemkomst. 11 Se nærmere kapitel 7.2. 12 Heraf én formelt først overført få dage efter dataindsamlingens ophør 16
De tre, der er på en institution under Kongens Ø ved udgangen af maj 1999, er på dette tidspunkt alle prøveløsladte. To opholder sig på behandlingsinstitutionen Arresøhøj og befinder sig i meget forskellige udslusningsforløb. En er i Half Way House i Hellerup. Det er henholdsvis få dage samt to og fem måneder siden, de forlod AIII. Der foreligger 38 underskrevne samtykkeerklæringer, som dækker over 40 optagelser, idet to er optaget to gange. Materialet vil herefter fremtræde med en bruttopopulation på 40. Heraf er der gennemgået fængselssager for 39. Fængselssagerne har, såvel som behandlingssagerne, været af forskelligt omfang, og der vil derfor i kapitel 5, hvor de hårde data præsenteres mere detaljeret, være huller ind imellem. Der er optaget i alt 38 interviews, fordelt på - 17 interviews med indsatte - 17 interviews med fængselspersonale (inklusive forsorgslederen) - 4 interviews med rådgivere (behandlingspersonale). Der var to rådgivere, som ophørte i evalueringsperioden, men før interviewrunden gik i gang, og én startede samtidig med, at evalueringsperioden sluttede. Disse er ikke interviewet. Hertil kommer dagbogsnotater og notater fra ustrukturerede samtaler på Arresøhøj. 17
18
3. Rammerne for behandlingssamarbejdet 3.1 De fysiske rammer - objektivt og aktørernes opfattelse Behandlingssamarbejdet på AIII er indrettet i tilsvarende fysiske rammer, som gælder for traditionelle afdelinger i Statsfængslet i Vridsløselille. For at skabe plads til behandlingsaktiviteterne er der inddraget seks celler, således at AIII råder over 15 pladser, medens de traditionelle afdelinger har plads til 21 indsatte 13. Den plads, der er inddraget, er udelukkende anvendt i behandlingsrelevant øjemed. De indsattes fællesarealer fremtræder indbydende. Der er lagt meget arbejde i indretningen, herunder farvevalg; det gælder såvel på gangen som i spiseniche og grupperum. Den ene ende af gangen er inddraget til fællesmøder og benyttes i hvert fald tre gange daglig, nemlig til morgenmøde, foredrag og aftenmøde. Der er ikke afsat mere plads til personalet end på de øvrige afdelinger. Dette til trods for at fængselspersonalets stab er udvidet med 3 ekstra stillinger 14, samt at rådgivergruppen, hvorfra der typisk er 3 på job ad gangen i dagtimerne, har en del skrive- og koordinerings-opgaver. Personalefaciliteterne skal således rumme både flere mennesker og flere aktiviteter end på andre afdelinger. Alt i alt bevirker dette, at personalets rum forekommer overbelastet. Bl.a. fordi der ikke har kunnet skabes enighed i fængslet om at give rådgiverpersonalet adgang til nøgler 15, har overvagtmesterens kontor kun i begrænset udstrækning kunnet benyttes som aflastning. Det ligger nemlig udenfor selve afdelingens område. En del personalemedlemmer omtaler personalets kontor, som det allerdårligste i hele projektet. En rådgiver udtrykker sig således: Jeg kan rumme flere arbejdsopgaver under andre betingelser. Vi er i samme rum, men ikke i samme verden. Af situationen fremgår i disse tilfælde dog klart, at behandlingssamarbejdet rummer så mange positive aspekter og perspektiver, at de fysiske forhold ikke er tilstrækkeligt afskrækkende til, at man ville søge væk fra afdelingen af den grund. I evalueringsperioden opstod en kriseagtig periode, hvis udspring vurderes at hænge sammen med de trange personaleforhold. Emnet rygning var i hele perioden et debatemne i pesonalegruppen. Adskillige medarbejdere er rygere, og kontrolleret rygning var længe tålt i personalerummet. På et personalemøde kom synspunkterne for og imod denne modus vivendi til at stå skarpt over for hinanden. Nogle følte rygningen helbredsmæssigt generende, andre anførte, at især 13 Se Indstillingen, bilag 1 med bilag. 14 Se nærmere herom i kapitel 6.1. 15 Nærmere herom nedenfor i kapitel 3.2 19
rådgiverne, som ikke havde nøgler, så de selv kunne forlade afdelingen, ikke havde andre steder at gå hen for at ryge. Efter en kampafstemning vandt ikkeryger-synspunktet, og rygning foregår nu på gangen, som ellers hører til de indsattes fællesfaciliteter og i denne egenskab benyttes til rygning af de indsatte. I en periode var emnet genstand for en del negativ opmærksomhed. Som tiden gik, og der kom udsigt til en samlet løsning, når afdelingen inden længe sammenlægges med afdelingen nedenunder 16, faldt gemytterne dog til ro igen. Med lidt mere plads til personalet kunne denne krise sandsynligvis have været undgået. Afdelingen er som helhed placeret inde midt i fængslet, hvilket gør det umuligt at abstrahere fra indespærretheden. Stemningen på AIII afviger betydeligt fra andre fængselsafdelinger i bl.a. omgangsform og generel tryghed 17, men dette har ikke mulighed for at forplante sig ud over afdelingens grænser. Ligeledes harmonerer den naturlige forlængelse af behandlingen, der kunne bestå i spontane aktiviteter uden for afdelingens meget overskuelige rammer, meget dårligt med fængslets behov form at alt er planlagt og afpasset efter hinanden. Som en fængselsfunktionær udtrykte sig til spørgsmålet om, hvad der er det dårligste i projektet: Behandlingen skal fungere på et andet systems præmisser. Rammen er fremmed for ideen i projektet. 3.2 De praktiske og retlige rammer - objektivt og aktørernes opfattelse I Indstillingens afsnit 7-11 beskrives de praktiske og retlige konditioner for ophold på AIII. Her følger ikke en systematisk gennemgang af alle emner, men alene nogle reflektioner, som først og fremmest har til hensigt at skærpe opmærksomheden på dynamikken i mødet mellem den (ikke-statslige) terapeutiske og den (statslige) kontrollerende tilgang. Hensigten er ikke at føre bevis for fængslets og behandlingens (u)forenelighed, men at påpege dilemmaer, der bør finde løsninger i en videreudvikling af konceptet. Formelt har man dog allerede i forsøgsfasen garderet sig imod klager over forhold, der kan være på kant med fængselsafsoneres generelle forhold og rettigheder, ved, at der indgås en kontrakt med hver enkelt af de indsatte, hvor vedkommende erklærer, at acceptere de gældende betingelser. Omend Danmark ikke hidtil 18 har haft en samlet lovgivning om straffuldbyrdelse, findes der en række af cirkulærer og retningslinjer, der for en kender gør 16 Når den ny behandlingsenhed åbnes. 17 Se nærmere herom i kapitel 4. 18 En lov om fuldbyrdelse af straf har været på vej i snart 10 år og forventes (nu igen) at være nært forestående. Lovforslag blev fremsat i Folketinget i sommeren 1999. 20