Dagsorden Integrationsrådet Mødedato: Tirsdag den 26. november 2013 Mødetidspunkt: Kl. 18:00 Mødested: Stengade 72 Bemærkninger: Medlemmer: Begüm Cakmak (Direkte valgt, formand) Duygu Aydinoglu (Direkte valgt, næstformand) Tawfik J. Tawfik (Direkte valgt) Jamil Shiwani (Direkte valgt) Feza (Collette) Feruzi (Direkte valgt) Nedzad Ramadanovic (Direkte valgt) Carol Pimer Krogstrup (Direkte valgt) Harun Avdal (Direkte valgt) Havva Akbas (Direkte valgt (suppleant)) Khalid M. Bhatti (orlov) (Direkte valgt) Hanne Lohmann (Sprogcenter Nordsjælland) Belal A. Adwan (SSPK) Jørgen Busch Christensen (Helsingør Sports Union) Sven Larsen (Det Lokale Beskæftigelsesråd) Mette Hultgren (Ungdomsskolen Helsingør) Poul Erik Pedersen (Skolebestyrelserne) Jan Ryberg (Tilforordnet) Betina Svinggaard (Tilforordnet) Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden...1 02. Integrationsrådets sammensætning 2014-17...2 03. Integrationsrådsvalg 2014 - tidsplan og gennemførelse...5 04. Fremtidens folkeskole i Helsingør - forslag til høring...7 05. Meddelelser...10 06. Eventuelt...11 Bilagsliste...12
Integrationsrådet Mødedato 26-11-2013 Side 1 01. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Integrationsrådet
Integrationsrådet Mødedato 26-11-2013 Side 2 02. Integrationsrådets sammensætning 2014-17 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/24488 Byrådet Indledning/Baggrund Integrationsrådet har i perioden 2010-13 bestået af 8 valgte medlemmer, 7 udpegede medlemmer samt to tilforordnede politikere (uden stemmeret). På baggrund af erfaringerne med rådets virksomhed igennem de sidste fire år foreslår Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab at rådets sammensætning justeres. Valg til det nye Integrationsråd (2014-17) gennemføres i perioden januar-marts 2014, og eventuelle ændringer i rådets sammensætning skal tilstræbes at ske forud før valget. I Rådets forretningsorden hedder det, at: [Ændring i sammensætningen af medlemmer af Integrationsrådet] bør dog fortrinsvist kun ske i forbindelse med, at der skal udpeges/vælges/indstilles nye medlemmer til rådet. Retsgrundlag Integrationslovens 42 omhandler Integrationsråd. Det er ikke lovpligtigt for kommunerne at nedsætte Integrationsråd. Relation til vision og tværgående politikker Integrationsråd understøtter Medborgerskabspolitikkens mål om at understøtte repræsentativitet og mangfoldighed i det lokale demokrati. Sagsfremstilling 1. Sammensætning af det nuværende Integrationsråd Integrationsrådet består af 17 medlemmer: 8 valgte medlemmer Medlemmerne vælges ved direkte valg blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund. 7 udpegede medlemmer Medlemmerne er pt. udpeget fra Skolebestyrelserne i Helsingør Kommune Helsingør Sports Union Helsingør Ungdomsskole Sprogcenter Nordsjælland SSPK LBR - Det Lokale Beskæftigelsesråd Områdesekretariatet (boligområderne) 2 tilforordnede fra Byrådet Byrådsmedlemmerne har ikke stemmeret. De to
Integrationsrådet Mødedato 26-11-2013 Side 3 politikere kommer pt. fra Idræts- og Sundhedsudvalget. De valgte medlemmer udtaler sig først og fremmest som del af en målgruppe, nemlig borgere med etnisk minoritetsbaggrund i Helsingør Kommune. De valgte medlemmer er ikke eksperter på integrationsområdet, men udtaler sig som oftest på baggrund af egne erfaringer eller erfaringer og synspunkter opsamlet i baglandet. De udpegede medlemmer repræsenterer forskellige aktører eller vinkler på integrationsindsatsen. Blandt de udpegede medlemmer er der både ansatte fra faglige aktører (fx SSPK, Ungdomsskolen, Sprogcentret og Områdesekretariatet) og borgere/foreningsrepræsentanter (fra skolebestyrelser, Helsingør Sportsunion og LBR) Integrationsrådets møder I det sidste år har Integrationsrådet forsøgt at holde mere tematiske møder, ofte med gæster og oplægsholdere. Integrationsrådet har fx holdt temamøder om modtagelse af flygtninge og om situationen i Vapnagård. Disse møder har haft til formål at styrke rådets rolle som hørings- og rådgivende organ. For at styrke denne rolle anbefaler Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab - at de valgte medlemmer kommer til at fylde relativt mere i det nye Integrationsråd, så Rådets funktion som talerør for etniske minoriteter styrkes - at fagpersoner og foreningsrepræsentanter i højere grad indkaldes ad hoc til at understøtte temaer om fx beskæftigelse, skole/uddannelse eller foreningsliv. Forslag til ny sammensætning af Integrationsrådet Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab har derfor i samarbejde med Integrationsrådets formand og næstformand lavet følgende forslag til en ændret sammensætning: Forslag 1 Reduceret antal udpegede medlemmer 10 valgte medlemmer 2 udpegede medlemmer fra: Boligområderne. En stor andel af borgere med etnisk minoritetsbaggrund bor i et af boligområderne med en boligsocial indsats (helhedsplan). Center for Job og Arbejdsmarked. Dette center i Helsingør Kommune har ansvaret for at modtage flygtninge i Helsingør Kommune Forslag 2 Ingen udpegede medlemmer Forslag 3 Uændret sammensætning 2 tilforordnede politikere 10 valgte medlemmer 2 tilforordnede politikere 8 valgte medlemmer 7 udpegede medlemmer 2 tilforordnede politikere
Integrationsrådet Mødedato 26-11-2013 Side 4 2. Nyt navn til Integrationsrådet? Det har tidligere været drøftet om Integrationsrådet skal have et nyt navn. Dette skal ses i forlængelse af, at der med den vedtagene Medborgerskabspolitik i højere grad sættes fokus på det aktive medborgerskab for alle borgere i kommunen. Da det er besluttet i Byrådet fortsat at have et råd, der er talerør for etniske minoriteter og understøtter denne målgruppes inddragelse i det lokale demokrati anbefaler Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab at navnet afspejler dette. Rådet kan fx hedde Etniske minoriteter i Helsingør Nydansk Råd Helsingør Også Ældrerådet og Handicaprådet angiver, at rådene er talerør for særlige målgrupper. Et eventuelt medborgerskabsråd bør sammensættes af borgere på tværs af herkomst, alder, uddannelse, beskæftigelse mm. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab indstiller at Integrationsrådets sammensætning ændres ifølge forslag 1 at Integrationsrådet drøfter et evt. nyt navn til Integrationsrådet
Integrationsrådet Mødedato 26-11-2013 Side 5 03. Integrationsrådsvalg 2014 - tidsplan og gennemførelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/5866 Idræts- og Sundhedsudvalget Integrationsrådsvalg 2014 - sådan gennemføres valget2.pdf Indledning/Baggrund Byrådet vedtog 29.april 2013, at der skal vælges et nyt Integrationsråd for perioden 2014-17. Valget skal afholdes som hybridvalg i begyndelsen af 2014. Valget gennemføres i samarbejde med Assembly Voting og er beskrevet i vedlagte bilag. Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab fremlægger tidsplan, økonomi mm i mødet. Retsgrundlag Integrationsråd er ikke lovbestemt det er frivilligt for kommunalbestyrelserne om de vil nedsætte et Integrationsråd. Integrationslovens 42 handler om kommunale Integrationsråd. Relation til vision og tværgående politikker Medborgerskabspolitikkens mål om at understøtte repræsentativitet og mangfoldighed i nærdemokratiet/det politiske liv. Sagsfremstilling Tidsplan for afholdelse af Integrationsrådsvalg 2014 8. januar-27. januar: Kandidater til Integrationsrådet kan melde sig 20.februar 4. marts: Valg stemmeberettigede borgere kan afgive stemme Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab gennemgår hvordan valget gennemføres, herunder: Hvordan kandidater opstilles Hvordan der afgives stemme Information om valget Nedsættelse af valgudvalg Budgettet for valget Af hensyn til budgettet er det nødvendigt at drøfte Om det skal være muligt at brevstemme Om oversættelser kan ligge på valghjemmesiden og ikke i brevene Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab fremlægger endeligt budget for valget til mødet. Økonomi/Personaleforhold Der er budgetteret med 180.000 kr. til valget. Integrationsrådet har opsparet dette beløb.
Integrationsrådet Mødedato 26-11-2013 Side 6 Indstilling Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab indstiller at Integrationsrådet nedsætter et valgudvalg at Integrationsrådet drøfter og kommenterer udkastet til valgets gennemførelse
Integrationsrådet Mødedato 26-11-2013 Side 7 04. Fremtidens folkeskole i Helsingør - forslag til høring Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/12652 Børne- og Ungeudvalget Bilag 1: Styregruppens indstilling til Fremtidens folkeskole Bilag 2: Eksempel på årskalender Bilag 3: Notat om økonomiske konsekvenser skolereformen Bilag 4: Oversigt over styregruppens indstillinger til BU Bilag 5: Kommissorier for arbejdsgrupper - Fremtidens folkeskole Indledning/Baggrund Den nye folkeskolereform, der træder i kraft den 1. august 2014, lægger op til en anderledes og mere sammenhængende skoledag for eleverne. Det betyder en lang række ændringer for eleverne og medarbejderne på skoler, SFO og klubber, og kræver samtidig en række beslutninger i forhold til en sammenhængende dag for eleverne i skole, SFO og klub. Byrådet vedtog den 26. august 2013 en tids- og procesplan for arbejdet med skolereformen. På baggrund af forslag fra de nedsatte arbejdsgrupper fremlægger styregruppen nu forslag til Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune, som efter tidsplanen skal i høring fra den 25. oktober til den 28. november 2013. Retsgrundlag Lov af 26. april 2013 om nye arbejdstidsregler fra 1. august 2014 for lærere i folkeskoler m.v. Aftalereform Et fagligt løft for folkeskolen af 13. juni 2013. Kommende ny folkeskolelov. Relation til vision og tværgående politikker Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune ligger i naturlig forlængelse af Vision 2020, med mål om, at vi skal profilere os på skoler og dagtilbud af høj kvalitet og kommunens særlige kendetegn tidlig indsats, høj faglighed i skolerne og gode læringsmuligheder for både børn og voksne. Sagsfremstilling 1. Baggrund I Helsingør Kommune er processen hen mod den nye sammenhængende skoledag fra den 1. august 2014 forankret blandt de, der i deres dagligdag arbejder med børn og unges læring og undervisning: Ledere og medarbejdere i hhv. skoler, SFO, klubber og kulturinstitutioner m.fl. Forældrene skal i sagens natur også inddrages via skolebestyrelserne. Derfor valgte Byrådet at nedsætte en administrativ styregruppe og 4 arbejdsgrupper bestående af ledere og medarbejdere fra skoler, SFO og klubber, der skulle komme med et forslag til, hvordan Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune skal se ud fra den 1. august 2014. Og der afholdes i alt 4 dialogmøder med skolebestyrelserne. Dette arbejde med forslag til principper og rammer er nu færdiggjort, og styregruppen indstiller på baggrund af de 4 arbejdsgruppers forslag et samlet forslag til rammer og principper fra den 1. august 2014. Disse rammer og principper skal danne grundlaget for den nye og sammenhængende skoledag for eleverne. Elevernes læring er i centrum, når den konkrete sammenhængende dag skal planlægges. Det er der, det hele begynder!
Integrationsrådet Mødedato 26-11-2013 Side 8 2. Styregruppens forslag Styregruppen har samlet de 4 arbejdsgruppers forslag og lavet en samlet indstilling: Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune forslag til rammer og principper fra 1. august 2014 (Se bilag 1, samt tilhørende bilag 2 og 3). Styregruppens indstillinger til Byrådet, er opdelt på følgende områder (Se bilag 4: samlet oversigt over styregruppens indstillinger): 2.1. Nye regler om tilstedeværelse og arbejdstid 2.2. Struktur og organisering 2.3. Ændrede faglige ledelsesopgaver 2.4. Den understøttende undervisning 2.5. Ambitionen for fremtidens folkeskole 2.6. Trivsel 2.7. Antal skoledage 2.8. 2. fremmedsprog 2.9. Konfirmationsforberedelsens placering 2.10. Kompetenceudvikling 2.11. Økonomiske forudsætninger 2.12. Evaluering 3.1. Fællesorganisatoriske/administrative beslutninger 4.1. Delegering til den enkelte skoleleder 5.1. Delegering til den enkelte skole og skolebestyrelse 3. Høring Styregruppen foreslår Børne- og Ungeudvalget at sende forslaget i høring fra den 25. oktober til den 28. november 2013 hos de relevante høringsparter. Der afholdes høringsmøde efter udvalgets møde den 23. oktober kl. 19-21 på Kulturværftet, hvor de høringsberettigede parter er inviteret til fremlæggelse af det høringsforslag, udvalget udsender. 4. Den fortsatte proces Høringsforslagene samles, og Børne- og Ungeudvalget behandler forslag til Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune sammen med de indkomne høringsforslag på udvalgets møde den 6. december 2013. Økonomiudvalget behandler derefter sagen den 9. december 2013 og Byrådet den 16. december 2013. Herefter går skoler, SFO og klubber i gang med at gøre ordene til virkelighed: Konkret at skabe en ny spændende og sammenhængende skoledag for vores børn og unge med fokus på elevernes læring og trivsel. Skolelederen vil her, med hjælp fra Center for Dagtilbud og Skoler m.fl., være ansvarlig for proces og resultat. Økonomi/Personaleforhold Fremgår af bilag 3 Økonomien i folkeskolereformen. Kommunikation/Høring Styregruppens forslag til rammer og principper for Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune foreslås sendt i høring den 25. oktober til 28. november i skolebestyrelser, klubbestyrelser, Handicaprådet, Integrationsrådet og foreninger samt i de berørte MEDudvalg. Indstilling Styregruppen indstiller,
Integrationsrådet Mødedato 26-11-2013 Side 9 at forslag til rammer og principper for Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune sendes i høring i de berørte bestyrelser, råd og MED-udvalg. Beslutninger Børne- og Ungeudvalget den 23-10-2013 Indstillingen godkendt. Indstilling Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab indstiller at Integrationsrådet drøfter udkastet til Fremtiden Folkeskole og evt. afgiver høringssvar
Integrationsrådet Mødedato 26-11-2013 Side 10 05. Meddelelser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Integrationsrådet Indledning/Baggrund Foreløbige meddelelser fra Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab: Kommunalvalg 2013 - kort orientering Uddannelsesbazaren afholdes søndag den 12. januar 2014 status på arbejdet Integrationsrådets afslutning den 11. december
Integrationsrådet Mødedato 26-11-2013 Side 11 06. Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Integrationsrådet
Integrationsrådet Mødedato 26-11-2013 Side 12 Bilagsliste 3. Integrationsrådsvalg 2014 - tidsplan og gennemførelse 1. Integrationsrådsvalg 2014 - sådan gennemføres valget2.pdf (115503/13) 4. Fremtidens folkeskole i Helsingør - forslag til høring 1. Bilag 1: Styregruppens indstilling til Fremtidens folkeskole (102793/13) 2. Bilag 2: Eksempel på årskalender (103308/13) 3. Bilag 3: Notat om økonomiske konsekvenser skolereformen (102795/13) 4. Bilag 4: Oversigt over styregruppens indstillinger til BU (102800/13) 5. Bilag 5: Kommissorier for arbejdsgrupper - Fremtidens folkeskole (102801/13)
Integrationsrådet Mødedato 26-11-2013 Side 13 Begüm Cakmak Duygu Aydinoglu Jamil Shiwani Khalid M. Bhatti (orlov) Hanne Lohmann Belal A. Adwan Jørgen Busch Christensen Sven Larsen
Bilag: 3.1. Integrationsrådsvalg 2014 - sådan gennemføres valget2.pdf Udvalg: Integrationsrådet Mødedato: 26. november 2013 - Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 115503/13
Valg til integrationsrådet 2014 - SÅDAN GENNEMFØRES VALGET [UDKAST, tilrettes efter IR-møde 26.11.13] Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab November 2013 1
Integrationsrådsvalget i Helsingør 2014 De valgte kandidater i Integrationsrådet fremkommer på baggrund af et direkte valg, der gennemføres fra januar til marts 2013. Integrationsrådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. Integrationsrådet forbliver i virksomhed, indtil udpegningen af nye medlemmer af rådet har fundet sted. Såfremt man fraflytter kommunen i valgperioden, findes der en anden repræsentant for det udtrådte medlem blandt suppleanterne i prioriteret rækkefølge, dvs. den suppleant med flest stemmer indtræder først. 1. Hvem kan stille op og stemme til valget? Borgere med etnisk minoritetsbaggrund kan stille op og stemme til Integrationsrådsvalget. Stemmeret og valgbarhed Indvandrere og efterkommere, hvis oprindelsesland er et såkaldt integrationsrådsland 1, er valgbare og har stemmeret. Definitionen er udarbejdet af KMD i samråd med Rådet for Etniske Minoriteter (REM). Gruppen af stemmeberettigede omfatter også efterkommere, hvor kun én af forældrene er født uden for Danmark. Det er en betingelse for valgbarhed, at man er bosiddende i Helsingør Kommune, samt at man er man er over eller fyldt 18 år på valgdatoen den 20. februar 2010. Udtræk af liste over stemmeberettigede Udtræk af liste over stemmeberettigede borgere foretages af KMD (se bilag 1 for nærmere detaljer). Udtrækket foretages to gange: Forud for de to brevudsendelser. Dette for at få eventuelle til- og fraflytninger med. *OBS ét træk som i 2009? De, der måtte flytte til kommunen i den mellemliggende periode, får ikke mulighed for at stemme til Integrationsrådsvalget 2009, men må vente til 2013. Der er ikke undtagelser hertil. Forventet antal af stemmeberettigede Der var ved sidste valg i 2009 3.587 borgere i Helsingør Kommune, der var stemmeberettigede, eftersom disse var indvandrere eller efterkommere. Nuværende antal stemmeberettigede forventes at ligge på nogenlunde samme antal. 2. Tilmelding for kandidater Man kan melde sig som kandidat i perioden 8.januar- 27. januar 2014. Kandidater tilmelder sig ved at udfylde et kandidatregistreringsskema. Skemaet fås ved henvendelse til Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab eller på helsingorkommune.dk. Både skema og tilmelding som kandidat skal ske ved henvendelse til Center for Sundhed, idræt og Medborgerskab. Kandidatregistreringsskemaet indeholder personlige oplysninger, mærkesager mv. Der vil også blive taget et billede af hver enkelt kandidat. Billede og mærkesager skal bruges til hjemmesiden hvorfra man kan stemme. Eventuel tilbagetrækning af kandidatur skal ske inden 27. januar. 1 Lande udenfor Norden, EU, EØS, Schweiz, USA, Japan, New Zealand og Australien. Definition på integrationsrådslande landekoder, som ikke er Norden, EU, EØS, Schweiz, USA, Japan, New Zealand eller Australien. 2
Offentliggørelse af kandidater Umiddelbart efter tilmeldingsfristen udsendes et orienteringsbrev til alle kandidaterne. Kandidaterne offentliggøres på Helsingør Kommunes hjemmeside ultimo januar 2010 samt en pressemeddelelse. 3. Hybridvalg sådan kan man stemme I forbindelse med selve afstemningsdelen af valget har vælgerne mulighed for såvel elektronisk stemme, som sms og evt. brevafstemning. De stemmeberettigede får tilsendt valgkort, valgkode og returkuvert. Det er muligt at afgive en blank stemme i alle afstemningsmedier. Valghjemmeside elektronisk stemmeafgivelse Assembly Voting etablerer en valghjemmeside, hvor kandidaterne præsenteres og stemmeberettigede med sin tilsendte valgkode kan afgive stemme. Valghjemmesiden etableres så den kan anvendes på smartphone og tablet. 1. Den stemmeberettigede klikker sig ind på afstemningssystemet (fx via link på kommunens hjemmeside) 2. Systemet tjekker om man er stemmeberettiget via kombinationen af indtastet valgkode og bruger-id (fx fødselsdato). 3. Har man ret til at stemme fremkommer en elektronisk stemmeseddel, hvor der klikkes på den ønskede valgmulighed. Ved afvisning fremkommer begrundelse og kontaktinformation 4. Stemmen skal bekræftes positivt for at blive registreret i systemet. Hvis man ikke kan bekræfte sin stemme, kommer man tilbage til stemmesedlen. Det fremgår tydeligt når stemmen er registreret! SMS - mobiltelefon Stemmen kan afgives via sms på mobiltelefon 1. Den stemmeberettigede indtaster sin valgkode >mellemrum< bruger ID, >mellemrum<, og nummeret på den foretrukne liste eller kandidat. Numrene fremgår på lister vedsendt valgkort og/eller på Præsentationsmodulet 2. Tekststrengen sendes til SMS-valgnummeret som fremgår på valgkortet 3. Systemet checker om, man er stemmeberettiget. Afsenderen modtager efterfølgende en tekstbesked med en bekræftelse af valget. Ved manglende stemmeberettigelse sendes en fejlmeddelelse og kontaktinformation. Brevstemmer Ved traditionel brevstemme lægges den udfyldte stemmeseddel i den blanke kuvert. Den blanke kuvert sendes i den frankerede svarkuvert og fremsendes til opsamlingssted. Efterfølgende indscannes de via Assembly Votings leverandør. Stemmesedler, der afleveres på anden vis end i den medfølgende svarkuvert, anses for ugyldige. Såfremt der afgives såvel brevstemme som elektronisk stemme er brevstemmen gældende. Elektroniske stemmer og afstemning via sms registreres og logges af Assembly Voting. Endvidere indsamler og scanner Assembly Voting de indkomne brevstemmer. Valgudvalg Der nedsættes et valgudvalg bestående af en medarbejder i Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab samt fire medlemmer fra det nuværende Integrationsråd. Det er valgudvalgets 3
opgave at godkende udkast til følgebrev og valgkort inden valget. Ca. 1 måned før valget deltager valgudvalget i testningen af det elektroniske valgsystem. Herudover vil der blive tale om yderligere 1-2 møder med henblik på, kandidatvalidering, stemmevalidering, kontrol af valgresultatet mv. 4. Information om valget Selve kampagnedelen vil blive tilrettelagt i et samarbejde imellem Assembly Voting og Helsingør Kommune. Information foregår dels via en valghjemmeside og dels via to breve til de stemme- og opstillingsberettigede. Breve til stemmeberettigede På baggrund af udtræk fra KMD, sendes der to breve til alle vælgere. Brev 1. Information om muligheden for at stille op til Integrationsrådet. Brev 2. Oversigt over kandidaterne, deres mærkesager mm. Information om hvordan man kan afgive sin stemme. Valgkode, valgkort og returkuvert. Oversættelser Valgmateriale/vejledning omkring afstemningsdelen oversættes til følgende sprog: dansk, engelsk, tyrkisk, arabisk og serbo-kroatisk. Borgere fra Eks-Jugoslavien, Tyrkiet og Libanon repræsenterer majoriteten af de etniske borgere i kommunen, og derfor er oversættelserne begrænset til disse sprog. For de mindre grupper fra eksempelvis Pakistan, Iran og nogle steder i Asien forventes det, at størstedelen af disse grupper forstår engelsk eller dansk. *Oversættelserne kan enten sendes med i brevene eller alene lægges på valghjemmesiden. Materiale udarbejdes i et samarbejde mellem Assembly Voting og Helsingør Kommune. Assembly står for den praktiske udsendelse. Informationsmøde for eventuelle kandidater Der afholdes et informationsmøde for borgere der overvejer at stille op til Integrationsrådet. Mødet afholdes i Byrådssalen. Vælgermøde Der afholdes ét vælgermøde hvor de opstillede kandidater kan fortælle om deres mærkesager. Presse og øvrig kommunikation Der udarbejdes en kommunikationsplan i samarbejde med Team Kommunikation. 5. Det nye integrationsråds tiltrædelse Opgørelse af valget Den endelige opgørelse af valget foretages af Assembly Voting. Valgudvalget fungerer som kontrolgruppe i den forbindelse. De kandidater, der har fået flest stemmer, indstilles som medlemmer af Integrationsrådet til godkendelse i Byrådet. De kandidater, der ikke har opnået nok stemmer til at blive valgt i Integrationsrådet, indgår som suppleanter i prioriteret rækkefølge baseret på den enkelte kandidats stemmetal. 4
Offentliggørelse af valget Valgresultatet meddeles ved offentliggørelse på Helsingør Kommunes hjemmeside hurtigst muligt efter valget. Der udsendes pressemeddelelse til lokale medier. Offentliggørelsen sker under forudsætning af Byrådets godkendelse på førstkommende byrådsmøde efter valget. Tiltrædelsen Det forventes, at Integrationsrådet holder sit første møde i starten af april 2014. 6. Det med småt Validering Valget valideres via kontrolstemmer som tilsendes valgudvalget og efterfølgende kontrolleres for korrekt registrering. Kontrolcheck af systemet og valgresultatet foretages af valgudvalget og Assembly Voting. Fredsvalg Afstemning bortfalder, såfremt der ved tilmeldingsfristens udløb ikke er opstillet flere kandidater, end det antal, der skal vælges. Metode for afholdelse af valget Valget afholdes elektronisk kombineret med mulighed for brevstemme og sms. Valget foregår ved simpelt relativt flertalsvalg, dvs. de kandidater, der opnår flest stemmer er valgt. Afstemningsfrist De elektroniske stemmer samt sms stemmerne logges af Assembly Voting. Den elektroniske afstemningsperiode er i perioden fra den 20. februar til den 4. marts. Sidste frist for elektronisk afstemning er den 10. marts kl. 12.00. Stemmesedlerne skal være Assembly Voting i hænde senest den 4. marts kl. 12. Ugyldige stemmer En stemmeseddel er ugyldig, hvis: det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken enkeltperson den stemmeberettigede har villet give sin stemme. beskaffenheden af stemmesedlen giver grund til at antage, at den ikke er udleveret af valgudvalget. der på stemmesedlen findes skrevet, tegnet eller på anden måde anbragt noget, hvorved det findes forsætligt tilkendegivet, hvem den stemmende er. Endvidere er stemmesedlen ugyldig, såfremt der ved en behandling ud over den af afstemningen følgende tilkendegivne, findes (forsætligt) af den stemmeberettigede at være givet stemmesedlen et særpræg. forskrifterne for stemmeafgivning i øvrigt er tilsidesat. Hvad angår den elektroniske del, foretages kontrolcheck samt test af validitet af valget af valgudvalget. Tvivlsspørgsmål afgøres af valgudvalget. Valgbog over valgets gennemførelse Senest 2 dage efter at valget er afviklet offentliggøres en valgbog på valghjemmesiden. Her offentliggøres valgresultatet sammen med logbogen over valghandlingen. Samtidig har valgudvalgets medlemmer mulighed for at kommentere valghandlingens gennemførelse. 5
Indsigelsesperiode I en periode på 7 dage efter offentliggørelse af valgresultatet er det muligt at gøre indsigelser omkring valghandlingens gennemførelse. Alle indsigelser gives direkte til valgudvalget, der har mulighed for at gøre indsigelserne gældende i forhold til valgbogen og dermed gyldigheden af valgresultatet. 6
Bilag 1. Tidsplan for gennemførelse af Integrationsrådsvalg 2014 Deadline Uge/dato Opgave Hvem Oktober 2013 4. 10 Opstartsmøde med Assembly Voting (AV) SIM/AV 21. 10 Internt startmøde SIM 24.10. Bestille plads i vitriner i uge 8 og 9 hos Arn SIM November 2013 Primo Indgå aftale med Assembly Voting November 26. 11 Møde i Integrationsrådet, valgets afvikling godkendes Nedsætte forretningsudvalg Nedsætte valgudvalg/valgbestyrelse SIM/AV IR December 2013 01.12 Bestille KMD-træk pr. 1.12. og 1.02. SIM 03.12 Idræts- og Sundhedsudvalget, valgets afvikling SIM/ISU godkendes Medio Test af evt. kandidatregistreringsmodul SIM/AV december Medio Kommunikationsplan SIM/Komm. december Medio Valgudvalg: Breve til gennemlæsning Valgudvalg december Medio Orienteringsbrev til foreninger m.fl. SIM december Medio december Valgside på Helsingorkommune.dk SIM Januar 2014 08.01.-27.01 Kandidater kan opstille SIM/AV 08.01 1. Brev: Vil du stille op til IR? AV 08.01 Pressemeddelelse Husk Vapnagård-tv Primo januar Informere Borgerservice og Receptionen på Rådhuset SIM 07.01. Annonce om kandidater Nordsjælland SIM deadline 12.01 Uddannelsesbasar IR/SIM 20.01 Evt. ekstra annoncering SIM Medio januar Informationsmøde for kandidater SIM/valgbestyrelse Primo januar Bestille plakater til vitriner SIM Februar 2014 10.02. Opdateret datatræk sendes til Assembly SIM 20.02 2. brev: Valgbrev med kode mm. AV 20.02 Annonce om afholdelse af valg inkl. Valgmøde SIM 20.02.-04.03. Valgperiode 7
27.02 Valgmøde med de opstillede kandidater SIM/Valgbestyrelse 17.02.-03.03 Plakater om valget i vitriner SIM/Komm. (uge 8 og 9) Marts 2014 04.03 Valget slutter AV 05.03 Annonce - hvem blev valgt SIM 18.03 Indsigelsesperiode slutter Byrådet godkender valget April 2014 Primo april Nyt Integrationsråd mødes SIM 8
Bilag 2. KMD udtrækket a. Definition af stemmeberettigede. Indvandrere og efterkommere fra et integrationsrådsland. b. Hvordan udtrækkes de stemmeberettigede? Udtrækket foretages i KMD s landsdækkende P-data og er opdelt i 2 trin. Første udtræk udsøger alle vælgere i kommunen, dvs. både dem med og uden fast bopæl i kommunen. Herefter registreres fødselsregistreringskode for udtrukne personer samt deres forældre. For forældre til personen registreres også statsborgerskabskode. For hver person på udtrækket skal personen eller dennes forældre være registreret som tilhørende et integrationsrådsland (se definitionen til højre herfor). Definition på integrationsrådslande landekoder, som ikke er Norden, EU, EØS, Schweiz, USA, Japan, New Personer i udtrækket valideres først og derefter forældrene. Zealand eller Australien. Er en eller begge forældre ukendt i P-data, sættes fødselsregistreringskode og statsborgerskabskode til neutral for vælgeren. Det betyder, at for at blive udtrukket skal der være en fødselsregistreringskode på en af forældrene, der angiver et integrationsrådsland. Personer, født i integrationsrådslande, hvor forældre er født i et ikke-integrationsrådsland og har statsborgerskab fra et ikke-integrationsrådsland, udtrækkes ikke. Det må formodes, at disse personer er adopteret. I den videre behandling anvendes personen og den fødselsregistreringskode (egen/forældres), der har kvalificeret personen til integrationsrådsvalg. 1. del af vælgerudtrækket 2. del af vælgerudtrækket (herkomst) Landsdækkende P-data Redigeret udtræk Ikke-integrationsrådsland Alle myndige over 18 år med fast bopælsadresse i kommunen samt personer registreret uden fast bopæl i kommunen udtrækkes Fødselsregistreringskode på den enkelte vælger findes. Fødselsregistreringskode og statsborgerskabskode på forældrene til vælgeren findes Ej stemmeberettiget integrationsrådsland Foreløbigt stemmeberettiget Foreløbigt stemmeberettiget Foreløbigt stemmeberettiget stemme berettiget Hvis en/begge forældre er ukendt i P- data sættes fødselsregistreringskode og statsborgerskabskode på den pågældende neutral. Han/hun slettes fra udtrækket Hvis en/begge forældre er født i et ikkeintegrationsrådsland og har statsborgerskab i et ikke-integrationsrådsland udtrækkes disse ikke. Vælgeren må formodes at være adopteret. 9
Bilag: 4.1. Bilag 1: Styregruppens indstilling til Fremtidens folkeskole Udvalg: Integrationsrådet Mødedato: 26. november 2013 - Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 102793/13
Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune Styregruppens forslag til rammer og principper fra 1. august 2014
Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, side 4 2.Styregruppens indstillinger til Byrådet, side 5 2.1 Nye regler om tilstedeværelse og arbejdstid, side 5 2.1.1 Arbejdstiden, side 5 2.1.2 Antal undervisningsuger og ferieplan, side 5 2.1.3 Det fysiske arbejdsmiljø, side 6 Indstilling vedrørende tilstedeværelse og arbejdstid, side 7 2.2 Struktur og organisering, side 7 2.2.1 Scenarie 1: Fritidsklubberne som en del af skole, side 7 2.2.2 Scenarie 2: Indgåelse af partnerskaber med fritidsklubberne, side 10 Indstilling vedrørebde struktur og organisering, side 10 2.3 Ændrede faglige ledelsesopgaver, side 11 2.3.1 Politiske mål for samarbejdet med eksterne, side 11 2.3.2 Forældresamarbejde og skolebestyrelsens sammensætning, side 11 2.3.3 Pædagogisk Råd, side 12 Indstilling vedrørende ændrede faglige ledelsesopgaver, side 13 2.4 Den understøttende undervisning, side 13 2.4.1 Tildelingsmodel for den understøttende undervisning, side 13 2.4.2 Personalesammensætning i den understøttende undervisning, side 14 Indstilling vedrørende tilstedeværelse, side 15 2.5 Ambitionen for fremtidens skole i Helsingør Kommune, side 15 Indstilling vedrørende ambitionen for fremtidens skole, side 16< 2.6 Trivsel, side 17 Indstilling vedrørende trivsel, side 17 2.7 Antal skoledage, side 18 Indstilling vedr. antal skoledage, side 18 2.8 2. Fremmedsprog, side 19 Indstilling vedr. 2. fremmedsprog, side 19 (Indholdsfortegnelsen fortsætter på næste side) Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 2
Indholdsfortegnelse (fortsat) 2.9 Konfirmationsforberedelsens placering, side 20 Indstilling vedr. konfirmationsforberedelsen, side 20 2.10 Kompetenceudvikling, side 21 2.10.1.Kompetenceudvikling for at opnå fuld kompetencedækning i fagene, side 21 2.10.2.Kompetenceudvikling vedr. den understøttende undervisning, side 22 2.10.3.Kompetenceudvikling for at styrke teamsamarbejde om den sammenhængende skoledag, side 23 2.10.4.Kompetenceudvikling for at styrke de nye lederroller på skolen, side 23 Indstilling vedr. kompetenceudvikling, side 24 2.11 Økonomiske forudsætninger, side 25 Indstilling vedrørende økonomiske forudsætninger, side 26 2.12 Evaluering af indhold og principper i Fremtidens folkeskole i Helsingør, side 27 Indstilling vedrørende evaluering, side 27 3.Fællesorganisatoriske/administrative beslutninger fælles for kommunens skoler, s.28 3.1 Det kommunale skoleområde, side 28 Styregruppens indstilling til Byrådet om beslutningskompetence på administrativt niveau, 29 4. Delegering til den enkelte skoleleder, side 30 4.1 Lokale beslutninger, side 30 Styregruppens indstilling til Byrådet om beslutningskompetence på lokalt niveau, side 30 5. Delegering til den enkelte skole og dennes skolebestyrelse, side 31 5.1 Mening og ejerskab, side 31 Styregruppens indstilling til Byrådet om beslutningskompetence til skolebestyrelserne, side 31 Vedlagte bilag, side 31 Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 3
Baggrund I august 2014 træder den nye reform af folkeskolen i kraft. Folkeskolereformen skal give eleverne en mere spændende og sammenhængende skoledag. Folkeskolereformen indebærer en række nye udfordringer for medarbejdere og ledere på skoler, SFO er og i klubberne. Folkeskolereformen understøtter blandt andet: At skolen får et større udviklingspotentiale, for eksempel ved mulighederne for samarbejde med det omgivende samfund, satsningen på evidensbaseret undervisning / kompetencer svarende til linjefagsdækning og større satsning på læring. Udmøntningen af arbejdet med Inklusion2016, der har fokus på det hele menneske, og med Helsingør Kommunes Vision 2020, der har børnefamilier, herunder skoler, dagtilbud og fritidsaktiviteter, som et særligt fokusområde. Alle løsninger og organiseringer bør tage afsæt i målet om at skabe de bedste muligheder for hvert enkelt barns læring og trivsel. Samtidig skal man hele tiden have for øje, at folkeskolen handler om almen dannelse og læring. Folkeskolen består af fællesskaber, og disse fællesskaber skal udvikle bæredygtige løsninger for at kunne give svar på de mange spørgsmål, som blandt andet globaliseringen giver. At skabe gode læringsfællesskaber handler om at udvikle de individer i positiv forstand som indgår i fællesskaberne. Det handler om børn og unge, og det er i den forståelse, vi skal se opgaven. Der bør være så fleksible rammer som muligt for det obligatoriske skoleforløb, hvor de, der er tættest på eleven og elevgruppen, har mulighed for at planlægge skoleforløbets organisering og indhold ud fra en løbende og sammenhængende vurdering af de konkrete elevers faglige og sociale behov. For at sikre de bedste rammer for udviklingen af læringsforløbene forudsættes medarbejderne fulgt på vej af tæt sparring og dialog med den nærmeste ledelse. Dette giver det bedste afsæt for at de fagprofessionelle kan løfte opgaven så kvalificeret og elevrelevant som muligt. Styregruppen ser de digitale medier som understøttende for den pædagogiske praksis og som en mulig løftestang for fagligheden, hvorfor det er naturligt og nødvendigt, at arbejdet med de digitale medier videreudvikles og optimeres. Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 4
Indstillinger til Byrådet 2.1. Nye regler om tilstedeværelse og arbejdstid Det er styregruppens anbefaling, at det politiske niveau træffer beslutning om de overordnede rammer for arbejdstid, ferieplan og det fysiske arbejdsmiljø. 2.1.1. Arbejdstiden En stor og væsentlig ændring i de nye arbejdstidsregler er tilstedeværelse. Med aftalen om den nye folkeskole er der lagt op til, at alle elever skal have en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Hvor læreren tidligere har forladt skolen efter endt undervisning og anvendt op til halvdelen af arbejdstiden hjemme/andre steder end på skolen, vil de nye regler betyde, at læreren som udgangspunkt udfører sit arbejde på skolen. De ændrede regler vil samtidig få betydning for skole/hjemsamarbejdet, idet læreren ikke længere skal kunne kontaktes hjemme, men alene på skolen. 2.1.2. Antal undervisningsuger og ferieplan Arbejdsgruppen anbefaler, at der udarbejdes en fælles ferieplan for skoleåret, der fortsat tager udgangspunkt i 40 ugers undervisning. Som en administrativ Helsingør-lærerordning, besluttet på fællesadministrativt niveau (centerniveau), foreslår styregruppen, at de nuværende 200 undervisningsdage fastholdes. Derudover foreslår arbejdsgruppen i skoleåret 2014-15 12 undervisningsfrie arbejdsdage (tidligere 10), 15 0-dage, 25 feriedage og 9 søgne-helligdage. Såfremt medarbejderne ønsker at afholde den 6. ferieuge, kan den placeres i uge 27. (Se bilag 2 som eksempel). De 15 0-dage er dage, hvor alle lærere er garanteret fri. Antallet af 0-dage kan variere fra år til år alt efter søgne-helligdage, sidste skoledag m.m. 0-dage er planlagte fridage, hvor 7.4 timer x 15 dage opbygger en lederstyret pulje på i alt 111 timer pr. år. Puljen anvendes forskelligt fra skole til skole og fra lærer til lærer og skal sikre ledelsesmæssig fleksibilitet henover året. Puljen giver mulighed for at planlægge kompetenceudvikling og videndeling med for eksempel SFO og klub, samt i det omfang det er presserende at afholde møde med forældre uden for den normale arbejdstid. Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 5
En weekend og to lørdage kan også benyttes som arbejdsdage (inkl. tillæg), så der er mulighed for at afholde konferencer/ planlægningsdage mv. i samarbejde med SFO-personalet. I løbet af skoleåret vil der i begrænset omfang være arbejde efter 17.00. De 212 arbejdsdage har varierende længde inden for almindelig arbejdstid. Fra minimum 4 timer pr. dag, til max 46 timer pr uge (særlige regler for lejrskoler m.v.). Der vil være variationer fra skole til skole og fra lærer til lærer alt efter opgaveløsningen. Lærerne skal have en arbejdsplan med mødetidspunkter som på det øvrige arbejdsmarked. Skolerne vil med inddragelse af A-MED og skolebestyrelserne opbygge nye traditioner for skole/hjemsamarbejdet, så det ligger inden for den almindelige arbejdstid. Som eksempel kan nogle skoler vælge at have en lang ugentlig dag til formålet og/ eller aftenåbent en hverdag i den første uge i måneden. Samarbejdet med andre samarbejdspartnere ligger inden for normal arbejdstid, hvor samarbejdspartnerne ligeledes har deres arbejdstid. Overarbejde skal søges undgået, men kan forekomme efter aftale med lederen. Nedsat tjeneste kan aftales med lederen (korte dage/ugentlig fridag/andet). 2.1.3. Det fysiske arbejdsmiljø Der er i aftaleteksten til den nye folkeskolereform og i arbejdsgruppens oplæg lagt op til, at lærerne skal tilbringe mere tid sammen med eleverne end i dag, og at medarbejdernes forberedelse skal foregå på skolen. Styregruppen anbefaler, at der øremærkes midler til det fysiske arbejdsmiljø på skolerne. Anvendelse af midlerne skal ske i dialog med medarbejderne på de enkelte skoler og med inddragelse af Center for Ejendomme og Center for Politik og Organisation. Med de politiske besluttede investeringer på 122 mio., der er foretaget omkring den fysiske indretning i en tre årig periode fra 2009-2011, er der gode forudsætninger for de nødvendige tilpasninger. Der er endvidere en forventning om, at SFOog klubfaciliteter fremadrettet bliver anvendt i et langt større omfang end tidligere. Det er dog arbejdsgruppens anbefaling, at dette punkt indgår i en samlet evaluering af skolereformen. Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 6
Styregruppens indstilling vedrørende tilstedeværelse og arbejdstid Styregruppen indstiller, at: arbejdstiden placeres normalt på hverdage, mandag - fredag i dagtimerne. arbejdet foregår på skolen i arbejdstiden, medmindre andet aftales konkret mellem medarbejder og ledelse. der udarbejdes en fælles ferieplan for skoleåret, der fortsat tager udgangspunkt i 40 ugers undervisning. placering og tilrettelæggelse af undervisningsdage, arbejdsdage, 0-dage, feriedage og søgne-helligdage besluttes på fællesadministrativt niveau (centerniveau). der afsættes anlægsmidler til forbedring af det fysiske arbejdsmiljø i forhold til lærernes forberedelse på skolerne. 2.2. Struktur og organisering Det er styregruppens anbefaling, at det politiske niveau træffer beslutning om den fremadrettede struktur med skole, SFO og klub, herunder en beslutning om, hvorvidt klubberne skal forblive en selvstændig enhed, eller om de fremadrettet skal være organiseret under skolerne ligesom SFO. 2.2.1. Scenarie 1: Fritidsklubberne som en del af skolen Fritidsklubberne i Helsingør Kommune bliver organisatorisk placeret under skolerne. En sådan struktur vil indebære en fælles ledelse med en fælles øverste leder for de fagpersoner, der indgår i børnenes sammenhængende dag samt én fælles bestyrelse. Styregruppen ser følgende fordele ved en sådan organisering: Én samlet ledelse kan sikre, at der arbejdes med samme værdigrundlag og samme målsætning. En fælles organisering vil kunne sikre en sammenhængende dag for det enkelte barn i skole og fritidsdel. Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 7
I hverdagen (og især i den forestående forandringsproces) vil der være bedre mulighed for at inddrage alle fagpersoner i udviklingsprocessen uden, at der nødvendigvis skal laves nye aftaler for nogle af medarbejderne. Det vil ligeledes gøre det muligt, at løse eventuelle uklarheder/uenigheder lokalt. Bygninger og lokaler vil kunne anvendes mere optimalt ved, at der er en fælles råderet over alle bygninger og lokaler for både skoledelen og fritidsdelen. Hvis fritidsklubberne ikke organisatorisk placeres under skolerne, kan det frygtes, at fritidsklubberne på sigt ikke er bæredygtige i sig selv. Ved at være en integreret del af skolen vil det være muligt at fastholde personale ved at opretholde en højere beskæftigelsesgrad for fritidsklubpersonalet. Dette kan være med til at fastholde personale, så kvaliteten i det pædagogiske arbejde ikke forringes. Forældrene vil fortsat have frit klubvalg. Personalet fra fritidsklubberne vil, på lige fod med SFO-personalet, kunne bidrage væsentligt i skoledelen i forhold til den understøttende undervisning. I forhold til inklusion vil personalet fra fritidsklubberne og SFO ligeledes kunne bidrage med at styrke elevernes sociale kompetencer. Dette vil ofte være opgaver, der skal aftales og planlægges her og nu. Ved at være én organisation vurderes det, at der er den fleksibilitet, der er påkrævet i en omskiftelig hverdag. De erfaringer, der er gjort i forhold til samarbejdet mellem skole/ SFO viser, at samarbejdet styrkes ved at være én organisation, og der er et større fælles ansvar i forhold til børns læring og trivsel. Ved at placere fritidsklubberne under skolen, skabes der organisatorisk mulighed for at udnytte disse erfaringer og opnå samme tætte samarbejde og fælles ansvar. Erfaringerne med samarbejdet skole/sfo viser, at der er plads til både pædagoger og lærere i skolen. Ingen af faggrupperne har måttet gå på kompromis omkring deres faglighed. Og når samarbejdet fungerer i praksis, skabes der en synergieffekt, som kommer børnene til gavn ved, at der skabes bedre rammer for læring og trivsel. Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 8
2.2.2. Scenarie 2: Indgåelse af partnerskaber med fritidsklubberne Fritidsklubber i Helsingør Kommune indgår forpligtende partnerskaber med skolerne. Fordele ved en sådan organisering: Klubberne kan bidrage til at udvikle børn og unges skoledag, gøre den mere motiverende og spændende og sikre en bedre trivsel. Samtidig kan Helsingør Kommune beholde det velfungerende fritidstilbud, vi har i dag. Klubberne kan forsat spille en væsentlig rolle i forhold til udsatte børn og unge og arbejde forebyggende og opsøgende. Klubberne har et tæt samarbejde til SSPK, HU, foreningsliv, m:ph, m.fl., og det vil her være muligt at bruge den erfaring og viden, som klubberne har, til en brobygning med skolen. Fritidsklubberne har en anderledes målgruppe end SFO, der stiller andre krav og har andre behov. Børn og unge kommer af lyst, fordi hverdagen er en spændende blanding af godt kammeratskab og selvvalgte aktiviteter, de kan fordybe sig i. Det kan lade sig gøre, fordi klubben som arbejdsform er dynamisk, den arbejder meget med demokrati og medbestemmelse, hvilket betyder fokus på den enkeltes nærmeste udviklingszone i processer og projekter. Klubbens aktiviteter, ture og ikke mindst madordning er delvist egenfinansieret. Egenfinansiering er kun muligt i begrænset omfang ifølge Folkeskoleloven. Hvis klubberne ikke består som selvstændige enheder, bliver den klub, vi kender i dag, ikke det samme kvalificerede og faglige fritidstilbud til børn og unge i Helsingør Kommune. Der er desuden bekymring for, om organisering under skolen på sigt betyder højere forældrebetaling. Klubben som arbejdsform er unik og sikrer et fokus på børn og unges læring og udvikling til hele mennesker, som Inklusion 2016 og Vision 2020 lægger op til. Partnerskab kan udvikle sig til en rigtig spændende nyskabelse og åbne for et kvalitativt og flerdimensionelt løft af den undervisning, de voksne, det indhold og de læringssituationer, som børn og unge møder. Hvis scenarie 2 vælges vil indstillingen være, at: Alle skoledistrikter indgår partnerskab med fritidsklubben inden for de givne politiske rammer, hvor der er et forpligtgende samarbejde omkring understøttende undervisning og ikke mindst trivsel på mellemtrin og udskoling. Fritidsklubben kan etablere en lektiecafe som supplement til skolens obligatoriske lektiecafe. Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 9
Der i fritidsklubbens lokaler og faciliteter m.v. kan arbejdes med processer, der tilgodeser såvel børn og unge med særlige udfordringer som børn og unge med særligt talent eller faglig styrke. Da såvel skoler som fritidsklubber er meget forskellige i deres udtryk og virke, er det muligt at lave lokale konstruktioner. Holdningen er, at mange børn og unge har brug for et regulært skift fra skole til fritidsliv, hvor fritidsklubberne arbejder med Den Personlige Kompetence, der er så vigtig for at skabe det hele unge menneske, der ikke bare påbegynder, men gennemfører en ungdomsuddannelse. Endvidere peger Evaluering af indsatsen for at udvikle klubarbejdet rapport, som Rambøll (2004, men lige aktuelt) har lavet på, at: Klubben har en anden mulighed for at skabe en god og troværdig relation til de unge alene af det forhold, at klubben kan tilbyde nogle andre (og spændende) samværsformer og det forhold, at de unge frivilligt kommer i klubben, giver klubmedarbejdere nogle bedre betingelser for at kunne arbejde pædagogisk med de unge. Via sin sociale fokus og rummelighed, er klubben med til at mainstreame nogle af de udsatte unge, som udviser risikoadfærd eller er marginaliserede i mindre grad. Klubben har andre muligheder for at nå de unge, og de unge oplever ikke nødvendigvis nederlag, som de kan gøre i skolen på grund af de faglige og sociale krav, som de har svært ved at opfylde. Derudover kan klubben på mange punkter fungere som en central partner i det forebyggende arbejde. Et bindeled mellem den unge, forældrene, skolen, lokalområdet og den kommunale forvaltning. Note: Der er i scenarie 2 ikke fokuseret på hverken afbureaukratisering eller økonomi, men udelukkende på børn og unges læring og udvikling. Styregruppens indstilling til Byrådet vedrørende struktur og organisering Styregruppen indstiller, at: Det fritidspædagogiske arbejde stadig indgår som en væsentlig del af elevernes/børnenes sammenhængende dag. Det besluttes om scenarie 1 eller scenarie 2 indføres fra den 1. august 2014. Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 10
2.3. Ændrede faglige ledelsesopgaver Styregruppen har afgrænset temaet til at vedrøre: Dialogen med fagprofessionelle og skolebestyrelse om mål og resultater Samarbejdsformer, der understøtter det faglige arbejde Udnyttelse af de mange fagligheder Respekt for faggrænser Klasseledelse Forældre- og elevinddragelse Samarbejde med eksterne Pædagogisk råd Det er styregruppens anbefaling, at det politiske niveau træffer beslutning om de politiske mål for samarbejdet med eksterne, skolebestyrelsens sammensætning samt pædagogisk råd. 2.3.1 Politiske mål for samarbejdet med eksterne I aftalen om ny folkeskolereform vægtes det, at skolerne i højere grad åbner sig for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunen forpligtes til at sikre samarbejde. Det vægtes endvidere, at skolerne har fokus på tilegnelse af ny viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet for på den måde at sætte eleverne i stand til og give dem forståelsen for at omsætte viden til produkter af værdi for andre. 2.3.2 Forældresamarbejde og skolebestyrelsens sammensætning I aftaleteksten om ny folkeskolereform får Byrådet kompetence til at fastsætte regler for valg af skolebestyrelser. Helsingør Kommune afventer den endelige lovtekst for skolebestyrelsers sammensætning. Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 11
2.3.3 Pædagogisk Råd I aftaleteksten om ny folkeskolereform bliver dannelsen af Pædagogisk Råd frivilligt for kommunerne, og kommunerne har mulighed for at begrænse eller eventuelt helt afskaffe den afsatte tid til mødevirksomheden og forberedelsen af mødet i det pædagogiske råd, som er afsat i dag. Ændringen har til formål at give kommunerne frihed til selv at vurdere, hvilke samarbejdsformer der giver det største faglige og pædagogiske udbytte. Styregruppen foreslår, at Pædagogisk Råd nedlægges og erstattes af Pædagogisk Forum, som har samme formål som de tidligere pædagogiske råd. Udgangspunktet er nærhed og dialog mellem læringspersonale og ledelse. Pædagogisk Forum har et årligt møde, hvor alle ansatte (herunder TAP) deltager (pligtige drøftelser jf. styrelsesvedtægterne). Her fremlægger lederen årsberetningen samt fremtidig strategi. Desuden afholdes opgaverelaterede møder med repræsentanter for skoleledelsen og repræsentanter fra det pædagogiske personale. Møderne kan være med: afdelingen basen årgangen Punkter kan være: dialog om pædagogisk aktivitet (eks. frikvarter) udvikling af skolen rådgivning til skolebestyrelsen m.fl. Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 12