LET Administration Afbureaukratiseringsplan for det erhvervsrettede område Marts 2009 Regeringen
Forord En klar og effektiv erhvervsregulering understøtter væksten i danske virksomheder. Derfor har regeringen som mål, at Danmark skal have den mest effektive erhvervsregulering i EU. Regeringen vil reducere erhvervslivets administrative byrder med op til 25 pct. i 2010 set i forhold til niveauet i 2001. Regeringen har igangsat en meget omfattende forenklingsindsats. Med indsatsen er regler gjort mere simple, unødvendige administrative procedurer er fjernet, og den offentlige administration er effektiviseret bl.a. ved hjælp af digitale løsninger. Indsatsen har givet resultater. De administrative byrder er siden 2001 reduceret med ca. 10 pct. Det svarer til årlige besparelser for virksomhederne på ca. 3,1 mia. kr. Samtidig har den danske erhvervsregulering fået topplaceringer i flere internationale undersøgelser. Det kræver en vedvarende og fokuseret indsats at fastholde og udvikle denne position og nå målet om en reduktion af de administrative byrder på 25 pct. i 2010. Derfor intensiverer regeringen nu indsatsen og præsenterer med afbureaukratiseringsplanen 37 konkrete initiativer, der samlet vil give yderligere administrative lettelser for næsten 4 mia. kr. årligt. Afbureaukratiseringsplanen tegner dermed linierne for regeringens indsats de kommende år og vil medvirke til at sikre, at Danmark har den mest effektive erhvervsregulering i EU.
Indholdsfortegnelse Indledning...3 Bedre information om forenklinger og nye smarte løsninger...5 Væsentligste gennemførte samt nye og igangværende initiativer... 6-7 Bedre vilkår for opstart og drift... 9 Initiativ nr. 1 Moderniseret selskabslovgivning...12 Initiativ nr. 2 Virksomheds- og momsregistrering på én gang...13 Initiativ nr. 3 Bedre vejledning og overblik over momsindberetning...13 Initiativ nr. 4 Forenklet indberetning af regnskabsdata for de mindste virksomheder... 14 Initiativ nr. 5 Harmonisering af revisionspligten til EU s minimumsgrænser...14 Nem adgang til myndighederne... 15 Initiativ nr. 6 Mit Virk - virksomhedens egen side på Virk.dk...18 Initiativ nr. 7 Nem kommunikation via digital dokumentboks...19 Initiativ nr. 8 NemSMS...19 Initiativ nr. 9 Forbedret digital indberetning af sygedagpenge...20 Initiativ nr. 10 Flere straksafgørelser - mindre ventetid...20 Initiativ nr. 11 Forenkling af administrationen af feriepenge og feriekort...21 Initiativ nr. 12 Digitalisering på søfartsområdet...22 Initiativ nr. 13 Digitalisering af oplysninger ved ejendomshandel...22 Færre og nemmere indberetninger... 23 Initiativ nr. 14 eindkomst al lønindberetning i ét system, på én gang...26 Initiativ nr. 15 Digitalisering af administrationen af erhvervsrettet voksenog efteruddannelse (VEU)...27 Initiativ nr. 16 Grundlaget for effektivt datagenbrug System til-system-løsninger..28 Initiativ nr. 17 Genbrug af data - ingen indhentning af de samme oplysninger flere gange...29 Initiativ nr. 18 Fleksible frister og overblik over frister...29 Initiativ nr. 19 De grønne regnskaber skal moderniseres...30 Initiativ nr. 20 Færre indberetninger til intrastat...30 Initiativ nr. 21 Landbrugsstøtten samles i nyt IT-system...31 Initiativ nr. 22 Affaldsregistrering digitaliseres...31 Initiativ nr. 23 Digital tinglysning...32 Initiativ nr. 24 Digital motorregistrering...32 Initiativ nr. 25 Indførelse af e-told...32 Effektiv og fokuseret kontrol... 33 Initiativ nr. 26 Overskuelige faktureringskrav...35 Initiativ nr. 27 Forenklet prisoplysning...36 Initiativ nr. 28 Forenklet egenkontrol for fødevarevirksomheder...36 Initiativ nr. 29 Forenkling af reglerne for mærkning af fødevarer...37 Initiativ nr. 30 Forenklet kontrol af olietanke...37 Initiativ nr. 31 Forenkling af byggesagsbehandlingen...38 Initiativ nr. 32 Kravene til arbejdspladsvurderingen gøres tydeligere...39 Initiativ nr. 33 Strategi for risikobaseret kontrol på erhvervsområdet...39 Redskaber i afbureaukratiseringen... 41 Initiativ nr. 34 Reduktion af irritationsbyrder på miljøområdet...43 Initiativ nr. 35 Særlig indsats for færre irritationsbyrder...44 Initiativ nr. 36 Sammenhængende digital service...44 Initiativ nr. 37 Lov om obligatorisk digitalisering...45 Kodeks for god erhvervsregulering...47 2
Indledning 3
Indledning Effektive og stabile rammevilkår for erhvervslivet er afgørende for, at danske virksomheder er rustet til at møde udfordringerne i den globale økonomi. Klare regler og smidig offentlig sagsbehandling er et centralt element heri, idet det giver bedre vilkår for innovation og vækst i den enkelte virksomhed. Det gælder ikke mindst for iværksættere, selvstændigt erhvervsdrivende og små og mellemstore virksomheder. Derfor skal erhvervsreguleringen indrettes, så den sikrer et effektivt og velfungerende samspil mellem den private og offentlige sektor samt understøtter initiativ og virkelyst. Ved at reducere virksomhedernes administrative byrder, forbundet med offentlig regulering, frigøres ressourcer til øget vækst i virksomhederne. Siden 2001 har regeringen således arbejdet systematisk for at lette de administrative byrder for virksomhederne. Arbejdet har givet resultater. Fra 2001 til 2007 er de årlige administrative byrder lettet med netto 10,1 pct. Det svarer til, at regeringen på trods af nye regler samlet har gennemført årlige lettelser for virksomhederne på 3,1 mia. kr. Det fremgår af regeringens løbende handlingsplan for administrative lettelser, hvordan regeringen gennem 139 initiativer vil reducere virksomhedernes administrative byrder med op til 25 pct. i 2010. Med denne afbureaukratiseringsplan ønsker regeringen at intensivere arbejdet for mindre bøvl og bureaukrati og skabe bedre vilkår for vækst. Afbureaukratiseringsplanen præsenterer 33 udvalgte initiativer indenfor fire indsatsområder: Bedre vilkår for opstart og drift Nem adgang til myndighederne Færre og nemmere indberetninger Effektiv og fokuseret kontrol Derudover præsenteres fire initiativer i et redskabskapitel. Fordelingen af initiativerne indenfor de 4 indsatsområder fremgår af tabellerne på side 6-7 og samlet set giver regeringens 37 initiativer nye administrative lettelser på næsten 4 mia. kr. årligt. Det er imidlertid ikke alle tiltagene, der er kvantificeret på nuværende tidspunkt, og desuden vil der hertil komme lettelser fra en række mindre initiativer fra regeringens samlede handlingsplan. I afbureaukratiseringsplanen præsenteres en række af de initiativer, der indgår i regeringens handlingsplan for forenkling og administrative lettelser. Heraf er flere baseret på erfaringerne fra regeringens byrdejægerprojekt, hvor embedsmænd besøgte virksomheder for at høre, hvor der konkret skal sættes ind. Derfor er flere initiativer målrettet mod at reducere de såkaldte irritationsbyrder. Virksomhederne bekymrer sig ikke om, hvor byrderne kommer fra, hvorfor forenkling på EU plan fortsat prioriteres højt. Regeringen har netop sendt 30 konkrete forslag til EU for at bidrage til, at også EU Kommissionen når deres mål om at reducere de administrative byrder med 25 pct. i 2012. 4
Regeringen vil løbende sikre fremdrift i indsatsen. Derfor rapporteres på de opnåede resultater, hvad angår reduktionen i de administrative byrder, irritationsbyrderne og udviklingen på EU plan i den årlige redegørelse til Folketinget om Erhvervslivet og Reguleringen. Herudover afrapporterer ministerierne med byrdetung regulering to gange årligt til regeringen. Bedre information om forenklinger og nye løsninger Regeringens indsats for administrative forenklinger og smarte digitale løsninger giver imidlertid ikke fuld effekt, hvis virksomhederne ikke har kendskab til og udnytter de muligheder løsningerne giver dem. Derfor er kommunikation et vigtigt bindeled mellem offentlige myndigheders indsats for administrative lettelser og virksomhedernes dagligdag. Det handler ikke kun om, at offentlige myndigheder tydeligt kommunikerer, hvilke krav der er fjernet eller hvilke nye digitale indberetningsmuligheder, der er etableret. Det handler også om, at de relevante virksomheder skal have informationen på det rigtige tidspunkt. Bedre information om forenklinger og nye smarte løsninger Skal virksomhederne nyde godt af de mange nye forenklinger og digitaliseringstiltag, er det afgørende, at de kender til dem. I 2009 iværksættes derfor en målrettet kommunikationskampagne om gennemførte administrative lettelser og digitale værktøjer, der letter hverdagen for den enkelte virksomhed. Kampagnen kædes sammen af et mærkat for LET Administration, der er henvendt til virksomhederne. LET Administration Intentionen med mærkatet er at vise virksomhederne, at der er tale om et offentligt krav, der er blevet lettere at opfylde. Målet er, at myndighederne skal møde virksomhederne lige dér, hvor de har brug for oplysningerne, og dér hvor de henter deres informationer. Mærkatet skal bruges, hver gang myndigheder eller organisationer giver information til virksomhederne om en administrativ lettelse. Erhvervsorganisationerne bliver centrale samarbejdspartnere i formidlingen af konkrete lettelser til deres medlemsvirksomheder. 5
Væsentligste gennemførte samt nye og igangværende initiativer Væsentlige gennemførte initiativer Bedre vilkår for opstart og drift Afskaffelse af revisionspligt for de mindste virksomheder Forenklet årsregnskabslov Webreg online registrering af virksomhed Godkendelse af listevirksomhed Nem adgang til myndighederne Adgang til NemKonto for private virksomheder Digital løsning til sygedagpenge Automatisk barselsrefusion Overblik over egne skatteoplysninger Færre og nemmere indberetninger Afskaffet protokolpligten og tjenesteattest Digitale ansættelseskontrakter Digital løsning til gødnings- og husdyrindberetninger Enklere ansøgning om landbrugsstøtte Letløn Virk.dk Forenklet selvangivelsesprocedure Fjernet underretningspligt Hævet grænse for registrering af moms Nem udbetaling af ekstraordinært udbytte Digital information om livsforsikringsaftaler Effektiv og fokuseret kontrol Indførelse af Elitesmiley Ny kontrolstrategi i SKAT og fjernelse af kapitalforklaring Forenklet mærkning af oksekød Kørebøger for biler på gule plader er afskaffet Forhåndsanmeldelse af fødevarer fra udlandet Gennemførte nettolettelser i alt siden 2001: 3,1 mia. kr. (10,1 pct.) 6
Væsentlige nye og igangværende initiativer Bedre vilkår for opstart og drift Moderniseret selskabslovgivning Én virksomheds- og momsregistrering Vejledning ved momsindberetning Forenklet indberetning af regnskabsdata Harmonisering af revisionspligten til EU s minimumsgrænser Nem adgang til myndighederne Mit Virk - virksomhedernes egen indgang Digital dokumentboks NemSMS Forbedret sygedagpengeløsning Flere straksafgørelser Forenkling af administrationen af feriepenge og feriekort Digitalisering på søfartsområdet Digitale oplysninger ved ejendomshandel Færre og nemmere indberetninger eindkomst Digital administration af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Flere system-til -system-løsninger Genbrug af data ingen indhentning af de samme oplysninger flere gange Fleksible frister Modernisering af de grønne regnskaber Færre indberetninger til intrastat Landbrugsstøtte i samlet nyt IT-system Effektiv og fokuseret kontrol Overskuelige faktureringskrav Forenklet egenkontrol for fødevarevirksomheder Forenklet prisoplysning Forenkling af regler for mærkning af fødevarer Forenklet kontrol af olietanke Forenkling af byggesagsbehandlingen Tydeligere krav til arbejdspladsvurdering Strategi for risikobaseret kontrol på erhvervsområdet Digital affaldsregistrering Digital tinglysning Digital motorregistrering Indførelse af e-told Nye lettelser i alt (inkl. øvrige initiativer fra regeringens handlingsplan) ca. 4,7 mia. kr. (15,2 pct.) Samlede nettolettelser: 7,8 mia. kr. (25,3 pct. af de samlede administrative byrder) 7
8
Bedre vilkår for opstart og drift 9
Bedre vilkår for opstart og drift Det er afgørende for den økonomiske vækst, at rammevilkårene for erhvervslivet er gode, så virksomhederne får rum til at skabe vækst, og flere får lyst til at starte egen virksomhed. Det er derfor vigtigt, at reglerne for at drive virksomhed er nemme at følge, og at der er let adgang til at etablere sig på markedet. Særligt vigtigt er det, at de tilbagevendende krav til de små virksomheder er tilpasset virksomhedernes interne processer, så de i størst mulig grad kan fokusere på at drive virksomhed. Derfor er bedre vilkår for opstart og drift det første indsatsområde i regeringens arbejde med administrative lettelser. Erhvervsreguleringen skal skabe de bedste rammer for at fremme lysten til iværksætteri og innovation. Derfor skal den løbende kontakt med myndighederne være let og smidig, ligesom myndighedernes regler skal være så lette som muligt at efterleve og administrere. Bedre vilkår for opstart og drift Nye væsentlige og igangværende initiativer Moderniseret selskabslovgivning Lettelse 140 mio. kr. Én virksomheds- og momsregistrering * Vejledning ved momsindberetning * Forenklet indberetning af regnskabsdata for de mindste virksomheder * Harmonisering af revisionspligten til EU s minimumsgrænser 975 mio. kr. Nye årlige lettelser: 1,1 mia. kr. * Initiativet fokuserer primært på at reducere virksomhedernes irritationsbyrder, men vil også kunne give administrative besparelser i kroner og ører. Siden 2001 har regeringen indenfor dette område gjort en stor indsats for at lette de administrative byrder. Som de væsentligste initiativer kan nævnes: Via Webreg.dk kan man i dag gratis og i løbet af få minutter registrere et selskab samtidig med, at den lokale erhvervsservice og de regionale væksthuse står klar til at give målrettet vejledning til virksomhederne. Harmonisering af revisionspligten til EU s minimumsgrænser for godt 75.000 af de mindste virksomheder, der dermed kan fravælge revisorpåtegning af deres regnskaber. 10
Forenkling af reglerne for udarbejdelse af virksomhedernes årsrapport, herunder færre oplysningskrav, har medført store årlige besparelser for små og mellemstore virksomheder. Forenkling af reglerne for ansøgning om miljøgodkendelse for en række virksomheder og udarbejdelse af standardvilkår i miljøgodkendelser for 15 brancher, har indtil nu reduceret de administrative byrder med 75 mio. kr. årligt. Arbejdet fortsætter for yderligere et antal brancher. Ligeledes er LetLøn-løsningen blevet udviklet. Ved at bruge løsningen bliver lønindberetning mindre krævende og omkostningstung. Løsningen, der laver en række beregninger for virksomhederne, kan nemt downloades via Virk.dk. SKAT har i sin indsatsstrategi sat fokus på bedre service og vejledning. Et væsentligt led i det målrettede arbejde er bedre vejledning, kurser, servicebesøg og nyhedsbreve. Initiativerne sætter alle fokus på at hjælpe virksomheder, der ønsker det, med at overholde reglerne. Samlet set er der indenfor fokusområdet Bedre vilkår for opstart og drift gennemført årlige administrative lettelser for omkring 900 mio. kr. Nedenfor præsenterer regeringen en række nye initiativer, der vil sikre virksomhederne endnu bedre vilkår for opstart og drift og lette de administrative byrder med yderligere op til 1,1 mia. kr. årligt. En ny og moderne selskabslovgivning Den danske selskabslovgivning stammer i vidt omfang fra 1970 erne. I den mellemliggende periode har den teknologiske udvikling, den stigende globalisering, udviklingen på kapitalmarkedsområdet og fokuset på de administrative byrder fået en meget betydelig rolle i fastlæggelsen af rammevilkårene for erhvervslivet. Den danske selskabslovgivning trænger derfor til at blive kigget efter i sømmene med henblik på at sikre, at dansk selskabsret er i international topklasse. 11
Initiativ nr. 1 Moderniseret selskabslovgivning Selskabslovgivningen moderniseres, så den bliver så let som mulig for erhvervslivet at administrere og efterleve. Moderniseringen af aktie- og anpartsselskabsloven vil følge den internationale udvikling og bedre udnytte de muligheder, som EU-reguleringen indeholder for at sikre en dynamisk, fleksibel og afbalanceret lovregulering, der er til størst mulig fordel for danske virksomheder og dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven sammenskrives, og der sker en sproglig forenkling. Der lægges bl.a. op til, at selskaberne får fuld valgfrihed mellem de ledelsesmodeller, der kendes i Europa, og derved selv får mulighed for at bestemme selskabets struktur og ledelsesorganer. Det foreslås desuden, at selskabernes ledelse får øget frihed til at vurdere, om de har brug for ekstern bistand, fx fra revisor. Ledelsens ansvar præciseres samtidig. Reglerne for medarbejderrepræsentation foreslås i vidt omfang bevaret, men der lægges også op til, at de fleste af reglerne kan fraviges i enighed mellem ledelsen og medarbejderne. Desuden foreslås en afskaffelse af kapitalkravet for anpartsselskaber på 125.000 kr., så det bliver lettere for iværksættere at starte virksomhed. Endelig lægges der op til, at der oprettes et offentligt ejerregister over alle ejerandele i aktie- og anpartsselskaber på mindst 5 pct. Lovforslaget fremsættes i 2009, og det skønnes at ville medføre administrative lettelser på omkring 140 mio. kr. Opstart af virksomhed og lettere virksomheds- og momsregistrering Det er allerede nemt og hurtigt at starte virksomhed i Danmark, men det kan gøres endnu nemmere. Derudover forbedres de administrative processer, når det gælder registrering af moms, lønsumsafgift, A-skat mm. I dag indsender en iværksætter, der vil starte et enkeltmandsfirma eller et selskab, sine virksomhedsoplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på en blanket, hvorefter SKAT sender et bevis pr. post for registrering af moms, lønsumsafgift, A-skat mm. Denne proces kan forsinke låntagning, handler og lignende. 12
Initiativ nr. 2 Virksomheds- og momsregistrering på én gang Virksomheds- og momsregistreringen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil foregå samlet via en ny internetbaseret selvbetjeningsløsning. Dette vil ikke blot lette de administrative byrder, men vil ligeledes betyde, at iværksætteren i de fleste tilfælde vil modtage registreringsbeviset pr. mail indenfor 7-8 timer og kunne komme hurtigt i gang med at drive virksomhed. Iværksætteren undgår således den nuværende sagsbehandlingsgang med udsendelse af registreringsbevis pr. post og slipper for at skulle foretage to særskilte registreringer til det offentlige. Den fælles virksomheds- og momsregistrering vil være klar i 2009. Flere virksomheder har desuden peget på, at det er svært at få overblik over momsreglerne og informationen om moms på SKATs hjemmeside, særligt vedrørende udenrigshandel. Initiativ nr. 3 Bedre vejledning og overblik over momsindberetning For at lette sagsgangen i forbindelse med indberetning af moms lanceres i 2009 en ny portalløsning, en forbedret struktur og en ny søgemaskine i SKAT. Vejledningerne forbedres og vil desuden medio 2009 blive suppleret med illustrationer af sagsprocesserne. Det giver et hurtigt overblik over, hvordan virksomhederne får deres moms refunderet. Det vil gøre det lettere at udfylde momsblanketten, og dermed betyde et lavere tidsforbrug for virksomhederne. Forenklet indberetning af regnskabsdata Regeringen ønsker ligeledes at forenkle indberetningerne af regnskabsdata for de mindste virksomheder. Der er allerede lavet en intelligent digital løsning til indberetning af regnskabsdata direkte fra virksomhedernes systemer, men derudover udarbejdes en simpel, men samtidig intelligent, digital blanket særligt tilpasset behovet hos de mindste virksomheder. 13
Initiativ nr. 4 Forenklet indberetning af regnskabsdata for de mindste virksomheder Den nye løsning vil betyde, at virksomhederne kan indberette regnskabstal én gang årligt, ét sted. Hermed behøver virksomhederne ikke længere indberette til både Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, SKAT og Danmarks Statistik, hvilket vil lette administrationen i hverdagen. Det undersøges desuden, hvorvidt årsregnskabet for de mindste virksomheder kan forenkles yderligere. Harmonisering af revisionspligten til EU s minimumsgrænser for små- og mellemstore virksomheder Folketinget ophævede i 2006 revisionspligten for små virksomheder. Med små virksomheder forstås de ca. 75.000 virksomheder, der to regnskabsår i træk ikke overskrider to af følgende tre grænsestørrelser: en balancesum på 1,5 mio. kr., en nettoomsætning på 3 mio. kr. og et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret. På tværs af Europa er der ganske få lande, hvor mulighederne for helt eller delvist at undtage virksomhederne fra revisionspligt ikke er udnyttet. Danmark udnytter i dag mulighederne for lempelse af revisionspligten i relativ lav grad. Regeringen vil derfor foreslå en yderligere reduktion af revisionspligten, hvormed årsregnskabsloven tilpasses internationale standarder. Forslaget udarbejdes på baggrund af erfaringerne af lempelsen af revisionspligten i 2006. Initiativ nr. 5 Harmonisering af revisionspligten til EU s minimumsgrænser Regeringen vil senest i 2010 fremsætte lovforslag til ændringen af årsregnskabsloven, der kan give yderligere op til 69.000 virksomheder muligheden for at fravælge en revisorpåtegning ved revision af virksomhedens regnskab. Såfremt mulighederne for at lempe kravene i forhold til EU s regler udnyttes til fulde, vil lovændringen medføre, at virksomhederne selv kan fravælge administrative byrder på op til 1 mia. kr. årligt. 14
Nem adgang til myndighederne 15
Nem adgang til myndighederne Det er ikke kun i opstartsfasen, at virksomhederne skal møde en offentlig sektor, der er tilgængelig og yder en fleksibel og effektiv service. De offentlige myndigheder skal tage udgangspunkt i virksomhedernes hverdag og levere hurtig og effektiv sagsbehandling i den løbende kontakt med virksomhederne. Derfor skal vi i højere grad udnytte de muligheder, den teknologiske udvikling giver. Nem adgang til myndighederne Nye væsentlige og igangværende initiativer Lettelser Mit Virk * Digital dokumentboks * Forbedret sygedagpengeløsning * Flere straksafgørelser * Forenkling af administrationen af feriepenge og feriekort Digitalisering på søfartsområdet Digitale oplysninger ved ejendomshandel Nye årlige lettelser: * Initiativet fokuserer primært på at reducere virksomhedernes irritationsbyrder, men vil også kunne give administrative besparelser i kroner og ører. 180 mio. kr. 7 mio. kr. 15 mio. kr. 200 mio. kr. Regeringen har siden 2001 blandt andet iværksat følgende tiltag: Regeringen har fulgt forslaget fra byrdekomitéen på det finansielle område og givet private virksomheder adgang til at udbetale penge via Nemkonto. Dermed slipper virksomhederne for selv at indhente og registrere kontooplysninger fra kunder og leverandører. Der er etableret en automatisk refusion fra den lovbaserede barselsudligningsordning på www.barsel.dk. Ordningen betyder, at 135.000 virksomheder fritages fra at anmode om refusion fra barseludligningsordningen, idet pengene automatisk overføres til arbejdsgiverens Nemkonto. Det betyder, at ordningen i dag er helt uden administrative byrder for virksomhederne. Det er sikret, at virksomhederne kan indberette sygedagpenge digitalt via Virk.dk. Løsningen betyder, at al data kun skal indberettes ét sted og at fejlmængden, er blevet minimeret. 16
Med adgang via internettet kan virksomhederne få et samlet overblik over alle de oplysninger, som er kendt af SKAT herunder indberettede oplysninger fra banker med mere. Virksomhedens revisor kan få adgang til oplysningerne, hvilket gør det nemmere og hurtigere for revisor at lave selvangivelsesarbejdet uden at skulle ulejlige virksomheden med at indhente skatteoplysninger. Som et afgørende element i digitaliseringsindsatsen blev en ny og forbedret version af Virk.dk lanceret i marts 2008. Portalen møder en efterspørgsel efter én indgang til offentlige indberetninger og til søgning i erhvervsrettet information fra offentlige myndigheder, og har nu over 100.000 månedlige indberetninger. Øget digitalisering betyder kortere sagsbehandlingstider, og giver virksomhederne større muligheder for at indhente information, når det passer dem. Virksomhederne skal have nem adgang til myndighederne og ikke vente unødigt på godkendelser, afgørelser, udbetalinger mv. De allerede gennemførte initiativer har reduceret virksomhedernes administrative byrder med omkring 175 mio. kr. årligt. Nedenfor præsenterer regeringen en række nye initiativer, der vil lette de administrative byrder med yderligere 200 mio. kr. årligt. Virk.dk virksomhedernes indgang til myndighederne Forskellige virksomheder har forskellige behov. Virksomhederne efterspørger, at indholdet på Virk.dk tilpasses dem, så de let kan finde det, de skal bruge. Derfor målrettes Virk.dk, så portalen i højere grad tilpasses den enkelte virksomheds behov. 17
Initiativ nr. 6 Mit Virk - virksomhedens egen side på Virk.dk Der oprettes en personlig side på Virk.dk kaldet Mit Virk. Mit Virk giver den enkelte bruger i virksomhederne adgang til indhold, som er relevant for den pågældende. Det effektiviserer virksomhedernes indberetningsprocesser og letter kommunikationen med offentlige myndigheder. I perioden 2009-2010 vil Mit Virk gradvist blive opbygget og vil bl.a. bestå af følgende: Overblik over indberetninger. Virksomheden får på en række løsninger et overblik over åbne, afsluttede og kommende indberetninger. Påmindelser. Virksomheden får på en række løsninger mulighed for at blive påmindet om frister på indberetninger til det offentlige. Stamdata om virksomheden. Virksomheden får et overblik over de væsentligste oplysninger, som findes i offentlige registre, samt mulighed for at rette i disse data. Øget digitalisering et farvel til papirstrømmene I dag modtager borgere og virksomheder breve og e-mails fra mange forskellige myndigheder. Det kan virke forvirrende særligt for den mindre virksomhed. Regeringen ønsker at begrænse mængden af papirer, der sendes mellem myndigheder og virksomheder. I stedet udbredes brugen af digitale løsninger, og i 2012 skal al relevant kommunikation mellem virksomheder og offentlige myndigheder foregå digitalt. Som delmål skal virksomhederne senest i 2010 kunne vælge at modtage henvendelser fra myndighederne i én digital dokumentboks baseret på en brugervenlig og sikker IT-løsning. 18
Initiativ nr. 7 Nem kommunikation via digital dokumentboks Den digitale dokumentboks vil lette arbejdsgangene i virksomhederne og i det offentlige. Med dokumentboksen får virksomhederne mulighed for: Automatisk arkivering af deres korrespondance med offentlige myndigheder. Systematisering af dokumenter efter myndighed og/eller emne. Hurtigt overblik over kommunikation med og information fra offentlige myndigheder. Den digitale dokumentboks lanceres i 2009. Myndighederne vil frem mod 2010 gøre det muligt for virksomheder at modtage stadig flere typer af dokumenter i dokumentboksen. NemSMS er en del af en tværoffentlig kommunikationsløsning, der skal skabe bedre muligheder for digital kommunikation mellem myndighederne, borgerne og virksomhederne. NemSMS skal udbrede anvendelse af SMS-påmindelser blandt de offentlige myndigheder og institutioner og dermed skabe et højere serviceniveau for borgere og virksomheder. Initiativ nr. 8 NemSMS NemSMS vil kunne anvendes på en lang række serviceområder og vil komme til at understøtte en tilsvarende række forskellige adviseringsbehov. Dette kan eksempelvis være påmindelser knyttet til særlige forløb eller konkrete deadlines fx indberetninger eller ansøgningsfrister. Det kan være oplysning om hændelser fx opdatering af oplysninger eller ændring af status på venteliste. Endelig kan det være information om nye tilbud, tjenester og digitale selvbetjeningsløsninger på Virk.dk. Tilmeldingen til løsningen kan foregå i forbindelse med virksomhedens kontakt med myndighederne og på Virk.dk. Regeringen vil endvidere undersøge muligheden for oprettelsen af én konto for virksomhedernes betalinger til det offentlige. Idéen med dette er, at virksomhederne ikke længere skal indbetale til flere forskellige ordninger, ligesom mange 19
mindre ind- og udbetalinger mellem myndigheder og virksomhed kan foregå direkte. Det giver virksomhederne et samlet overblik over frister og kommende betalinger uanset om betalingerne er til fx SKAT eller ATP. Desuden vil sygedagpengeløsningen blive videreudviklet, så det bliver endnu nemmere for virksomhederne at indberette via Virk.dk. Initiativ nr. 9 Forbedret digital indberetning af sygedagpenge Den nye indberetningsløsning vil særligt forenkle virksomhedernes anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion af syge- og barselsdagpenge. Desuden vil løsningen, hvor det er muligt, trække de relevante oplysninger direkte fra eindkomst. Løsningen forventes lanceret i løbet af 2010. Som led i en hurtigere sagsbehandling ønsker regeringen at indføre flere såkaldte straksafgørelser i forbindelse med offentlige afgørelser om tilladelser, påbud eller forbud, der ikke kræver et skøn. Et øget antal straksafgørelser vil lette virksomhedernes hverdag, idet de ikke længere skal vente på deres tilladelser, beviser mv., men får dem med det samme. Udover kortere ventetid medfører straksafgørelser en større gennemsigtighed og forudsigelighed i myndighedernes sagsbehandling, og gør det muligt for virksomhederne selv at bestemme, hvor og hvornår henvendelsen til myndigheden skal finde sted. Initiativ nr. 10 Flere straksafgørelser - mindre ventetid Regeringen vil udbrede brugen af straksafgørelser. Som led heri: Skabes yderligere 60.000 straksafgørelser årligt i forbindelse med virksomhedsregistrering (Webreg). Skabes 25.000 årlige straksafgørelser i forbindelse med oprettelse, nedlæggelse og ændring af en virksomheds produktionsenheder (P-enheder). Benyttes straksafgørelser i forbindelse med tildeling af sønærings- og kvalifikationsbeviser. De ovennævnte initiativer forventes gennemført frem mod digitaliseringsmålet e2012. 20
Forenkling af administrationen af feriepenge og feriekort Regeringen vil forenkle administrationen af feriepenge og feriekort. I dag skal nogle arbejdsgivere kvartalsvis indbetale feriegodtgørelse og bl.a. indsende oplysninger om optjente feriedage til Feriekonto. Initiativ nr. 11 Forenkling af administrationen af feriepenge og feriekort Regeringen vil udvide eindkomst med månedlige oplysninger om optjente feriedage. Sigtet er, at arbejdsgiverne kun skal indberette til eindkomst, og således ikke skal indberette til Feriekonto. Arbejdsgiverne skal med denne løsning således kun forholde sig til et enkelt system. Derudover iværksættes serviceforbedringer i Feriekonto. Sideløbende undersøges mulighederne for at forenkle reglerne på områderne attestation (kravet om dobbelt attestation ophæves), kontrol (arbejdsgiverne skal ikke længere indsende blanketter til kontrol) og kompetence (forenkling af procedurer ved godkendelse af feriehindringer). Med forenklingerne reduceres virksomhedernes, medarbejdernes og myndighedernes administrative omkostninger og irritationsbyrder. Konkret ventes at reducere de administrative byrder for virksomhederne med omkring 180 mio. kr. i årligt. En løsning forventes klar i 2010 Digitalisering af søfartsområdet og oplysninger til brug ved ejendomshandel Udover de generelle tiltag, der forbedrer forholdene for alle virksomheder, iværksætter regeringen en række initiativer, der letter hverdagen for særlige brancher. 21
Initiativ nr. 12 - Digitalisering på søfartsområdet Frem mod 2010 lanceres løbende nye og lettere muligheder for digital indberetning eller registrering i forbindelse med: Skibsregistrering Mønstring af søfarende om bord på skibe Lægeattester Besætningsfastsættelse Sønærings- og kvalifikationsbeviser Anmeldelse af arbejdsulykker Olie-, last- og affaldsjournaler Samlet set giver initiativerne over 7 mio. kr. i administrative lettelser i forbindelse med omkring 70.000 transaktioner. De administrative lettelser mærkes af både de danske rederier, skibe under dansk flag, søfarende og søfartslæger. Med de nye muligheder vil kunderne opleve en mere effektiv sagsbehandling samt mulighed for digital selvbetjening døgnet rundt. Derudover betyder de nye initiativer, at kunderne får mulighed for automatisk advisering via e-mail og sms, påmindelser om fornyelser ved bevisudstedelse, genbrug af data så disse kun skal fremsendes én gang, hurtigere afgørelser, elektronisk adgang til egne data mv. I forbindelse med en ejendomshandel skal der indhentes en række oplysninger fra kommuner og andre myndigheder, som belyser de faktiske forhold på ejendommen. Oplysninger indsamles typisk på borgeres og virksomheders vegne af ejendomsmæglere eller advokater. Indsamlingen er en langsommelig proces, der typisk tager to uger, og er unødigt omkostningstung. Initiativ nr. 13 - Digitalisering af oplysninger ved ejendomshandel Regeringen vil digitalisere de nødvendige ejendomsoplysninger således, at disse bliver fuldt digitalt tilgængelige i en ejendomshandel i 2011. Med en digitalisering undgås en stor del af papirarbejdet, idet oplysninger fremover kan fremskaffes landsdækkende i en elektronisk og ensartet form. Dermed kan oplysningerne frit udveksles mellem IT-systemer og anvendes i forretningseller forvaltningsmæssige IT-løsninger. Digitaliseringen medfører store administrative lettelser for virksomhederne, heriblandt ejendomsmæglere og advokater, på omkring 15 mio. kr. årligt. Samtidig bliver det en lettere og hurtigere proces at indsamle oplysningerne - til gavn for såvel borgere som virksomheder. 22
Færre og nemmere indberetninger 23
Færre og nemmere indberetninger Papirbaserede indberetninger hører fortiden til, og der er ofte store fordele ved at digitalisere. Regeringen ønsker, at virksomhederne mødes med færre indberetninger til offentlige myndigheder. Samtidig skal de bruge mindre tid på de nødvendige indberetninger. Færre og nemmere indberetninger Nye væsentlige og igangværende initiativer eindkomst Lettelser 470 mio. kr. Digitalisering af administrationen af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 22 mio. kr. Flere system-til-system-løsninger * Genbrug af data ingen indhentning af de samme oplysninger flere gange * Fleksible frister * Modernisering af de grønne regnskaber 30 mio. kr. Færre indberetninger til intrastat 10 mio. kr. Landbrugsstøtte i samlet nyt IT-system * Digital affaldsregistrering * Digital tinglysning 220 mio. kr. Digital motorregistrering 50 mio. kr. Indførelse af e-told 50 mio. kr. Nye årlige lettelser: 850 mio. kr. * Initiativet fokuserer primært på at reducere virksomhedernes irritationsbyrder, men vil også kunne give administrative besparelser i kroner og ører. Det er allerede blevet nemmere for virksomhederne at foretage indberetningerne til de offentlige myndigheder. Siden 2001 er mange indberetninger således blevet fjernet eller forenklet. De væsentligste er: Arbejdsgiveres mulighed for at give ansatte digitale ansættelseskontrakter betyder, at virksomhederne kan spare tid og ressourcer i forbindelse med kopiering, udsendelse og arkivering af knap 400.000 ansættelsesbeviser årligt. Digitalisering af virksomhedernes 90.000 årlige gødnings- og husdyrindberetninger har betydet, at mere end 90 pct. af indberetningerne foregår digitalt 24
gennem en hjemmeside, der guider landmænd med husdyr igennem indberetningen og automatisk udregner og udfylder data for husdyrgødningsproduktionen i gødningsregnskabet. Samtidig kan systemet føre planteavlere uden om husdyrdelen direkte til indberetningen af gødningsregnskab. For at gøre det endnu nemmere at være landmand er der indført datagenbrug for ansøgningen om landbrugsstøtte via Enkeltbetalingsordningen. Er der ikke ændringer i forhold til sidste år genbruges ansøgningen. Dermed undgår landmænd fremover at indtaste de samme oplysninger år efter år. I flere tilfælde er krav fra myndighederne fjernet eller forenklet, sådan som det fx er sket med arbejdsgivernes protokolpligt. Her betyder ophævelsen af funktionærens ret til en skriftlig tjenesteattest samt kravet til arbejdsgivere om at føre protokol under forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår med funktionærernes organisationer store årlige besparelser for virksomhederne. Tilsvarende er skattekontrolloven ændret således, at en lang række underretningspligter er forsvundet. Banker og pengeinstitutter alene har sparet udsendelsen af 18 mio. breve, idet de ikke længere skal sende kunderne årlige breve med rentetilskrivningen på deres konti. Tidligere krævede udbetaling af ekstraordinært udbytte en årlig vedtægtsændring på generalforsamlingen. Med nye lempeligere krav kan generalforsamlingen nu give en generel bemyndigelse til bestyrelsen til at udbetale ekstraordinært udbytte. 31.000 små virksomheder er blevet fritaget for at lave momsregnskab til skattemyndighederne til stor fordel for deres administration i hverdagen. Det er i dag muligt at fremsende oplysninger i forbindelse med livsforsikringsaftaler digitalt. Digitaliseringen betyder, at virksomhederne slipper for at sende store mængder af papirer frem og tilbage. Virksomhedernes selvangivelsesprocedure er forenklet væsentligt ved at fjerne kravet om at medsende virksomhedsskema. Det har gjort det mere attraktivt at benytte TastSelv ved indsendelse af selvangivelsen. Derudover slipper langt de fleste virksomheder for at medsende skatteregnskabet ved indgivelsen af selvangivelsen. Samlet set er virksomhedernes administrative byrder i forbindelse med indberetninger til det offentlige reduceret med over 1,8 mia. kr. årligt. Nedenfor præsenterer regeringen en række nye initiativer, der vil lette de administrative byrder med yderligere 850 mio. kr. årligt. 25
Genbrug af løninformationer indberetning én gang, ét sted Virksomhederne skal så vidt muligt ikke indberette de samme oplysninger flere gange. Derfor skal datagenbruget på tværs af de offentlige myndigheder øges, sådan at de offentlige myndigheder deler de relevante oplysninger. Dette er fx en af grundtankerne bag eindkomst. Idéen med eindkomst er, at arbejdsgiveren en gang om måneden skal indberette oplysninger om blandt andet løn til ét register. Offentlige myndigheder kan så hente lønoplysninger dér. På skatteområdet har eindkomst allerede erstattet en række tidligere oplysningspligter. Det gælder for den månedlige angivelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, den månedlige indberetning af cpr-numre på de ansatte og den årlige oplysningsseddel. Desuden har eindkomst gjort det muligt at erstatte papirskattekortet med et elektronisk skattekort, og at lønindeholdelse kan ske via skattekortet. På den måde slipper arbejdsgiveren helt af med arbejdet med lønindeholdelsen. Initiativ nr. 14 - eindkomst al lønindberetning i ét system, på én gang Med eindkomst skal virksomhederne kun indberette indkomstoplysningerne én gang ét sted. Derefter stilles oplysningerne til rådighed for en række offentlige myndigheder, A-kasserne, ATP m.fl. For at opfylde målsætningen om indberetning én gang ét sted vil regeringen trække yderligere oplysninger fra eindkomst. Disse tiltag ventes tilsammen at give virksomhederne op mod 470 mio. kr. i årlige administrative lettelser. Tiltagene vil være følgende: Flere oplysninger der i dag går mellem arbejdsgivere og ATP vil i fremtiden trækkes direkte fra eindkomst. Dette vil lette administrationen for alle virksomheder med ansatte. 170.000 virksomheder fritages for årligt at indberette antal ansatte til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, samt for årligt at indberette antal ansatte til deres forsikringsselskab. Virksomhederne skal ikke længere udarbejde arbejdsgivererklæringer, idet arbejdsløshedskasserne får mulighed for selv at indhente oplysninger om lønindtægt og løntimer ved administrationen af arbejdsløshedsforsikringsloven. Udvikling af løsning, der gør det muligt, at administrationen af G-dage (dagpengegodtgørelse) fremover vil kunne ske på baggrund af oplysningerne i eindkomst. Ændringerne planlægges gennemført løbende frem mod 2010. 26
Desuden ønsker regeringen at undersøge mulighederne for en yderligere digitalisering på lønområdet. I dag er administrationen af fleksjob og løntilskud samt voksen- og efteruddanelsesgodtgørelse (VEU) papirtung, og virksomhederne afgiver informationer måned efter måned uden datagenbrug. I forbindelse med administrationen af fleksjob og løntilskud vil regeringen derfor undersøge, hvorvidt det er muligt at lave en digitalisering der sikrer, at virksomhederne ikke skal indsamle data om medarbejderens indkomst og sygefravær mv. Ved at genbruge data skal virksomhederne indberette færre oplysninger og fejlmængden reduceres. Dette er ligeledes idéen med en gennemgribende digitalisering af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse. Initiativ nr. 15 Digital administration af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) Regeringen har igangsat en digitalisering af administrationen af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som gennemføres af Undervisningsministeriet og omfatter online kursuskatalog, digital kursustilmelding, onlinebetaling og digital ansøgning om VEU-godtgørelse. Digitaliseringen ventes at spare virksomhederne for op til 22 mio. kr. årligt. Løsningen er opdelt i tre faser, som alle lanceres i perioden 2010-2011. Indberetning direkte fra virksomhedens systemer Udover at øge datagenbruget er det centralt også at fokusere på selve effektiviteten i indberetningen. Et øget antal system-til-system-løsninger, hvor virksomhedernes systemer taler direkte med myndighedernes, vil give en mere effektiv og fejlfri udveksling af informationer Samtidig udveksles data eller information alene ved hjælp af IT-systemer, hvilket medfører færre transaktionsomkostninger end, hvis udvekslingen af oplysninger skulle ske ved indtastning på hjemmeside, fremsendelse af mail eller almindelig post mv. Dette skyldes, at oplysningerne automatisk glider mellem systemerne, hvorfor virksomhederne sparer tid samt eventuelle omkostninger til forsendelse. 27
Initiativ nr. 16 Flere system til-system-løsninger Regeringen vil øge antallet af system-til-system-løsninger: Antallet af digitale regnskabsaflæggelser øges. I første omgang er målsætningen at modtage ca. 140.000 klasse B-regnskaber (små aktie- og anpartsselskaber m.v.) i system-til-system-indberetninger. Anvendelsen af arbejdsskadesystemet EASY udvides, så anmeldelse fremover sker digitalt. I dag sker ca. 40 pct. af anmeldelserne via papirindberetninger, svarende til et uindfriet potentiale på ca. 45.000 årlige indberetninger. Andelen af system-til-system-indberetninger øges i forbindelse med indberetning af oplysninger fra tredjeparter, fx banker og fagforeninger, til brug for årsopgørelsen og kontrolformål. TastSelv-erhverv moderniseres, således at integration til virksomhedernes økonomisystemer kan ske lettere. Hermed forventes andelen af årlige systemtil-system-indberetninger angående moms- og listeoplysninger at stige med 240.000. Digitalisering af motorregistreringen vil indfri et potentiale for system-tilsystem-løsninger svarende til ca. 9 mio. transaktioner. Digitalt Motor Register skal bruges til indregistrering af køretøjer, opkrævning af vægtafgift, grøn ejerafgift samt vejbenyttelsesafgift ved godstransport. De ovennævnte initiativer forventes gennemført frem mod digitaliseringsmålsætningen e2012. Mere datagenbrug og fleksible frister De offentlige myndigheder bør ikke indhente oplysninger fra virksomhederne, som allerede findes i myndighedernes systemer. Derfor indføres en ny procedure ved nye indberetningspligter for virksomhederne. 28
Initiativ nr. 17 Genbrug af data ingen indhentning af de samme oplysninger flere gange Der indføres i 2009 en ny procedure i forbindelse med indførsel af nye indberetningspligter for virksomhederne. Proceduren indebærer, at myndighederne inden indførsel af nye indberetningspligter sikrer sig, at virksomhederne ikke allerede indberetter de samme oplysninger til det offentlige. Hvis det er tilfældet, skal de allerede indberettede oplysninger genbruges. Hermed undgår virksomhederne at indberette de samme oplysninger til flere forskellige myndigheder. Det vil desuden med inspiration fra det norske Brønnøysund-register blive undersøgt, hvordan der på sigt kan skabes et samlet overblik over de oplysninger, som virksomhederne indberetter til det offentlige. For virksomhederne er det ikke bare vigtigt, at indberetningerne til det offentlige er så nemme for dem at opfylde som muligt. Indberetningerne skal også ligge på et hensigtsmæssigt tidspunkt i forhold til virksomhedens øvrige indberetninger og egen forretningsgang. Derfor vil regeringen sikre mere fleksible frister for en række indberetninger. Initiativ nr. 18 - Fleksible frister og overblik over frister Der lanceres i 2009 en kalender på Mit Virk, som vil give den enkelte virksomhed et overblik over de frister, der gælder for dem for en række indberetninger. Derudover vil det blive undersøgt, om der er indberetningsfrister, der falder uhensigtsmæssigt fx i virksomhedernes sommerferie. Nye digitale og nemmere indberetninger Regeringen vil lette en række konkrete informationsforpligtigelser og indberetninger. Initiativerne 19-25 er alle initiativer, der letter indberetningen på syv konkrete områder. 29
Initiativ nr. 19 Modernisering af de grønne regnskaber Reglerne for grønne regnskaber forenkles og moderniseres. Således forventes det, at et antal virksomheder vil blive fritaget for den grønne regnskabspligt. Op til 700 virksomheder får glæde af færre og mere fleksible rapporteringskrav og en digitaliseret indberetning af de grønne regnskaber. Digitaliseringen giver mulighed for større fleksibilitet og lettere offentliggørelse. Ændringerne lanceres i 2010 og forventes at reducere de administrative omkostninger for virksomhederne med omkring 30 mio. kr. årligt. Indberetninger til intrastat er en ofte nævnt irritationsbyrde. Derfor arbejder Danmark målrettet for at reducere de administrative byrder forbundet med EU s intrastat, således at færre virksomheder indberetter data til statistikken. Initiativ nr. 20 Færre indberetninger til intrastat Danmark har fra 1. januar 2009 reduceret dækningsgraden for importindberetninger til intrastat (udenrigshandel mellem EU-lande) fra de nuværende 97 pct. til 95 pct. af udenrigshandelen. Forslaget betyder, at ca. 2000 primært mindre virksomheder slipper for at indberette til intrastat, hvilket ventes at reducere de administrative byrder med 10 mio. kr. årligt. Endvidere iværksættes Intrastat-liste-løsningen, hvorigennem virksomhederne får mulighed for at foretage samtidig indberetning af udenrigshandels oplysninger til SKAT og Danmarks Statistik. Som led i løsningen vil det yderligere blive lettere at indberette og rette de fejlbehæftede indberetninger online. Administrationen i forbindelse med landbrugsstøtten kritiseres ofte for at være tung og uigennemskuelig. Det ønsker regeringen at rette op på. 30
Initiativ nr. 21 Landbrugsstøtten samles i nyt IT-system I 2010 igangsættes et IT-system, hvor landmænd, konsulenter og kontrolmyndigheder får et samlet overblik på nettet over alle støtteordninger samt tidligere og igangværende kontakt til myndighederne. Det giver mulighed for datagenbrug og sparer den enkelte virksomhed for tid ved indberetninger til det offentlige. Systemet er stadig under udvikling, hvorfor det endnu ikke kan vurderes, hvor stor den årlige administrative lettelse bliver. Hidtil har det været en kommunal opgave at indsamle affaldsdata. Regeringen ønsker at gøre indsamlingen af data mere ensartet og enkel. Initiativ nr. 22 Affaldsregistrering digitaliseres Regeringen udvikler ét samlet affaldsdatasystem, der bliver tilgængeligt via Virk.dk. Formålet er at lave et system, som effektivt og brugervenligt kan håndtere indsamling af affaldsdata, bl.a. ved hjælp af ensartede dataformater, indsamlingsløsninger og indberetningsfrister. Løsningen ventes lanceret primo 2010. Med løsningen undgås dobbeltindberetninger og forskelligartet indsamling af affaldsdata i kommunerne. Løsningen giver derfor administrative lettelser og fjerner unødigt tidsspilde for virksomhederne. Papirløs tinglysning vil spare virksomhederne ventetid på det offentliges sagsbehandling og vil navnlig være af betydning for de erhvervsaktører, som bl.a. pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller advokater, der i særlig grad har et erhvervsmæssigt behov for tinglysning. 31
Initiativ nr. 23 Digital tinglysning Inden udgangen af 2009 bliver tinglysningen papirløs og i stedet baseret på digital signatur og en betydelig grad af automatik. Det betyder, at rettigheder over fast ejendom mv. fremover kan anmeldes og prøves digitalt. Stort set alle informationsforpligtelser med hensyn til tinglysning forventes efter forenklingen at kunne opfyldes digitalt. Digitalisering af tinglysningen vil indfri et potentiale for system-til-system-løsninger på op til 13,5 mio. transaktioner. Løsningen ventes at reducere de administrative byrder for virksomhederne med omkring 220 mio. kr. årligt. Betalingen af tinglysningsafgift forenkles også, så det bliver muligt for faste brugere at betale afgiften ved en samlet angivelse af alle transaktioner i måneden i stedet for som nu at betale afgiften ved hver enkelt transaktion. Registreringen af motorkøretøjer i statens register digitaliseres og åbnes for private. Dermed lettes registreringen betydeligt, hvilket sparer tid for både køber og sælger. Initiativ nr. 24 - Digital motorregistrering Fremover skal forhandlere, synsvirksomheder og omsynsvirksomheder kunne autoriseres til at registrere motorkøretøjer over internettet. De enkelte borgere vil ligeledes kunne foretage en omregistrering digitalt i forbindelse med en privat bilhandel. Med introduktionen af det digitale motorregister spares tid, og en bilkøber kan komme ud at køre samme dag, som handlen indgås. Det digitale motorregister forventes at give omkring 50 mio. kr. i administrative lettelser til virksomhederne. Regeringen arbejder målrettet på, at moderniseringen af EU s toldregler fører til både en ændring af toldkodeksen og en indførelse af e-told. Initiativ nr. 25 - Indførelse af e-told Området er overvejende reguleret fra EU s side, hvorfor forenklingen skal sikres på EU niveau for at kunne gennemføres. En forenkling efter de danske ønsker forventes at kunne give virksomhederne op mod 50 mio. kr. i administrative lettelser årligt. 32