HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. oktober 2011 Sag 167/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Henrik Stagetorn, beskikket), T2 (advokat Kristian Mølgaard, beskikket) og T3 (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Odense den 10. juni 2010 og af Østre Landsrets 17. afdeling den 30. marts 2011. I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Børge Dahl, Asbjørn Jensen, Poul Søgaard, Jytte Scharling, Marianne Højgaard Pedersen, Jens Peter Christensen og Hanne Schmidt. Påstande Dommen er anket af anklagemyndigheden med påstand om udvisning af de tiltalte T1, T2 og T3, subsidært betinget udvisning. De tiltalte T1 og T3 har påstået frifindelse for udvisning, subsidiært stadfæstelse af bestemmelsen om betinget udvisning. Tiltalte T2 har påstået stadfæstelse.
- 2 - Supplerende sagsfremstilling Vedrørende T1 T1 er i denne sag fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens 191 og forsøg herpå i fire forhold med hensyn til overdragelse af ikke under 450 g heroin (forhold 3 a), salg af ikke under 20 g heroin i et fængsel (forhold 9) og forsøg på levering samt levering af ikke under 100 g kokain med henblik på videresalg (forhold 26 a og 26 b). Herudover er T1 dømt for overtrædelse af straffelovens 119, stk. 1, ved at have truet to fængselsfunktionærer samt for overtrædelse af straffelovens 124, stk. 1, ved at have hjulpet medtiltalte T2 til at undvige fra strafafsoning. Af en 808-undersøgelse af 30. juni 2008 vedrørende T1 fremgår det bl.a., at han blev bortvist fra Havneskolen i Rødby i februar 2007, da han gik i 9. klasse. Efter et par måneder blev der etableret en praktikplads for ham, hvor han stoppede efter en uge, da han ikke ville arbejde gratis. Af en skrivelse af 3. juli 2008 fra Odense Kommune, Børn- og Ungeforvaltningen, til Fyns Politi, fremgår det, at kommunen bl.a. har iværksat arbejdspraktik for T1, hvilket han misligholdt ved manglende fremmøde og blev udmeldt af. Kommunen opgav i 2008 at iværksætte hjælpeforanstaltninger for T1 på grund af hans og hans mors manglende medvirken hertil. Vedrørende T2 T2 er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens 191 og forsøg herpå i fire forhold med hensyn til overdragelse af ikke under 120 g heroin i et fængsel (forhold 3 a), salg af ikke under 20 g heroin (forhold 9) og forsøg på levering samt levering af ikke under 100 g kokain med henblik på videresalg (forhold 26 a og 26 b). Herudover er han dømt for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer med hensyn til knap 1,5 kg hash og 18 g skunk med henblik på videresalg (forhold 31) samt for i seks tilfælde at have været i besiddelse af stoffer til eget brug (forhold 8, 13, 15, 18, 23 og 28). T2 er også dømt for overtrædelse af straffelovens 124, stk. 1 og stk. 4, til dels forsøg, ved i to tilfælde at være flygtet fra et fængsel (forhold 10 og 12) og for i et fængsel at have besiddet en mobiltelefon og simkort (forhold 17 og 19). Endelig er han dømt for overtrædelse af vå-
- 3 - benlovgivningen (forhold 29, 38 og 44) og færdselsloven i 8 tilfælde (forhold 1, 2, 21, 23, 30, 32, 33 og 37). Af skrivelser af 2. juli 2008 og 9. august 2011 fra Odense Kommune til Fyns Politi fremgår det, at kommunen har forsøgt hjælpeforanstaltninger for T2. Der var endvidere iværksat et forløb med alternativ afsoning, som blev afbrudt af T2 ved rømning. Kommunens bistand blev afsluttet i august 2008, da T2 gav udtryk for, at han ikke ønskede kontakt med kommunen. Af supplement af 10. december 2008 til 808-undersøgelse fremgår det, at T2 blev bortvist fra skolen i 9. klasse på grund af manglende fremmøde. I august 2007 begyndte han på ungdomsskole og var herunder i praktik som elektriker, hvilket ophørte på grund af afsoning. Om sin økonomi har han udtalt, at han ikke har nogen. Han modtager ikke penge nogen steder fra, men ernærer sig ved kriminalitet. T2 har oplyst, at han har en kæreste, som er blevet gravid under hans afsoning, således at parret nu venter et barn. Endvidere har han oplyst, at hans farmor i Bosnien er afgået ved døden. Vedrørende T3 T3 er i denne sag fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens 191 og forsøg herpå i fem forhold med hensyn til overdragelse af 59,5 kg hash med henblik på videresalg (forhold 53 a), levering af 23 kg hash til videresalg (forhold 56), overdragelse af ikke under 15 kg hash med henblik på videresalg (forhold 58), indgåelse af en aftale om at få leveret ikke under 200 g kokain, hvilket mislykkedes (forhold 60), samt planlægning af indsmugling af større mængder hash fra Holland, hvilket mislykkedes (forhold 61). Han er også dømt for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer ved at have besiddet og overdraget ikke under 10,6 kg hash, hvilket mislykkedes med hensyn til 6 kg hash (forhold 59), samt for at have besiddet 1,632 kg hash med henblik på videresalg (forhold 10). Herudover er T3 dømt for ulovlig tvang efter straffelovens 260 (forhold 54 og 57 a), for afpresning efter straffelovens 281, nr. 1 (forhold 57), samt for tyveri (forhold 64), for hæleri i seks forhold (forhold 66, 67, 68, 69, 70 og 71), for overtrædelse af våbenlovgivningen (for-
- 4 - hold 65) samt for overtrædelse af straffelovens 124, stk. 1, ved som arrestant at være flygtet (forhold 74). Der er hos T3 konfiskeret bl.a. 404.500 kr., der under en ransagning i forbindelse med hans anholdelse blev fundet i hans hjem bag en radiator på et toilet bundtet i fire poser. Beløbet er konfiskeret, da han er fundet skyldig i narkotikakriminalitet, der har givet et betydeligt udbytte, og da han og hans ægtefælle, der begge lever af førtidspension, ikke har sandsynliggjort, at pengene er erhvervet på lovlig måde. Der er til brug for Højesterets behandling af sagen foretaget en yderligere afhøring af T3 om de forhold, der er nævnt i udlændingelovens 26, stk. 1. T3 har herunder forklaret, at han har opholdt sig i Libanon i sommeren 2009 i 30 dage. Han har endvidere oplyst, at han ikke har kontakt til andre i Libanon end sin mor og en søster. I Syrien har han en søster, som bor sammen med sin mand og deres fem børn i en flygtningelejr i Damaskus. Han har opholdt sig i Syrien i sommeren 2007 i 20-22 dage, i sommeren 2008 i ca. 14 dage og i december 2008 i 16 dage. Hans ægtefælle har 2-3 gange forud for 2009 været i Syrien med alle deres børn for at besøge hans søster. Det var som regel i sommerferien, ægtefællen tog af sted i 15-20 dage. Siden han blev fængslet i september 2009, har hans ægtefælle i sommeren 2010 i 1 ½ måned og i sommeren 2011 i 2 måneder været i Syrien med børnene. I foråret 2011 var ægtefællen alene i Syrien i 7-10 dage, da hans søster var syg. I sommeren 2009 var han i gang med at købe en lejlighed i Damaskus i Syrien på grund af hans kones og børns rejser til Syrien. Der blev også talt om køb af et butikslokale, der var til salg i samme ejendom. Han har to gange via Western Union overført penge til sin søster i Syrien i relation til køb af lejligheden. På grund af hans anholdelse i september 2009 blev købet af lejligheden ikke til noget. Der er endvidere foretaget en afhøring af T3s ægtefælle, A. Hun har forklaret bl.a., at hun ikke vil kunne rejse med sin mand, hvis han bliver udvist til Libanon eller Syrien. Hverken hun eller børnene kunne holde ud at skulle bo i Libanon eller Syrien, og børnene vil ikke kunne undvære Danmark.
- 5 - Det fremgår af udtalelser fra Odense Kommune, Børn- og Ungeforvaltningen, samt fra børnenes skoler og institutioner, at flere af de otte børn har betydelige problemer, herunder af mental og faglig karakter. Bl.a. går fire af børnene i specialklasser i skolen, og flere af børnene har behov for særlig støtte og overvågning under deres ophold i skole og institutioner. Der er iværksat massive offentlige støtteforanstaltninger i både hjem, skoler og institutioner, bl.a. som følge af et stort behov for indlæring af sociale normer. Endvidere overvejes for nogle af sønnerne anbringelse uden for hjemmet. Der er fremlagt en politirapport af 9. august 2011 om politiets undersøgelse af opkald til og fra T3s telefonnumre. Rapporten er baseret på aflytningsmateriale fra sagen. Det fremgår heraf, at der for perioden fra den 21. april 2009 til den 10. september 2009 har været 967 opkald til og fra telefonnumre i udlandet. Der er 80 udenlandske telefonnumre, heraf 38 numre i Libanon og 9 i Syrien. Til numre i Libanon er der i alt 433 til/fra kald og til numre i Syrien er der i alt 306 til/fra kald. T3 har hertil forklaret, at hovedparten af opkaldene til og fra Libanon var til personer fra Danmark, der var på ferie der, og som under opholdet anskaffede libanesiske taletidskort, fordi dette var billigere. De ni forskellige telefonnumre i Syrien var til hans søster, hendes mand og hendes børn. T3s ægtefælle har forklaret, at hun ofte talte med sin mands søster i Syrien. Det kunne godt være dagligt og i nogle perioder på ugebasis. Hun talte også med sin moster og anden familie i Libanon. Hun har en del familie i Libanon, hvor hendes mor er født. Hun havde dog svært ved at forstå, at der var 38 forskellige numre til Libanon. Det fremgår af en politirapport af 18. august 2011, at der i perioden fra den 18. januar 2006 til den 15. juni 2011 har været adskillige pengeoverførsler fra T3, hans hustru og deres børn til Syrien og Libanon. 16 af disse pengeoverførsler, til et samlet beløb på 71.471,32 kr., er foretaget af T3 i eget navn. Hans hustru er fortsat med pengeoverførsler efter, at T3 blev varetægtsfængslet den 10. september 2009. Der er bl.a. tale om overførsel af penge til T3s søster i Syrien og til hans søstre i Libanon.
- 6 - Højesterets begrundelse og resultat Vedrørende udvisning generelt De tre tiltalte er idømt frihedsstraf for overtrædelse af straffelovens 191 om narkotikakriminalitet. Der er herefter hjemmel i udlændingelovens 22, nr. 4, til at træffe bestemmelse om udvisning, medmindre de i 26, stk. 1, nævnte hensyn taler afgørende herimod, jf. 26, stk. 2. Om udvisning skal ske, beror herefter på en proportionalitetsbedømmelse. Det fremgår af Menneskerettighedsdomstolens dom af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig, application no. 1638/03, præmis 68, at der ved proportionalitetsafvejningen i medfør af menneskerettighedskonventionens artikel 8 tages udgangspunkt i følgende kriterier: - Den begåede kriminalitets art og grovhed - varigheden af den udvistes ophold i bopælslandet - tiden efter den begåede kriminalitet og den pågældendes adfærd i denne periode - de berørte personers statsborgerskab - den udvistes familiesituation, herunder ægteskabets varighed og andre faktorer der viser familielivets effektivitet - hvorvidt ægtefællen havde kendskab til kriminaliteten, da forholdet blev etableret - hvorvidt der er børn i ægteskabet og i så fald deres alder - alvorligheden af de problemer den medfølgende ægtefælle i givet fald vil blive udsat for i den udvistes oprindelsesland - børnenes bedste interesser og velbefindende, herunder navnlig alvorligheden af de vanskeligheder, som den udvistes børn med sandsynlighed vil møde i det land, som den udviste udvises til, og - fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værtslandet og med modtagerlandet. Det følger endvidere af dommens præmis 71, at de relevante kriterier i sager om en ung person, som endnu ikke selv har stiftet sin egen familie, er følgende:
- 7 - - Den begåede kriminalitets art og grovhed - varigheden af den udvistes ophold i bopælslandet - tiden efter den begåede kriminalitet og den pågældendes adfærd i denne periode - fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værtslandet og med modtagerlandet. Ifølge dommens præmis 72 73 kan den pågældendes alder spille en rolle i anvendelsen af de nævnte kriterier. F.eks. må det tages i betragtning ved vurderingen af kriminaliteten, om den er begået af den pågældende som ung eller voksen. I relation til længden af personens ophold i værtslandet og fastheden af båndene til værtslandet gør det en klar forskel, om personen allerede kom til værtslandet i sin barndom eller blev født i værtslandet, eller om den pågældende først kom til værtslandet som voksen. Hensyn skal tages til den specielle situation, hvor den pågældende har opholdt sig det meste af barndommen eller hele barndommen i værtslandet og er opvokset og har modtaget sin uddannelse der, jf. præmis 74. Af dommens præmis 75 fremgår det, at der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om fastboende udlændinge, der er født i landet eller indrejst som børn og har tilbragt det meste af deres barndom og ungdom i landet. Vedrørende T1 T1 er statsborger i Armenien og indrejste i Danmark som 8-årig i 1999. T1 er i denne sag idømt fængsel i 4 år og 6 måneder for bl.a. videresalg af heroin og kokain i betydeligt omfang. Forholdene er begået i perioden september 2008 til maj 2009, og T1 havde en central rolle i forbindelse med kriminaliteten, herunder som leverandør. T1 er tidligere straffet ved en dom af 26. august 2009 bl.a. for besiddelse af falske pengesedler med fængsel i 6 måneder. T1s tilknytning til Danmark er, at han har boet her i landet, siden han var 8 år, at hans mor og søster ligeledes bor her, og at han har gået i dansk skole, indtil han blev bortvist i 9. klasse. Han er ikke i gang med en uddannelse, han har heller ikke fået arbejde, og Odense Kommune opgav i 2008 at iværksætte hjælpeforanstaltninger på grund af hans og moderens manglende medvirken hertil.
- 8 - Under hensyn til at T1 har haft en betydelig del af sin opvækst her og også den væsentligste del af sin skolegang, må der stilles strenge krav afhængig af tilknytningen til det oprindelige hjemland Armenien til den kriminalitet, der kan føre til udvisning. T1 har oplyst, at han taler armensk, men ikke er god til det. Han har også oplyst, at han ikke har forbindelse med slægtninge i Armenien, herunder heller ikke sin far, ligesom han ikke har været i Armenien, siden han indrejste i Danmark. T1 har således en begrænset tilknytning til Armenien. Selv om den begåede kriminalitet må anses for alvorlig, tiltræder Højesteret på denne baggrund, at de forhold, der er nævnt i udlændingelovens 26, stk. 1, taler afgørende mod udvisning, jf. 26, stk. 2. Under hensyn til kriminalitetens alvor finder Højesteret dog, at T1 bør advares ved en betinget udvisning mod at begå yderligere kriminalitet. Højesteret tiltræder derfor, at han udvises betinget, jf. udlændingelovens 24 b. Prøvetiden udløber 2 år efter afsoningen af den fastsatte straf på fængsel i 4 år og 6 måneder. Vedrørende T2 T2 er statsborger i Bosnien og indrejste til Danmark som 3-årig i 1993. T2 er i denne sag idømt fængsel i 3 år og 6 måneder for bl.a. videresalg af heroin og kokain. Forholdene er begået i perioden fra marts til maj 2009, og T2 havde en central rolle i forbindelse med kriminaliteten, herunder som leverandør. T2 er tidligere straffet senest ved en dom af 10. juli 2008 med en fællesstraf på fængsel i 5 måneder bl.a. for vold. T2s tilknytning til Danmark er, at han har boet her i landet, siden han var 3 år, at hans forældre og en lillebror ligeledes bor her, og at han har gået i dansk skole, indtil han blev bortvist i 9. klasse. Han er ikke i gang med en uddannelse, han har heller ikke fået arbejde, og Odense
- 9 - Kommune har opgivet at iværksætte hjælpeforanstaltninger, da han ikke har ønsket kontakt med kommunen. Under hensyn til at T2 har haft sin opvækst og sin skolegang her i landet, må der stilles meget strenge krav afhængig af tilknytningen til det oprindelige hjemland Bosnien til den kriminalitet, der kan føre til udvisning. T2 har oplyst, at han taler bosnisk, men at han ikke har forbindelse til slægtninge i Bosnien, ligesom han ikke har været i Bosnien, siden han indrejste i Danmark. T2 har således en begrænset tilknytning til Bosnien. Selv om den begåede kriminalitet må anses for alvorlig, tiltræder Højesteret på denne baggrund, at de forhold, der er nævnt i udlændingelovens 26, stk. 1, taler afgørende mod udvisning, jf. 26, stk. 2. Under hensyn til kriminalitetens alvor og herunder hans tidligere straffe finder Højesteret dog, at T2 ved en betinget udvisning bør advares mod at begå yderligere kriminalitet. Højesteret finder derfor, at han skal udvises betinget, jf. udlændingelovens 24 b. Prøvetiden udløber 2 år efter afsoningen af den fastsatte straf på fængsel i 3 år og 6 måneder. Vedrørende T3 T3 er statsløs palæstinenser og indrejste i Danmark som 23-årig i 1993. T3 er i denne sag idømt fængsel i 6 år bl.a. for omfattende og organiseret videresalg af betydelige mængder hash, for forsøg på at modtage en mindre mængde kokain samt for forsøg på indsmugling af hash. Handlen med narkotika er foregået gennem mere end 2 ½ år, og T3 har haft en ledende og central rolle. Han har tillige begået afpresning og ulovlig tvang ved vold og trusler om vold for at fastholde en person som sælger af narkotika og mod aftagere, der ikke kunne betale for narkotika. Han var bandemedlem og han har selv forklaret, at han var blandt de fem øverste i Black Ghost i Odense. Han er også dømt for afpresning ved at have opkrævet beskyttelsespenge til Black Ghost.
- 10 - T3 er tidligere straffet flere gange for overtrædelse af straffelovens 119, stk. 1, vold mod tjenestemand i funktion, senest med fængsel i 3 måneder. T3 har opholdt sig i Danmark siden 1993, men han er dårligt integreret i det danske samfund og har begrænsede danskkundskaber. Han har ikke tilknytning her til landet i form af arbejde eller uddannelse. Han har siden 2004 modtaget førtidspension. T3s ægtefælle er dansk statsborger. Ægtefællen er født som libanesisk statsborger og har boet kortvarigt i Libanon, før hun som 9-årig kom til Danmark. Parrets otte børn, der i dag er i alderen 5-16 år, er ligeledes danske statsborgere. De er født og opvokset her i landet og går i skole og institutioner her. T3 og resten af familien taler arabisk. T3 har stadig tilknytning til Libanon, hvor han har boet, indtil han som 23-årig rejste til Danmark, idet hans mor og to søstre bor der. Han var endvidere i sommeren 2009 på en rejse til Libanon. Han har også tilknytning til Syrien, hvor en søster og hendes familie bor, og hvor han har opholdt sig bl.a. på rejser i 2007 i ca. 3 uger, i 2008 i ca. 4 uger samt i 2009. T3 var forud for sin anholdelse i færd med at købe en lejlighed i Syrien, som familien kunne benytte under ophold der. T3s ægtefælle har familie i Libanon. Ægtefællen har endvidere løbende kontakt til T3s søster og hendes familie i Syrien, hvor hun og børnene har været på adskillige ferieophold, bl.a. i 2008, 2009 samt 1 ½ måned i 2010 og 2 måneder i 2011. Det er oplyst, at T3s ægtefælle bl.a. har 18 søskende her i landet. Hun har oplyst, at hun ikke vil rejse med tiltalte, hvis han bliver udvist til Libanon eller Syrien, og at børnene heller ikke vil undvære Danmark. Seks dommere Børge Dahl, Asbjørn Jensen, Poul Søgaard, Marianne Højgaard Pedersen, Jens Peter Christensen og Hanne Schmidt udtaler herefter: T3 har haft en central og ledende rolle i udøvelsen af vedvarende, organiseret og grov narkotikakriminalitet. Vi finder derfor uanset hensynet til hans ægtefælle og børn her i landet, at han skal udvises med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens 32, stk. 2, nr. 5.
- 11 - Dommer Jytte Scharling udtaler: Som anført af flertallet har T3 gjort sig skyldig i narkotikakriminalitet af betydelig grovhed. Jeg finder imidlertid, at hensynene til hans otte mindreårige børn taler afgørende mod udvisning, jf. udlændingelovens 26, stk. 2. Under hensyn til kriminalitetens alvor finder jeg, at T3 bør advares ved en betinget udvisning mod at begå yderligere kriminalitet, og at han derfor skal udvises betinget, jf. udlændingelovens 24 b. Jeg stemmer derfor for at stadfæste landsrettens dom. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Konklusion Landsrettens dom ændres, således at T2 udvises betinget med en prøvetid, der udløber 2 år efter afsoningen af den idømte straf, og således at T3 udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig. I øvrigt stadfæstes dommen i det omfang, den er anket. De tiltalte har fortsat været fængslet under anken. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes med følgende ændringer: T2 udvises af Danmark betinget på vilkår, at han i en prøvetid, der udløber 2 år efter løsladelse, ikke begår strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter udlændingelovens 22-24. T3 udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Sagens omkostninger for Højesteret vedrørende T1 betales af statskassen.
- 12 - T2 og T3 skal solidarisk betale sagens omkostninger vedrørende dem for Højesteret, dog skal de hver især betale salæret til deres forsvarer.