Idræt C - Hf Undervisningsvejledning September 2007

Transkript

1 Idræt C - Hf Undervisningsvejledning September 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Paradigmatiske eksempler på forløb og anden erfaringsudveksling kan findes på www. emu.dk I øvrigt henvises til fagkonsulentens svar på FAQ samme sted. INDHOLD 1 Identitet og formål idræt som fag 1.1 Identitet 1.2 Formål 2 Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Fokusområde fysisk aktivitet Fokusområde teori og træning 2.2 Kernestof 2.3 Supplerende stof 3 Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper 3.2 Arbejdsformer 3.3 It 3.4 Samspil med andre fag 4 Evaluering 4.1 Den løbende evaluering 4.2 Prøveform 4.3 Bedømmelseskriterier Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 13 1

2 1. Identitet og formål idræt som fag 1.1 Identitet Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. Faget giver indsigt i den fysiske aktivitets betydning for sundheden i bredeste forstand. Idrætslige færdigheder, bevægelsesglæde og viden giver erfaringer med kroppen og dens bevægelsesmuligheder. Gennem alsidighed og fordybelse og ved inddragelse af teori skaber faget forståelse af idrættens kulturelle værdier. 1.2 Formål Gennem alsidig idrætsundervisning opnår kursisterne grundlæggende idrætslige færdigheder og erfaringer med kroppens bevægelsesmuligheder. De opnår forståelse for at kombinere praktiske erfaringer med teoretisk viden i relation til træning og sundhed og opnår således forståelse for betydningen af at være i god fysisk træningstilstand. Undervisningen bidrager til udvikling af kursisternes personlige identitet og sociale kompetencer, og gennem oplevelsen af glæden ved at bevæge sig motiverer faget til en fysisk aktiv livsstil. Det centrale i faget på C-niveau er den fysiske aktivitet, hvor fagets videnskabsområder gennem praktikken synliggøres for kursisterne. Faget idræt er karakteriseret ved at kombinere krav om alsidighed og fordybelse samt ved kobling af teori og praktik og introducerer kursisterne for et bredt sundhedsbegreb inspireret af WHO, hvor sundhed defineres i fysisk, psykisk og social henseende. Kursisternes bevidsthed skal øges omkring vigtigheden af en fysisk aktiv livsstil, - de skal møde en sammenhæng mellem alsidige idrætsdiscipliner og aktiviteter, fysisk træning og teoretisk viden, - de skal både lære at gribe og begribe! 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Fagets mål er inddelt i to fokusområder den fysiske aktivitet samt teori og træning, for at uddybe at undervisningen på C-niveau ud over fysisk aktivitet også indeholder et teori- og træningsaspekt. Herved tydeliggøres fagets identitet og formål, idet teori- og træningsdelen bliver til faglige mål, der indgår i bedømmelsesparametrene. De to fokusområders underpunkter hænger uløseligt sammen, men der skal knyttes nogle uddybende og opklarende bemærkninger til enkelte af dem Fokusområde fysisk aktivitet Kursisterne skal kunne - beherske grundlæggende idrætslige færdigheder og funktionelle bevægelser - indgå i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser genrerne a) tekniske og taktiske elementer i forskellige boldspil b) koreograferede og frie bevægelser til musik og lyd c) funktionelle og hensigtsmæssige bevægelser inden for øvrige klassiske og nye idrætter - indgå i forskellige typer af samarbejdsrelationer - udvikle kropsbevidsthed. Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 13 2

3 De enkelte målpinde defineres således - at beherske grundlæggende idrætslige færdigheder og funktionelle bevægelser betyder, at basale bevægelser som f.eks. at løbe, springe, kaste, rotere, gribe og balancere skal beherskes. - at indgå i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser genrerne a, b og c betyder, at den enkelte kursist gennem undervisning i en varieret vifte af idrætstilbud, altså forskellige områder, tilegner sig færdigheder inden for disse. - a) boldspil omfatter såvel traditionelle og nye holdspil (f.eks. basketball, fodbold, floorball, ultimate), ketcherspil (f.eks. badminton, tennis, squash) som slagspil (f.eks. softball, cricket, golf). - b) bevægelser til musik og lyd omfatter arbejdet med frie bevægelser (f.eks. ekspressive bevægelser, kreative bevægelsesformer, improvisation) og arbejdet med koreograferede bevægelser(f.eks. dans, aerobic, rytmisk gymnastik). - c) klassiske og nye idrætter omfatter f.eks.. atletik, redskabsgymnastik, svømning, o- løb, klatring, løb, spinning m.m.; - med indgå i samarbejdsrelationer og udvikle kropsbevidsthed lægges op til, at der i fokusområdet teori og træning indgår en refleksion over roller, samarbejde og etik i idræt. Kursisterne skal gennem forskellige praktiske undervisningssituationer lære at forholde sig til f.eks. spiludvikling, stress, konflikter og samarbejde Fokusområde teori og træning Kursisterne skal kunne - kende centrale begreber inden for idrættens discipliner og træning. - forstå den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden, herunder kunne orientere sig om muligheder for at dyrke idræt i fritiden - kende til roller og etik i idræt - udforme og udføre et opvarmningsprogram - udføre og have indsigt i enkle fysiologiske tests - udfærdige, gennemføre og evaluere eget fysisk træningsprogram. Kravene til fokusområdet teori og træning er, at kursisterne i mødet med den praktiske idrætsundervisning, får basal teoretisk viden såvel på det praktiske (teknisk/taktiske) plan som inden for idrættens videnskabsområder. Som resultat af undervisningen skal kursisterne forstå betydningen af centrale begreber inden for den basale humane fysiologi og træningslære (f.eks. opvarmning og grundtræning, kredsløb/respiration, kondition, muskelstyrke/-udholdenhed, bevægelighed), for derved at kunne forholde sig til egen livsstil og fysiske aktivitetsniveau. Gennem viden om idrættens organisering og fremtrædelsesformer i samfundet sættes kursisterne i stand til at orientere sig om mulighederne for at dyrke idræt i fritiden, og de skal bevidstgøres om hvilke individuelle og sociale kompetencer, de erhverver gennem undervisning i faget. Kursisterne skal udforme og udføre opvarmningsprogrammer, ligesom de skal kunne udføre og have indsigt i enkle fysiologiske tests. Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at disse elementer af faget indgår på C-niveau, og at de ikke mere skal indgå i en eksamen til B-niveau. På C-niveau peger denne viden om træning hen mod eget fysisk træningsprojekt. Kursisterne skal her udfærdige et fysisk træningsprogram af ca. 6 ugers varighed, der enten kan være af generel karakter Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 13 3

4 (f.eks. konditionstræning) eller kan relatere sig mere specifikt mod en fysiologisk parameter inden for en idrætsgren (f.eks. træning af eksplosiv styrke med henblik på smash i volleyball). Kursisterne arbejder i denne periode med deres respektive projekter - individuelt eller i grupper. Det vil være naturligt at teste den/de aktuelle parameter som indledning og afslutning af projektperioden for derigennem at tilvejebringe et fagligt fundament i forbindelse med evaluering af forløbet. Samtidig vil en individuel træningslogbog, der dels beskriver træningsmængde o.l., dels fortæller om oplevelsen af 4 træningsprogrammet, være en hensigtsmæssig og fremadorienteret hjælp for både kursist og underviser. Der lægges således op til træning ud over den skemasatte undervisning, således at kursisterne på egen krop har muligheden for at opleve en effekt af fysisk træning. Elevtid til træningsprojektet forhandles lokalt. 2.2 Kernestof Kernestoffet er - alsidige idrætsdiscipliner og -aktiviteter, der tilgodeser kropsbeherskelse og boldbeherskelse - grundlæggende principper for træning samt basale idrætsfaglige begreber om træning, livsstil og idrætsvaner - idrætter, der fokuserer på samarbejde og etik og fremmer selvværd. Under 2.1 er de faglige mål beskrevet, så også indholdssiden/kernestoffet er veldefineret. Kernestoffet tager på obligatorisk niveau altid sit udgangspunkt i den fysiske aktivitet, der alsidighedsmæssigt skal tilgodeses ved, at hver af de 3 genrer (boldspil, bevægelser til musik og lyd samt øvrige idrætter) indgår i undervisningen. Teoriforståelse og træning udspringer af praksis. Teoriforståelse inddrager dels en historisk og sociologisk vinkel dels en fysiologisk og sundhedsvidenskabelig vinkel, der i kombination med træning i praksis og teori, bidrager til at bevidstgøre den enkelte kursist om hans/hendes idrætsprofil og potentialer i forhold til en fortsat fysisk aktiv livsstil. Det er således hensigten, at omdrejningspunktet for undervisningen både anskuer idrætten som et formål i sig selv, hvor kroppen udfolder sig, oplever og lærer, og bruger idrætten som middel til at fremme indsigt og viden om betydningen af en fysisk aktiv krop for sundheden i bredeste forstand, fysisk, psykisk og socialt. 2.3 Supplerende stof Ud over kernestoffet indgår supplerende stof, som i samspil med de øvrige fag i fagrækken perspektiverer kernestoffet. Ad den vej udvides kursisternes faglige horisont, og de bevidstgøres om fagets muligheder. I samarbejdet med andre fag, i forbindelse med særlige aktuelle og relevante eksterne begivenheder (f.eks. VM/OL, dopingsager) eller i rejseprojektsammenhænge vil det falde naturligt, at supplerende stof eller stof, der er perifert i forhold til kernestoffet inddrages, for at sætte yderligere perspektiv på eksisterende viden og dermed give kursisterne en større faglig horisont. Områder, der kunne tænkes inddraget, er f.eks. sportsjournalistik, sport og medier, sport og politik, krop og idealer i et historisk perspektiv, kroppen i kunsten. Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 13 4

5 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til kursisternes niveau fra grundskolen. Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets praktiske discipliner inddrager den nødvendige teori om sammenhængen mellem fysisk aktivitet, træning og sundhed. Alsidigheden i disciplinvalget tilgodeses ved, at genrerne a, b og c (jf. pkt 2.1, fokusområde fysisk aktivitet) hver indgår med mindst 25 %. Det centrale for faget er den fysiske aktivitet. Fokuspunktet teori og træning integreres i den fysiske aktivitet, således at træningsaspektet indgår i undervisningen sammen med den relevante kobling til fagets teoriområder. I kraft af den rolle, som praktikken spiller for den enkelte kursists faglige og personlige udbytte og deraf følgende motivation til fortsat at dyrke idræt, skal undervisningen i idræt tage hensyn til progression, variation, sikkerhed samt til den fysiologiske kønsforskel. Den enkelte kursist deltager således i både kønsdifferentieret og kønsintegreret undervisning. Det er vigtigt, at det centrale i faget er den fysiske aktivitet, og det er også vigtigt, at den enkelte kursist i forbindelse med den fysiske aktivitet oplever, at både viden og træning indgår som naturlige elementer, hvor det forekommer relevant. Ad denne vej sikres, at kursisterne ikke bare laver idræt, men at de undervises i idræt. En forudsætning for at deltage i idrætsundervisningen er, at kursisten er omklædt og fysisk aktiv. Begrebet omklædt indebærer, at kursistens sko og påklædning dels skal være sikkerhedsmæssig forsvarlig, dels skal give mulighed for en bevægelsesfrihed, der sætter kursisten i stand til at opfylde læreplanens mål. De overordnede regler om fritagelse ved lægeerklæring fremgår af bekendtgørelse om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser samt vejledning hertil, og det skal af den enkelte skoles hjemmeside fremgå, hvordan reglerne forvaltes. Det er vigtigt, at der er konsensus i faggruppen om hvornår en elev er aktiv i idræt, hvilke aftaler der er omkring at skåne pga. småskavanker og at disse løbende registreres, således at manglende aktivitet henover en termin får den samme konsekvens for alle elever. Kursisterne skal i idræt som i alle andre fag have en vurdering af deres standpunkt. Fordelingen med minimum 25 % inden for genrerne a, b og c (jf. pkt. 2.1) sikrer den alsidighed, som bl.a. får faget til at adskille sig fra foreningsidrætten og giver samtidig mulighed for, at kursistkonstellationen (f.eks. mange kursister af samme køn, mange boldspillere, mange individualister etc.) kan udløse en særlig toning med eksempelvis 50 % inden for den ene genre. 3.2 Arbejdsformer Undervisningen organiseres i forløb, der har en sådan længde, at den faglige fordybelse tilgodeses. Det enkelte forløb skal med udgangspunkt i praksis integrere teori og træning i de enkelte lektioner. Kursisterne skal i perioder arbejde med tematiske forløb, der som udgangspunkt kobler praktik og teori og munder ud i et produkt som dokumentation for såvel proces som fagligt resultat. Undervisningen Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 13 5

6 skal ved valg af forløb give kursisterne en alsidig oplevelse af fagets muligheder, og forløbene skal sikre, at begge køn motiveres for fortsat fysisk aktivitet. Som hovedregel defineres et længevarende forløb som minimum 8 timer. Forløbene kan være specifikt disciplinorienterede eller være konstrueret ud fra en tematisk vinkel, hvor f. eks. spilbarhed, modspil/medspil belyses gennem særligt udvalgte aktiviteter eller hvor tydeligere kobling til fagets teoridel er i fokus som f.eks. sundhedsadfærd eller idrættens fremtrædelsesformer. Forskellige former for produkter som afslutning på et tematisk forløb vil eksempelvis kunne være logbøger, træningsdagbøger eller en performance. Som udgangspunkt kobles teoriundervisningen på praktikken enten ved anvendelse af et lokale i direkte forbindelse med idrætsfaciliteterne eller ved at tavle og ohp er til rådighed og kursisterne er vænnet til at medbringe arbejdspapirer, bøger, blyanter i idrætslokalet. Der er således ikke i læreplanen lagt op til at gennemføre rene teoritimer i idræt/c. På linje med alle andre fag kan kursisterne naturligvis have lektier for til faget idræt, lektier kan i denne forbindelse være af såvel teoretisk som praktisk/træningsmæssig karakter. Med vores forpligtelse til at motivere kursisterne til en fortsat fysisk aktiv livsstil kan det være relevant at lade kursisterne orientere sig i mulighederne for idrætsudfoldelse i hjembyen, i idrætshøjskolesammenhæng eller i studiebyen. 3.3 It Kursisterne gør brug af it til at skaffe sig viden om sundhed, livsstil og idrætsvaner. It kan inddrages i forbindelse med forskellige testformer og bearbejdelsen heraf samt som kilde til afdækning af mulighederne for at dyrke idræt i fritiden. I en lang række sammenhænge kan it indgå som vidensdatabase, hvorfra supplerende indsigt og viden kan hentes om aktuelle idrætsrelaterede forhold og muligheder samt aktuelle undervisningstemaer. Det vil være god praksis at lade it-platforme indgå i registreringen af testresultater og idrætsprofil, ligesom også det fysiske træningsprogram med fordel vil kunne udnytte en sådan. 3.4 Samspil med andre fag I det 2-årige hf indgår faget i tæt samarbejde med den øvrige fagrække i introduktionskurset. Faget giver mulighed for samspil med alle fag i fagrækken. Dette samspil sikrer, at kursisterne opnår den nødvendige forståelse af specifikke idrætsfaglige elementer samtidig med, at de bevidstgøres om de videre konsekvenser af fysisk aktivitet og træning i forhold til livsstil, kropsidealer og almendannelse. 4. Evaluering 4.1 Den løbende evaluering De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering i faget. Kursisternes vurderes på baggrund af en helhedsvurdering, hvor både idrætslige og sociale færdigheder samt teoretisk viden indgår. Kursisternes forståelse for at koble teoretisk viden på et personligt træningsprogram skal indgå i vurderingen. Den enkelte kursist skal evalueres på baggrund af både kønsintegreret og kønsdifferentieret undervisning. Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 13 6

7 Det er vigtigt, at den enkelte kursist bedømmes ud fra en helhedsbetragtning i relation til vægtningen af de enkelte fokuspunkter under 2.1, hvor den fysiske aktivitet er det centrale. Der er således mange kvaliteter at bedømme kursisterne på, men det er vigtigt at understrege, at den endelige bedømmelse samlet skal give en vurdering af den enkelte kursist som idrætsperson. Kursisterne modtager 2-3 gange om året en skriftlig kommentar vedrørende deres deltagelse i faget. Denne kommentar kan berøre kursisternes tekniske/taktiske formåen inden for forskellige discipliner, deres fysiske formåen konditions- eller styrkemæssigt, deres evne til at samarbejde eller hjælpe andre, deres anvendelse af fagets begrebsapparat eller andre relevante forhold men kommentarerne skal vigtigst af alt være konstruktive og handlingsorienterede, så de virker motiverende for en fortsat fysisk aktiv livsstil. 4.2 Prøveform Der afholdes ikke prøve i faget. 4.3 Bedømmelseskriterier I forbindelse med den løbende evaluering, herunder vurderingen af kursisternes aktivitetsniveau, oprykning til 2.hf samt vurderingen af det faglige grundlag for valg af B-niveau, anvendes følgende bedømmelseskriterier: Fokusområde fysisk aktivitet - beherskelse af grundlæggende idrætslige færdigheder, - kvaliteten i udvalgte alsidige idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for områderne: a) tekniske og taktiske færdigheder i forskellige former for boldspil b) koreograferede og frie bevægelser til musik og lyd c) funktionelle og hensigtsmæssige bevægelser i øvrige klassiske og nye idrætter - evne til at arbejde selvstændigt og indgå i samarbejdsrelationer. Fokusområde teori og træning - evne til at koble teori, praktik og træning i forbindelse med opvarmning, træningsprogram og tematiske forløb - fysisk formåen. Hf-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 13 7