PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO faktaark 2016 Indhold 1. Generelt om almen praksis... 2 1.1. Antal praktiserende læger i 2016... 2 1.1. Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte sygehuslæger fra 2007 til 2016... 5 2. Alder og køn for almen praktiserende læger i 2016... 6 2.1. Den gennemsnitlige alder... 6 2.2. Kønsfordeling... 6 3. Arbejdet i almen praksis... 7 3.1. Ugentlig arbejdstid i almen praksis i 2014... 7 3.2. Antal kontakter i almen praksis fra 2009-2015... 8 4. Økonomi... 9 4.1. Samlede udgifter til almen praksis og sygehusvæsenet... 9 4.2. Udviklingen i realindkomsten i almen praksis... 10 4.3. Udviklingen i indtjeningen i almen praksis og speciallægepraksis samt udviklingen i lønninger til overenskomstansatte overlæger... 11 Kristianiagade 12 Tlf 3544 8477 E-post plo@dadl.dk Fax 3544 8599 2100 København Ø Tlf (direkte) E-post (direkte) www.laeger.dk
2/13 1. Generelt om almen praksis 1.1. Antal praktiserende læger i 2016 Ifølge Lægeforeningens medlemsregister var der 3.421 praktiserende læger med ydernummer i 2016. På landsplan er der i gennemsnit seks praktiserende læger pr. 10.000 indbyggere. Antallet af praktiserende læger i forhold til indbyggertal er højest i Region Syddanmark og lavest i Region Nordjylland. I gennemsnit har de praktiserende læger i Region Nordjylland 1.719 patienter pr. læge med ydernummer, svarende til 6 pct. flere patienter pr. læge end på landsplan. I Region Syddanmark har de praktiserende læger i gennemsnit 1.522 patienter, svarende til 6 pct. færre patienter end på landsplan. 1 Tabel 1. Antal praktiserende læger med ydernummer fordelt på regioner i 2016 Region Antal praktiserende læger Antal PL. pr. 10.000 indbygger Antal gruppe 1 sikrede pr. læge Region Nordjylland 306 5,23 1.719 Region Midtjylland 803 6,21 1.581 Region Syddanmark 787 6,49 1.522 Region Hovedstaden 1.048 5,86 1.678 Region Sjælland 477 5,76 1.651 Hele landet 3.421 5,99 1.619 Kilde: Lægeforeningens medlemsregister og Danmarks Statistik NB: Patienter tilknyttet regions- og udbudsklinikker er ikke medtaget i beregningerne Ifølge oplysninger fra de regionale PLO sekretariater udgør andelen af patienter, som er tilknyttet regions- og udbudsklinikker 1,26 pct. af de samlede gruppe 1 patienter i 2016. Der er relativ stor forskel på, hvor mange patienter der er tilknyttet region- og udbudsklinikker fra region til region. I Region Nordjylland er op mod 7 pct. af patienterne tilknyttet region- og udbudsklinikker, mens andelen i Region Hovedstaden er 0,14 pct. 1 Praktiserende læger, som ikke er medlem af PLO, er ikke inkluderet i nedenstående opgørelser, men da PLO organiserer tæt ved 100 pct. af de praktiserende læger med ydernummer, rykker det ikke ved beregningerne.
3/13 Tabel 2. Antal gruppe 1 sikrede, der er tilknyttet en regions- eller udbudsklinik i 2016 Region Antal patienter tilknyttet region- og udbudsklinikker i 2016 % af grp. 1 sikrede, der er tilknyttet en regions- eller udbudsklinik Region Nordjylland 39.445 6,98 Region Midtjylland 6.981 0,55 Region Syddanmark 4.532 0,38 Region Hovedstaden 2.462 0,14 Region Sjælland 17.426 2,16 Hele landet 70.846 1,26 Kilde: Oplysninger indhentet fra de regionale PLO sekretariater Antallet af praktiserende læger med ydernummer er faldende. Fra 2007 til 2016 er antallet af praktiserende læger med ydernummer faldet med mere end 6 pct. - fra 3.641 til 3.421 praktiserende læger. Modsætningsvist har antallet af erhvervsaktive læger med speciale i almen medicin ifølge opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsen været stigende fra 2007 til 2013, som vist i figur 1. I 2016 er der 4.500 læger med speciale i almen medicin, som er medlem af Lægeforeningen. Heraf arbejder ca. 3.750 i almen praksis og ca. 3.400 af lægerne har eget ydernummer. Det betyder, at ca. 750 læger med speciale i almen medicin er ansat uden for almen praksis. Hovedparten er ifølge Lægeforeningens medlemsregister ansat på offentlige hospitaler eller beskæftiget i udlandet. 321 almen mediciner er ansat på de offentlige sygehuse og 34 almen mediciner er ansat i regionens forvaltning. 60 almen mediciner er beskæftiget i udlandet, mens 52 almen mediciner arbejder i lægevagten. Figur 1. indeholder data fra henholdsvis Sundhedsdatastyrelsen og Lægeforeningens medlemsregister. Faldet fra 2013 til 2014 i antallet af almen mediciner i arbejdsstyrken skyldes netop, at data er baseret på to forskellige registre. Da oplysningerne i Lægeforeningens medlemsregister er baseret på lægernes egne indrapporteringer til Lægeforeningen, skal der tages forbehold for manglende og ukorrekte opdateringer af lægernes aktuelle arbejdsforhold mv. Faldet i antallet af læger med speciale i almen medicin kan fx skyldes lægernes manglende ajourføring af fuldført speciallægeuddannelse.
4/13 5000 Figur 1. Tilknytning til arbejdsmarked for speciallæger i almen medicin Antal 4500 4000 3500 3000 2500 2001200220032004200520062007200820092010201120122013201420152016 Databrud for orange og blå kurve Arbejder i den private sundhedssektor Erhvervsaktive speciallæge i almen medicin i arbejdsstyrken Kilde: År 2001-2012 Sundhedsdatastyrelsen og år 2013-2016 Lægeforeningens medlemsregister I 2007 var der 1.490 patienter pr. praktiserende læge med ydernr. I 2015 er antallet steget til 1.642 patienter. Det svarer til en stigning på 10 pct. Stign ingen skyldes både, at antallet af patienter er steget, og at antallet af praktiserende læger er faldet. I samme periode er middellevetiden steget med 2,7 år og 2 år for henholdsvis mænd og kvinder. Det betyder, at patienterne i almen praksis, udover at de er blevet flere i løbet af de sidste ti år, også er blevet ældre. Antal patienter pr. praktiserende læge med ydernr. i figur 2 omfatter samtlige gruppe 1 sikrede. Det vil sige, at opgørelsen også indeholder patienter, der er tilknyttet regions- og udbudsklinikker. Det gennemsnitlige antal patienter er dermed en smule overestimeret fra det tidspunkt, hvor regions- og udbudsklinikkerne er indført. Jævnfør tabel 2. dækker regions- og udbudsklinikkerne 1,26 pct. af de samlede gruppe 1 sikrede i 2016.
5/13 1.700 1.600 1.500 1.400 1.300 Figur 2. Antal grp. 1 sikrede pr. praktiserende læge med ydernr 88 84 80 76 1.200 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Antal grp. 1 sikrede pr. praktiserende læge (venstre akse) Middellevetid for mænd (højre akse) Middellevetid for kvinder (højre akse) Kilde: Lægeforeningens medlemsregister og Danmarks Statistik 72 1.1. Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte sygehuslæger fra 2007 til 2016 I perioden 2007-2016 steg antallet af speciallæger på de offentlige sygehuse fra 6.482 til 8.288, svarende til en vækst på 27,9 pct. Antallet af reservelæger og kliniske assistenter er i samme periode steget med 13,8 pct. Til sammenligning er antallet af læger i almen praksis faldet med 6 pct. (eksklusiv uddannelseslæger og ansatte læger) i samme periode. Antallet af almen mediciner, som er ansat i almen praksis er faldet med 2,7 %. Tabel 4. Antal læger i almen praksis og på offentlig sygehuse i 2007, 2011 og 2016 2007 2011 2016 %-vise udvikling 2007-2016 Praktiserende læger med ydernr 3.641 3.577 3.421-6,0% Almen mediciner, der arbejder i almen praksis 3.855 4.077 3.749-2,7% Overlæger, lægelige chefer mv. 4.759 5.507 6.375 34,0% Sygehuslæger 71 52 23-67,2% Afdelingslæger 1.652 1.630 1.882 13,9% Akutlægebiler - 7 8 Speciallæger på sygehuse i alt 6.482 7.197 8.288 27,9% Reservelæger, kliniske assistenter 6.420 6.974 7.305 13,8% Kilde: Kommunernes og regionernes løndatakontor, Sundhedsdatastyrelsen og Lægeforeningens melemsregister
6/13 2. Alder og køn for almen praktiserende læger i 2016 2.1. Den gennemsnitlige alder Gennemsnitsalderen for en praktiserende læge i 2016 er 53 år. De kvindelige læger er i gennemsnit 50 år, mens de mandlige læger i gennemsnit er 55 år. De praktiserende læger i Region Hovedstaden er i gennemsnit ældst, mens de praktiserende læger i Region Midtjylland i gennemsnit er yngst. Gennemsnitsalderen i de to regioner er hhv. 53,9 år og 51,9 år. Tabel 3. Gennemsnitlig alder for alment praktiserende læger i 2016 Region I alt Kvinder Mænd Region Nordjylland 53,8 50,2 56,5 Region Midtjylland 51,9 50,2 53,7 Region Syddanmark 52,1 49,5 54,4 Region Hovedstaden 53,9 52,0 56,0 Region Sjælland 53,7 50,8 56,5 Hele landet 53,0 50,7 55,2 Kilde: Lægeforeningens medlemsregister 2.2. Kønsfordeling Fordelingen af mandlige og kvindelige praktiserende læger er nogenlunde lige. I 2016 var der 1.708 kvindelige praktiserende læger og 1.713 mandlige praktiserende læger, hvilket svarer til 49,9 % kvinder og 50,1 % mænd. Kvinderne er generelt yngre end mændene. Figur 3 viser, at en stor andel af kvinderne er mellem 40 og 54 år, mens andelen af mænd i aldersgruppen 55 til 69 år er størst. Figur 3. Køns- og aldersfordelingen for praktiserende læger i 2016 70+ 65-69 60-64 55-59 50-54 45-49 40-44 35-39 30-34 Kvinder Mænd 600 400 200 0 200 400 600
7/13 Kilde: Lægeforeningens medlemsregister opgjort pr. januar 2016 Sammenligner man aldersfordelingen for praktiserende læger i 2005 med aldersfordelingen i 2016, er antallet af læger i aldersgruppen 65 til 70+ steget, mens antallet af praktiserende læger i aldersgruppen 45 til 59 år er faldet. For de yngste grupper, dvs. fra 35 til 44 år, er antallet af praktiserende læger i 2016 højere end i 2005. Figur 4. Aldersfordelingen for praktiserende læger i 2005 og 2016 70+ 65-69 2005 2016 60-64 55-59 50-54 45-49 40-44 35-39 30-34 1.000 800 600 400 200 0 200 400 600 800 1.000 Kilde: Lægeforeningens medlemsregister og Praksistælling 2005 3. Arbejdet i almen praksis 3.1. Ugentlig arbejdstid i almen praksis i 2014 Ifølge PLO s omkostningsundersøgelse fra 2014 er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i almen praksis 46,1 timer. Den gennemsnitlige arbejdstid er højest i Region Sjælland og Region Syddanmark, hvor det gennemsnitlige antal timer i vagttiden samtidig er højest. Jævnfør tabel 5 er den samlede arbejdstid i Region Hovedstaden lavest, hvilket i høj grad skyldes, at vagtiden kun udgør 1,7 timer om ugen. Tabel 5. Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i almen praksis i 2014 fordelt på regioner Dagtid Vagttid Antal timer i alt Region Nordjylland 40,6 6,5 47,1 Region Midtjylland 41,5 5,3 46,8 Region Syddanmark 39,7 8,3 48,0 Region Hovedstaden 40,8 1,7 42,5 Region Sjælland 41,6 6,4 48,0
8/13 I alt 40,9 5,2 46,1 Kilde: PLO s omkostningsundersøgelse 2014 3.2. Antal kontakter i almen praksis fra 2009-2015 De praktiserende læger udførte 37 mio. grundydelser 2 i dagtid i 2015. Fra 2007 til 2015 er antallet af udførte grundydelser steget med ca. 5 pct. Tabel 6. Antal udførte konsultationer, sygebesøg og samtaleterapi i almen praksis i dagtid (i 1000) 2007 2009 2011 2013 2015 Konsultation 20.051 22.208 23.858 24.043 25.658 - heraf E-kommunikation 794 1.782 2.843 4.052 5.583 Tlf. konsultationer 14.641 14.262 13.398 11.751 11.062 Sygebesøg 466 430 403 387 345 Grundydelser i alt 35.158 36.900 37.660 36.181 37.065 Samtaleterapi 264 300 274 268 284 %-vise årlige stigning - 1,10 1,04 0,92 1,05 Kilde: Dataudtræk fra CSC Targit *Indeholder ydelserne 0101, 0102, 0105, 0106, 0107, 0108, 0109, 0110, 0120, 2021 og 0122 Fra 2007 til 2011 er der sker en stigning i udviklingen af det samlede antal grundydelser på ca. 7 pct. Der sker efterfølgende et kraftigt fald frem til 2013, hvilket hovedsageligt skyldes et fald i telefonkonsultationer på ca. 12%. På trods af faldet i 2013 er antallet af konsultationer samlet set steget med ca. 5 pct. fra 2007 til 2015. Antallet af gennemsnitlige konsultationer (grundydelser) i dagtid pr. praktiserende læge med ydernummer er ligeledes steget fra 2007 til 2015 fra 39 til 43. Antallet af konsultationer (grundydelser) inkl. graviditets- og børneundersøgelser er steget fra 40 til 44 om dagen. 2 Konsultation, E-kommunikation, tlf. konsultationer
9/13 Indeks 108 106 104 102 100 98 Figur 5. Udviklingen i antal konsultationer pr. læge med ydernr udført i dagtid 44 42 40 38 Antal 96 2007 2009 2011 2013 2015 Antal kons. pr. læge pr. dag (højre akse)* Antal kons. Pr. læge pr. dag inkl. graviditets- og børneundersøgelser (højre akse)** Indeks over udviklingen i antal kons. (venstre akse)*** *Jf. Grundydelser i alt i tabel 3.2.1. Ann.: Antallet af årlige arbejdsdage er fastsat til 250 om året 36 4. Økonomi 4.1. Samlede udgifter til almen praksis og sygehusvæsenet De samlede udgifter til almen praksis målt i faste priser er faldet fra 8,74 mia. kr. til 8,29 mia. kr. fra 2009 til 2014. Det svarer til et fald på 5,2 pct. Udgifterne til sygehusvæsenet uden medicinudgifter målt i faste priser er i samme periode steget fra 73,6 mia. kr. til 76,9 mia. kr., svarende til en stigning på 4,5 pct. Tabel 7. Samlede udgifter i almen praksis og i sygehusvæsenet opgivet i 2014 prisniveau (mio. kr.) 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Sygehuse inkl. medicin 73.637 73.542 73.166 74.648 75.962 76.919 Sygehuse eksl. medicin 67.772 67.244 66.955 68.204 68.987 69.240 Almen praksis 8.741 8.723 8.912 8.916 8.571 8.289 Kilde: Danske Regioner og Sundhedsdatastyrelsen Udviklingen i udgifterne målt i faste priser til sygehusvæsenet og almen praksis fra 2010 til 2014 er vist i figur 6.
10/13 Figur 6. Udviklingen i udgifter til sygehuse og almen praksis - opgjort i 2014 niveau Indeks 106 104 102 100 98 96 94 92 90 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Sygehuse inkl. medicin Sygehuse eksl. medicin Almen praksis Kilde: Danske Regioner og Sundhedsdatastyrelsen I 2014 udgjorde udgifterne til almen praksis 8 pct. af de samlede sundhedsudgifter. De gennemsnitlige udgifter til almen praksis inklusiv lægevagten var 1.450 kr. pr. gruppe 1 sikrede. 4.2. Udviklingen i realindkomsten i almen praksis Jævnfør PLO s omkostningsundersøgelse fra 2014 er nettoindtjeningen for almen praksis generelt faldet, mens de gennemsnitlige omkostninger er steget. De gennemsnitlige omkostninger for kompagniskabspraksis er steget med 48 pct. fra 2006 og frem til 2014 samtidigt med, at nettoindtjeningen er faldet med 5 pct. I solopraksis er omkostningerne steget med 10 pct., og nettoindtjeningen faldet med 6 pct. Tabel 8. Indeks over den gennemsnitlig udvikling i nettoindtjeningen i almen praksis, 2014 prisniveau (år 2006=100) 2006 2009 2011 2014 Solopraksis 100 95 88 94 Kompagniskabspraksis 100 100 96 95 Almen praksis i alt 100 99 94 93 Kilde: PLO s omkostningsundersøgelse 2014 Tabel 9. Indeks over udviklingen i de gennemsnitlig omkostninger for almen praksis, 2014- niveau (år 2006=100) 2006 2009 2011 2014 Solopraksis 100 118 119 110 Kompagniskabspraksis 100 132 139 148 Almen praksis i alt 100 125 130 136 Kilde: PLO s omkostningsundersøgelse 2014
11/13 4.3. Udviklingen i indtjeningen i almen praksis og speciallægepraksis samt udviklingen i lønninger til overenskomstansatte overlæger PLO gennemførte senest en undersøgelse af lægernes gennemsnitlige brutto- og nettoindkomst i 2014. Omkostningsundersøgelsen viste, at lægerne havde en omsætning fra praksis på 2,3 mio. kr., heraf udgjorde arbejde i dagstid 2 mio. kr. mens vagtarbejdet udgjorde 69.000 kr. Fratrækkes de gennemsnitlige driftsomkostninger på ca. 1,2 mio. kr., havde hver læge i gennemsnit en nettoindtægt på lidt over 1 mio. kr. Tabel 10. Gennemsnitlig indtægter fra praksisdrift pr. læge i 2009, 2011 og 2014 opgjort i 2014-priser (kr.) 2009 2011 2014 Praksisindtægter 2.379.702 2.371.867 2.345.255 - Heraf dagtid 2.071.990 2.065.698 2.074.680 - Heraf vagttid 112.502 94.298 69.835 - Heraf andre indtægter 195.210 211.871 200.740 Driftsomkostninger i alt 1.209.093 1.259.490 1.253.151 Nettoindtægt fra praksis 1.170.609 1.112.377 1.092.104 Kilde: PLO s omkostningsundersøgelse 2014 Figur 7 viser den gennemsnitlige nettoindtægt fordelt på regioner. Figuren viser, at nettoindtægten er højest i Region Nordjylland og lavest i Region Hovedstaden. En væsentlig årsag til at Region Hovedstaden ligger lavest skyldes manglende indtjening fra lægevagten. Figur 7. Gennemsnitlig nettoindtægt i almen praksis i 2014 Kr. 1.600.000 1.400.000 1.200.000 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000-25 % laveste Gennemsnit 75 % højeste Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Kilde: Omkostningsanalysen 2014 Region Sjælland
12/13 Sammenlignet med den gennemsnitlige indtjening i speciallægepraksis ligger indtjeningen i almen praksis væsentligt under gennemsnitsindtjeningen for speciallægepraksis. Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) gennemførte i 2012 en undersøgelse over indtjeningen i speciallægepraksis, hvor den gennemsnitlige indtjening blev beregnet til 1,58 mio. kr. Indtjeningen på tværs af specialerne varierer fra 909.000 kr. for reumatologi og 2,3 mio. kr. for intern medicin. I gennemsnit ligger indtjeningen for speciallæger 48 pct. over indtjeningen i almen praksis. Figur 8. Gennemsnitlig indtjening i 2012 Kilde: PLO s omkostningsundersøgelse 2014 og FASP omkostningsundersøgelse 2012 Sammenlignet med de overenskomstansatte overlæger i regionen ligger de praktiserende lægers indtjening fortsat højere. Mens årslønnen (opgjort i faste priser) for overlægerne har været stabil siden 2009, ses et fald i den gennemsnitlige indtjening i almen praksis i samme periode.
13/13 Figur 9 - Årlig indtjening/løn - opgjort i 2014 niveau 1.000 kr. 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200-2009 2011 2014 Praktiserende læger Overlæger løntrinsaflønnet - inkl overarbejde Kilde: PLO's omkostningsundersøgelse og Kommunernes og regionernes løndatakontor