Opstilling af vurderingskriterier for miljøfarlige stoffer i vandmiljøet

Relaterede dokumenter
Marin - Vurdering af biologiske effekter baseret på NOVANA-data

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

AARHUS UNIVERSITET. Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø.

Betydning af miljøfarlige stoffer for kvalitet af sedimentmateriale i forbindelse med sandcapping i kystnære områder

Notat om Udredning af metode til databehandling og datavurdering af miljøfarlige stoffer i vand, sediment og biota fra vandløb, søer og kystvande

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience

Baggrundsniveau for barium, zink, kobber, nikkel og vanadium i fersk- og havvand

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 3.4. Klassifikation af biodiversitetstilstanden i de danske farvande en indikator-baseret statusvurdering

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

Notat om HELCOM MFS assessment kriterier

Algeovervågningsområde ved Agger Tange

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. september Jesper R Fredshavn

Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det?

2. Definition(er) og koncepter

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Notat om HELCOM-grænseværdier for god miljøtilstand med fokus på en række miljøfarlige stoffer

Integrated Coastal Zone Management and Europe

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra to dødfundne får

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Grundvandsovervågning og vandforvaltning Brug af de indsamlede data i relation til EU direktiver

Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering. Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf)

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Miljøkvalitetskriterier i overfladevand

Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

Vandramme Direktivet implementering i EU

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Vurdering af mulighed for måling af udvalgte stoffer i vand frem for i sediment eller biota

SAN FRANCISCO ESTUARY INSTITUTE & THE AQUATIC SCIENCE CENTER. Strategic Plan. September Strategic Priorities # s 1, 2 and 3

Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 1)

Kohæsive sedimenter og forurenende stoffer. Dorte Rasmussen

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer

DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement

Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 1

Individ identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj Peter Henriksen. Institut for Bioscience

Arktisk råds arbejdet, september 2012, AU

Hvor kommer kravene fra nuancering af grænseværdier. Anders Baun Professor i risikovurdering af kemikalier

Resultater af DNA-analyser udført på indsendte spytprøver fra nedlagte husdyr fra 2. og 3. kvartal 2015

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer

Possibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening

Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016

Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden

Integrerede metoder til vurdering af belastning af miljøfarlige stoffer og deres biologiske effekter i det marine miljø

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Blue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET

EKSISTERENDE, NYE OG REVIDEREDE PRIORITEREDE STOFFER - BETYDNING FOR IGANGVÆRENDE REVISION AF BKG. OM

Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat

Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus

Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

AARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Ansøgning om godkendelse af pesticider. Gælder fra 1. januar 2014.

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

Havstrategidirektivet (HSD) mod en integreret havforvaltning? Henrik Wichmann BLST-Natur

Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold

Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

NOTAT. Vandplanlægning J.nr. SVANA Ref. SPe Den 11. september 2017

Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 3.2. Klassifikation af eutrofieringstilstanden i de danske farvande en indikator-baseret statusvurdering

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi

Udtalelse om validiteten af målemetode anvendt i amerikansk undersøgelse, der viser mikroplast i drikkevand verden over

Stenrev som virkemiddel:

Miljøfremmede stoffer i regnvand monitering og modellering

VÆRKTØJ TIL HÅNDTERING OG BEHANDLING AF DATA FOR MILJØFARLIGE FORURENENDE STOFFER

KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction

DONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord

Vurdering af to vandindtag, der bruges til udsanding af muslinger

Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning

Green Solar Cities. Deliverable Contract no TREN07/FP6EN/S / Minutes from local meetings in Copenhagen

Kriterier for ringduers yngletid og forårstræktid

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

Transkript:

Opstilling af vurderingskriterier for miljøfarlige stoffer i vandmiljøet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. oktober 2013 Jakob Strand & Martin M. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 6 Faglig kommentering: Jesper H. Andersen, Institut for Bioscience Kvalitetssikring, centret: Susanne Boutrup AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.: +45 8715 0000 E-mail: dce@au.dk http://dce.au.dk

Dette notat indeholder i bilag et Excel-regneark (2010 version), som giver et samlet og opdateret overblik over de miljøkvalitetskrav og miljøvurderingskriterier for miljøfarlige stoffer, som er fastsat i regi af EU og de internationale konventioner OSPAR og HELCOM samt i nogle udvalgte nabolande. Miljøvurderingskriterierne/kravene er opdelt på tre matricer, henholdsvis vand, biota (dvs. især muslinger og fisk) og sediment. En oversigt med en kort beskrivelse af de forskellige miljøkvalitetskriterier/krav, som vurderes at kunne være relevant ved brug for vurderinger af miljøtilstand i det danske vandmiljø, dvs. for enten det marine miljø og/eller ferskvand, kan ses i Tabel 1. Tabel 1. Oversigt over de i regnearket opstillede miljøvurderingskriterier og -krav for miljøfarlige stoffer i vandmiljøet. Udvalgte miljøkvalitetskrav- og kriterier Principper for deres fastsættelse EU's miljøkvalitetskrav (EQS) for vand og biota, marint og ferskvand EU's krav til maximum-niveauer i fødevarer, marint og ferskvand OSPAR miljøvurderingskriterier (EAC) for vand, sediment og biota, marint OSPAR miljøvurderingskriterier (ERL) for sediment, marint OSPAR baggrundskoncentrationer (BAC) for sediment og biota, marint OSPAR s integrerede miljøvurderingskriterier for TBT for sediment og biota, marint Svenske miljøvurderingskriterier for vand, sediment og biota, marint og ferskvand Norske miljøvurderingskriterier for vand, sediment og biota, marint Belgiske miljøvurderingskriterier for sediment, ferskvand 2 EQS-værdier for biota er fastsat på baggrund af EU s risikovurdering til beskyttelse af mennesker og miljø, baseret på ekstrapolering fra primært laboratoriedata i henhold EU s Technical Guidance Dokument (TGD) som for hvert stof er beskrevet i særskilte substance fact sheets. EQS er den laveste koncentration, hvor der forventes ikke at være uacceptable effekter på økosystemet. Fødevarekrav for biota er fastsat på baggrund af risikovurdering til beskyttelse af kun mennesker og derved ikke nødvendigvis miljøet. EAC-værdier for sediment og biota er fastsat på baggrund af OSPAR s risikovurdering til beskyttelse af miljø og mennesker, baseret på ekstrapolering fra primært laboratoriedata, risikovurdering parallel til risikovurdering for EU s EQSværdier. EAC er den laveste koncentration, hvor der forventes ikke at være uacceptable effekter på økosystemet. ERL værdier for sediment er fastsat på baggrund af US-EPA s risikovurdering til beskyttelse af miljø, angivet som 10%-percentilen af data, som kan kobles med uacceptable biologiske effekter i vandmiljøet. For metaller og PAH er BAC baseret på medianen af median værdier fra områder, der er vurderet at være upåvirket af industriel aktivitet af landene omkring Nordsøen, plus analyseusikkerhed fra QUASIMEME. For syntetiske stoffer er BAC baseret på en baggrundskoncentration på 0 og derfor som detektionsgrænse på 0.25 + analyseusikkerheden fra QUASIMEME. 6 klasser, hvor man har forsøgt at opnå en vis overensstemmelse mellem miljøvurderingskriterier for TBT i sediment, muslinger og imposex/intersex effekter i havsnegle 5 klasser for indsatskategorier, klasserne er baseret på opdeling ud fra de procentvise fordelinger af tilgængelige miljødata. Klasse 1 svarer til baggrundskoncentration. Grænsen mellem klasse 2 og 3 anvendes som grænsen for, hvornår at data ikke opfylder miljømål. 5 klasser for indsatskategorier, baseret på dels risikovurdering dels fordelinger af tilgængelige miljødata. Klasse 1 svarer til baggrundskoncentration, og grænsen mellem klasse 2 og 3 anvendes som grænsen for hvornår at data ikke opfylder miljømål. 4 klasser for indsatskategorier, a) BAC baseret på 10% percentil af tilgængelige data, b) konsensus I-værdi, som tærskel for risiko for nogle uacceptable effekter i økosystemet (long term objective) og c) konsensus II- værdi som risiko for omfattende uacceptable effekter i økosystemet (short term objective). Excel-regnearket er opdelt på dels et faneblad for vand, biota og sediment, som omfatter de i Tabel 1 opstillede miljøkvalitetskrav- og kriterier. Regnearket omfatter kategorisering af enkeltstoffer i stofgrupper, gyldighedsstatus (vedtaget/forslag), referencer til dokumentationsgrundlag, samt oplysninger om hvorvidt de enkelte stoffer indgår i NOVANA, se også Bilag 2 for flere detaljer.

OSPARs reviderede EAC-værdier fra 2008 (OSPAR 2008a,b OSPAR 2009) er opdateret i henhold til OSPARs guidance document (2004) ved at inddrage ny tilgængelig viden fra EU's risikovurderinger af de prioriterede stoffer under EU s vandrammedirektiv. Dermed er OSPAR s EAC-værdier også fastsat på baggrund af principper, der er i overensstemmelse med EU's EQSværdier og principperne beskrevet i EU s Technical Guidance Document (EU TGD 2003, Lepper 2005), da de både inddrager sikkerhedsfaktorer som afhænger af antal og hvilke typer af toksicitetsdata som de er basereret på. Derudover inddrager de også, som EU's TGD (2003) foreskriver, data fra risikovurderinger for både mennesker og vandmiljø, herunder også risikoen for sekundær forgiftning af fiskespisende toppredatorer. EAC-værdien er derpå fastsat til beskyttelse af miljø og mennesker ud fra hvilken der vurderes som værende mest følsom. EAC-værdier har også bl.a. i den seneste HELCOM vurdering for miljøfarlige stoffer i Østersøen været anvendt sidestillet med EU s EQS-værdier (HELCOM 2010). Ligeledes har EAC-værdier været anvendt sidestillet EU s EQS-værdier ved vurderinger af miljøfarlige stoffer i Nordsøen i regi af HARMONY projektet (Green et al. 2011). På baggrund af dette har vi givet følgende prioritering af miljøvurderingskriterier/krav: 1) EQS-værdier fastsat af EU (direktivkrav). 2) EAC-værdier fastsat af OSPAR og anvendt af HELCOM (giver samme beskyttelse som - og kan anvendes på niveau med EQS-værdier). 3) BAC/BR(C) -værdier fastsat OSPAR er accepteret af konventionslandene som baggrundsværdier for marine områder, de er dog meget restriktive i forhold til økotoksikologiske kriterier, da de kun er baseret på referenceområder. 4) Nationale (norske, svenske, belgiske og amerikanske) kriterier der vurderes at være generelt relevante for danske vandområder. 5) Nationale (svenske Østersø) kriterier, der vurderes IKKE at være relevant generelt for danske vandområder, samt fødevarekriterier der ikke indgår som en del af EU s EQS-værdier eller OSPAR s EAC-værdier. 6) Præliminære eller ikke generelt accepterede værdier. 3

Referencer EU 2003. Technical Guidance Document (TGD, 2003). Green, N., T. Høgåsen, J.H. Andersen & M. Larsen (2012) CHASE assessment of the North Sea a pilot study. Presented at the First European Conference on Research and Ecosystem-Based Management Strategies in Support of the Marine Strategy Framework Directive (Marine Strategy 2012) HELCOM (2010). Hazardous substances in the Baltic Sea: An integrated thematic assessment of hazardous substances in the Baltic Sea. Korpinen, S. & Laamanen, M. (Eds.) ; Andersen, J.H. ; Asplund, L.; Berger, U. ; Bignert, A. ; Boalt, E. ; Broeg, K. ; Brzozowska, A.; Cato, I.; Durkin, M. ; Gamaga, G.; Gustavson, K.; Haarich, M.; Hedlund, B.; Köngäs, P.; Lang, T.; Larsen, M.M. ; Lehtonen, K.; Mannio, J.; Mehtonen, J.; Murray, C.; Nielsen, S.; Nyström, B. ; Pazdro, K.; Ringeltaube, P.; Schiedek, D.; Schneider, R.; Stankiewicz, M.; Strand, J.; Sundelin, B.; Söderström, M.; Vallius, H.; Vanninen, P.; Verta, M.; Vieno, N.; Vuorinen, P.J. ; Zahharov, A. Baltic Sea Environment Proceedings; 120B, 116 s., Helsinki Commission, 2010 Lepper, P. 2005. Manual on the Methodological Framework to Derive Environmental Quality Standards for Priority Substances in accordance with Article 16of the Water Framework Directive (2000/60/EC) OSPAR 2004 Guidance document on the derivation and use of Environmental Assessment Criteria, Annex 7 in report from OSPAR/ICES workshop on evaluation and update of BRCs and EACs, February 2004, editor Theo Traas. OSPAR 2008a. Environmental assessment criteria for PCBs, Presented by the Netherlands at Working group on concentrations, trends and effects of substances in the marine environment (SIME), Edinburgh (Scotland), 11-13 March 2008, meeting document SIME 08/5/5-Add.1-E OSPAR 2008b. Environmental assessment criteria for PCBs, Presented by the Netherlands at Working group on concentrations, trends and effects of substances in the marine environment (SIME), Edinburgh (Scotland), 11-13 March 2008, meeting document SIME 08/5/5-Add.2-E. OSPAR 2009. CEMP assessment report: 2008/2009 Assessment of trends and concentrations of selected hazardous substances in sediments and biota. OSPAR Monitoring and Assessment Series 390/2009, 78pp. 4

Bilag 1: Forkortelser EQS: Environmental Quality Standards (EQS) derived for prioritized substances in EU s Water Framework Directive (WFD) EAC: Environmental Assessment Criteria (EAC) reflects concentrations that are unlikely to give rise to unacceptable biological effects, derived by OSPAR BAC: Background Assessment Concentration derived by OSPAR approach or at national levels at the lowest percentile-group, i.e. often as 10% for available data. ERL: Effect Range Low (ERL) is a Water quality standard derived by US- EPA for assessing the environmental conditions of sediments HELCOM: The Helsinki Commission for the Convention on the Protection of the Marine Environment of the Baltic Sea Area US-EPA: Miljøstyrelsen (Environmental Protection Agency) i USA OSPAR: The Oslo and Paris Commission for the Convention for the Protection of the Marine Environment of the North-East Atlantic 5

Bilag 2: regnearket med sammenstilling af miljøvurderingskriterierne for vand, sediment og biota Regnearket indeholder 2 faner pr. matrice (vand, biota og sediment): a) Oversigt er en sammenstilling af alle kriterier på baggrundsniveau, og et eller to effektnivauer, hvor der kan filtreres efter typer og parametre b) EQS-EAC-BAC mfl er sammenstilling af kriterierne fra de enkelte institutioner der har lavet dem (EU, OSPAR, nationale myndigheder) Bemærk at HELCOM også anvender OSPARs kriterier. Der er fokuseret på baggrundsværdier og kriterier der angiver "god kemisk tilstand", for EQS-EAC-BAC siden er dog angivet hele kæden af klasser, således at man kan finde grænserne mellem god/moderat og moderat/stærkt forurenet eller hvad de kaldes. Værdierne er altid angivet som maksimal værdi for at være i klassen som overskriften dækker (dvs. værdier under kriteriet er i god tilstand for "god" kolonnen, og moderat eller værre hvis den er over. Kopi af regnearket vil indgå som supporting information og være tilgængelig som bilag til nærværende notat her: http://dce.au.dk/udgivelser/notater/2013/. Nedenfor ses screendump som et eksempel på regnearkets opbygning 6