Teorikursus 1. Social Interventioner i hverdagslivskonteskter Om kurset Fag Kursustype Sociale Interventionsstudier Obligatorisk kursus Kursus starter 02-09-2014 Kursus slutter 16-09-2014 Forudsætninger Minimum fremmøde ved 80% af undervisningen. En mundtlig fremlæggelse baseret på gruppearbejde om interventionsparadigmer. Undervisningsform Bedømmelseskriterier Eksamensform kurset giver en teoretisk introduktion til nogle centrale og grundlæggende spørgsmål i forhold til social intervention, herunder den historiske og samfundsmæssige udvikling bag - samt indblik i centrale kritiske refleksioner vedrørende social intervention. Kurset introducerer til forskellige teoretiske forståelser af subjektive og kollektive lære - og forandringsprocesser. Et væsentligt aspekt af kurset er at udvikle de studerendes teoretiske grundlag for at analysere de problemstillinger i hverdagslivskontekster, som de sociale interventioner retter sig imod. Kurset veksler mellem forelæsninger og deltagerinvolverende aktiviteter. kurset har 5 kursusgange, der hver består af en fælles forelæsning for alle studerende på 2 timer, samt holdundervisning på 2 1/2 time. Bestået / ikke bestået. Kurset afsluttes med en prøve i form af en bunden skriftlig opgave på 3 døgn. 3-5 sider af 2400 anslag. Ved manglende opfyldelse af kravet om aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse skrives 10-12 af 2400 på 7 døgn. Eksamenstidspunkt 16.09.2014. Opgaveformulering til skiftlig prøve 1 udleveres. 19.09.2014 klokken 16. Skriftlig prøve 1 afleveres. Undervisningsansvarlig Charlotte Højholt ( charh@ruc.dk ) Maja Røn-Larsen ( mrl@ruc.dk ) Kursussekretær Randi Kaas ( ran@ruc.dk ) Dorthe Bager ( bager@ruc.dk ) Helle Lyndgaard Schmidt ( helysc@ruc.dk ) Birgitte Schmidt ( birsch@ruc.dk ) Abdullah Salih Domurcuk ( asd@ruc.dk ) Underviser Allan Westerling ( allanw@ruc.dk ) Annegrethe Ahrenkiel ( annegrah@ruc.dk ) Charlotte Højholt ( charh@ruc.dk ) Maja Røn-Larsen ( mrl@ruc.dk ) Jo Krøjer ( jokr@ruc.dk ) Birger Steen Nielsen ( bsn@ruc.dk ) kursusgange kursusgang 1: Magt, styring og meningsfuld deltagelse. Grundlæggende forståelser og forskelle i Social Intervention Tidspunkt 02/09-2014 kl. 08:30-13:00
Underviser Jo Krøjer ( jokr@ruc.dk ) Forelæsningen introducerer til to grundlæggende forskellige forståelser af forskningens og vidensproduktionens mål og midler med hensyn til social forandring. Social forandring kan på mange måder siges at udgøre forskningens fundering af (muligheden for) social intervention, og derfor er det afgørende at beskæftige sig med såvel funderingen og konceptualiseringen af forandring. Jeg skitserer den historiske og samfundsmæssige udvikling bag henholdsvis moderne og postmoderne forandringsforståelser. Det giver en baggrund for at forstå og siden diskutere centrale og grundlæggende spørgsmål i forhold til social intervention, herunder spørgsmål om magtforhold i social intervention. Teksterne er valgt for dels at skulle introducere til de grundlæggende forskelle mellem moderne og postmoderne magttænkning (tekst 1) og dernæst omhandle centrale problemstillinger vedrørende forholdet mellem kritisk, forandringsorienteret forskning, forskere og andre deltagere (tekst 2 og 3). Tekst 4 skal ses som en slags opsamling på de grundlæggende forskelle mellem de forskellige forandringsforståelser, som kan være på færde i forskning, der rummer et forandringsperspektiv TEKST 1: Flyvbjerg, Bent (1991): Magtkynisme og fornuftsutopisme. Foucault vs. Habermas om planlægning, demokrati og modernitet, kap. 21 i Rationalitet og Magt vol.ii, Akademisk Forlag TEKST 2: Nielsen; Birger Steen & Kurt Aagaard Nielsen (Forthcoming): Critical Utopian Action Research. The Potentials of Action Research in Democratization of Society, i Hansen, H.P., B.S. Nielsen & N. Sriskandarajah (eds.): Action Research for Democracy, Volume Two Sustainability: Commons and Democratization. Action Research for Basic Renewal of Society, Routledge TEKST 3: Lather, Patti (2000) Against Empathy, Voice and Authenticity, Kvinder, køn & forskning, Årg. 9, nr. 4 - S. 16-25 TEKST 4: Krøjer, Jo (2006): Kritisk forskning og forskellige forandringsperspektiver. En teoretisk tilnærmelse, i Nordiske Udkast, årg.34/2, s.25-37 Kursusgang 2: Problemer og interventionsmuligheder i hverdagslivet perspektiver på konflikter i børnelivet Tidspunkt 04/09-2014 kl. 08:30-13:00 Underviser Charlotte Højholt ( charh@ruc.dk ) Denne undervisningsgang giver indblik i teoretiske diskussioner samt begreber i forhold til at udforske og arbejde med social intervention. Forelæsningen tager udgangspunkt i teoretiske perspektiver på menneskers hverdagsliv og hvordan problemer her kan analyseres. Den danner på den måde baggrund for, hvorfor vi taler om sociale interventioner, da teori og eksempler lægger op til at få øje på hvordan personlige problemstillinger i hverdagslivet er indvævet i sociale sammenhænge og konflikter. Udgangspunktet er, at mennesker lever deres hverdagsliv sammen og må koordinere deres livsførelse i og på tværs af deres sociale livssammenhænge. På den baggrund kan personlige vanskeligheder analyseres som livsførelsesproblematikker mellem mange forskellige hensyn, mellem steder og mellem forskellige parter. Dette eksemplificeres gennem børneområdet, hvor vi både kan se på børnenes fælles liv på tværs af steder og på de voksnes samarbejde om børnene og om de interventioner der sættes i gang for at styrke børnenes liv. Pointer herfra kan overføres til andre felter og peger på hvordan vi alment set kan analysere og forstå forskellige perspektiver og betydninger i hverdagslivet og udvikle sociale interventioner i lyset heraf. TEKST 1: Dreier O (2014): Intervention, evidensbaseret forskning og dagligliv. Under udgivelse i Nordiske Udkast Artiklen lægger op til en kritisk diskussion af den udbredte måde at tænke intervention og særlig at vurdere intervention på. En hovedpointe er, at for at forstå den praksis at intervenere, behøver vi viden om, hvordan forskellige forhold hænger sammen og virker sammen i
menneskers liv. Teksten understreger, at man ikke kan kontrollerer og adskille påvirkninger, men må analysere sammenhænge i praksis samt brugeres og professionelles forskellige og forbundne perspektiver her, deres hverdagsliv, livsførelse og selvforståelse. Teksten giver således indblik i kritiske diskussioner om intervention samt viden om teoretiske begreber i forhold til at forstå, arbejde med og vurdere virkninger af sociale interventioner i menneskers hverdagsliv. TEKST 2: Højholt, C. (2010) Styringsteknologier og professionel praksis - På tværs af familiearbejde og inklusion i folkeskolen. I: Thorgård K., Nissen M. & Jensen U. J. (red), Viden, virkning og virke. København: Samfundslitteratur. P 171 197. Denne artikel lægger op til en diskussion af professionel praksis i forhold til sociale interventioner. En politisk tendens til at ville kvalitetssikre praksis gennem styringsteknologier har affødt en teoretisk debat om, hvordan vi kan forstå social praksis og hvordan praksis reguleres og udvikles. Artiklen præsenterer diskussioner om, hvordan vi kan forstå og udvikle en sammensat praksis, hvor forskellige professionelle arbejder med interventioner rettet mod vanskeligheder i brugeres hverdagsliv. Herigennem præsenteres et begreb om social praksis, der tager udgangspunkt i at viden og problemløsning løbende skabes gennem deltageres konkrete samspil, situerede justeringer og professionelle undersøgelser af hvad der skal til. Et sådan praksisbegreb lægger op til at indhente viden hos de involverede parter, demokratisere samarbejdet og udforske betingelser for udvikling. TEKST 3: Jensen, U. J. (2001). Mellem social praksis og skolastisk fornuft. I: Myrup, J. (red.) Temaer i nyere fransk filosofi. Århus: Forlaget Philosofia. Denne tekst diskuterer videnskabsteoretiske betragtninger knyttet til social forandring, det at skabe viden om social praksis og forstå viden som knyttet til handling. Dermed åbnes diskussioner af det at skabe viden om og viden undervejs i sociale interventioner. Kursusgang 3: Læringsforståelser i social intervention Tidspunkt 09/09-2014 kl. 08:30-13:00 Underviser Annegrethe Ahrenkiel ( annegrah@ruc.dk ) Birger Steen Nielsen ( bsn@ruc.dk ) Denne undervisningsgang giver en bred introduktion til læringsforståelser og retter et særligt fokus på sociale læreprocesser og hvordan disse kan forstås. Samtidig vil seminargangen diskutere, hvordan sådan en forståelse af læring har implikationer for, hvordan sociale interventionsprocesser kan gribes an og analyseres. Vi har valgt nogle tekster, som dels har nedslag i fht. de professionelle for at understrege, at social intervention også indbefatter læreprocesser for de professionelle, og dels har nedslag på andre områder end børneområdet, som er rigt repræsenteret på de andre seminargange. Samtidig er blikket for hverdagslivet fastholdt i de konkrete nedslag. TEKST 1: Illeris, Knud (2007): Læringsteoriens elementer. I: Læringsteorier: seks aktuelle forståelser, Frederiksberg: Samfundslitteratur s. 11-38. (=28 sider) Teksten er en bred og generel introduktion til læringsbegrebet og præsenterer nogle almene betragtninger om læreprocessers mange dimensioner og introducerer til nogle grundlæggende forståelser, som har præget læringsforskningen i mange år, og som til dels stadig gør sig gældende. Den har et hovedfokus på mere kognitivistiske læringsforståelser og præsenterer en almen model for forståelse af læring. TEKST 2: Olesen, Henning Salling (2012): What does it mean to be a General Practitioner. International Journal of Continuing Education and Lifelong Learning vol 4, issue. s. 65-78 (=15 sider) Teksten præsenterer en kritisk teoretisk tilgang til læring med fokus på læreprocessers livshistoriske og samfundsmæssige dimensioner og præsenterer også en anden model for forståelse af læring. Artiklen eksemplificerer læringsforståelsen i fht. praktiserende læger og fungerer på den måde også som en illustration af, at spørgsmål om læring ikke kun vedrører de borgere/klienter, som sociale interventioner retter sig imod, men også må omfatte diskussioner af de professionelles læreprocesser i forbindelse med sociale interventioner.
TEKST 3: Nielsen, Kurt Aagaard og Birger Steen Nielsen (2007): Social læring. Arbejdsformer og analyseprocessens opbygning. Kap. 2 i Demokrati og naturbeskyttelse (s. 21-49, især side 34-42) (=28 sider) Teksten bygger også på en kritisk teoretisk forståelse og fremhæver især, hvordan den kritiskutopiske aktionsforskning har som mål at understøtte sociale læreprocesser, og den diskuterer hvordan et begreb om sociale læreprocesser dermed må forstås. Samtidig diskuterer teksten, hvordan arbejde med at understøtte sociale læreprocesser mere konkret er grebet an i et projekt, der sigter på at inddrage borgerne i naturbeskyttelse, og hvordan læreprocesser kan analyseres. TEKST 4: Ahrenkiel, Annegrethe og Birger Steen Nielsen (2012): Viden og forandring uden quick fix. Pædagogisk Tidsskrift, 2012 (03), s. 34-41 (=8 sider) Teksten bygger på samme grundlæggende forståelse om tekst 3, og illustrerer hvad en sådan læringsforståelse har af implikationer i forhold til social intervention rettet mod udvikling af faglighed i daginstitutionsarbejdets hverdagsliv. Her gives også mere konkrete eksempler på, hvordan sociale interventionsprocesser er grebet an. Kursusgang 4: Samfundsforandringer og familiers hverdagsliv Institutionalisering og intervention Tidspunkt 11/09-2014 kl. 08:30-13:00 Underviser Allan Westerling ( allanw@ruc.dk ) Denne undervisningsgang vil tage afsæt i aktuelle forældreuddannelsestiltag i Danmark, som går på, at man fra kommunalt hold tager et historisk uset ansvar for at udstyre kommende forældre med viden og kompetencer og familielivets og forældreskabets udfordringer. Et centralt, nyt aspekt i disse tiltag er inddragelsen af fædre. Med dette afsæt vil forelæsningen given socialpsykologisk kontekstualisering af disse tiltag, hvor forholdet mellem institutionaliseringen af og interventionen i hverdagslivet vil blive diskuteret, med reference til en bredere modernitetsteoretisk diskussion. Denciks tekst er den primære forelæsningstekst. På holdundervisningen fokuseres der på, hvordan man kritisk kan forstå lokale (kommunale) forældreuddannelsesinitiativer og fædreinvolveringsstrategier. Andre relevante aspekter kan naturligvis også tages op af deltagerne. Primære tekster er både Cowan et. al og Faircloth, men der vil muligvis blive lagt en kort tekst mere om specifikke danske initiativer op på moodle TEKST 1: Cowan, P. A., Cowan, C. P., & Knox, V. (2010). Marriage and fatherhood programs. The Future of Children, 20(2), 205-230. TEKST 2: Dencik, L. (2005). Mennesket i postmoderniseringen: om barndom, familie og identiteter i opbrud. Billesø. (s. 75-116) TEKST 3: Faircloth, C. (2014). Intensive Fatherhood? The (Un)involved Dad in Lee, E., Bristow, J., Faircloth, C., & Macvarish, J. (2014). Parenting Culture Studies. Palgrave Macmillan. (s. 184-199) Kursusgang 5: Interventioners institutionelle kontekster analyser på tværs af hverdagsliv, professioner og institutionelle strukturer Tidspunkt 16/09-2014 kl. 08:30-13:00 Underviser Maja Røn-Larsen ( mrl@ruc.dk )
Kommentar Denne undervisningsgang berører forholdet mellem sociale interventioner, de professionelle forståelser de trækker på og de institutionelle sammenhænge de udvælges og udvikles i. Pointen er at belyse de mange hensyn, der indgår i tilrettelæggelsen af interventionsprocesser, for derigennem at skærpe forståelsen for de mange interesser, perspektiver og strukturelle betingelser, som en planlægningsproces i forhold til sociale interventioner spiller ind i og må navigere i forhold til. Opgaveformulering til skiftlige prøve 1 udleveres. TEKST 1: McDermott, R. & Varenne, H., (1998). Disability as a cultural fact. In McDermott, R. & Varenne, H. Successful Failure The school America Builds. Oxford: Westview Press, s. 131 156 Ved hjælp af en tematiseret historisk oversigt over forskellige problemforståelser i forhold til skolevanskeligheder giver denne tekst en god baggrund for at diskutere de måder, hvorpå genstanden for interventionen flytter sig afhængigt af forståelsen forfatternes eget fokus på vanskeligheder er, som de skriver et sted, at de er mindre optagede af forskelle på børn og mere optagede af de strukturelle betingelser, der gør forskellene konsekventielle. TEKST 2: Røn Larsen, M. (2012), Inklusion og Diagnostiske udredninger en analyse af institutionelle kravs betydning for pædagogisk arbejde omkring børn i vanskeligheder. Pædagogisk Tidsskrift 4/12 s. 24 31 I denne tekst diskuteres forskellige strukturelle betingelsers betydning for udformningen af problemforståelser og sociale interventioner i forhold til børn i vanskeligheder i dansk sammenhæng. TEKST 3: Gill, V.T. & Maynard, D. W. (1995). On Labelling in Actual Interaction: Delivering and Receiving Diagnosis of Developmental Disabilities. Social Problems, 42 (1) 11 37 Denne tekst tager diskuterende fat i klassisk Labelling teori og søger at udfolde en forståelse af menneskers konkrete handlinger i særlige sociale praksisser som betydningsfulde i forhold til diagnosticeringsprocesser. TEKST 4: Mehan, H., (1993). Beneath the Skin and Between the Ears: A Case Study in the Politics of Representation. In Chaiklin, S.& Lave, J. Understanding Practice: Perspectives on Activity and Context. (p. 241 268) New York Hugh Mehan er på mange måder en klassiker inden for teori om institutionelle beslutningsprocesser, og i teksten analyseres det, hvordan mange andre hensyn end hensynet til det enkelte barn spiller ind i planlægningen af interventioner. STADS stamdata Obligatorisk kursus Belastning : 5 ECTS Aktivitetskode : U25759 Prøveform : Hjemmeopgave Bedømmelse : Bestået/ikke bestå Censur : ingen censur