Horsens kommune
GENOPTRÆNING: handler om at restituere kroppens funktioner eller personens færdigheder ved at udføre bestemte øvelser, altså træning BEHANDLING: Behandling betyder at helbrede nogen eller lindre smerter REHABILITERING: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Hvidbogen om rehabiliteringsbegrebet, 2004
83a 83a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter 83, stk. 1. Vurderingen skal være individuel og konkret og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov.
Et 83a forløb i Horsens Kommune Link til You Tube: Et 83a forløb i Horsens Kommune https://www.youtube.com/watch?v=lscuxwennfq
Hverdagsrehabiliteringens KONGSTANKER: BORGER INDDRAGES DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE optimeres INDSATSEN defineres som HELHEDSORIENTERET
Hverdagsrehabilitering - et paradigmeskifte der er tale om et enormt paradigmeskifte (passiv omsorg til aktiv inddragelse) der sættes nu mål for hjemmeplejeydelserne og der tages udgangspunkt i borgerens ønsker og drømme vi jonglerer imellem at være aktiverende, kompenserende og rehabiliterende et svært krydsfelt da 2 forskellige kulturer mødes plejekultur og ergoterapikultur
vi arbejder ud fra borgerens mål vi inddrager mere systematisk de pårørende vi sætter systematisk fokus på ensomhed og meningsfuld aktivitet vi afklare behovet for behandling af underliggende sygdom, fysisk træning, ernæringstilstand, hjælpemidler og/eller tilpasning af omgivelser vi kan justere indsatsen op/ned alt efter borgers behov vi arbejder ud fra et fællesark i borgers journal den Tværfaglige handleplan vi har en forløbskoordinator
Demens Demens er en fælles betegnelse for en række sygdomstilstande der fører til svækkelse af de mentale funktioner, ikke en specifik sygdom Over 100 forskellige sygdomme kan give demens symptomer Over 85.000 mennesker med demens, heraf ca. 50.000 med Alzheimers
Demensfordeling
10 advarselssignaler ved begyndende demens Hukommelsesproblemer Problemer med tilrettelæggelse eller løsning af opgaver (ex lave kaffe) Vanskeligheder med at færdiggøre velkendte opgaver i hjemmet, på jobbet eller i fritiden Forvirring vedrørende tid og sted (finde rundt/døgnrytme). Problemer med at forstå billeder eller rum eller retning (3D, koordinering, orientering). Vanskeligheder med at finde ordene, når man taler eller skriver Vanskeligheder med at finde sine ting Svigtende eller mangelfuld dømmekraft Tilbagetrækning fra arbejde eller sociale aktiviteter Ændringer i humør og personlighed
Demens udvikles over tid 3 faser: Let Demens faser Moderat funktionsfald i ADL, finde ord, glemsom, guides, miljø tilpasning, mere støtte fra pårørende, netværk, pleje. Svær mere passiv, adfærdsforstyrrelser, uro, rastløshed, råben, angst, depression (kugledyne/stol) (Sygdomsforløb 8-10 år)
Film Tove
Kan man rehabilitere mennesker med en demens sygdom? Målrette indsats sammen med borger, pårørende/netværk og fagpersoner Tidlig indsats Meningsfuld for borgeren, livskvalitet i fokus for den enkelte Se på borgerens ressourcer og bevarer identitet Helhed og struktur i hverdagen Skabe den gode relation
Rehabiliteringsopgaver Fysisk aktivitet gå tur, gymnastik, gå til aktivitet ude i byen, bustræning mm. Forebyggelse af ensomhed intro til et aktivitets tilbud, sproglig vedligeholdelse gennem spil, avis læsning, se billeder fortælle livshistorie Vejledning og rådgivning af borger og pårørende i demens, aktiviteter i og uden for hjemmet (familiearrangementer), hverdagens aktiviteter om aktivitetsregulering og graduering, alternative og teknologiske løsninger. Justering og ændrede vaner og roller (mand/hustru, bevare ex husmorrolle) Indkøb (finde ud af hvad man mangler, skrive det ned,, finde vej, handle, penges værdi) snak om vigtigheden i den rigtige ernæring Træning i brug af netbank, e-boks, mail, mobil (Ex. Poul 83 år)
Vellykket rehabilitering Borgeren er den initiativrige og aktive part Tilgang ydmyg og imødekommende ( ja tak til kaffe) Besøg med fast interval, sammen maske, tilpasse egen rolle Borgeren sætter målene ergoterapeuten graduerer og justerer målene undervejs stadig en følelse af at mestre
Anne
Film (Aage)
Mål Der bør kun sættes 1-2 mål af gangen Borgeren har brug for tid til at kunne mestre og tilpasse deres mål Borger bliver herre i eget liv tager ansvar og del i sine mål, det kalder jeg da succes
Udfordringer i forhold til rehabilitering af borgere med demens At borgeren ikke kan sætte realistiske mål og forstå indsatsen At borgeren ikke er i centrum - at de pårørende gerne vil have et ord med eller tager over At borgeren er urealistisk omkring egen funktionsevne At borgeren har manglende sygdomserkendelse At borgeren har manglende sygdomsindsigt. At borgerens dårlige kognition eller nedsatte hukommelse, gør det vanskeligt for borgeren at huske indsatsen og målene
Case Helle Helle 62 år, har vaskulær demens Har brug for hjemmeplejens besøg. Tabt 35 kg over 2 mdr. får ikke handlet ind, har svært ved at strukturere sin dag og sit liv. Roder rundt i tid - og døgnrytmen er ikke eksisterende. Nej tak til hjemmepleje og 83a indsats Tillid - jeg kom lige forbi attitude
Rammer for god rehabilitering Rehabilitering foregår i borgerens eget hjem Kan foregår udenfor hjemmet Borgerens hjem er et spejl af det levende liv (Billeder, møbler) Introduceres tidligt i demens forløbet og klæde netværk og fagpersoner på til opgaven
Rehabilitering afslutter når Borgeren ikke længere forstår/profitere af den rehabiliterende indsats Borgerens funktionsniveau falder markant pga. tilstødende sygdomme eller ulykke Borgeren flytter i plejebolig (ofte forsætter jeg til at borgerens indsats afløses af nyt tilbud Borgerens ikke længere ønsker rehabilitering Borger afgår ved døden
En vellykke rehabilitering er hvor borgeren selv er den aktive og initiativrige part, og er med i processen om at sætte mål og tilrettelægge indsatsen.
Velfærdsteknologi Retter sig til personer med varigt nedsat fysisk, mental funktionsevne, kroniker og personer med behov for sundhedsydelser Formål: at klare sig selv, lette dagligdagen og forbedre livskvaliteten, samt forebygge forværring Øge graden af selvhjulpenhed, værdighed, selvbestemmelse og livskvalitet
Hvad er teknologi? Elektroniske hjælpemidler ex. Tablets, computer, telefoner, kalender mm. Daglige ændringer der gør det nemmere at håndtere hverdagens mange udfordringer (farver, placering, markeringer, ugeskema, papirkalender)
Tablets Nem anvendelig teknologi Spil der udfordrer hukommelse, opmærksomhed og koncentration Læse nyheder Læse højt, e-bøger Søge emner til samtaleemne, quiz Horsens Kommunes brug af Applikator platform
Ergoterapeutforeningens 9 definitioner på hverdagsrehabilitering: Borgerens og omgivelsernes ressourcer er drivkraften i hverdagsrehabilitering hverdagsrehabiliteringens fundament er et ligeværdigt og målrettet samarbejde mellem borger, pårørende og fagpersoner Har fokus på borgerens dagligliv i egne omgivelser Genopbygger borgerens hverdag Er effektiv, når borgeren selv er med til at sætte mål Omsætter borgerens egne mål til praktisk handling Er tidsafgrænsede forløb med klare delmål Medvirker til, at borgeren kan være længst og bedst muligt i eget liv Forstærker borgerens relationer til andre