Idræt B Undervisningsvejledning

Idræt B Undervisningsvejledning 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget giver indsigt i den fysiske aktivitets betydning for sundheden i bredeste forstand. Idrætslige færdigheder, bevægelsesglæde og erfaring giver viden om kroppen og dens bevægelsesmuligheder. Gennem alsidighed og fordybelse og ved inddragelse af teori skaber faget forståelse for idrættens kulturelle værdier, hvor Grønland indtager en speciel plads med fokus på grønlandske kropskulturelle traditioner og idrætslige aktiviteter i naturen. Idræt på B-niveau er, som idræt på C-niveau, et fag der tager udgangspunkt i praksis. Om det er fodbold, dans, inuitlege eller en hvilken som helst anden idrætsaktivitet, der tages udgangspunkt i, så vil udgangspunktet for faget altid være kroppen i bevægelse. På B-niveau kan man betragte kroppen i bevægelse ud fra en lang række forskellige synsvinkler fx fra en biologisk, fysisk, sociologisk, psykologisk eller historisk synsvinkel. Dermed spænder idræt over flere forskellige fakulteter, og i faget inddrages - og opnås viden gennem - naturvidenskabens, humanioras og samfundsvidenskabens metoder. Faget Idræt er karakteriseret ved at kombinere krav om alsidighed og fordybelse samt ved kobling af teori og praktik og introducerer eleverne for et bredt sundhedsbegreb inspireret af WHO, hvor sundhed defineres i fysisk, psykisk og social henseende. Elevernes bevidsthed skal øges omkring vigtigheden af en fysisk aktiv livsstil, - de skal møde en sammenhæng mellem alsidige idrætsdiscipliner og aktiviteter, fysisk træning og teoretisk viden, - de skal både lære at gribe og begribe! Det særlige fokus på Grønland og grønlandske kropskulturelle traditioner betyder, at undervisningen bør tage udgangspunkt i elevernes erfaringsverden. Samtidig skal idrætsundervisningen medvirke til at styrke elevernes kulturelle baggrund gennem erfaringer med grønlandske kropskulturelle traditioner som fx inuit lege og danse, samt udendørsaktiviteter i naturen. 2. Fagets formål

Viden og færdigheder Eleverne skal have en grundlæggende viden om idrættens discipliner samt om basale idrætsfaglige begreber om træning, livsstil og idrætsvaner, herunder viden om centralt arbejdsfysiologisk og funktionelt anatomisk stof. Herudover skal eleverne have alsidige og grundlæggende idrætslige færdigheder. Lærings- og arbejdskompetencer Eleverne skal kunne kombinere teori og praksis i relation til træning, sundhed og idrætslige aktiviteter, de skal kunne opstille realistiske og individuelle målsætninger for fysisk formåen, og de skal kunne arbejde målrettet for at indfri egne mål. I tilknytning hertil skal eleverne kunne analysere og evaluere egen indsats i forbindelse med træningen. Endvidere skal eleverne kunne orientere sig om mulighederne for fortsat idrætslig udfoldelse uden for idrætsundervisningen. Personlige og sociale kompetencer Eleverne skal kunne indgå konstruktivt i forskellige typer af samarbejdsrelationer og have baggrund for at opleve glæde ved at bevæge sig og motivere andre til en fysisk aktiv livsstil. Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Kulturelle og samfundsmæssige kompetencer Eleverne skal kunne reflektere over idrættens kulturelle betydning og værdi både i nutid og historisk sammenhæng, herunder ikke mindst igennem kendskabet til de traditionelle grønlandske idrætslige udfoldelser. Fagets mål kan deles op i en del, der tager udgangspunkt i færdigheder og viden og en del, del, hvor denne viden omsættes og bruges i praksis i de beskrevne lærings- og arbejdskompetence, personlige og sociale, samt kulturelle og samfundsmæssige kompetencemål. Færdighedsdelen henviser til, at eleverne gennem undervisningens skal tilegne sig specifikke færdigheder både inden for forskellige idrætsdiscipliner, men også, at de gennem undervisningen skal forøge deres kropsbevidsthed. Videndelens mål er, at eleverne tilegner sig viden om den fysiske aktivitets sundhedsmæssige betydning. Med formuleringen i bredeste forstand henvises til, WHO s sundhedsdefinition.

Undervisningen bør arbejde med, at styrke elevernes lærings- og arbejdskompetencer ved, at arbejde med at sætte konkrete og realistiske mål - og derefter søge at indfri disse. Det kan at sætte konkrete mål i det enkelte forløb som, at opnå et bestemt kondital eller at løbe en bestemt distance i en Coopertest i et løbeforløb, eller at danse alle fem ture i Les Lanciers fejlfrit, men det kan også være, at blive håndboldtræner i den lokale klub, eller måske at komme med til Grønlandsmesterskaberne i badminton. I undervisningen skal styrke elevernes personlige og sociale kompetencer gennem forskellige arbejdsopgaver. De skal være i stand til at skelne mellem, beskrive og tilpasse sig forskellige samarbejdsrelationer (fx i basketball og pardans). Kravet er at de går konstruktivt og engageret ind i opgaverne og tilpasser sin adfærd til den pågældende samarbejdsrelation. Der kan fokuseres på samarbejdet ved brugen af elevstyrede taktiske time-outs i boldspil, organisering af friluftstur, organisering af idrætsdag, udvikling af eget boldspil i grupper som afslutning på et boldbasisforløb, men også udarbejdelse af opvarmningsprogram i grupper. Det er vigtigt at eleverne gennem undervisningen lærer at reflekterer over idrættens kropskulturelle betydning. De skal være i stand til, at kæde idrætsaktiviteter som fx inuitlege sammen med den historiske kontekst de er opstået i. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal: a) beherske alsidige og grundlæggende idrætslige færdigheder samt enkelte idrætter på et højere niveau, At "beherske alsidige og færdigheder betyder, at eleverne via undervisningen skal tilegne sig basale og grundlæggende tekniske, taktiske, fysiske færdigheder indenfor de forskellige færdighedsområder, som f.eks. at løbe, springe, kaste, rotere, gribe og balancere, samt at enkelte idrætter skal beherskes på et højere niveau.

b) besidde færdigheder inden for udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser færdighedsområderne 1) boldspil, 2) musik, lyd og bevægelse og 3) klassiske og nye idrætter, De enkelte færdighedsområder defineres således: 1) Boldspil omfatter såvel traditionelle som nye boldspil (fx basketball, volleyball, fodbold, floorball, ultimate, samt alle former for boldbasis). 2) Musik, lyd og bevægelse omfatter arbejdet med frie bevægelser (fx ekspressive bevægelse, kreative bevægelsesformer og improvisation) og med koreograferede bevægelser (fx klassisk dans, aerobic og rytmisk gymnastik) grønlandsk polka og trommedans. 3) Klassiske og nye idrætter omfatter atletik, langrend, redskabsgymnastik, svømning, orienteringsløb, inuit lege, parkour, kampsport, redskabsgymnastik, akrobatik og slagboldspil som badminton, tennis, bordtennis og squash. Listerne er ikke fuldstændige, men det fremgår, at boldspil indeholder holdboldspil, mens individuelle spil som tennis, squash, badminton findes i kategorien klassiske og nye idrætter. c) have fortrolighed med centrale begreber inden for idrættens discipliner og træning, At opnå fortrolighed vil sige, at eleverne behersker et begrebsapparat indenfor de tre færdighedsområder (1-3), samt indenfor de forskellige fakulteter naturvidenskab/sundhedsvidenskab, humaniora/samfundsvidenskab. De centrale begreber er mange, men kan fx være: - spilbarhed, bredde/dybde og principper for forsvar og angreb indenfor boldspil. - forholdet mellem inaktivitet og livsstilssygdomme som fx type-2 diabetes og knogleskørhed. - bevægelsesanalyser i forbindelse med grundtræning. - aerob og anaerobt arbejde inden for arbejdsfysiologi.

- principperne for superkompensation indenfor træningslære. d) kende grønlandske idræts- og kropskulturelle traditioner, Idrættens rolle som kulturbærer og nationalt samlingspunkt er åbenlys i Grønland. Det er vigtigt, at undervisningen har fokus på dette. Det kan fx være i et forløb om idrættens historie i Grønland at diskutere funktionen af idræt og sport i et det traditionelle- og det senmoderne samfund. Fx fungerede de fysik krævende inuitlege som vinterforberedelse til den kommende fangst. At kajakken nyder global succes er også vigtig at huske på derfor kan praktisk kendskab og viden om kajakkens historie indgå som en del af undervisningen. I forbindelse med arbejdet med opvarmningsprogrammer kan man give eleverne en forståelse af, at øvelserne har en historie: Den svenske gymnastik som Ling introducerede til Danmark (og som Danmark introducerede til Grønland) ses ofte som en del af opvarmningsøvelser. e) have viden om og kunne redegøre for den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden, herunder kunne orientere sig om muligheder for at dyrke idræt i fritiden, Der henvises til, at eleverne skal tilegne sig viden om fysisk aktivitets betydning for sundhed, herunder en grundlæggende forståelse af hvad der sker med kroppen under og efter arbejde og en viden om hvilke positive effekter et fysisk aktivt liv har for både krop og sind. f) kunne udføre og have indsigt i enkle fysiologiske tests, Eleverne skal gennem undervisningen præsenteres for forskellige fysiologiske tests. Det kan være i forbindelse med et løbeforløb, elle før et grundtræningsforløbet. På den måde kan de få en fornemmelse af fremskridt. Det kan være yo-yo test (bip test), Coopertest, step-test, men det kan også være springtest eller andre af idrætsfysiologiens tests.

g) kende til grundlæggende principper for træning samt basale idrætsfaglige begreber om træning, livsstil og idrætsvaner, Der henvises til, at eleverne skal tilegne sig en grundlæggende viden om træningslære ud fra et natur- og sundhedsvidenskabeligt perspektiv. Dvs. at de har en forståelse for grundtræningens forskellige elementer og betydningen af en sund og aktiv livsstil. Det er et vigtigt, at eleverne får en forståelse af sammenhægen mellem inaktiv livsstil og de alvorlige livsstilsygdomme. Men også at en fysisk aktiv livsstil og sunde spisevaner kan give mere overskud i hverdagen og dermed en højere livskvalitet. De ugentlige idrætstimer vil i den sammenhæng ikke tilstrækkelige og eleverne bør gennem idrætsundervisningen blive bekendt med de muligheder for at dyrke idræt, der findes i byen. h) have grundlæggende viden om centralt arbejdsfysiologisk og funktionelt anatomisk stof, Som resultat af undervisningen på idræt B skal eleverne beherske et begrebsapparat og have en grundlæggende viden inden for human fysiologi, funktionel anatomi og træningslære. Dvs. at eleverne skal og kende til bevægeapparatets funktion og på den baggrund kunne lave bevægelsesanalyser. Eleverne skal have en grundlæggende forståelse af den menneskelige fysiologi og hvad der sker med kroppen under arbejde. Derudover skal eleverne kende til forskellige former for grundtræning som fx kredsløbs-, styrke-, bevægelighedstræning. i) kunne analysere og vurdere fysisk aktivitet i et trænings- og sundhedsmæssigt perspektiv, Når eleverne afslutter idræt B skal de ud fra en grundlæggende træningsfysiologisk forståelse kunne beskrive, analysere, planlægge og begrunde opvarmning og grundtræning, træningsformer i relation til kondition/udholdenhed, muskelstyrke/udholdenhed og bevægelighed, samt effekten af fysisk aktivitet i relation til sundhed generelt.

j) have en grundlæggende viden om udvalgte områder inden for den humanistiske og samfundsvidenskabelige idrætsteori med hovedvægt på grønlandske og danske forhold inden for idrætshistorie og idrætssociologi, Ovenstående punkter tager begge udgangspunkt i det humanistisk/samfundsvidenskabelige område. Når eleverne afslutter idræt B skal de have en viden om idrætten og sportens historiske og sociologiske fremtrædelsesformer og funktioner. Hovedvægten lægges på grønlandske og danske forhold, men afhængigt af et temas karakter, kan udenlandske forhold inddrages (i et tema om f.eks. den olympiske idé kan såvel de antikke, som de moderne olympiske lege belyses, og fx forhold omkring IOC inddrages og et tema om sportens oprindelse og udvikling må forholde sig til industrialisering og globalisering). En viden om idrættens organisering og rolle i det grønlandske samfund giver elever et redskab til at orientere sig om mulighederne for at dyrke idræt, lige som de skal bevidstgøres om, hvilke individuelle og sociale kompetencer, der kan erhverves såvel gennem faget som gennem en fysisk aktiv livsstil. k) kunne analysere og reflektere over idrættens kulturelle værdier, Indenfor det humanistisk/samfundsvidenskabelige område skal undervisningen stræbe mod at elevernes gøres i stand til at forholde sig til idrættens samfundsmæssige og kulturelle værdier. Det er således hensigten, at omdrejningspunktet for undervisningen både anskuer idrætten som et formål i sig selv, hvor kroppen udfordrer, oplever og lærer, men også at idrættens værdier og betragtes overordnet og viden om idrættens kulturelle værdier og betydning. l) kende til roller og etik i idræt, Der findes klare roller og rollefordelinger inden for idrætten. Undervisningen skal medvirke til, at tydeliggøre disse. Her kan der tages udgangspunkt i konkrete situationer, de skabes ved at lave og

fordele forskellige roller i fx boldspil. I forbindelse med store idrætsbegivenheder som VM, OL, EM, DM eller GM kan etik og moral i idrættens verden diskuteres. - Er det i orden at dope sig for at få bedre resultater og evt. et stipendium til et godt idrætsgymnasium eller universitet? Men diskussionen kan også tages op i forbindelse med et styrketræningsforløb, hvor det vil være relevant at diskutere brugen af kosttilskud og doping, der er meget udbredt, såvel i Grønland som i Danmark. m) kunne tilrettelægge og udføre arbejdsfysiologiske test samt målrettede grundtrænings- og opvarmningsprogrammer, n) kunne udfærdige, gennemføre og evaluere eget fysisk træningsprogram og o) kunne forbedre egen træningstilstand gennem selvudarbejdet fysisk træningsforløb. Fælles for ovenstående (m-n-o) er, at eleverne inden for det natur- og sundhedsvidenskabelige område skal kunne bruge deres viden om anatomi og arbejdsfysiologi til at planlægge, begrunde, gennemføre og evalurer opvarmning og grundtræning og træningsformer i relation til kondition/udholdenhed, muskelstyrke/-udholdenhed og bevægelighed, når de afslutter idræt B. Undervisningen bør derfor tage udgangspunkt i at eleverne i perioder arbejder i grupper eller individuelt med at udforme og udforme forskellige opvarmnings- og grundtræningsprogrammer. Målet er at de på egen krop oplever den forskel, et træningsforløb kan medfører. Da forbedringen af elevernes træningstilstand indgår som et fagligt mål, vil test af den aktuelle parameter før og efter danne en naturlig ramme for forløbet. Samtidig vil en individuel træningslogbog, der dels beskriver træningsmængde o.l., dels fortæller om oplevelsen af træningsprogrammet, være en hensigtsmæssig og fremadorienteret hjælp for både elev og underviser. 3.2 Kernestof Kernestoffet er:

a) aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet, Undervisningen på B-niveau har som et mål, at eleverne opnår god fysisk kapacitet. Der bør derfor, så vidt det er muligt, indgå sekvenser, hvor eleverne får pulsen op og sved på panden, i den praktiske del af undervisningen. Da det er begrænset, hvor stor effekt to ugentlige idrætsmodul har vil det være oplagt at gøre eleverne opmærksomme på, at ved at øve sig ved siden undervisningen kan i højere grad opfylde denne del af de faglige mål. Derfor vil det være naturligt som en del af et grundtræningsforløb, at give lektier for i form af en eller flere ugentlige træningspas mellem de skemalagte idrætsmoduler. Det vil samtidig være oplagt at kombinere undervisningen i arbejdsfysiologi med forskellige test, hvor elevernes fysiske kapacitet undersøges. I den forbindelse kan det virke som en motiverende faktor for nogle elever, at fysisk kapacitet og forbedringen har indflydelse på karaktergivningen. b) alsidige idrætsdiscipliner og -aktiviteter, der tilgodeser kropsbeherskelse og boldbeherskelse. Alsidighedskravet er ufravigeligt og det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde en årsplan for det enkelte hold således at underviseren kan sikre sig, at de overordnede mål bliver opfyldt. Alsidighedskravet tager udgangspunkt i kravet om alsidig bevægelse og tilegnelsen af basale færdigheder indenfor de forskellige færdighedsområder, samt enkelte discipliner på et højere niveau. c) grundlæggende principper for træning og tests, I forbindelse med udarbejdelsen af opvarmnings- og grundtræningsprogrammer skal eleverne via teori og forskellige tests opnå en generel forståelse af hvordan man tester og hvorfor. d) basale natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige begreber om træning, livsstil og idrætsvaner,

Med formuleringen 'basale naturvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige' henvises til de forskellige metoder de forskellige fakulteter bruger. I forbindelse med test kan den naturvidenskabelige metode diskuteres, mens den humanistisk og samfundsvidenskabelige del af faget kan komme i brug gennem kvantitative eller kvalitative undersøgelser af idrætsvaner blandt gymnasieelever, i den forbindelse kan diskussioner af de sundhedsmæssige aspekter af sund livsstil og de samfundsmæssige konsekvenser af mangel på samme inddrages. e) idrætsdiscipliner og -aktiviteter samt træning, der tilgodeser fordybelse under inddragelse af fagets teoriområder, Idræt på B-niveau er karakteriseret ved at kombinere krav om alsidighed og fordybelse samt ved kobling af teori og praktik. Undervisningen bør derfor tilgodese relevante punktnedslag inden for de idrætsvidenskabelige hovedområder, afhængigt af hvilke discipliner og fokuspunkter, der vælges. Det er således hensigten, at omdrejningspunktet for undervisningen både anskuer idrætten som et formål i sig selv, hvor kroppen udfordrer, oplever og lærer, og bruger idrætten som middel til at fremme indsigt og viden om betydningen af en fysisk aktiv krop for sundheden i bredeste forstand, fysisk, psykisk og socialt. Teoriforståelse inddrager dels en historisk og en sociologisk vinkel dels en natur- og sundhedsvidenskabelig vinkel, der i kombination med træning i praksis og teori, bevidstgøre den enkelte elev om hans/hendes idrætsprofil og potentialer i forhold til en aktiv livsstil. f) grønlandske kropskulturelle traditioner og idrætslige aktiviteter i naturen, De idræts- og kropskulturelle traditioner går langt tilbage. Trommedans, kajak, inuitlege og grønlandsk polka (Kalattuut) kan nævnes, men eleverne bør også kende til grønlandsk fodbold og håndbold. Det er vigtigt, at aktiviteterne kædes med den historiske kontekst de er opstået i. På den måde kan de praktiske aktiviteter få den teoretiske toning, som lærerplanen tilstræber.

Det kan fx gøre ved at forklare, hvordan det var de hollandske hvalfangere, der i 1600 tallet (sandsynligvis) introducerede grønlænderne til den dans, der senere skulle blive til grønlandsk polka. I forbindelse med boldspilsforløb kan man introducere historien om grønlandsk fodbold. Billeder og skriftlige kilder dokumenterer, at der allerede på Hans Egedes tid blev spillet en slags håndbold og fodbold, der i dag kaldes grønlandsk fodbold. Spillet, der var en kombination af rugby og amerikansk fodbold (med meget få begrænsninger), var almindeligt udbredt. Derfra kan der trækkes tråde til sportens indtog i Grønland blandt andet med den moderne fodbold (med regler og en bane), der blev spillet første gang på markedspladsen midt i Nuuk. K1933 fra Qaqortoq var en af de første klubber i Grønland og med befolkningstilvæksten fik sporten gennembrud i 1960 erne og 1970 erne. Her fik man også bygget de først haller så den indendørs sport for alvor kunne slå igennem. I dag er Grønlands idræts og kropskultur global. Eliteidræt støttes af Elite Sport Grønland og udbuddet af idrætstilbud fortæller om det moderne Grønland, som en del af den globale landsby, med cubansk salsa, snowboard, taekwondo, zumba og cross fit. g) idrætter, der fokuserer på samarbejde og etik og fremmer selvværd og h) fagets relevante videnskabelige metoder og begreber. Eleverne bør gennem undervisningen blive bevidste om idrættens mulighed for, at fremme sociale kompetencer og dermed mulighed for at fremme selvværd. Fælles for de ovenstående (f-g) er, at den humanistisk og samfundsvidenskabelige dimension integreres i praksis. Det kan fx være i tematisk undervisning i boldspil og roller, men det kan også være forløb, der fokusere på idræt som redskab til empowerment som det fx ses i MATU projektet i Nuuk hvor omsorgssvigtede børn og unge gennem hård fysisk træning i retning af eliteidræt oplever at døren (matu betyder dør) ikke lukker sig for dem, men åbner sig til det omgivende samfund (se fx bogen Berliner mfl: At fare vild sammen).

Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde læringsmålene alene ved hjælp af kernestoffet. Ud over kernestoffet indgår det supplerende stof i samspil med de øvrige fag i fagrækken som perspektiverende til kernestoffet. Ad den vej udvides elevernes faglige horisont, og de bevidstgøres om fagets muligheder. I det supplerende stof skal der som i kernestoffet i videst muligt omfang perspektiveres til både grønlandske og internationale forhold. Særlige tematiske tilgange til idrætslige emner kan betyde inddragelse af særligt supplerende stof fra fagets videnskabsområder. Et emne om doping kan således vinkles rent biologisk/kemisk, politisk/etisk eller som et livsstilsfænomen og altså dermed inddrage forskellige typer supplerende stof, der folder netop den aktuelle problemstilling ud. Idrætsfysik & biomekanik lægger op til en naturvidenskabelig vinkling, der bl.a. giver eleverne et særligt analyseapparat til brug for fejlfinding og fejlretning. Ligeledes vil f.eks. teori omkring sport & medier/sportsjournalistik eller psykologi være relevant for en forståelse af idrættens kulturelle og menneskelige betydning i og uden for Grønland. 4. Undervisningens tilrettelæggelse 4.1 Didaktiske principper a) Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes faglige niveau og viden. At undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger og niveau betyder i praksis, at undervisningen skal tilrettelægges på baggrund af et indtryk af elevernes styrker og svagheder og derefter tilpasses niveauet i undervisningen. Læreren skal være bevidst om, at der kan være meget stor forskel på de erfaringer og kvaliteten af den idrætsundervisning eleverne møder op med. Det vil være hensigtsmæssigt, at faggruppen laver og præsenterer klasserne for et fælles regelsæt for fx for sent fremmøde, fravær, skader/sygdom. En forudsætning for at deltage i idrætsundervisningen er altid, at eleven er omklædt og fysisk aktiv. Begrebet omklædt indebærer, at elevens sko og påklædning dels skal være sikkerhedsmæssigt forsvarlig, dels skal give en bevægelsesfrihed, der sætter elevens i stand til at opfylde læreplanens mål. Det er vigtigt, at der

er konsensus i faggruppen om hvornår en elev er aktiv i idræt, hvilke aftaler der er omkring at skåne pga. småskavanker og at disse løbende registreres, således at manglende aktivitet henover en karaktertermin får den samme konsekvens for alle elever. b) Undervisningen tilrettelægges, så den i videst muligt omfang har karakter af en læringsdialog mellem lærer og elever. Undervisningen må aldrig blive envejskommunikation. Begrebet læringsdialog henviser til en undervisningsform, hvor lærer og elev indgår i en ligeværdig dialog, hvor eleven tages alvorligt, samtidig med, at elevens vante forestillinger udfordres. I den forbindelse er lærerens rolle som rollemodel vigtig. Igennem sin adfærd demonstrerer læreren, hvordan han eller hun ønsker eleverne skal agere som demokratisk tænkende menneske. En læringsdialog kan være en faglig samtale, hvor læreren gennem åbne spørgsmål lader eleven sætte ord på tanker og erfaringer. c) Undervisningen tilrettelægges, så der veksles mellem forskellige undervisningsformer. Variation i arbejdsformer er et ufravigeligt krav til god idrætsundervisning. Elever lærer ikke ens og kun en afvekslende organisering af undervisning gør det muligt at tilgodese elevernes forskellige læringsstile. Arbejdsformerne skal derfor bygge på variation og progression i alle henseender, således at man opnår en vekslende organisering, herunder klasseundervisning, gruppe-, par- og individuelt arbejde. d) Undervisningen tilrettelægges, så elevernes interesser og behov tilgodeses, så eleverne får mulighed for at opleve faget som spændende, relevant og vedkommende. De fleste elever har på forhånd erfaringer og specifikke ønsker i forhold til idrætsundervisningen. Idrætsundervisningen vil derfor ofte foregå i et spændingsfelt mellem læringsmålene og elevernes ønsker. Opfyldelsen af fagets faglige mål er selvfølgelig et ufravigeligt krav, men der er rig

mulighed for at eleverne indenfor denne ramme får indflydelse på valg af discipliner indenfor de tre hovedgenrer (a, b, og c) således at faget opleves som spændende, udfordrende og vedkommende for eleverne. e) Undervisningen tilrettelægges, så der både er faglig progression i de enkelte forløb og temaer såvel som progression i udvikling af fagsprog og terminologi, så eleven gradvis opøves i mere selvstændige arbejdsformer og kompleks tænkning. Læring er en progressiv og akkumulativ læringsproces, hvor de enkelte dele bygges ovenpå det foregående. Undervisningen rummer en række mål, som skal tilgodeses i undervisningens planlægning og afvikling. Der er en række overordnede krav, som undervisningen skal tilgodese på det to årige forløb, og der er nogle specifikke krav, som den enkelte lektion skal tilgodese. De overordnede krav skal forstås som f.eks. kravene til alsidighed (fordelingen af færdighedsområderne), udviklingen af den fysiske kapacitet og viden om og forståelse af fagets teoretiske områder. Der er videre et krav om en taksonomisk udvikling over de to år (f.eks. fra produktionen af opvarmnings- og grundtræning til udvikling af drejebog). For at holde styr på alle disse mål er det hensigtsmæssigt, ved skoleårets start, at læreren, evt. i samarbejde med faggruppen, udarbejder en årsplan for det enkelte hold således, at underviseren kan sikre sig, at de overordnede mål bliver opfyldt. Det giver videre en mulighed for over de to år at sikre kontinuitet og progression i undervisningen. Efterfølgende udarbejdes de enkelte forløb og lektioner. f) Undervisningen tilrettelægge, så der i videst muligt omfang perspektiveres til det omgivende samfund. Formuleringen tager udgangspunkt i tankerne om kulturbaseret undervisning, der i sin enkelthed betyder, at der tages udgangspunkt i elevernes baggrund, den samfundsmæssige kontekst og den omgivende natur. Det betyder konkret, at undervisningen bør inddrage de muligheder der findes uden for skolen. Det kan fx være at lave klassiske og nye idrætter som orienteringsløb og langrend, ro i kajak, deltage i motionsløb, men fx også at inddrage lokale idrætsforeninger/instruktører til at

undervise i fx grønlandske folkedanse og inuitlege. 4.2 Arbejdsformer Undervisningsformerne skal varieres i forhold til stoffet, men i høj grad også så der tages hensyn til forskellige elevtyper, deres læringsstile og behov. Der skal fokuseres på undervisningsformer, der tilgodeser elevernes udvikling af fagsprog, refleksion og evne til kompleks tænkning. Undervisningen skal tilrettelægges, så den både tilgodeser elever, der har undervisningssproget som førstesprog og som andetsprog. Undervisningen skal organiseres i længerevarende forløb, der tilgodeser fordybelsen. I undervisningens indledende fase skal det enkelte forløb integrere fysisk aktivitet, teori og træning, mens undervisningen herefter differentierer mellem praktisk og teoretisk undervisning. Det teoretiske stof gennemgås både som klasserumsundervisning, gruppearbejde og som praktisk eksperimentel undervisning. I mindst to af disse forløb skal der være en fokuseret kobling mellem teori og praktik. I den øvrige undervisning kan der være isolerede teori og/eller praktikforløb, men det tilstræbes i videst muligt omfang at koble teorien direkte til den praktiske undervisning. Som hovedregel defineres et forløb som minimum 10 klokketimer. Forløbene kan være specifikt disciplinorienterede eller være konstrueret ud fra at en tematisk vinkel som fx et forløb om Fitness og moderne kropsæstetik, hvor det kunne være relevant at inddrage historie, sociologi, fysiologi og anatomi, eller Badminton præstation og træning, hvor der lægges op til en fysiologisk og idrætspsykologisk vinkling. Den teoretiske del af undervisningen bør integreres i praktikken fx med udgangspunkt i eksperimentelt arbejde. Det kan fx ved, at lade eleverne måle blodglukose under et længerevarende fysisk arbejde. Men det kan også gøres ved at lade eleverne udvælge forskellige fysiologiske test og diskutere de forskellige parametre og eventuelle fejlkilder fx i målingen af maksimal iltoptagelse.

Eleven skal arbejde både selvstændigt og i grupper, og der skal udarbejdes et antal skriftlige rapporter, som inddrager flere af fagets videnskabsområder. Forløbene skal give eleverne en alsidig oplevelse af fagets muligheder, og forløbene skal sikre, at begge køn motiveres til fortsat fysisk aktivitet. Undervisningen skal således rette sig mod såvel den selv- og uorganiserede som den organiserede og kommercielle idrætstilbud. Arbejdet med den del af kernestoffet, der omfatter alsidige idrætsdiscipliner og -aktiviteter, der tilgodeser kropsbeherskelse og boldbeherskelse, tilrettelægges således, at færdighedsområderne 1) boldspil, 2) musik, lyd og bevægelse og 3) klassiske og nye idrætter, hvert år indgår med minimum 20 % af den praktiske del af undervisningstiden. Fordelingen med minimum 20% inden for hver af genrerne 1, 2 og 3 sikrer alsidighed, men giver samtidig mulighed for, at elevkonstellationen (f.eks. mange elever af samme køn, mange boldspillere, mange individualister etc.) kan udløse en særlig toning med eksempelvis 60% inden for det ene område. Vær opmærksom på, at alsidighedskravet er tilgodeset både inden for det enkelte skoleår og for idræt på B-niveau som helhed, således at såvel årskarakterer og årskarakteren ved afslutningen af 3. g gives på baggrund af en alsidig undervisning inden for de tre genrer. Skriftligt arbejde indgår i faget i forbindelse med udarbejdelse af opvarmnings-, grundtræningsprogram og træningsprojektet. De skriftlige rapporter kan udarbejdes individuelt eller i grupper og skal tage udgangspunkt i den teori, der arbejdes med i undervisningen. Omfanget af rapporter vil afhænge af tildelingen af elevtid, der muligvis skal forhandles lokalt. Tildeles et hold ikke elevtid, vil det ikke være realistisk at opfylde læreplanens krav til skriftlige arbejdsformer. Forløbene skal give eleverne en alsidig oplevelse af fagets muligheder, og forløbene skal sikre, at begge køn motiveres til fortsat fysisk aktivitet. Undervisningen skal således rette sig mod såvel den selv- og uorganiserede som den organiserede og kommercielle idræts tilbud.

Til hvert forløb udarbejdes en forløbsplan, hvori det er hensigtsmæssigt at anføre timetal, fordeling af teori og praktik, målsætning med forløbet, fokuspunkter, indhold, evalueringskrav. Ved at præsentere dette for eleverne forud for forløbet øges elevernes forståelse for faget og, ikke mindst, deres mulighed for at forholde sig til indhold såvel som til evaluering. Den vekslende arbejdsform tilgodeser flest muligt elever og idrætsfagets praktiske karakter lægger naturligt op til forskellige arbejdsformer. Der bør undervises både kønsintegreret og kønsdifferentieret og gennem undervisningen skal eleverne præsenteres for de idrætstilbud, der findes i lokalområdet. Undervisningsformerne skal varieres i forhold til stoffet, men i høj grad også så der tages hensyn til forskellige elevtyper, deres læringsstile og behov. Der skal fokuseres på undervisningsformer, der tilgodeser elevernes udvikling af fagsprog, refleksion og evne til kompleks tænkning. Undervisningen skal tilrettelægges, så den tilgodeser elever, der har undervisningssproget som førstesprog og som andetsprog. Ovenstående skal forstås i forbindelse med tankerne om, at alle lærere i det grønlandske gymnasium er sproglærere. Undervisningen i alle fag skal tilrettelægges således, at den både styrker elevernes faglighed og sproglige niveau. Refleksion og evnen til kompleks tænkning skal ske gennem en naturlig progression indenfor de taksonomiske niveauer. 4.3 Fagsprog. Undervisningen skal tilrettelægges, således at der arbejdes systematisk med udvikling af elevernes fagsprog og forståelse for og anvendelse af fagets terminologi.

Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne gradvis opnår en sikkerhed i forståelse og brug af før-faglige begreber. Eleverne skal gennem idrætsundervisningen systematisk og progressivt præsenteres for idrætsfagets terminologi, således at der tages hensyn til elevernes før-faglige begreber og elever der har undervisningssproget som andetsprog. I den sammenhæng er det en fordel at udnytte det praktiske og kropslige element i idrætsundervisningen til fx at vise og konkretisere begreber som fx spilskygge/spilbarhed i boldspil, iltdeficit i konditionstest, funktionel anatomi og principperne for superkompensation i forbindelse med inuitlege. 4.4 Samspil med andre fag Faget indgår i tæt samarbejde med en række andre fag. Idrætsfagets teoretiske bredde og dybde giver mulighed for samspil inden for og på tværs af såvel det natur- og sundhedsvidenskabelige, det humanistiske og samfundsvidenskabelige som det kunstneriske og kreative fagområde. Dette samspil sikrer, at eleverne opnår den nødvendige forståelse af specifikke idrætsfaglige elementer samtidig med, at de bevidstgøres om de videre perspektiver af fysisk aktivitet og træning i forhold til livsstil, kropsidealer og almendannelse. Med idrætsfagets tværfaglige profil har idræt mulighed for at indgå i en lang række tværfaglige samarbejder. Samarbejdsrelationen og emner kan f.eks. være: Samfundsfag: Identitet og roller; idræt og politik; livsstil og doping. Biologi/science: arbejdsfysiologi; livsstil og kostanalyser; doping i et biologisk perspektiv. Billedkunst: de kropslige idealer i et historisk perspektiv. Grønlandsk: Inuitlege - traditioner og det moderne Grønland. Musik: musik og bevægelse, grønlandsk kropskultur og musik, folkedanse/trommedans. Fysik: biomekaniske tilgange til bevægelsesanalyser. Historie: Grønlands kropskulturelle idrætstraditioner, de antikke olympiske leges betydning for de moderne lege. Psykologi: krop, præstation og psyke. Dansk: sportsjournalistik; mediernes kropsdyrkelse; det ekspressive udtryk; krop og poesi.

Sprog: kropskultur/politik i det aktuelle land. Det er dog vigtigt, at bemærke, at når idræt arbejder sammen med et af de fag, som i forvejen betragtes som støttefag (f.eks. biologi, samfundsfag, historie), så skal idræts synsvinkel adskille sig markant fra støttefagets. 5. Evaluering 5.1 Løbende evaluering Læringsmålene er grundlaget for den løbende evaluering i faget. Eleverne vurderes på baggrund af en helhedsvurdering og på baggrund af en alsidig, kønsintegreret og kønsdifferentieret undervisning. Såvel elevernes evne til at koble teoretisk viden på et personligt træningsforløb, deres evne til at koble fagets teoretiske og praktiske områder sammen, deres praktiske færdigheder som deres idrætsteoretiske viden skal indgå i den samlede evaluering. Eleven skal holdes orienteret om sit faglige standpunkt. De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering i faget. Det kan derfor være en god idé, at man ved starten af hvert forløb gør klart for eleverne, hvad de faglige mål for det specifikke forløb er. Man kan evt. i idrætsfaggruppen i fællesskab udarbejde en skriftlig beskrivelse af målene for de forløb, som faggruppen underviser i. Et af de faglige mål er, at eleverne opnår god fysisk kapacitet. Dette kan evalueres gennem fysiske test, og man har god fysisk kapacitet, hvis man opnår resultater, der er bedre end gennemsnittet for grønlændere med samme køn og alder. I den indledende del af undervisningen på idræt B lægges der i evalueringen mest vægt på de praktiske færdigheder, men naturligvis også på elevens evne til at anvende fagudtryk og faglig viden i sin refleksion over egen og andres fysiske aktivitet. I den resterende del af undervisningen vægtes teori og praktik ligeligt i evalueringen.

Eleverne skal evalueres på baggrund af en helhedsvurdering. Det betyder i forhold til den praktiske del af faget, at man ved årskarakteren er nødt til at betragte elevens standpunkt i alle de discipliner inden for hvert af de tre færdighedsområder, der er blevet undervist i det pågældende år. I den samlede vurdering indgår desuden elevens evner inden for fagets teoretiske del samt evnen til at arbejde med koblingen mellem fagets praktiske og teoretiske områder. At der er tale om en helhedsvurdering betyder også, at en elev ikke behøver at være til A i alle tre færdighedsområder for at få A i årskarakter. Hvis helhedsindtrykket er en elev, der behersker alle tre færdighedsområder til et vist niveau og to af dem til højt niveau og i øvrigt opfylder de faglige mål, vil det være forsvarligt at give eleven A, selv om en enkelt disciplin eller et enkelt område isoleret set kun var til f.eks. C. Til eksamen gives der ikke delkarakterer til eleverne, men derimod kun én samlet karakter. I forbindelse med karaktergivningen skal eleven have en kort forklaring på den pågældende karakter. I modsætning til årskarakteren kan man af pædagogiske grunde vælge at lade terminskaraktererne primært være et udtryk for standpunktet i det sidst overståede forløb. 5.2 Prøveform Der afholdes en praktisk/mundtlig prøve i faget af 45 minutters varighed pr. eksaminand. Den praktiske del af prøven varer 25 minutter. I den praktiske del af prøven eksamineres i to af de forløb, der har indgået i holdets undervisning. Forløbene skal dække to af færdighedsområderne 1), 2) og 3) beskrevet i punkt 3.1. Der eksamineres i praktiske færdigheder. Denne del foregår afhængigt af indholdet i forløbet - individuelt eller i grupper. Selvstuderende eksamineres efter lodtrækning på eksamensdagen i 2 af de 3 genrer beskrevet under pkt. 3.1. I det omfang, der skal bruges hjælpere til eksamen, findes

disse blandt elever. Som en del af prøvematerialet udarbejder den enkelte eksaminand en drejebog for indholdet af den praktiske del af prøven. For den mundtlige del af prøven vælger skolen for hvert hold mellem to nedenstående mundtlige prøveformer: Prøveform a En mundtlig prøve på baggrund af opgaver med et for eksaminanden kendt materiale svarende til ikke mere end 2 normalsider. Det kendte materiale skal relateres til materialer, emner og cases behandlet i undervisningen. En del af materialet kan være ikke skriftligt, herunder billeder. Det ikke skriftlige materiale omregnes skønsmæssigt til et antal normalsider. Der gives ca. 40 minutters forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering), og eksaminationstiden er ca. 20 minutter. Prøveform b En mundtlig prøve på baggrund af opgaver med et for eksaminanden kendt materiale svarende til højst 4 normalsider. Det kendte materiale skal relateres til materialer, emner og cases behandlet i undervisningen. En del af materialet kan være ikke skriftligt, herunder billeder. Det ikke skriftlige materiale omregnes skønsmæssigt til et antal normalsider. Hver elev får tildelt en opgave dagen før prøven, og forberedelsestiden er ca. 24 timer, dog ikke mindre end 24 timer. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter pr. eksaminand. Prøvematerialet i begge prøveformer skal tilsammen dække læringsmålene for undervisningen og de rapporter, der er afleveret. Til både forberedelsestiden og selve eksaminationen må medbringes alt materiale, der har været anvendt i forbindelse med undervisningen, herunder også opgaver udarbejdet af eleverne og noter hertil. Eksamen i idræt adskiller sig fra de fleste andre eksaminer ved, at den praktiske eksamen er en gruppeeksamen. Det har den konsekvens, at hvis faget bliver trukket ud, så kommer hele holdet op.

Nedenfor er en række forhold, som man med fordel kan tage højde for, i tiden før eksamensplanen offentliggøres, i perioden mellem eksamensplanens offentliggørelse og selve eksamen og/eller ved selve eksamen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er en lang række forhold vedrørende eksamen i idræt, som man ikke kan finde information om i læreplanerne for idræt. Det er vigtigt, at man også er bekendt med: - Sørg for i god tid før eksamen at gøre eleverne bekendt med undervisningsbeskrivelsen, som bør indeholde en liste over det læste materiale, målsætninger for de enkelte forløb og en rimelig detaljeret oversigt over, hvad fokuspunkterne i de enkelte forløb har været. Det er grundlaget for eksamen og derfor naturligvis vigtigt for både elever og censor. - Eleverne bør tidligt introduceres for drejebogen og dens funktion i til eksamen. Det vil også være god praksis hele året at afrunde de enkelte forløb med en opsummering af, hvad en drejebog kunne indeholde, så elever vænnes til måden at tænke på. - Det er en god idé at få eleverne til at aflevere drejebøger (evt. som en skriftlig aflevering) inden sidste skoledag, da det kan blive meget hektisk for dem, hvis eksamen ligger tidligt i eksamensperioden. På den måde kan man også nå på lovlig vis at vejlede dem i forhold til deres praktiske eksamen. Det er naturligvis fuldt lovligt for dem at forbedre deres drejebøger på baggrund af denne kritik og genaflevere dem i forbindelse med eksamen. En drejebog bør ikke fylde mere end én side. - Drejebogen er skabelonen for elevens praktiske eksamen. Hver elev skal være med i to drejebøger (i to forskellige genrer). Det skal fremgå af den enkelte drejebog, hvilke af de i undervisningsbeskrivelsen nævnte færdigheder og/eller fokuspunkter, som præstationen skal vise, at eleven behersker. Drejebogen kan og skal afspejle den undervisning, der er foregået i faget, men må (naturligvis) gerne indeholde enkelte elementer, der ligger udover. Den skrevne drejebog indgår ikke i bedømmelsen det gør alene den praktiske præstation. Den væsentligste del af drejebogen er fokuspunkterne, hvor eleven gør rede for, hvilken faglighed han/hun vil vise til eksamen (se skabelon og eksempel på http://www.emu.dk/gym/fag/id/inspiration/idraet_paa_bniveau/drejeboeger/drejebog_akrobatik.doc). En caseopgave skal være formuleret således, at eleven ikke kan besvare spørgsmålene uden

at anvende information fra selve casen (se eksempler på http://www.emu.dk/gym/fag/id/inspiration/casespoergsmaal.html). Eleven skal med andre ord anvende vedkommendes faglighed til at åbne casen og derved hente relevant information ud af casen. 5.3 Bedømmelseskriterier På baggrund af læringsmålene bedømmes eksaminanden for den praktiske del af eksamenen på sin beherskelse af idrætslige færdigheder. For den mundtlige dels vedkommende bedømmes eksaminanden for sin evne til gennem analyse og vurdering af eksamensspørgsmålets problemstilling at demonstrere indsigt i idrættens praksis og videnskabsområder. Der gives én karakter for en helhedsvurdering af eksaminandens praktiske og mundtlige præstation.