Hvem har primært ansvar for befolkningens sundhed? Folk selv. Offentlige institutioner (f.eks. skoler, Politikerne. Fødevareproducenterne.

Relaterede dokumenter
Økonomisk analyse. Danskerne vil have vækst og øget forbrug. 8. juni 2015

Økonomisk analyse. Danskerne efterspørger mere viden om GMO

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer?

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Økonomisk analyse. Danskerne er storforbrugere af naturen

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

Økonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Økonomisk analyse. Ingen jul uden fugl og flæsk

Økonomisk analyse. Hvis du havde 10 kommunale millioner

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer

Madpakker er stadig et hit. Hvor ofte smøres der madpakke i husstanden? 3-4 gange ugentligt. 5 gange ugentligt

Fairtrade-mærket er meget kendt af danskerne

Markedsanalyse. 6. juni 2018

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. 25. maj 2018

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg. Highlights

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Økonomisk analyse. Endnu flere køber økologi

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Økonomisk analyse. Julehandel kan også være grænsehandel. 8. december 2015

Økonomisk analyse. Optimisme i agroindustrien

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Faldende forventninger til den danske efterspørgsel

Markedsanalyse. 22. okt. 2018

Økonomisk analyse. Positive produktionsforventninger i Danmark Mangel på arbejdskraft en udfordring for hver femte agrovirksomhed

Økonomisk analyse. Danske fødevarer efterspørges i udlandet

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Positive investeringsforventninger i agroindustrien Mangel på arbejdskraft en voksende udfordring

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Økonomisk analyse. Tegn på bedring for agroindustrien. - Konjunkturbarometrets glidende gennemsnit stiger for første gang i fem. 17.

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Økonomisk analyse. Jyder vælger dansk Københavnere økologi

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017

Økonomisk analyse. Behovet for vækstplan for fødevareerhvervet stiger

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Markedsanalyse. 5. december 2017

Markedsanalyse. 30. april 2019

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights

Økonomisk analyse. Rekruttering og arbejdskraft i fødevareklyngen. 1. oktober 2013

Danskerne vil have vækst

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Markedsanalyse. Smag bliver stadig vigtigere, når danskerne vælger fødevarer. 12. juli 2018

Markedsanalyse. 25. september 2017

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017

Økonomisk analyse. Julemiddagen er fyldt med traditioner

Økonomisk analyse. Svineslagterier bidrager betydeligt til handelsbalancens overskud. Highlights:

Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet

Foodservice er fremtidens fødevaremarked

Markedsanalyse. Forbrugernes spisevaner i sommerferien. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014

Økonomisk analyse. Pessimismen bider sig fast i agroindustrien

Økonomisk analyse. Faldende efterspørgsel rammer agroindustrien

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

ANALYSENOTAT Danskerne er vilde med Valentinsdag

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Økonomisk analyse. Agroindustrien ser mod udlandet. 16. marts 2016

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport

Foodservice er fremtidens fødevaremarked

Økonomisk analyse. Efterspørgslen fra udlandet giver optimisme. 8. marts 2016

Markedsanalyse. Danskerne mangler kendskab til tilberedning af gris

Økonomisk analyse. Forringede afsætningsmuligheder truer beskæftigelsen i fødevareindustrien

Økonomisk analyse. Uden indvandring vil dansk økonomi mangle personer i den arbejdsdygtige alder. 27. april 2015

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft. 11. juni 2015

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Notat. Analysenotat. 13. maj 2013

Økonomisk analyse. Ingen spor af optimisme i agroindustrien. 11. juni 2015

- I pct. af ugen før ,8 99,8 98,7 98,2 101,2 100,7 - I pct. af samme uge sidste år 94,6 92,2 95,7 94,7 92,2 91,3

Sandheden om indkøbskurven

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om

Hvad køber danskerne på nettet?

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Myte om forbruget af kød

Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb

Markedsanalyse. Flere og flere danskere synes, at æg er sunde. 16. januar 2017

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Analysenotat fra Dansk Erhverv

Om undersøgelsen Analysevirksomheden Capacent har gennemført en befolkningsundersøgelse for HORESTA af danskernes forhold til i sunde måltider.

Transkript:

Økonomisk analyse 4. april 13 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Familie, venner og medierne kan påvirke befolkningens sundhed Highlights: 7 pct. af danskerne vil gerne leve sundere. Danskerne mener, at de selv er ansvarlige for befolkningens sundhed. Familie og venner kan påvirke 72 pct. af de 18-34 årige i en sundere retning. Medierne har store muligheder for især at påvirke kvinderne i en sundere retning. ne vil gerne lade sig påvirke af fødevareproducenterne, mens mænd i højere grad lader sig påvirke af detailhandlen, hvis de skal leve sundere. 7 pct. af danskerne vil gerne leve sundere Ansvaret ligger hos folk selv Sundhed er eget ansvar Landbrug & Fødevarers seneste befolkningsundersøgelse viser, at 7 pct. af danskerne gerne vil leve sundere ca. pct. vil forbedre deres sundhed ved at spise sundere. pct. vil gerne motionere mere og 13 pct. vil gerne foretage sundhedsfremmende tiltag, der ligger udover kost og motion. Langt de fleste mener, at det primære ansvar for befolkningens sundhed ligger ved dem selv det mener fire ud af fem af de adspurgte. Hvem har primært ansvar for befolkningens sundhed? Folk selv Offentlige institutioner (f.eks. skoler, Politikerne Fødevareproducenterne Ved ikke Andre Familie og venner Arbejdspladsen Medierne Detailhandlen 4 6 8

9 pct. vil gerne lade sig påvirke i en sundere retning Familie, venner og medier kan hjælpe med sundheden Selvom det primære ansvar for sundheden ligger ved folk selv, så svarer 9 pct. alligevel, at andre har mulighed for at påvirke dem i en sundere retning. 7 pct. af de adspurgte mener, at familie og venner har størst mulighed for at påvirke dem i en sundere retning. Det er især de yngre kvinder mellem 18 og 34 år, der lader sig påvirke. I denne gruppe svarer 72 pct., at familie og venner kan påvirke dem i en sundere retning. Hvem har størst mulighed for at påvirke dig i en sundere retning? Familie og venner Medierne Fødevareproducenterne Offentlige institutioner Detailhandlen Arbejdspladsen Politikerne Andre Ingen Ved ikke 3 4 6 7 Anm.: Det har været muligt at angive op til tre svar Kvinde Mand Medierne kan påvirke kvinders sundhed Medierne kan i højere grad påvirke kvinderne For kvindernes vedkommende lader de sig i højere grad end mændene påvirke af medierne. 37 pct. af kvinderne mener, at medierne har mulighed for at påvirke dem i en sundere retning, mens det samme gælder for 3 pct. af mændene. Det er især de ældre kvinder, der lade sig påvirke. 41 pct. af de -7 årige kvinder, lader sig påvirke af medierne, mens det samme kun gælder for 37 pct. af de 18-34 årige og 32 pct. af de -49 årige. De yngre mænd mellem 18 og 34 år er dem, der lader sig påvirke mindst af medierne. Side 2 af

Hvem har størst mulighed for at påvirke dig i en sundere retning? (Andel, der har angivet medierne, som svar) 4 4 3 2 1 18-34 år -49 år -7 år har kunnet angive op til tre svar. Denne figur viser andelen, som har angivet mediere som en aktør, der har mulighed for at påvirke dem i en sundere retning. De offentlige institutioner har fat i de unge De offentlige institutioner kan påvirke de unge Ses der på svarmuligheden offentlige institutioner ses det, at det især er de yngre respondenter, der ser de offentlige institutioner som en aktør, der kan påvirke deres sundhed. Igen er det kvinderne, der tager førertrøjen på. 37 pct. af de unge kvinder mellem 18 og 34 år, angiver offentlige institutioner som en aktør, der kan påvirke deres sundhed. For de unge mænd gælder det samme for 29 pct. Dette kan skyldes, at de yngre generationer er mere vant til en offentlig indblanding i sundheden. Dette kunne være, fordi de er vokset op med kostordninger i børnehaver og skoler og en større offentlig fokus på ernæring og befolkningssundhed generelt. Hvem har størst mulighed for at påvirke dig i en sundere retning? (Andel, der har angivet offentlige institutioner, som svar) 4 3 2 1 18-34 år -49 år -7 år har kunnet angive op til tre svar. Denne figur viser andelen, som har angivet offentlige institutioner som en aktør, der har mulighed for at påvirke dem i en sundere retning. Side 3 af

Fødevareproducenterne har fat i kvinderne Fødevareproducenterne og detailhandlen spiller også en rolle En stor andel af de adspurgte angiver også fødevareproducenterne som en aktør, der kan påvirke deres sundhed. Det er igen især kvinderne, der lader sig påvirke af udefrakommende. Dette kan skyldes, at det også er kvinderne der foretager størstedelen af hverdagsindkøbene, og derfor oftere skal tage stilling til udvalget af fødevarer, og hvad der derefter lægges i indkøbskurven. ene er i mindre grad påvirkelig af fødevareproducenterne og især mændene i aldersgruppen -7 år. 1 pct. i denne aldersgruppe har angivet fødevareproducenterne som en mulig aktør, der kan påvirke deres sundhed. Hvem har størst mulighed for at påvirke dig i en sundere retning? (Andel, der har angivet fødevareproducenterne, som svar) 3 2 1 18-34 år -49 år -7 år har kunnet angive op til tre svar. Denne figur viser andelen, som har angivet fødevareproducenterne som en aktør, der har mulighed for at påvirke dem i en sundere retning. Mens detailhandelen har fat i mændene Af denne årsag er det derfor også tankevækkende, at det i højere grad er mændene end kvinderne, der vil lade sig påvirke af detailhandlen. 19 pct. af mændene fra 18-49 år angiver detailhandelen som en mulig aktør, der kan påvirke deres sundhed, mens det tilsvarende er gældende for 14 pct. af de 18-34 årige kvinder og godt 16 pct. af de -49 årige kvinder. Side 4 af

Hvem har størst mulighed for at påvirke dig i en sundere retning? (Andel, der har angivet detailhandlen, som svar) 18 16 14 12 8 6 4 2 18-34 år -49 år -7 år har kunnet angive op til tre svar. Denne figur viser andelen, som har angivet detailhandlen som en aktør, der har mulighed for at påvirke dem i en sundere retning. At kvinderne lader sig påvirke af fødevareproducenterne og mændene af detailhandlen, kan skyldes forskelle i den måde vi handler på. En analyse af FBD 1 viser, at det især er kvinderne, der læser varedeklarationer. Denne del af fødevarerne er det fødevareproducenterne, der er ansvarlig for, mens præsentationen i butikken af de enkelte produkter i højere grad er detailhandelens opgave. Forskellen kan altså skyldes, at mændene lader sig påvirke af det umiddelbart præsenterede, mens kvinderne i højere grad lader sig påvirke af det enkelte produkt og indholdet heri. Metode Undersøgelsen er foretaget af Userneeds blandt repræsentativt udvalgt danskere i perioden 19.-26. februar 13. 1 FDB analyse, Varedeklarationer, juni 11 Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T +4 3339 4 E info@lf.dk Thomas Søby 3339 422 ths@lf.dk 169 København V F +4 3339 4141 W www.lf.dk Malika Pedersen 3339 43 mpe@lf.dk