Timersornermi politikkissamut missingersuut Udkast til idrætspolitik

Relaterede dokumenter
Idrætspolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ

Viborg Kommune i bevægelse

Kultur- og idrætspolitik

Esbjerg Kommunes. Idrætsstrategi

Idræts- og fritidspolitik

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Danske Idrætsforeninger (DIF)

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Fritids- og idrætspolitik 2008

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik

Fritidspolitik - udkast til høring

Fritidspolitik Folkeoplysningsudvalget

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

VISION Svendborg Kommune vil:

IRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG

Viborg Kommune i bevægelse. politik for idræt og motion

Idrætskonference i Randers lørdag den 18. september 8:30-15:00

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Vision Målsætninger Værdier

Mål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE

Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk. Strategi 2019

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Folkeoplysningspolitik

Frivillighedspolitik Politik for frivilligt arbejde indenfor kultur- og fritidsområdet i Skive Kommune.

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015

Grønlands Idrætsforbund

Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010.

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

F R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d

Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune

Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Center for Børn & Kultur

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik Høringsmateriale

Folkeoplysningspolitik

Indhold. Idrætspolitik 4. Del 1 Rammerne for idrætten 7. Del 2 Målet med idrætten 10. Del 3 Mennesket i idrætten 16

Handleplan 2018/2019 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik

Udvalgsplan Kulturudvalget

Dagens program 1. Inspirationsoplæg v/ Louise Fredbo Nielsen. Mail Fremtidsscenarie

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

33l. Folkeoplysningspolitik

Puls, sjæl og samarbejde

UDKAST. Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Præsentation af Hjørring Kommunes Eliteidrætsråds arbejde og visioner

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

FREMTIDENS IDRÆT HVEM SKABER UDVIKLINGEN?

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Fritidspolitik. Udkast

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Kulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR

Idræt og motion til alle københavnere

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Frivillighed, foreningsliv og folkeoplysning Frivillighed og foreningsliv er et fundament og en af grundpillerne i dansk kultur- og idrætsliv.

Haderslev Idrætsråd/ Folkeoplysningsudvalg STATUS -VISION - ORGANISERING

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018

GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune. - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter

Notat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Idræt i bevægelse. Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

Valby Lokaludvalgs idrætsstrategi forholder sig til følgende overordnede temaer Faciliteter Byudvikling Den uorganiserede idræt Valby Idræts Park

Idræts- og bevægelsespolitik

Plancher. Gruppe 1. Gruppe 2. Vision Vil være den mest idrætsaktive kommune. Udvikling Gøre attraktivt Dynamisk foreningsliv Skabe forandring

Transkript:

Timersornermi politikkissamut missingersuut Udkast til idrætspolitik 2016-2021 1

Indhold Hvad er Kommuneqarfik Sermersooq s vision på idrætsområdet, og hvad vil kommunen være kendt for?... 3 Hvad er de politiske målsætninger for at indfri visionen?... 5 Hvilke politiske mål for området skal udvalg (kommunalbestyrelsen) særligt fokus på de første år?... 6 Foreningsservice... 6 Flere børn og unge til aktiviteter... 6 Indkvartering af udefra kommende sportsfolk... 6 Kost og sundhed... 7 Bredde, elite og udvikling... 8 Idrættens arenaer... 9 Faciliteter... 10 Renovation og vedligeholdelse... 10 Nybyggeri af idrætsanlæg... 11 Kompetence udvikling... 11 Etablering af Frivillighedscenter... 11 Stiftelse af Kommuneqarfik Sermersooq s Idrætsråd... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2

Hvad er Kommuneqarfik Sermersooq s vision på idrætsområdet, og hvad vil kommunen være kendt for? Kommuneqarfik Sermersooq skal adskille sig fra landets andre kommuner ved at se idræts- og bevægelsesbegrebet på en ny måde. Borgerne skal inspireres til at bevæge sig både som en del af deres dagligdag og til etableret træning i lokale idrætsforeninger. Udgangspunktet er en markant idrætsprofil, som fortsat skal udbygges og nuanceres i samarbejde med kommunens stærke idrætsforeningsliv. Idrætsdeltagelsen er nu præget af en stigende kropsbevidsthed og efterspørgsel efter nye og varierede aktivitetsformer, som også forstærkes af tilgangen af nye deltagergrupper som f.eks. de ældre og de handicappede. I takt med disse forandringer i samfundet er der således behov for, at idrætten og Kommuneqarfik Sermersooq udvikler nye samarbejdsrelationer f.eks. mellem idrætsforeninger, skoler, uddannelses institutioner, kulturinstitutioner, lokale virksomheder med henblik på at udnytte de fælles ressourcer, således at Kommuneqarfik Sermersooq styrkes idrætsmæssigt. Udover det, så er Kommuneqarfik Sermersooq et rigt og mangfoldigt indenfor foreningslivet, hvor der er registreret over 30 forskellige idrætsgrene fordelt i over 60 idrætsforeninger og dets medlemmer. Kommunen er i daglig kontakt med lige fra nye, mindre og veletablerede idrætsforeninger, som kommunen skal fortsat understøtte, forstærke og forbedre deres vilkår hvad angår idrætsforeningernes drift og virke og dets behov. Der er fortsat behov for at de frivillige bliver værnet om, som gør et kæmpe stort social og fritidsaktivitet arbejde for samfundet herunder børn og unge, såvel voksne og seniorer på frivillig basis hele året rundt. Disse gode ting, er fundament for et solidarisk og stærkt folkefærd som har udviklet sig i mange år, for at kunne tilbyde et bredt fritidsaktivitet for samfundet. Idrætsforeningernes præsentationer er med til at inspirere andre til sunde og aktive fritidsinteresser. Der er lige fra individuel sport til hold sport, det er forskelligt fra menneske til menneske hvilket disciplin man er interesseret i, nogle vil dyrke individuel sport og nogle lægger vægt på fællesskab og holdspil. Sport og idræt er sund ligesom fritidsaktiviteter er sunde og har en vigtig placering i samfundet. Frivillige trænere, ledere og alle der hele tiden er til rådighed for idrætten spiller en stor rolle for idrætsforeningernes eksistens og for sportsudøvere. Disse har en vigtig placering og stor indflydelse på udviklingen blandt børn og unge og naturligvis også blandt voksne og de gamle. 3

Sport kan være krævende, men det giver også mange glæder. God træning og mulighed for træning hele året igennem giver som udgangspunkt gode resultater, som vidner om vore borgers lyst og velvilje til at engagere sig i samfundet, hvorfor Kommuneqarfik Sermersooq er stolt over idrætsforeningerne og dets ledere. Kommunen skal fortsat understøtte disse og skabe tilfredsstillende rammer hvad angår økonomisk tilskud samt faciliteter, om man er mindre, nyt eller veletableret forening, alle på lige fod, ved at behandle alle ens, men stadigvæk at tage højde for forskellighed når vi taler om deres behov og udfordringer. Idrætspolitikkens formål er først og fremmest at tydeliggøre, hvilke vilkår der skal gælde for idrætslivet i Kommuneqarfik Sermersooq for årene 2016-2021. Uanset hvilken politik der føres fra Kommunalbestyrelsen, dog kan revurderes og justeres ud fra behov eller ændringer der måtte opstår indenfor idrætsmiljø i de kommende år. Denne nye idrætspolitik er fokuseret på, at en politik ikke kun skal være fine ord og hensigter, men at politikken skal kendetegnes ved at indeholde konkrete initiativer og tiltag. Lad os få denne idrætspolitik realiseret, så vi kan se, hvordan den komme til at virke i praksis. 4

Hvad er de politiske målsætninger for at indfri visionen? Kommuneqarfik Sermersooq bør understøtte en videreudvikling af idrætsmiljøet. Det skal ske ved at minimere de administrative byrder for foreningerne, tilbyde faciliteter der er tilpasset idrætsforeningernes behov og understøtte idrætsforeningernes drift og udvikling. Kommuneqarfik Sermersooq ønsker at understøtte det frivillige engagement i foreningerne. Det skal opnås gennem opbakning omkring initiativer til rekruttering og fastholdelse af frivillige, understøtte uddannelse og kompetenceudvikling af frivillige ledere og stimulere til et bredt samarbejde mellem kommunen og lokale og regionale aktører på fritidsområdet. Der spiller kommunens egen frivillighedspolitik ind, hvordan kan vi få budskabet ud til befolkningen og foreningsledere. Fælles service ønsker at stimulere borgerne til leg, bevægelse og motion gennem et bredt aktivitetsbegreb. Dette kan dels understøttes ved at indrette et nyt idrætssted så det opfordrer til bevægelse, understøtte selvorganiserede aktivitetsformer og afprøve alternative aktiviteter. Så som man gør med Gør Maj Sund i kysten og i Nuuk Maaji Nuan. Primært vil det være stort løfte for idrætsforeningernes udvikling ved at bygge flere lokaleidrætsanlæg, såvel kommunalt eller private initiativer som som Qulisaq projektet eller et helt andet idrætscenter med forskellige muligheder og hvor de individuelle idrætsgrene bliver tilgodeset. Disse vil frigive mange haltimer til de andre idrætsgrene, så hallerne udnyttes bedre af foreninger såvel nye og veletablerede foreninger samt firmaer og andre interessegruppe kan komme i betragtning, da man i dag ikke rigtig har plads til de øvrige pga. at haltider er meget presset på baggrund udvikling indenfor idrætsmiljø og etablerede nye idrætsgrene. Fritidsafdelingen vil skabe bredt samarbejde i forhold til at skabe bevægelsesglæde. Det skal ske ved at sikre bedre mulighed for bevægelse gennem hele livet lige fra leg i børneinstitutionerne, bevægelse i skolen, lettere adgang til fritidsaktiviteter og tilgodese aktiviteter der er målrettet seniorer. At Kommuneqarfik Sermersooq vil fortsat udvikle tidssvarende og lettilgængelige platforme for kommunikation mellem foreninger og kommune. Det skal sikres gennem et øget fokus på elektroniske formidlingskanaler, så som en underside i www.sermersooq.gl eller som den nye hjemmesidewww.sunngiffik.gl. Kommunen skal også begynde at fokusere på de sociale medier, så som facebook. Facobook til at nå flere personer angående nye information fra kommunen, på facebook siden timersorta,og kommunens officielle sidedette vil medføre et mere effektivt kommunikation som medføre mere tilfredse bruger. 5

Hvilke politiske mål for området skal udvalg (kommunalbestyrelsen) særligt fokus på de første år? Foreningsservice Det skal være lettere at være frivilligleder i Kommuneqarfik Sermersooq. Foreningerne er en uvurderlige i lokalsamfundet og skaber en mangfoldighed af aktiviteter og sociale fællesskaber for kommunens børn, unge, voksne og seniorer. Målet er, at afdække behovet for et administrationsprogram som foreningerne frit kan bruge. Der er desuden udviklet forenings standarder til foreningerne. Programmet skal tilgodese de behov og ønsker både foreningerne og kommunen har med hensyn til at få lettet deres daglige administration. Der skal desuden etableres én indgang lokalt til kommunen for idrætsledere, der har brug for råd og vejledning, for sparring, for at finde samarbejdspartnere og for at få viden om støttemuligheder, markedsføring m.m. Se i øvrigt punktet nedenfor: Kompetence udvikling Flere børn og unge til aktiviteter (evt lige fritids muligheder der) Kommuneqarfik Sermersooq ønsker om, at alle børn og unge kan opleve glæden ved at aktivt fritidsliv. Dette vil både give gode oplevelser og være med til at styrke børn og unges sociale netværk.. Desuden skal der gennem forsøgsperioden findes ny modeller for inddragelse af børn og unge i organiserede fritidsaktiviteter. Målet er at ordningen er etableret medio 2016 og ultimo 2016 skal minimum 100-200 børn og unge være kommet i en fritidsaktivitet gennem ordningen. Det forventes at mindst 50 % fastholdes i aktivitet efter udløbet af fritidspasset. Målemetode: Antallet af tilmeldte registreres løbende i samarbejde med idrætsforeninger og evt. haller, og der udarbejdes en årlig status til Fælles Service fra idrætsforeninger. Indkvartering af udefra kommende sportsfolk Kommuneqarfik Sermersooq agerer filantropisk (virksomhedens samfundsansvar) hvor ved at yde service til de udefra kommende sportsfolk og sørger at de har et sted at bo imens de opholder sig i Nuuk og derved kommunen støtter og tager hensyn til sundhed, sport og byens idrætsforeninger som i flere tilfælde er arrangører af Grønlandsmesterskaber eller lignende, dermed understøtte de 6

frivillige trænere, ledere og alle der hele tiden er til rådighed for sporten og derved være med til at bidrage til social, frivillige og sportsmæssige formål. Nogle kommunens lokaler stilles vederlagsfrit til rådighed samt skoler når børnene har ferie eller ikke er i skole i bestemte tidsrum. I så fald kommunen ikke kan give mulighed for indkvartering, så kan man i henhold til gældende tilskudsregler for Kommuneqarfik Sermersooq yde tilskud i forbindelse med stævner som er afholdt i kommunen på op til 50 % af spillernes indkvartering. Kommunen skal altid arbejde for at forbedre indkvarterings muligheder i alle byer. Kost og sundhed Vi ser flere børn og unge der blever overvægtige, hvor en stor del af overvægt stammer fra kostvaner, som resulterer at børn og unge bevæger sig mindre og mindre motivereret til deres idrætstimer eller andre idræts arrangementer og begivenheder. Institutioner herunder skoler, vuggestuer, børnehaver og idrætsforeninger kan have glæde af kostvejledning. 1 Børn og unge opholder sig en stor del af deres hverdag i institutioner og skoler samt fritidsaktiviteter i idrætsforeninger. Den sunde kost kan bidrage til at børn og unge udvikler sunde mad og spisevaner. En god kost med rette næringsstoffer samt gode kostvaner kan være med til at forebygge fedme og livsstilssygdomme såsom hjertekarsygdomme, diabetes osv. senere i livet. 2 Børn og unge skal lære at spise sundt således man har lyst til at bevæge sig mere og med rette energi, samtidigt at have mere energi dagen efter til endnu en dag. 1 Kilde Hvordan går det? Folkesundhed i Grønland 2014 fra Naalakkersuisut 2 Kilde Inussuk, arktisk forsknings journal 2004 7

Bredde, elite og udvikling Kommuneqarfik Sermersooq skal kunne rumme så mange som muligt, hvorfor det er bredde idræt som kommunen primært ønsker at understøtte. De frivillige ledere erfarer at fastholde alle i aktiviteter er ikke løsningen, at børn og unge skal have lov til at prøve mange idrætsgrene og have mulighed for at dyrke idræt, idræt vil give børn og unge såvel voksne og de gamle indhold i deres hverdag og derved bidrager til sammenhold i lokalsamfundet. Kommuneqarfik Sermersooq sammen med idrætsforeninger skal tænke nyt og udvikle nye tilbud, i den forstand at fremme den bredde idrætsdeltagelse. Kommuneqarfik Sermersooq understøtter initiativtagere af aktiviteter der har af sundhedsfremmende karakter for alle borgere, således flere og flere vil tilslutte sig til fritidsaktiviteter og derved vil være med til at støtte og styrke de initiativgrupper og foreninger, som laver frivilligt socialt og sundhedsfremmende arbejde for borgergrupper. Kommuneqarfik Sermersooq skal være med til at promovere idræt overfor borgere og med overbevisning om, at man kan leve et sundt liv gennem idrætten, ligesom det er formålet, at alle opmuntres til at melde sig ind idrætsforeninger som gør et kæmpe stort frivillig arbejde og forebyggende på mange forskellige gavnlige måder for alle og for samfundet, det er et stort arbejde som kommunen skal værne om og bakke op om. Målemetode: Målsætningen er, at promovere mindre eller nystartede idrætsforeninger og skabe mere interesse for disse idrætsgrene ved at arrangerer sommeridræt ligesom det er formålet, at opmuntre børnene til at melde sig ind i idrætsforeninger og ved at lære dem til at deltage i idrætsarrangementer. Udover det, har man udgivet og husomdelt i 201 en pjece som indeholder oversigt over idrætsforeninger, hvor du som borgere kan se de muligheder der er indenfor sportens verden og deres informationer og kontaktoplysninger, hvor man opfordrer borgere til at melde sig ind til idrætsforeninger. Dette pjece fornyes i 2016 og sendes ud igen i skolestart i august 2016. Elite området understøttes af Grønlands Idræt Forbund regi, Kommuneqarfik Sermersooq kan dertil være med til at bane vej for talentudvikling og elite området, ved at samarbejde med Grønlands Idræt Forbund. Kommuneqarfik Sermersooq ønsker fortsat at kommunen skal være en, hvor talenter udvikles og understøttes, ved at skabe og udvikle rammer og faciliteter, således man har lyst til at blive i idrætten og holde på idrætsforeningernes medlemmer længst muligt. Børn og unge bør ikke hædres, da de bliver mættet for tidligt og mister interesse senere som resulterer at man mister de unge for tidligt. Kommuneqarfik Sermersooq har gennem flere år støttet idrætsforeninger gennem tilskudsregler til rejser, halleje, kurser og indkvarteringer ved arrangementer i byen. 8

I forbindelse med udarbejdelse af idrætspolitikstrategien skal det vurderes i hvilket omfang Kommuneqarfik Sermersooq målrettet skal arbejde med at tiltrække større idrætsevents i respektive byer, der kan brande byen og skabe oplevelser og vil fremme et samarbejde mellem klubber, med henblik på sparring og hjælpe hinanden. Idrætsrådet skal være et vigtigt element og høringspart i forhold til når der er andre større initiativer eller projekter i respektive byer, fx såsom Arctic Winter Games. Målet er at den kommende idrætspolitik strategien skal udarbejdes af idrætsrådet til at komme med forslag til en fremtidig idrætspolitikstrategi. Dette skal gøres i tæt samarbejde med de interessenter der er på området. Målemetode: At der medio 2016 er udarbejdet en idrætspolitik strategi til behandling i Fælles Service og kommunalbestyrelse regi. Idrættens arenaer Alle skal have mulighed for let adgang til at dyrke sin idræt. Derfor ønsker fælles service at idrætsfaciliteterne udnyttes mest optimalt. Idrætsbilledet er i opbrud, og vi ser at mange borgere ønsker at dyrke idræt på mere fleksible måder end i den traditionelle forening. Desuden dyrker mange idræt selvorganiseret. Derfor vil fælles service arbejde for fortsat at højne udnyttelsesgraden af kommunens idrætsfaciliteter og skabe bedre adgang for selvorganiserede idrætsudøvere. Et projekt som Qulisaq projekt er noget som Kommuneqarfik Sermersooq bør understøtte. Det er et projekt som kan give borgerne et løft på flere områder og som kan give hele Grønland udvikling indenfor idrætsmiljø. Grønland og Nuuk som hovedstad vil kunne synliggøres indenfor international arena og på elite plan og naturligvis som børn og unge vil får glæde af i høj grad. Det drejer sig om et overdækket nationalstadion med kunstgræsbane på internationalt plan. På sigt er et overdækket national stadion som lever op til internationale standarder som gør det muligt at afvikle både nationale mesterskaber og internationale kampe, både på klubplan og landshold, også et projekt som vil give mangfoldighed indenfor idrætsmiljø, i den forstand, at børn og unge vil får glæde af, samt at det vil frigive en masse tider i eksisterende idrætsfaciliteter dermed bredde idræt kan udvikle sig, i og med øvrig interesse grupper fx firmaer, andre institutioner, nye idrætsforeninger og nye idrætsgrene kan komme i betragtning og får glæde af kommunens faciliteter på lige fod med alle andre, da man i dag ikke rigtig har muligheder for dem, på grund af presset timefordelinger som primært har fokus på de eksisterende idrætsforeninger og brugere. Såfremt lignende projekter kan lykkes, så vil dertil næst udnyttelsesgraden kunne højnes 9

og udviklingen vil være på rette spor. Så må kommunen ind og aftale driftsaftalerne med projektejerne, ved national anlæg skal selvstyret været indover med driftstilskud før kommunen kan give driftstilskud. Faciliteter Kommuneqarfik Sermersooq skal i dialog med respektive idrætshaller og steder med henblik på at skabe opbevaring i form af depot til deres udstyr om det er indendørs eller udendørs. Der er skabt adgang til kontor faciliteter i Frivillighedshuset således foreningernes administration aflastes og have adgang til egen depoter og lettere adgang til møder og bedre koordinering. Se i øvrigt: kompetence udvikling nedenfor. Kommuneqarfik Sermersooq eftersøger udnyttelse af faciliteter i og med at foreninger mangler træningstider, bl.a. at der er kommet nye idrætsgrene og nye idrætsforeninger som resulterer, at efterspørgslen stiger, hvor flere og flere foreninger mangler tider i deres ønskede træningssteder. Der skal udarbejdes en fælles retningslinjer i forbindelse med timefordelinger i og med at der ønskes af brugerne at der skal være større og effektivt kontrol instans. I forbindelse med kontrol skal der kunne ses hvor mange træningstider bliver brugt, men Kommuneqarfik Sermersooq skal kunne går ind og se om der er problemstillinger og skal kunne analyser årsagerne ved at optimere forenings service. Kommuneqarfik Sermersooq skal standardisere og digitalisere alt der vedrører foreningsarbejde og det muligheder der er, ved at lægge en hjemmeside med henblik på at der skabes lettere adgang til generelle informationer, kommunikation og koordinering i forbindelse med træningssteder og arrangementer. Renovation og vedligeholdelse De anlæg og bygninger som har Kommuneqarfik Sermersooq ansvar for skal vedligeholdes og gennemgå løbende renovering. Et vedvarende tilsyn og vedligeholdelse af kommunens idrætsanlæg vil ikke alene forlænge bygningernes levetid, men også sikre at eventuel hærværk på bygningerne forebygges, da det er en kendsgerning at nedslidte huse og bygninger oftere udsættes for hærværk. 10

Nybyggeri af idrætsanlæg Der udarbejdes et sektorplan for området som gølger de årrækker idrætspolitik kører. Sektorplan skal indeholde alle idrætsanlæg i hele kommunen. Målet er, at der udarbejdes en analyse af behovet for og udbuddet af idrætsfaciliteter i kommunen. Analysen skal afdække belægningsgraden af kommunens idrætsanlæg, samt komme med forslag til at fremme adgangen for selvorganiseret idræt. Sektorplanen skal danne baggrund for fremtidige prioriteringer af anlæg på idrætsområdet. Idrætsfaciliteter, stort som småt som kan dækker behovet således det bliver brugt og udnyttet bedst muligt af borgere samt af interessegrupper. Kompetence udvikling Det er af afgørende betydning for fremtidens idrætsliv i Kommuneqarfik Sermersooq, at der eksisterer et velfungerende forvaltningsapparat indenfor kommunens regi, som har til opgave at varetage den daglige kontakt til idrætsforeninger og sørge for at kommunens idrætspolitik føres ud i livet ved at arbejde en ny struktur og organisering. Som et led i fremtidens idrætspolitik anbefales følgende: Frivillighedscenter Et frivillighedscenter skal støtte, synliggør og formidler frivilligt arbejde lokalt og kommunalt. Målgruppen er alle foreninger og andre grupper/ sammenslutninger samt enkelte personer. Rådgivning er for alle grupper, uanset om man er tilskudsberettiget eller ej. Frivillighedscentrene skal primært arbejde lokalt i alle byer,. Hensigten er at sprede konceptet til andre bosteder i kommunen er for at forankre frivilligheden i de lokale samfund. Det vigtigste formål for frivillighedscentrene er at være til gavn for frivillige foreninger og dække deres behov i deres daglige fritidsinteresser eller foreningsarbejde samt forbedre den frivillige indsats i kommunen. I andre byer end Nuuk kan disse bruges som fritidskontore. Frivillighedscenter skal samtidig være med til at lette idrætsforeningernes driftsmæssige byrde ved at rådgive og bistå med regnskabsføring og almindelig kontordrift. Husets skal have fokus i at forstærke netværket indenfor frivillighed, koordinering af møder, etablering af fælles drev, fælles kalender, gennemsigtighed vedr. kontaktoplysninger og arbejde med nyhedsbrev. Tilskudsmuligheder samt ansøgningsmuligheder skal tydeliggøres, fonde og legater, inspiration og 11

samarbejde tværs foreninger skal forstærkes. Frivillighedscenteret vil arbejde med nogle emner ud fra behovet og på baggrund vilkårene og udfordringer det måtte opstå, vil man evt. arbejde med konfliktløsninger i foreninger, eller indenfor bestyrelsesarbejde, og organisatorisk og ikke mindst mellem flere foreninger. Dertil skal der afholdes kurser, workshop, fundraising, projektstyring, bestyrelsesarbejde og arbejde med noget frivillighed. Frivillighedscenter skal danne én indgang for alle frivillige, foreninger og skabe tråd til offentlig sektor herunder institutioner, forvaltninger / erhverv, uddannelses steder eller private sektor herunder virksomheder og enkelte personer. 12