Referat af tillægsdagsordenbr /> Forenings- og Fritidsudvalget

Transkript

1 Referat af tillægsdagsordenbr /> Forenings- og Fritidsudvalget Mødedato: Onsdag den 30. oktober 2013 Mødetidspunkt: Kl. 18:00 Sluttidspunkt: Kl. 21:00 Mødested: Stengade 72 Bemærkninger: Medlemmer: Anders Glargaard (Undervisningsområdet) Karsten Bernstein (Undervisningsområdet) Peter Poulsen (Idrætsområdet) Carsten Lind Olsen (Spejderområdet) Jan Ryberg (L) Jørgen E. Hansen (A) Tom Pedersen (C) Frank Jensen (Idrætsområdet) Catharina Bengtsson (Spejderområdet) Preben Frederiksen (Øvrige foreninger) Vibeke Munch (Øvrige foreninger) Fraværende: Carsten Lind Olsen Tom Pedersen Vibeke Munch Sagsoversigt Side 01. Høringsmateriale vedr. Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune...2 Bilagsliste...4

2 Forenings- og Fritidsudvalget Mødedato Side Høringsmateriale vedr. Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/22764 Børne- og Ungeudvalget _Oversigt over indstillingerne i Fremtidens folkeskole.pdf Fremtidens Folkeskole (høringsmaterialet ).ppt.pdf Bilag 2_Eksempel på årskalender.xlsx Bilag 3_Notat om økonomiske konsekvenser skolereformen.pdf Høringsbrev - Gitte Kondrup PDF Indledning/Baggrund Folkeskolereformen forventes at træde i kraft i kommende skoleår. Derfor har medarbejder- og ledelsesrepræsentanter på skole- og klubområdet sammen med andre interessenter og Center for Dagtilbud og Skoler udarbejdet et oplæg, Fremtidens folkeskole i Helsingør kommune, som danner grundlag for den kommende politiske behandling af skolereformen. I forbindelse med dette oplæg skal der træffes en række beslutninger vedr. implementering af skolereformen. Børne- og Ungeudvalget har på mødet d. 23. oktober 2013 behandlet oplægget og det sendes hermed i høring. Høringsmaterialet består af: Styregruppens indstilling til Fremtidens folkeskole, Bilag 2: eksempel på årskalender, Bilag 3: Notat om økonomiske konsekvenser skolereformen, Bilag 4: Oversigt over styregruppens indstilling til BU, Høringssvarene vil blive bragt videre i Børne- og Ungeudvalgets behandling af Fremtidens Folkeskole d. 6. december 2013 og Byrådets endelige behandling d. 16. december Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes Vision 2020, der har børnefamilier, herunder skoler, dagtilbud og fritidsaktiviteter, som et særligt fokusområde. Sagsfremstilling I august 2014 træder den nye reform af folkeskolen i kraft. Folkeskolereformen skal give eleverne en mere spændende og sammenhængende skoledag. I aftalen om ny folkeskolereform vægtes det, at skolerne i højere grad åbner sig for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunen forpligtes til at sikre samarbejde. Det er særligt afsnit i høringsmaterialet, hvor de politiske mål for samarbejde med eksterne aktører beskrives, der kan have udvalgets interesse. Materialet forelægges med henblik på et høringssvar.

3 Forenings- og Fritidsudvalget Mødedato Side 3 Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at sagen forelægges til drøftelse Beslutninger Forenings- og Fritidsudvalget den Ikke til stede: Carsten Lind Olsen, Tom Pedersen, Vibeke Munch Lasse Rye Rasmussen fra Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab orienterede om implementeringen af skolereformen i Helsingør Kommune. Udvalget drøftede høringssvar som efterfølgende sendes til udvalget medlemmer for endelig godkendelse.

4 Forenings- og Fritidsudvalget Mødedato Side 4 Bilagsliste 1. Høringsmateriale vedr. Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune _Oversigt over indstillingerne i Fremtidens folkeskole.pdf (106195/13) 2. Fremtidens Folkeskole (høringsmaterialet ).ppt.pdf (106197/13) 3. Bilag 2_Eksempel på årskalender.xlsx (106211/13) 4. Bilag 3_Notat om økonomiske konsekvenser skolereformen.pdf (106219/13) 5. Høringsbrev - Gitte Kondrup PDF (106222/13)

5 Bilag: _Oversigt over indstillingerne i Fremtidens folkeskole.pdf Udvalg: Forenings- og Fritidsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

6 Oversigt over styregruppens indstillinger i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1. august 2014 Emne 2.1. Nye regler om tilstedeværelse og arbejdstid (side 7) Alternative modeller Styregruppens indstilling Arbejdstiden placeres normalt på hverdage, mandag - fredag i dagtimerne Struktur og organisering (side 10) 2.3. Ændrede faglige ledelsesopgaver (side 13) Scenarie 1: Fritidsklubberne som en del af skolen Scenarie 2: Partnerskab med fritidsklubberne Arbejdet foregår på skolen i arbejdstiden, medmindre andet aftales konkret mellem medarbejder og ledelse. Der udarbejdes en fælles ferieplan for skoleåret, der fortsat tager udgangspunkt i 40 ugers undervisning. Placering og tilrettelæggelse af undervisningsdage, arbejdsdage, 0-dage, feriedage og søgnehelligdage besluttes på fællesadministrativt niveau (centerniveau). Der afsættes anlægsmidler til forbedring af det fysiske arbejdsmiljø i forhold til lærernes forberedelse på skolerne. Det fritidspædagogiske arbejde stadig indgår som en væsentlig del af elevernes/børnenes sammenhængende dag. Det besluttes om scenarie 1 eller scenarie 2 indføres fra den 1. august Byrådet i 1. kvartal af 2014 på baggrund af et oplæg fra Center for Dagtilbud og Skoler træffer beslutning om nogle få klare 1

7 2.4. Den understøttende undervisning (side 15) Scenarie 1: Skolelederen træffer beslutning om personalesammensætning og kan inddrage flere fagligheder Scenarie 2: Mindst halvdelen af tiden til den understøttende undervisning skal varetages af eksisterende pædagogisk personale politiske mål for samarbejdet med eksterne, der har sammenhæng til Inklusion2016 og Helsingør Kommunes Vision Byrådet i 1. kvartal af 2014 på baggrund af et oplæg fra Center for Dagtilbud og Skoler træffer beslutning om, hvordan der følges op på de politiske mål for samarbejdet med eksterne. Indstilling om forældresamarbejde og skolebestyrelsernes sammensætning afventer den endelige lovtekst. Pædagogisk Råd nedlægges og erstattes af Pædagogisk Forum, som har samme formål som tidligere Pædagogisk Råd. Scenarie 1 indføres, så det er skolelederen, der træffer beslutning om den fremtidige personalesammensætning i den understøttende undervisning som ved øvrige opgaver Ambitionen for Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune (side 16) OBS. Skolelederen er i begge scenarier forpligtet på hovedsageligt at benytte det eksisterende personale Byrådet i forbindelse med godkendelse af kvalitetsrapporten for folkeskolerne i december 2013 træffer beslutning om den overordnede ambition for 2

8 Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune, herunder nogle få klare resultatmål. Ambition og resultatmål skal tage et naturligt afsæt i Inklusion2016 og Helsingør Kommunes Vision Trivsel (side 17) Byrådet på baggrund af et oplæg fra Center for Dagtilbud og Skoler træffer beslutning om, hvordan der følges op på den overordnede ambition og resultatmål for fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune. Der anvendes samme metode og værktøj på alle kommunens skoler Antal skoledage (side 18) Fremmedsprog (side 19) 2.9. Konfirmationsforberedelsens placering (side 20) Kompetenceudvikling (side 24) 200 skoledage Mere end 200 skoledage Tysk Andet (eks. Fransk, spansk, russisk) Placeret udenfor den obligatoriske skoletid Som nu - placeret indenfor skoledagen Metode og værktøjer besluttes på fællesadministrativt niveau (centerniveau). Børne- og Uddannelsesudvalget i 1. kvartal af 2014 på baggrund af et oplæg fra Dagtilbud og Skoler træffer beslutning om resultatmål for trivselsarbejdet, herunder også hvordan der følges op på målene. Skoleåret forbliver på 200 skoledage for eleverne. 2. fremmedsprog på klassetrin er tysk. Konfirmationsforberedelsen placeres efter den obligatoriske skoletid. Kompetenceudviklingen i fagene tager udgangspunkt i de lokale behov på skolerne, og der nedsættes en gruppe bestående af 3

9 repræsentanter for den enkelte skoleledelse, MED-udvalg og Uddannelseshuset som udarbejder en kompetenceudviklingsplan, der sikrer, at reformens kompetencedækningskrav nås. Den faglige kompetenceudvikling for lærere og det pædagogiske personale starter i januar Skolebestyrelserne opfordres til at forholde sig til kravene om kompetencedækning. I overvejelserne bør skolens principper for fagfordelingen og organiseringen af undervisningen indgå, nu hvor det i højere grad er muligt at anvende holddeling. Byrådet uddelegerer kompetencen til skolelederen ift. at afgøre om en lærers kompetencer svarer til fuldt kompetencedækket. Der afsættes de næste 4 år 30 kursustimer pr. person til ¼ af det samlede pædagogiske personale i klubber og SFO. Kurserne sammensættes af Uddannelseshuset på baggrund af skolernes udmeldte behov. Kompetenceudviklingen for at styrke teamsamarbejdet skræddersys til de lokale behov på teamniveau. Der udarbejdes en samlet handlingsplan for lederudvikling, bl.a. med fokus på forandringsledelse. Finansiering af kompetenceudviklingen sker via de afsatte midler til Kompetenceudvikling for 4

10 2.11. Økonomiske forudsætninger (side 26) Inklusion2016 og Folkeskolereformen, samt de afsatte centrale midler i Folkeskolereformen og kommunens øvrige uddannelsesmidler på området. Der tildeles ressourcer til den understøttende undervisning med en fordelingsmodel med 50% pædagoger og 50% lærere Evaluering af indhold og principper (side 27) 3.1.Fællesorganisatoriske/administrative beslutninger (side 29) 4.1. Delgering til skolelederen (side 30) 5.1. Delegering til den enkelte skole og skolebestyrelse (side 31) Opgaver der indstilles til delegering til Center for Dagtilbud og Skoler se side 27 og 28 Opgaver der indstilles delegeret til skolelederen se side 29 Opgaver der indstilles delegeret til skolen og skolebestyrelsen se side 30 Lærerne underviser 2 klokketimer mere om ugen. Forældrebetalingsandelen til SFO og klubber fastholdes. SFO og klubber ændrer deres åbningstider fra kl til kl på skoledage. Uændrede åbningstider i SFO om morgenen samt i ferier og ved modtagelse af maj-børn. Mindreudgiften på 3,2 mio.kr. i 2014 disponeres til medarbejdernes kompetenceudvikling. De trufne beslutninger omkring skolereformen evalueres efter 2 år, dvs. ved udgangen af skoleåret Beslutningskompetencen i forhold til ovenstående delegeres til Center for Dagtilbud og Skoler. Beslutningskompetencen i forhold til ovenstående delegeres til skolelederen. Beslutningskompetencen i forhold til ovenstående delegeres til skolen og skolebestyrelserne. 5

11 Bilag: 1.2. Fremtidens Folkeskole (høringsmaterialet ).ppt.pdf Udvalg: Forenings- og Fritidsudvalget Mødedato: 30. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

12 Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune Styregruppens forslag til rammer og principper fra 1. august 2014

13 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, side 4 2.Styregruppens indstillinger til Byrådet, side Nye regler om tilstedeværelse og arbejdstid, side Arbejdstiden, side Antal undervisningsuger og ferieplan, side Det fysiske arbejdsmiljø, side 6 Indstilling vedrørende tilstedeværelse og arbejdstid, side Struktur og organisering, side Scenarie 1: Fritidsklubberne som en del af skolen, side Scenarie 2: Indgåelse af partnerskaber med fritidsklubberne, side 10 Indstilling vedrørende struktur og organisering, side Ændrede faglige ledelsesopgaver, side Politiske mål for samarbejdet med eksterne, side Forældresamarbejde og skolebestyrelsens sammensætning, side Pædagogisk Råd, side 12 Indstilling vedrørende ændrede faglige ledelsesopgaver, side Den understøttende undervisning, side Tildelingsmodel for den understøttende undervisning, side Personalesammensætning i den understøttende undervisning, side 14 Indstilling vedrørende tilstedeværelse, side Ambitionen for fremtidens skole i Helsingør Kommune, side 15 Indstilling vedrørende ambitionen for fremtidens skole, side Trivsel, side 17 Indstilling vedrørende trivsel, side Antal skoledage, side 18 Indstilling vedr. antal skoledage, side Fremmedsprog, side 19 Indstilling vedr. 2. fremmedsprog, side 19 (Indholdsfortegnelsen fortsætter på næste side) udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 2

14 Indholdsfortegnelse (fortsat) 2.9 Konfirmationsforberedelsens placering, side 20 Indstilling vedr. konfirmationsforberedelsen, side Kompetenceudvikling, side Kompetenceudvikling for at opnå fuld kompetencedækning i fagene, side Kompetenceudvikling vedr. den understøttende undervisning, side Kompetenceudvikling for at styrke teamsamarbejde om den sammenhængende skoledag, side Kompetenceudvikling for at styrke de nye lederroller på skolen, side 23 Indstilling vedr. kompetenceudvikling, side Økonomiske forudsætninger, side 25 Indstilling vedrørende økonomiske forudsætninger, side Evaluering af indhold og principper i Fremtidens folkeskole i Helsingør, side 27 Indstilling vedrørende evaluering, side 27 3.Fællesorganisatoriske/administrative beslutninger fælles for kommunens skoler, s Det kommunale skoleområde, side 28 Styregruppens indstilling til Byrådet om beslutningskompetence på administrativt niveau, side Delegering til den enkelte skoleleder, side Lokale beslutninger, side 30 Styregruppens indstilling til Byrådet om beslutningskompetence på lokalt niveau, side Delegering til den enkelte skole og dennes skolebestyrelse, side Mening og ejerskab, side 31 Styregruppens indstilling til Byrådet om beslutningskompetence til skolebestyrelserne, side 31 Vedlagte bilag, side 31 udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 3

15 Baggrund I august 2014 træder den nye reform af folkeskolen i kraft. Folkeskolereformen skal give eleverne en mere spændende og sammenhængende skoledag. Folkeskolereformen indebærer en række nye udfordringer for medarbejdere og ledere på skoler, SFO er og i klubberne. Folkeskolereformen understøtter blandt andet: At skolen får et større udviklingspotentiale, for eksempel ved mulighederne for samarbejde med det omgivende samfund, satsningen på evidensbaseret undervisning / kompetencer svarende til linjefagsdækning og større satsning på læring. Udmøntningen af arbejdet med Inklusion2016, der har fokus på det hele menneske, og med Helsingør Kommunes Vision 2020, der har børnefamilier, herunder skoler, dagtilbud og fritidsaktiviteter, som et særligt fokusområde. Alle løsninger og organiseringer bør tage afsæt i målet om at skabe de bedste muligheder for hvert enkelt barns læring og trivsel. Samtidig skal man hele tiden have for øje, at folkeskolen handler om almen dannelse og læring. Folkeskolen består af fællesskaber, og disse fællesskaber skal udvikle bæredygtige løsninger for at kunne give svar på de mange spørgsmål, som blandt andet globaliseringen giver. At skabe gode læringsfællesskaber handler om at udvikle de individer i positiv forstand som indgår i fællesskaberne. Det handler om børn og unge, og det er i den forståelse, vi skal se opgaven. Der bør være så fleksible rammer som muligt for det obligatoriske skoleforløb, hvor de, der er tættest på eleven og elevgruppen, har mulighed for at planlægge skoleforløbets organisering og indhold ud fra en løbende og sammenhængende vurdering af de konkrete elevers faglige og sociale behov. For at sikre de bedste rammer for udviklingen af læringsforløbene forudsættes medarbejderne fulgt på vej af tæt sparring og dialog med den nærmeste ledelse. Dette giver det bedste afsæt for at de fagprofessionelle kan løfte opgaven så kvalificeret og elevrelevant som muligt. Styregruppen ser de digitale medier som understøttende for den pædagogiske praksis og som en mulig løftestang for fagligheden, hvorfor det er naturligt og nødvendigt, at arbejdet med de digitale medier videreudvikles og optimeres. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 4

16 Indstillinger til Byrådet 2.1. Nye regler om tilstedeværelse og arbejdstid Det er styregruppens anbefaling, at det politiske niveau træffer beslutning om de overordnede rammer for arbejdstid, ferieplan og det fysiske arbejdsmiljø Arbejdstiden En stor og væsentlig ændring i de nye arbejdstidsregler er tilstedeværelse. Med aftalen om den nye folkeskole er der lagt op til, at alle elever skal have en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Hvor læreren tidligere har forladt skolen efter endt undervisning og anvendt op til halvdelen af arbejdstiden hjemme/andre steder end på skolen, vil de nye regler betyde, at læreren som udgangspunkt udfører sit arbejde på skolen. De ændrede regler vil samtidig få betydning for skole/hjemsamarbejdet, idet læreren ikke længere skal kunne kontaktes hjemme, men alene på skolen Antal undervisningsuger og ferieplan Arbejdsgruppen anbefaler, at der udarbejdes en fælles ferieplan for skoleåret, der fortsat tager udgangspunkt i 40 ugers undervisning. Som en administrativ Helsingør-lærerordning, besluttet på fællesadministrativt niveau (centerniveau), foreslår styregruppen, at de nuværende 200 undervisningsdage fastholdes. Derudover foreslår arbejdsgruppen i skoleåret undervisningsfrie arbejdsdage (tidligere 10), 15 0-dage, 25 feriedage og 9 søgne-helligdage. Såfremt medarbejderne ønsker at afholde den 6. ferieuge, kan den placeres i uge 27. (Se bilag 2 som eksempel). De 15 0-dage er dage, hvor alle lærere er garanteret fri. Antallet af 0-dage kan variere fra år til år alt efter søgne-helligdage, sidste skoledag m.m. 0-dage er planlagte fridage, hvor 7.4 timer x 15 dage opbygger en lederstyret pulje på i alt 111 timer pr. år. Puljen anvendes forskelligt fra skole til skole og fra lærer til lærer og skal sikre ledelsesmæssig fleksibilitet henover året. Puljen giver mulighed for at planlægge kompetenceudvikling og videndeling med for eksempel SFO og klub, samt i det omfang det er presserende at afholde møde med forældre uden for den normale arbejdstid. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 5

17 En weekend og to lørdage kan også benyttes som arbejdsdage (inkl. tillæg), så der er mulighed for at afholde konferencer/ planlægningsdage mv. i samarbejde med SFO-personalet. I løbet af skoleåret vil der i begrænset omfang være arbejde efter De 212 arbejdsdage har varierende længde inden for almindelig arbejdstid. Fra minimum 4 timer pr. dag, til max 46 timer pr uge (særlige regler for lejrskoler m.v.). Der vil være variationer fra skole til skole og fra lærer til lærer alt efter opgaveløsningen. Lærerne skal have en arbejdsplan med mødetidspunkter som på det øvrige arbejdsmarked. Skolerne vil med inddragelse af A-MED og skolebestyrelserne opbygge nye traditioner for skole/hjemsamarbejdet, så det ligger inden for den almindelige arbejdstid. Som eksempel kan nogle skoler vælge at have en lang ugentlig dag til formålet og/ eller aftenåbent en hverdag i den første uge i måneden. Samarbejdet med andre samarbejdspartnere ligger inden for normal arbejdstid, hvor samarbejdspartnerne ligeledes har deres arbejdstid. Overarbejde skal søges undgået, men kan forekomme efter aftale med lederen. Nedsat tjeneste kan aftales med lederen (korte dage/ugentlig fridag/andet) Det fysiske arbejdsmiljø Der er i aftaleteksten til den nye folkeskolereform og i arbejdsgruppens oplæg lagt op til, at lærerne skal tilbringe mere tid sammen med eleverne end i dag, og at medarbejdernes forberedelse skal foregå på skolen. Styregruppen anbefaler, at der øremærkes midler til det fysiske arbejdsmiljø på skolerne. Anvendelse af midlerne skal ske i dialog med medarbejderne på de enkelte skoler og med inddragelse af Center for Ejendomme og Center for Politik og Organisation. Med de politiske besluttede investeringer på 122 mio., der er foretaget omkring den fysiske indretning i en tre årig periode fra , er der gode forudsætninger for de nødvendige tilpasninger. Der er endvidere en forventning om, at SFOog klubfaciliteter fremadrettet bliver anvendt i et langt større omfang end tidligere. Det er dog arbejdsgruppens anbefaling, at dette punkt indgår i en samlet evaluering af skolereformen. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 6

18 Styregruppens indstilling vedrørende tilstedeværelse og arbejdstid Styregruppen indstiller, at: arbejdstiden placeres normalt på hverdage, mandag - fredag i dagtimerne. arbejdet foregår på skolen i arbejdstiden, medmindre andet aftales konkret mellem medarbejder og ledelse. der udarbejdes en fælles ferieplan for skoleåret, der fortsat tager udgangspunkt i 40 ugers undervisning. placering og tilrettelæggelse af undervisningsdage, arbejdsdage, 0-dage, feriedage og søgne-helligdage besluttes på fællesadministrativt niveau (centerniveau). der afsættes anlægsmidler til forbedring af det fysiske arbejdsmiljø i forhold til lærernes forberedelse på skolerne Struktur og organisering Det er styregruppens anbefaling, at det politiske niveau træffer beslutning om den fremadrettede struktur med skole, SFO og klub, herunder en beslutning om, hvorvidt klubberne skal forblive en selvstændig enhed, eller om de fremadrettet skal være organiseret under skolerne ligesom SFO Scenarie 1: Fritidsklubberne som en del af skolen Fritidsklubberne i Helsingør Kommune bliver organisatorisk placeret under skolerne. En sådan struktur vil indebære en fælles ledelse med en fælles øverste leder for de fagpersoner, der indgår i børnenes sammenhængende dag samt én fælles bestyrelse. Styregruppen ser følgende fordele ved en sådan organisering: Én samlet ledelse kan sikre, at der arbejdes med samme værdigrundlag og samme målsætning. En fælles organisering vil kunne sikre en sammenhængende dag for det enkelte barn i skole og fritidsdel. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 7

19 I hverdagen (og især i den forestående forandringsproces) vil der være bedre mulighed for at inddrage alle fagpersoner i udviklingsprocessen uden, at der nødvendigvis skal laves nye aftaler for nogle af medarbejderne. Det vil ligeledes gøre det muligt, at løse eventuelle uklarheder/uenigheder lokalt. Bygninger og lokaler vil kunne anvendes mere optimalt ved, at der er en fælles råderet over alle bygninger og lokaler for både skoledelen og fritidsdelen. Hvis fritidsklubberne ikke organisatorisk placeres under skolerne, kan det frygtes, at fritidsklubberne på sigt ikke er bæredygtige i sig selv. Ved at være en integreret del af skolen vil det være muligt at fastholde personale ved at opretholde en højere beskæftigelsesgrad for fritidsklubpersonalet. Dette kan være med til at fastholde personale, så kvaliteten i det pædagogiske arbejde ikke forringes. Forældrene vil fortsat have frit klubvalg. Personalet fra fritidsklubberne vil, på lige fod med SFO-personalet, kunne bidrage væsentligt i skoledelen i forhold til den understøttende undervisning. I forhold til inklusion vil personalet fra fritidsklubberne og SFO ligeledes kunne bidrage med at styrke elevernes sociale kompetencer. Dette vil ofte være opgaver, der skal aftales og planlægges her og nu. Ved at være én organisation vurderes det, at der er den fleksibilitet, der er påkrævet i en omskiftelig hverdag. De erfaringer, der er gjort i forhold til samarbejdet mellem skole/ SFO viser, at samarbejdet styrkes ved at være én organisation, og der er et større fælles ansvar i forhold til børns læring og trivsel. Ved at placere fritidsklubberne under skolen, skabes der organisatorisk mulighed for at udnytte disse erfaringer og opnå samme tætte samarbejde og fælles ansvar. Erfaringerne med samarbejdet skole/sfo viser, at der er plads til både pædagoger og lærere i skolen. Ingen af faggrupperne har måttet gå på kompromis omkring deres faglighed. Og når samarbejdet fungerer i praksis, skabes der en synergieffekt, som kommer børnene til gavn ved, at der skabes bedre rammer for læring og trivsel. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 8

20 Scenarie 2: Indgåelse af partnerskaber med fritidsklubberne Fritidsklubber i Helsingør Kommune indgår forpligtende partnerskaber med skolerne. Fordele ved en sådan organisering: Klubberne kan bidrage til at udvikle børn og unges skoledag, gøre den mere motiverende og spændende og sikre en bedre trivsel. Samtidig kan Helsingør Kommune beholde det velfungerende fritidstilbud, vi har i dag. Klubberne kan forsat spille en væsentlig rolle i forhold til udsatte børn og unge og arbejde forebyggende og opsøgende. Klubberne har et tæt samarbejde til SSPK, HU, foreningsliv, m:ph, m.fl., og det vil her være muligt at bruge den erfaring og viden, som klubberne har, til en brobygning med skolen. Fritidsklubberne har en anderledes målgruppe end SFO, der stiller andre krav og har andre behov. Børn og unge kommer af lyst, fordi hverdagen er en spændende blanding af godt kammeratskab og selvvalgte aktiviteter, de kan fordybe sig i. Det kan lade sig gøre, fordi klubben som arbejdsform er dynamisk, den arbejder meget med demokrati og medbestemmelse, hvilket betyder fokus på den enkeltes nærmeste udviklingszone i processer og projekter. Klubbens aktiviteter, ture og ikke mindst madordning er delvist egenfinansieret. Egenfinansiering er kun muligt i begrænset omfang ifølge Folkeskoleloven. Hvis klubberne ikke består som selvstændige enheder, bliver den klub, vi kender i dag, ikke det samme kvalificerede og faglige fritidstilbud til børn og unge i Helsingør Kommune. Der er desuden bekymring for, om organisering under skolen på sigt betyder højere forældrebetaling. Klubben som arbejdsform er unik og sikrer et fokus på børn og unges læring og udvikling til hele mennesker, som Inklusion 2016 og Vision 2020 lægger op til. Partnerskab kan udvikle sig til en rigtig spændende nyskabelse og åbne for et kvalitativt og flerdimensionelt løft af den undervisning, de voksne, det indhold og de læringssituationer, som børn og unge møder. Hvis scenarie 2 vælges vil indstillingen være, at: Alle skoledistrikter indgår partnerskab med fritidsklubben inden for de givne politiske rammer, hvor der er et forpligtgende samarbejde omkring understøttende undervisning og ikke mindst trivsel på mellemtrin og udskoling. Fritidsklubben kan etablere en lektiecafe som supplement til skolens obligatoriske lektiecafe. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 9

21 Der i fritidsklubbens lokaler og faciliteter m.v. kan arbejdes med processer, der tilgodeser såvel børn og unge med særlige udfordringer som børn og unge med særligt talent eller faglig styrke. Da såvel skoler som fritidsklubber er meget forskellige i deres udtryk og virke, er det muligt at lave lokale konstruktioner. Holdningen er, at mange børn og unge har brug for et regulært skift fra skole til fritidsliv, hvor fritidsklubberne arbejder med Den Personlige Kompetence, der er så vigtig for at skabe det hele unge menneske, der ikke bare påbegynder, men gennemfører en ungdomsuddannelse. Endvidere peger Evaluering af indsatsen for at udvikle klubarbejdet rapport, som Rambøll (2004, men lige aktuelt) har lavet på, at: Klubben har en anden mulighed for at skabe en god og troværdig relation til de unge alene af det forhold, at klubben kan tilbyde nogle andre (og spændende) samværsformer og det forhold, at de unge frivilligt kommer i klubben, giver klubmedarbejdere nogle bedre betingelser for at kunne arbejde pædagogisk med de unge. Via sin sociale fokus og rummelighed, er klubben med til at mainstreame nogle af de udsatte unge, som udviser risikoadfærd eller er marginaliserede i mindre grad. Klubben har andre muligheder for at nå de unge, og de unge oplever ikke nødvendigvis nederlag, som de kan gøre i skolen på grund af de faglige og sociale krav, som de har svært ved at opfylde. Derudover kan klubben på mange punkter fungere som en central partner i det forebyggende arbejde. Et bindeled mellem den unge, forældrene, skolen, lokalområdet og den kommunale forvaltning. Styregruppens indstilling til Byrådet vedrørende struktur og organisering Styregruppen indstiller, at: Det fritidspædagogiske arbejde stadig indgår som en væsentlig del af elevernes/børnenes sammenhængende dag. Det besluttes om scenarie 1 eller scenarie 2 indføres fra den 1. august udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 10

22 2.3. Ændrede faglige ledelsesopgaver Styregruppen har afgrænset temaet til at vedrøre: Dialogen med fagprofessionelle og skolebestyrelse om mål og resultater Samarbejdsformer, der understøtter det faglige arbejde Udnyttelse af de mange fagligheder Respekt for faggrænser Klasseledelse Forældre- og elevinddragelse Samarbejde med eksterne Pædagogisk Råd Det er styregruppens anbefaling, at det politiske niveau træffer beslutning om de politiske mål for samarbejdet med eksterne, skolebestyrelsens sammensætning samt pædagogisk råd Politiske mål for samarbejdet med eksterne I aftalen om ny folkeskolereform vægtes det, at skolerne i højere grad åbner sig for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunen forpligtes til at sikre samarbejde. Det vægtes endvidere, at skolerne har fokus på tilegnelse af ny viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet for på den måde at sætte eleverne i stand til og give dem forståelsen for at omsætte viden til produkter af værdi for andre Forældresamarbejde og skolebestyrelsens sammensætning I aftaleteksten om ny folkeskolereform får Byrådet kompetence til at fastsætte regler for valg af skolebestyrelser. Helsingør Kommune afventer den endelige lovtekst for skolebestyrelsers sammensætning. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 11

23 2.3.3 Pædagogisk Råd I aftaleteksten om ny folkeskolereform bliver dannelsen af Pædagogisk Råd frivilligt for kommunerne, og kommunerne har mulighed for at begrænse eller eventuelt helt afskaffe den afsatte tid til mødevirksomheden og forberedelsen af mødet i det pædagogiske råd, som er afsat i dag. Ændringen har til formål at give kommunerne frihed til selv at vurdere, hvilke samarbejdsformer der giver det største faglige og pædagogiske udbytte. Styregruppen foreslår, at Pædagogisk Råd nedlægges og erstattes af Pædagogisk Forum, som har samme formål som de tidligere pædagogiske råd. Udgangspunktet er nærhed og dialog mellem læringspersonale og ledelse. Pædagogisk Forum har et årligt møde, hvor alle ansatte (herunder TAP) deltager (pligtige drøftelser jf. styrelsesvedtægterne). Her fremlægger lederen årsberetningen samt fremtidig strategi. Desuden afholdes opgaverelaterede møder med repræsentanter for skoleledelsen og repræsentanter fra det pædagogiske personale. Møderne kan være med: afdelingen basen årgangen Punkter kan være: dialog om pædagogisk aktivitet (eks. frikvarter) udvikling af skolen rådgivning til skolebestyrelsen m.fl. udkast til rammer og principper fra 1. august 2014 Side 12