Karakterområde 5 Voer og Hollandsbjerg fjordlandskab Landsbyen Kares ældste gård populært kaldet den kloge mands hus. Kare er stadig domineret af de tætliggende gamle gårde. Beliggenhed og afgrænsning Området udgør den vestlige del af Rougsø og strækker sig ned langs østsiden af Randers Fjord til Købeenge på nordsiden af Grund Fjord. Mod nord afgrænses området af Holbækgård herregårdslandskab og mod øst af Tørslev og Holbæk storlandbrug samt Ørsted landbrugslandskab. Desuden skyder Stenalt herregårdslandskab sig ind i området. Landskabskarakteren De inddæmmede fjordenge, det bølgende moræneplateau og de markante litorinakystskrænter er karaktergivende for området. Landsbyerne på moræneplateauet har deres oprindelse i middelalderen mens det indvundne land i de tidligere engområder har deres oprindelse i efterkrigstiden.
Karakterområde 5 Voer og Hollandsbjerg fjordlandskab Den historiske landskabskarakters hovedelementer 1. Ældre landbrug Kare by (ejerlav) 2. Det udparcellerede landskab 3. Skov 4. Købstad 5. Landsby Holbæk landvinding ved Voer landvinding ved Kare landvinding ved Holbæk
Kare Voer Hollandsbjerg 6. Kystanlæg Hollandsbjerg fjordhavn Kare fjordhavn Voer færgested 7. Befæstningsanlæg 8. Råstofudvinding 9. Industrielt anlæg 10. Rekreativt anlæg 11. Energianlæg 12. Infrastruktur Naturgrundlag Karakterområde 5 Voer og Hollandsbjerg fjordlandskab omfattede større eller mindre dele af disse naturgeografiske områder: Område 1 Rørskoven marint forland Område 2 Fjordengene marint forland Område 3 Kare Holm marint forland Område 9 Stenalt Mark morænelandskab Område 10 Hollandsbjerg marint forland Hertil kommer en mindre del af Område 7 Tørslev Dal morænelandskab, som ikke inddrages. Landskabsdannelsen (geomorfologi) Rørskoven marint forland er et rørskovsbevokset bælte langs Grund Fjord og Randers Fjord. Rørskovsbæltet strækker sig fra kommunegrænsen ved Engbakkerne vest for Grund til afslutningen af inddigningen af Hollandsbjerg Holme. Fjordengene marint forland, Kare Holm marint forland og Hollandsbjerg marint består af hævet marint forland, der er et resultat af den landhævning, som har stået på, siden isens tryk på landmasserne forsvandt ved afslutningen af sidste istid. Landhævningen på Djursland anslås til at være omkring 3-4 meter og foregår stadig. De marine forlandsområder udgør en jævn flade der afgrænses skarpt af litorinakystskrænterne. Stenalt Mark morænelandskab, der er en del af et større sammenhængende morænelandskab i Rougsø, består af yngre moræneaflejringer. Området er gennemgående bølget med højder på op til 20-25 m. De høje litorinaskrænter på strækningen fra Udby til Fjordplantagen sydvest for Voer har flere steder hældninger på 6-12 grader og enkelte steder hældninger på over 12 grader. Skrænterne, der typisk er 20-25 m høje, er gennemskåret af korte v-formede dale og slugter som er fremkommet ved at overfladevand (smeltevand og senere nedbør) har skåret sig ned i skrænterne.
Møgbakke vest for Hollandsbjerg ligger som en tunge ud i engområderne men er ret beset en litorinakystskrænt. Terræn Terrænet er fladt i de marine forlandsområder og bølget på morænen. Vandelementer Der et par mindre vandløb i området, blandt andet Kare Bæk med udløb i Randers Fjord. Kanalen med kanaløen i baggrunden af billedet. Området er populært blandt lystfiskere ikke mindst i forbindelse med de årlige sildedage.
Arealanvendelse Bevoksningsstruktur Området er næsten uden skov bortset fra lidt beplantning på kystskrænten mellem Holbækgård og Voer. Skræntskovene er først kommet til i det 20. århundrede. På ældre kort fremstår kyst-skrænterne uden træbevoksning og har formodentlig tidligere været græsningsoverdrev. Dyrkningsform På morænejordene drives traditionelt jordbrug. De inddæmmede områder, der tidligere var græsningsarealer, dyrkes nu også intensivt. Det gælder ikke mindst for Kare Holm og Hollandsbjerg Holme. Bebyggelsesstruktur Bebyggelsen i området består af de fire landsbyer Holbæk (kirkelandsby), Kare, Voer (kirkelandsby) og Hollandsbjerg. Landsbyen Kare ligger i en indskæring i litorinaskrænten på overgangen mellem agerlandet oven for (og øst for) landsbyen og de lave enge ned mod Randers Fjord (vest for landsbyen). Kare er en fortelandsby og beliggenheden i en smal dalbund har dels betydet, at landsbyens gårde og huse ligger tæt, dels, at udskiftningen ikke har kunnet tage form af en stjerneudskiftning (udskiftet 1793-95) og at nye gårde har måttet lægges uden for landsbyen. Kare er domineret af dens 8 tætliggende (firelængede) gårde, hvis placering i landsbyen formodentlig rækker længere tilbage end til udskiftningen. Landsbyens navn optræder for øvrigt allerede i 1423. I anden halvdel af 1800-tallet kom der flere huse til Kare, og i 1901 blev landsbyskolen udvidet mod syd med en rigtig skolestue. Skolebygningen findes endnu med de karakteristiske store vinduer i sydgavlen. Kares historie er udførligt beskrevet i rapporten Landsbyen Kare landskab, historie og bebyggelse, Norddjurs Kommune 2007. Landsbyen Holbæk ligger omtrent midt på morænefladen mellem Randers Fjord og Kattegat. I kraft af, at landsbyens kvæg i fællesskabstiden har græsset på engene langs Randers Fjord og er blevet drevet til og fra ad fædriften Engvej, nu blot en markvej er Holbæk dog så at sige orienteret mod fjorden. Det understøttes også af, at herregården Holbækgård, som har haft fæstegårde i byens og ejet kirken, ligeledes ligger ved Randers Fjord. At Holbæk tidligt har været en ganske betydelig landsby fremgår blandt andet af, at byen i 1682, ved fastsættelsen af Chr. V. s Matrikel, havde ikke mindre end 21 gårde og blot 6 huse, hvoraf kun ét havde jordtilliggende. Omkring udskiftningen (udskiftet 1789) fremstår landsbyen som en tæt såkaldt forteklyngeby domineret af firelængede gårde. Det samme mønster gør sig også gældende i midten af 1800-tallet og frem mod århundredeskiftet omkring 1900. Tilvæksten (i udstrækning) er byens andelsmejeri opført i 1891. Holbæk har i det 20. århundredes begyndelse forsamlingshus, missionshus (1904), skole (ombygget 1901), sparekasse (1872) brugsforening og to købmænd samt mølleri, og byen har da også især på det tidspunkt været et lokalt (service) center. Både nord og syd for den gamle kerne er der opført boliger i mellemkrigstiden og nyere tid. Landsbyen Voer ligger nordøst for Stenalt Mark, lidt østligt i ejerlavet og er sognets eneste landsby. Voer kendes fra ca. 1300 og har gennem tiden været en ganske betydelig landsby. I Chr. V. s Matrikel fra 1688 er antallet af gårde i landsbyen opgjort til 25 og antallet af huse uden jord til 9. I den østlige del af byen var der to vandingssteder for landsbyens kvæg. Det minorerede sognekort fra 1836 viser en landsby hvis gårde ligger på begge sider af en langstrakt nord-sydgående forte. Voer er en uregelmæssig vejforteby og dens form og gårdenes beliggenhed omkring den langstrakte forte gjorde det muligt at lave en meget harmonisk stjerneudskiftning ved udskiftningen i 1797. Stjerneudskiftningen er stadig meget tydelig i landskabet, hvor markveje, hegn og diger trækker matrikelskellene tydeligt op. Det meste af landsbyen var ved udskiftningen omgivet af en ydre markvej. Den vestlige del af denne ydre markvej er forsvundet mens den østlige del er en del af Stenaltvej. Kirken ligger så at sige på ydersiden af landsbyen mod nordvest. Ved siden af kirken ligger den smukke og velholdte
præstegård. Kirken har i en periode været tilknyttet herregården Stenalt, der grænser op til ejerlavet. I 1920 erne havde Voer der dengang stavedes Vore både skole og forskole foruden forsamlingshus, alderdomshjem, brugsforening, købmandshandel og kro (ved Voer Færgehavn). Landsbyen Hollandsbjerg ligger på en langstrakt morænetange i det marine forlandsområde langs Randers Fjord og Grund Fjord. Hollandsbjerg omtales i midten af 1400-tallet (1423 Hollandzbierg). Oprindelsen til det særprægede navn kendes ikke. I Chr. V. s Matrikel fra 1688 er antallet af gårde i landsbyen opgjort til 17 foruden 3 huse med jord og 4 huse uden jord. Af det minorerede sognekort fra 1836 fremgår det, at landsbyens huse og gårde ligger omkring en langstrakt forte, der fortsætter mod sydvest, ned over moræneskrænten, som en fædrift til engene ved fjorden. Hollandsbjerg er da også karakteriseret som en slynget vejby. Hollandsbjerg blev udskiftet i 1789 og 1793. Udskiftningsmønstret er lidt usædvanligt idet jordene omkring landsbyen er blokudskiftet mens de fjernereliggende jorder er stjerneudskiftet (det omvendt vil typisk være tilfældet). Valget af udskiftningsform synes dog fornuftig nok landsbyjordens form taget i betragtning. Området Heden syd for Hollandsbjerg, som er et velafgrænset område, med knap en halv snes gårde, er blevet udflyttet (?)/bebygget i anden halvdel af 1800-tallet. Ved inddæmningen af Hollandsbjerg Holme i midten af forrige århundrede fik gårdene i Hollandsbjerg lagt betydelige dyrkbare arealer til og det har her, som andre steder langs fjorden hvor enge blev opdyrket, betydet en reduktion i kvægbestanden. Landsbyens gårde er velbevarede, og gennemgående holdt i røde sten/rødkalket puds. For blot få årtier siden var mange af gårdene desuden tækket med tagrør, der var tilgængelige på egen jord, men i dag dominerer (grå) eternit. En stor del af landsbyens gårde er aktive landbrug, hvad der efterhånden er et sjældent syn i danske landsbyer. Såvel byens skole som brugsforeningen er for længst lukket mens byens forsamlingshus fra 1894 stadig er i brug. Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer Ejerlavet Kare by, Holbæk, har bevaret væsentlige spor efter udskiftningen og er desuden karakteriseret ved at gårdene fremdeles dominerer landsbyen og ligger på den oprindelige plads i landsbyen. Det indvundne land i henholdsvis Hollandsbjerg og ikke mindst Kare Holm udgør kulturhistoriske helheder, præget af diger, pumpestationer, afvandingsgrøfter og snorlige linier i landskabet. Det er et nyere og meget karakteristisk kulturlandskab ved Randers Fjord. Tekniske anlæg Hollandsbjerg Holme er præget af vindmølleparken, der var en af de første vindmølleparker i Danmark, men har mistet lidt af sin kulturhistoriske aura i og med at de første møller er blevet udskiftet med færre men større vindmøller, der dog er placeret på samme strøg som de oprindelige. Rumlige og visuelle forhold Karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold De udstrakte flade og lave inddigede områder lands fjorden er i særlig grad karaktergivende for dette storskalalandskab, hvor man altid oplever høj himmel og stort udsyn. Oplevelsesrige delområder og delelementer De indvundne landområder udgør det vigtigste oplevelsesrige delområde, men også de markante litorinaskrænter fremstår særlig markant og tydeligt i karakterområdet. Endelig udgør Møgbakke et landemærke i den sydlige del af området.