MUSKELVÆV - almen histologi Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv
MUSKELVÆV Epitel Støttevæv Muskelvæv Nervevæv
Muskelvæv MUSKELVÆV En muskel består af: bundter af muskeltråde sammenholdt af bindevæv
Muskelvæv MUSKELVÆV indeholder myofibriller evne til kontraktion
Muskelvæv MUSKELVÆV glat tværstribet hjerte
Muskelvæv MUSKELVÆV glat tværstribet hjerte Kontraherer: langsomt og uvilkårligt hurtigt og vilkårligt variabelt og uvilkårligt
GLAT MUSKELCELLE tenformet kun én central kerne myofibriller mangler tværstribning
GLAT MUSKELCELLE længde og bredde i gennemsnit ca 100 µm x 10 µm længdevariation: 15-500 µm
GLATTE MUSKELCELLER Forekomst: fra midten af spiserør og ned i fordøjelseskanalen fra luftrøret og ned i alveolesække omkring hår i pupiler
TVÆRSTRIBET MUSKELCELLE stor og cylindrisk mange kerner op til flere hundrede perifert beliggende
TVÆRSTRIBET MUSKELCELLE bredde 10-100 µm længde: ofte flere cm
Myofibriller I muskelceller er kontraktionen baseret på myofibriller, som er udviklet på basis af aktinfilamenter og myosinfilamenter. Myofibrillerne er en specialiseret struktur, der udfører kontraktionen hurtigere.
MUSKELKOMPONENTER a. skeletmuskel b. bundt muskelceller c. enkelt muskelcelle d. myofibril e. myofilamenter
MYOFILAMENTER A-bånd I-bånd Z-linje (anisotrop lysbrydning) (har isotrop lysbrydning derfor tværstribning) (ses midt i I-bånd)
SARKOMER strukturelle og funktionelle enhed ses mellem to Z-linjer A-bånd+2 x ½ I-bånd
TVÆRSTRIBET MUSKELCELLE Myofibriller med tværstribning mitokondrier leverer ATP sarcoplasmatisk retikulum sarcolemna (cellemembran) T-tubuli (6) cisterner (2)
Filamenter myosin-filamenter er tykke ligger i A-bånd aktin-filamenter er tynde udgår fra Z-linjerne kiler sig ind imellem myofilamenter
Muskelimpuls links til nettet: en depolarisering af sarcolemna og T-tubuli, hvorefter cisterner releaser Ca 2+ som aktiverer aktin og myosin
Muskelkontraktionen Kontraktionen sker ved at aktinfilamenter glider henad myosinfilamenter. Hovedet på myosinmolekyler står ud fra myosinfilamenterne og indgår i en ATP-drevet cyklus, hvor de fæstner til aktinfilamenterne, ændrer konformation så myosinfilamentet trækkes hen ad aktinfilamentet og derefter løsnes. Denne cyklus fremmes af særlige hjælpeproteiner i muskelcellen, der holder aktin og myosin i parallelle og overlappende rækker, med den korrekte orientering og afstand, som tillader at den glidende bevægelse kan foregå. Andre proteiner (troponin og tropomyosin) er ansvarlige for at kontraktionen af skelet- og hjertemuskulatur kan reguleres af Ca2+. I glatte muskel celler, og mange andre ikke-muskelceller, foregår reaktionerne fundamentalt på samme måde, dog her med mindre kontraktile units og med mindre specialisering.
HJERTEMUSKELCELLE "kitlinjer" optræder på tværs af cellerne
HJERTEMUSKELCELLE er tværstribet kerner ligger centralt
HJERTEMUSKELCELLE er tværstribet kerner ligger centralt