Hverdagstræning for ældre
Forord Holbæk Kommunes Ældrepolitik beskriver et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov. Holbæk Kommune vil arbejde for, at ældre har mulighed for at bevare hverdagen. En hverdag som aktive og sunde borgere. Denne pjece beskriver kort, hvordan nogle af Ældrepolitikkens visioner kan omsættes til praksis. Pjecen er udarbejdet på grundlag af et kommissorium for Hverdagstræning Mit liv - Min hverdag. Pjecen er udarbejdet af Ældreområdet.
Hvorfor hverdagstræning? Vi ved, at: livslang træning giver glæde og livskvalitet samt forebygger og udsætter funktionstab, behandlings- og plejebehov. regelmæssig træning har størst effekt og bevirker at aldersbetinget svækkelse sker i et langsommere tempo fysisk inaktive kan forvente 8-10 flere år med funktionsnedsættelser, sygelighed og skrøbelighed med behov for hjælpemidler og pleje og har større dødelighed. fysisk aktivitet nedsætter risikoen for senere udvikling af demens og kan forbedre og vedligeholde den praktiske funktionsevne hos demente borgere.
Hvad har vi gjort hidtil? Traditionelt har strukturen og kulturen på plejeområdet i de senere år handlet om at kompensere for de ting, som borgeren ikke selv kan. Det vil sige, at vi hidtil har tildelt borgeren hjælp og praktiske redskaber, som kan erstatte den nedsatte funktionsevne. Den indsats kan dog medføre, at borgeren reelt får indskrænket sit private råderum og sin mulighed for at styre i sit eget liv, fordi det ikke kræver, at borgeren selv er aktiv i sine handlinger. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp med udgangspunkt i borgerens egne ressourcer indgår i de fleste social- og sundhedsuddannelser. Medarbejderne har dermed allerede nu den viden, der skal til, for at kunne støtte til selvhjælp Hvad vil vi? Det bliver nødvendigt, at vi arbejder efter en ny tilgang til den enkelte ældre borger; at vi sætter fokus på forebyggelse og hjælp til selvhjælp. Vi vil arbejde på, at: få en fælles forståelse for, at alder alene er udtryk for at nogen har levet længere end andre mødet mellem den ældre borger og sundhedsmedarbejderen kommer til at handle om, hvordan de fysiske, psykiske, sociale og mentale evner kan bevares og styrkes. Det gør vi ud fra den opfattelse, at ældre helst vil klare sig selv, og at ingen ønsker at blive afhængig af andre, før det er absolut nødvendigt.
Hvad skal vi ændre? For at det kan lykkes, skal der ske vigtige ændringer i samspillet mellem borger og sundhedsmedarbejderen. Vi skal gå fra: kompensation til træning pleje til forebyggelse behandling til tidlig opsporing sen til tidlig indsats. Træningen og samarbejdet skal naturligvis tage udgangspunkt i den enkeltes muligheder og ønsker. Og hjælpen skal selvfølgelig fortsat være der for dem, der har behov.
Hvad kan borgeren forvente? Glæden ved at være uafhængig af hjælp fra andre Selvbestemmelse over egen dagligdag Øget livskvalitet At forblive selvhjulpen eller mindre afhængig af hjælp Hvad kan medarbejderen forvente? Faglig stolthed ved at medvirke til at borgeren klarer mest muligt selv. Kompetenceudvikling (undervisning) i forhold til hverdagstræning i dagligdagen. Bedre arbejdsmiljø, fordi der er tid til opgaveløsningen. Medvirke til at skabe den attraktive arbejdsplads, så ledige stillinger også kan besættes i fremtiden. Hvad kan politikeren / Holbæk Kommune forvente? Den gode historie. Om borgeren, som klarer opgaven i større omfang. Kvalitetsudvikling der kan betale sig. Kvalitetsudvikling af plejen og samtidig økonomisk mindre forbrug. Den attraktive arbejdsplads.
Hvordan tager vi fat i projektet? Ældreområdet vil arbejde med træning i den daglige plejeindsats samt opsporing af udviklingspotentiale hos borgere til hjemmetræning, genoptræning og vedligeholdelsestræning. Socialområdet vil blive inddraget i forhold til borgerens behov for ydelser i pensionisttilværelsen, hjælpemidlers betydning i forhold til at være selvhjulpen og tilsyn i forhold til kvalitetssikring af plejeindsatsen. Sundhedsområdet vil blive inddraget i forhold til træning, kronikerindsatsen og forebyggende indsats ved hjemmebesøg og efter udskrivelse fra sygehus. Organisationsservice vil blive inddraget i forhold til om en træningsindsats kan mindske eller udsætte behovet for kropsbårne hjælpemidler samt borgeres overgang til pensionist tilværelse. Kommunikation vil blive inddraget i forhold til udmelding i pressen, samt udvikling af pjecer med mere. Kulturområdet vil blive inddraget i forhold til allerede eksisterende tilbud og eventuelt udvikling af frivilligindsatsen kan bidrage til den overordnede indsats. Interessenter inddrages for eksempel ældreråd, brugerråd, pårørenderåd, støtteforeninger, faglige organisationer. Med udgangspunkt i Sundhedsaftalen 2010-2014 om tværsektoriel indsats vil praksiskonsulenter og sygehus blive inddraget.
Baggrund I Holbæk Kommune vil andelen af borgere mellem 67-79 år stige med 49 % og andelen af borgere over 80 år vil stige med 33 % frem til år 2021. En stor del af ældreområdets ansatte vil på grund af alder fratræde i de kommende år. Årgangene som kommer på arbejdsmarkedet er små og der er mange uddannelsesmuligheder at vælge imellem. Udfordringen i de kommende år for social- og sundhedssektoren bliver flere ældre med behov for hjælp, mangel på både arbejdskraft og økonomiske midler. Holbæk Byråd besluttede, i forbindelse med budgetbehandling 2011 2014, at iværksætte et hverdagstræningsprojekt med udgangspunkt i erfaringerne fra Fredericia-modellen samt Odense-modellen. Layout: Organisationsservice - Kommunikation (kommunikation@holb.dk). Illustrationer: Colourbox.dk. Januar 2011