FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION MODUL OM NYANKOMNE 9.15-10.00 De nyankomne flygtninge 10.00-10.15 Pause 10.15-10.30 Kort gennemgang af relevant lovgivning 10.30-11.00 Case 11.00-12.00 Fra asylfase til kommunal integration Katastrofeøvelse 12.00-12.45 Frokost 12.45-14.00 Særligt udsatte nyankomne, herunder uledsagede mindreårige samt traumer og andre sygdomme. 14.00-14.45 Tidlig kompetenceafklaring og effektive redskaber til god modtagelse herunder kaffe og kage 14.45-15.00 Opsamling på dagen Rammesætning De fire efteruddannelsesdage 1
Udfordringer Forskellige mennesker har brug for forskellig indsats Overgangen fra asyl til integration Skaffe bolig Tolkning Traumer Økonomi Familiesammenføring Etablering Tidlig kompetenceafklaring Quiz Nævn de 4 største asylansøgergrupper i Danmark? Hvor mange flygtninge forventes at få asyl i 2016? Hvor mange FN kvoteflygtninge modtager Danmark ca. om året? Hvor mange kommuner i Danmark har en integrationspolitik? Hvor mange flygtninge i Danmark skønnes at lide af traumer? Kan man prioritere de flygtninge man vil modtage i kommunen? Hvorfor er en tidlig indsats nødvendig? Nævn 3 afgørende ting for en effektiv modtagelse af flygtninge Typer af udlændinge Flygtninge under Integrationsloven Flygtninge fra før Integrationsloven Familiesammenførte/ægtefælleforsørgede Uledsagede mindreårige Personer med humanitært ophold Personer fra Syrien med ophold under 7, stk. 3 m.fl. Indvandrere fra før tilbud om dansk Den nye indvandringsarbejdskraft Studerende mv. 2
En flygtnings vej igennem systemet FN- kvoteflygtninge Spontan flygtninge FN- kvoteflygtninge Fleksibel kvote på 1.500 personer i en 3-årig periode: Kvoterejse-sager Flygtningene bliver interviewet af UNHCR og en dansk delegation, gennemgår en helbredsundersøgelse hos IOM og modtager førafrejseundervisning Dossier-sager (sager på skriftligt grundlag) Flygtningene bliver kun interviewet af UNHCR og gennemgår oftest en helbredsundersøgelse hos IOM Integrationsministeren har suspenderet aftalen med UNHCR fra 1978 på ubestemt tid. Fremover vil man lade antallet af kvoteflygtninge afhænge af hvor mange spontane asylsøgere der kommer til landet. 3
Spontane asylansøgere - hvor kom de fra i 2015 og nu? 1 Syrien Ca. 8.604 Syrien og Afghanistan (31.07.16) 964 2 Iran Ca. 2.771 Statsløse 422 3. Afghanistan Ca. 2.288 Irak 384 3. Eritrea Ca. 1.738 Iran 240 5. Statsløse Ca. 1.717 Somalia 222 Asylprocedure Der opereres med to forskellige procedurer i asylsammenhæng: "Normalprocedure" og "åbenbart grundløs-procedure". 4
Hvor mange asylansøgere kommer der til Danmark og hvor mange får asyl? 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 31.07 Asylansøgere 3.855 5.155 3.806 6.184 7.540 14.792 21.225 4669 Opholdstilladels er 1.376 2.124 2.249 2.583 3.840 6.104 10.856 5326 Fordeling af flygtninge 2016: 7500 2017: 8500 Oprindelig fordeling fordelt i 2016 (31.07.16) Region Antal Hovedstaden 3.268 873 Sjælland 2.907 854 Syddanmark 3.982 1373 Midtjylland 4.398 1358 Nordjylland 2.445 746 I alt 17.000 5204 Prioritering Arbejde med skema Hvis det var dig, der var ansvarlig for prioritering i din kommune, hvordan ville du så prioriterer jeres modtagelse af nyankomne flygtninge? 5
Fraflytning fra tildelt kommune Der er ikke noget i integrationsloven, der forhindrer, at flygtninge kan flytte fra den kommune, som Udlændingestyrelsen har henvist dem til. Men hvis den nye kommune ikke ønsker at overtage integrationsindsatsen, kan det få konsekvenser for flygtningens adgang til: tilbud om integrationsindsats en anvist bolig efter reglerne i integrationsloven kontanthjælp tidspunktet for, hvornår han/hun kan få permanent opholdstilladelse. http://dengodemodtagelse.dk/ 6
Pause Relevant lovgivning på området Muligheder for at få ophold i Danmark Hvem kan få opholdstilladelse i Danmark - og hvordan søge om det? Flygtninge Familie til flygtninge, Indvandrere og danske statsborger Indvandrere/udenlandske arbejdstager Studerende Lovgrundlag: Den danske udlændingelov og internationale aftaler og konventioner 7
Vilkår for udlændinges liv i Danmark Vilkår, rettigheder og pligter for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge bosat i Danmark? - Sociale og økonomiske ydelser - Introduktionsprogram - Beskæftigelsesfremmende tilbud - Pligter og sanktioner - Bosætninger og adgang til egen bolig - Børn og skole - Vurdering af medbragt uddannelse - Demokratisk deltagelse - Mulighed for dansk statsborgerskab - Sprogundervisning - Beskyttelse mod diskrimination Lovgrundlag: Integrationslov, lov om danskuddannelse, lov om aktiv socialpolitik, lov om aktiv beskæftigelsespolitik, lov om indfødsret, folkeskolelov, lov om børnefamilieydelse, folkeskoleloven m.v. Repatriering Integrationslovens 1 Lovens formål er at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæggende værdier og normer i det danske samfund. 8
Integrationslovens 4 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for boligplacering af flygtninge [ ], integrationsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte udlændinge [ ], introduktionsforløb for indvandrere[ ], udbetaling af introduktionsydelse [ ], udbetaling af hjælp i særlige tilfælde [ ], og samordning heraf med den øvrige integrationsindsats i kommunen Plan for integrationskontrakt Integrationsprogrammet fastlægges i en integrationskontrakt, jf. integrationslovens 19, som indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen. Integrationskontrakten indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen på grundlag af en samlet vurdering af den enkelte udlændings situation og behov med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. I integrationskontrakten fastlægges udlændingens beskæftigelses- og uddannelsesmål og indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at integrationskontraktens mål nås. Finansiering af Integrationsindsatsen Reglerne om finansiering og administration findes i Integrationslovens kap. 9 Sammensat af: Grund- og resultattilskud Refusionsordninger Budgetgaranti Økonomien er desuden påvirket af: Refusioner efter anden lovgivning Kommunal udligning 9
Grundtilskud Staten giver et grundtilskud på 3.960 kr. pr. måned for hver udlænding over 18 år i kommunen, der er omfattet af integrationsprogrammet, jf. integrationslovens 45, stk. 3. Tilskuddet skal dække kommunens generelle udgifter til integration fx: indkvartering, tolkebistand, information, vejledning og rådgivning m.v. danskuddannelse Tilbud i forbindelse med integrationsprogrammer og introduktionsforløb Staten giver en refusion på 50 % inden for et rådighedsbeløb på 75.132 (jf. integrationsloven 45, stk. 4: 75.132) kr. pr. helårsperson, der deltager i aktivitetstilbud og/eller danskuddannelse. Resultattilskud ændring pr. 1 jan. 2017 For at motivere kommunerne til at gøre en ekstra indsats for at få udlændinge i arbejde m.v., rummer integrationsloven en række regler om resultattilskud, jf. integrationslovens 45, stk. 7. 49.118 kr., når en udlænding, som er omfattet af det treårige integrationsprogram, kommer i ordinær beskæftigelse/uddannelse. 36.840 kr. når en udlænding består danskprøven inden for det treårige program. Integrationspolitik Ca 50 % af landet kommuner har en beskrevet politik på Integrationsområdet 10
Erfaringer fra kommunale netværk om integration Der er en politik, men vi bruger den ikke Der er en politik, men den er ikke retningsvisende Vi ved ikke om der er en politik Der er en politik som vi styrer meget præcist efter Boligplacering Midlertidig boligplacering Permanent boligplacering CASE BOLIGPLACERING 11
Fra asylfase til kommunal integration Katastrofeøvelse Den omvendte verden Danmark rammes af en katastrofe De kommer fra slum. Børnene går i deres egne skoler, og De taler deres eget sprog, og Deres børn opdrages som dem selv, og De går i deres egne kirker. Hvad vort land har gjort for dem, kan de aldrig betale tilbage. Hvis de ikke vil integrere sig inden for 5 år, skal de sendes tilbage til det land, de kommer fra. Den 4. juli 1918 Tale af Guvernør William Harding om de danske indvandrere i USA. (Grøndahl & Skafte 2003) 12
Frokost Indtil kl. 12.30 Særligt udsatte nyankomne Traumer Andre diagnoser og følgevirkninger Mindre årige Modtagelsen af sårbare flygtninge Det vurderes af mellem 30 og 45% af flygtninge i Danmark lider af traumer (Traumeundersøgelsen af LG-Insight 2013) Arbejdet med de traumatiserede flygtninge er stadig en udfordring for kommunerne: 74% : utilstrækkelig kommunal screening 72% : helt eller overvejende uenig i at kommunens indsats for målgruppen er helhedsorienteret og koordineret (Traumeundersøgelsen af LG-Insight 2013) Det er ikke længere et krav at tilbyde alle en sundhedsscreening (alene et krav for kvoteflygtninge). Sagsbehandler skal nu foretage vurdering af behov for sundhedsmæssig afdækning for den enkelte. Hvis behov, skal sundhedsscreening tilbydes inden for seks måneder. Det er en læge, der skal foretage screeningen. 13
Flygtninge generelt Oplevet ekstreme forhold Flugthistorie Tab og afsavn Fundamentalt ændret livssituation Kulturelle forskelle Minoritet Klient Post Traumatic Stress Disorder PTSD - begivenheden Udsættelse for en ekstrem begivenhed, der ligger ud over almindelig menneskelig erfaring Oplevet eller været vidne til død eller livstruende begivenheder eller trussel mod egen eller andres fysiske integritet Reageret med intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel 14
PTSD genoplevelsesfænomener Tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske begivenhed Belastende erindringer Mareridt Flashbacks Stærkt ubehag ved omstændigheder, der minder om den traumatiske begivenhed PTSD undgåelsesadfærd Undgåelse af alle stimuli, der minder om begivenheden, eller generel følelsesmæssig lammelse Forsøg på at undgå tanker, følelser, handlinger, steder og mennesker, der kan minde om traumet Manglende evne til at genkalde traumet Følelsesmæssig afsondrethed eller fremmedgørelse over for andre Oplevelse af at fremtidsmulighederne er begrænsede PTSD øget stress Vedvarende symptomer på øget stress Svært ved at falde i søvn og sove igennem Irritabilitet og vredesudbrud Koncentrations- og hukommelsesbesvær Overvagtsomhed Overreaktion på forskrækkelse 15
Torturmetoden Submarino PTSD påvirkning af hjernen Begrænsninger ved PTSD-diagnosen Diagnosen er blevet til i en vestlig kontekst er symptombilledet universelt, eller har det forskellige kulturelle udtryk? Sygeliggørelse af flygtninge er en diagnose det rigtige svar på en samfundsmæssig uretfærdighed? Monokausal tankegang postmigratoriske faktorer spiller også ind Diagnosen er ikke dækkende for symptomerne for vedvarende og gentagende traumer; ekstrem stressforstyrrelse 16
Mange har også andre diagnoser Cirka halvdelen af dem, der har PTSD, har tre eller flere diagnoser, f.eks. Angstforstyrrelser Depressive tilstande Personlighedsforstyrrelser Alkohol- og stofmisbrug Mange har også et dårligt fysisk helbred, f.eks. Forhøjet blodtryk Migræne Mavesår Kroniske smerter Omfattende sociale følgevirkninger Konstant træthed Hjælpeløshed / afmagt over for daglige problemer Selvdestruktiv og impulsiv adfærd Fjendtlighed Social tilbagetrækning, isolation Et skadet forhold til omgivelser og netværk Følelsen af at være under konstant trussel Problemer med at styre, følelsesregulere og forstå egne børn Problemer med at lære dansk Levevilkårene i eksil: vigtigere end traumet Præasylfasen Svært ved at lære dansk Arbejdsløshed Problemer i familier Få sociale kontakter Fattigdom Bekymring om tilbageblevne familiemedlemmer Diskrimination og stigmatisering Dårlig boligsituation 17
Livet i eksil: børnenes psykiske helbred Eksilfaktorer der påvirker børnenes livskvalitet og psykiske helbred Permanent eksistentiel usikkerhed Dårlige socioøkonomiske omstændigheder Manglende sociale relationer Dårlig kontakt med det etablerede sundhedssystem Manglende behandling af traumatiserede forældre Almindelige stressfaktorer som forældres skilsmisse, sygdom mv. Behandlingsmuligheder Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksil stress Socioøkonomisk stress 18
5 flygtninge med traumer fortæller At leve med traumer Fem flygtninge fortæller om at leve et liv med traumer. Med egen ord fortæller de hver især om at komme til et nyt land, betydningen af samværet med andre, arbejdsliv, behandling og deres forventninger til fremtiden Filmen findes på www.traume.dk og kan rekvireres på udsatte@drc.dk Arbejdets betydning for flygtninge med traumer Forskningsregistrant fra efteråret 2008 med 24 udvalgte forskningspublikationer og evalueringsrapporter fra 2000 til 2008 Hovedkonklusioner: 1. Der er en positiv sammenhæng mellem det at være i arbejde og have et bedre psykisk helbred 2. Arbejdet skal være meningsfyldt 3. Levevilkårene i eksil er ofte vigtigere for flygtningene end traumet i sig selv 4. Der er en sammenhæng mellem psykisk helbred og omfanget af netværk og social støtte Flygtningebørn virkningsfulde indsatser. En forskningsregistrant fra Center for Udsatte Flygtninge 2011. 44 forskningsstudier med fokus på psykosociale interventioner for børn og unge med flygtningebaggrund. Hovedpointer: 1. Traumatisering skal ikke ses som en følge af enkeltstående begivenheder men må forstås i forhold til oplevelser både før, under og efter flugten. Vilkårene i eksil spiller med andre ord en stor rolle for børnenes psykiske helbred. 2. Det er meningsfuldt at udvikle aktiviteter, der retter sig mod familiernes trivsel og børnenes skolegang 3. Psykosociale interventioner styrker børnenes forståelsesevne og modstandskraft men nedsætter ikke deres symptomer 19
Spørgsmål 20
Effektive redskaber til en god modtageindsats Tidlig afklaring og effektive redskaber til god modtagelse/øvelse Spørgsmål Hvilke opmærksomhedsområder er der i forhold til at sikre en god modtagelse i casen? Hvilke konkrete modtage-indsatser vil I bringe i spil? 21
En sammenhængende og effektiv modtagelse Tværfagligt samarbejde om integrationspolitik Plan for modtagelsen hvem gør hvad, hvornår. Boligplacering En god overdragelse Effektiv anvendelse af tolke Partnerskaber med frivillige og med arbejdsmarkedet om en effektiv integration Hav styr på tilbudsviften: Hurtig grov screening 360 grader Forebyggende familieindsats Opmærksomhed på traumer Drop fordomme Lean i modtagelsen Formål: Finde huller i indsatsen Finde overlap i indsatsen Finde ud af om det er den rigtige medarbejder, der løser opgaven Quiz Nævn de 4 største asylansøgergrupper i Danmark? Hvor mange flygtninge forventes at få asyl i 2016? Hvor mange FN kvoteflygtninge modtager Danmark ca. om året? Hvor mange kommuner i Danmark har en integrationspolitik? Hvor mange flygtninge i Danmark skønnes at lide af traumer? Kan man prioritere de flygtninge man vil modtage i kommunen? Hvorfor er en tidlig indsats nødvendig? Nævn 3 afgørende ting for en effektiv modtagelse af flygtninge 22
God velforberedt modtagelse giver en effektiv integration Er vi blevet klogere? Intro til næste modul Ris og ros Fik DU noget med hjem? Er der noget, der kunne have været mere af? Var der noget, der gav særlig mening for DIG? 23
Tak for i dag 24