AREALGODKENDELSE GODKENDELSE Lundbakvej 72, 9490 Pandrup Godkendelsesdato / offentliggørelse: 19. Februar F 2010 / 23. Februar 2010
Indholdsfortegnelse: Vilkår... 3 Projektbeskrivelse... 5 Kommunens vurdering af miljøbelastningen... 5 Beskyttelse af overfladevand... 5 Beskyttelse af natur... 8 Beskyttelse af grundvand... 10 Samlet vurdering... 11 Offentliggørelse... 11 Gyldighed og revurdering... 11 Klagevejledning og søgsmål... 11 Yderligere oplysninger... 12 Bilag 1: Lokalisering... 13 Bilag 2: Arealoversigt udspredningsarealer og nitrat klasser.... 14 Bilag 2: Arealoversigt udspredningsarealer og nitrat klasser... 15 Bilag 3: 3 beskyttede arealer og NATURA 2000... 16 Bilag 4: 7 arealer og udbringningsarealer... 17 Bilag 5: Beskyttet mose... 18 Bilag 6: Beskyttet hede... 19 Bilag 7: Udbringningsarealer i nitratfølsomt område... 20 Bilag 8: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet... 21 2
Miljøgodkendelse af markarealerne på Lundbakvej 72, 9490 Brovst Lundsgård I/S har ansøgt om en 16 godkendelse på adressen Lundbakvej 72, 9490 Pandrup. Baggrunden for ansøgningen er, at Lundsgård I/S ønsker at modtage husdyrgødning på sine markarealer. Jammerbugt Kommune meddeler hermed godkendelse af markarealerne på ejendommen Lundbakvej 72, 9490 Pandrup efter 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr. 1572 af 20. december 2006). Hvis forudsætningerne for afgørelsen ændres, skal vi oplyses om dette og muligvis genbehandle sagen. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis et eller flere arealer udskiftes med andre arealer eller at der indgår nye arealer. Opmærksomheden henledes på, at denne godkendelse efter lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. og Miljøbeskyttelsesloven ikke fritager virksomheden for de nødvendige tilladelser/anmeldelser i henhold til anden lovgivning. Endvidere skal bedriften til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Vilkår 1. Godkendelsen omfatter samtlige arealer der drives landbrugsmæssigt under samme CVR nr.: 10973481, dog med undtagelse af ejendommens braklagte arealer 2. Vilkårene i denne godkendelse skal, hvis andet ikke er anført, være opfyldt fra den dato, hvor godkendelsen træder i kraft. 3. Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Retsbeskyttelsen udløber i 2018. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 40, stk. 2. 4. Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jævnfør 17 i bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug revurderes 2018. 5. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af miljøgodkendelsen på ejendommen. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med relevante vilkår. 6. I kortbilag 2 er der vist, hvilke arealer gødningen udspredes på, og som er omfattet af godkendelsen.
7. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer svarende til 288,52 DE per planår (1/8-31/7), og således at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 0,700 DE/ha. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. 1. Fosforoverskuddet må ikke overstige 38,0 kg P/ha/år. Det forudsættes at der ikke tilføres fosfor med handelsgødning/uorganisk gødning, såfremt der er balance eller fosforoverskud på arealerne (startgødning til majs undtaget). Der må ikke tilføres arealerne anden organisk gødning med indhold af fosfor. 8. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber eller ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen. 9. På udbringningsarealer, der ligger med en afstand mindre end 1000 m fra 7 arealer (se bilag 4), skal al udbringning af flydende husdyrgødning på sortjord og græsmarker ske ved nedfældning. 10. Ved kørsel med gylle på offentlige veje skal disse rengøres omhyggeligt umiddelbart efter endt kørsel. 11. Ved transport af gylle på offentlige veje skal gyllevognens åbninger være forsynet med låg eller lignende således, at spild ikke kan finde sted. Transport gennem større byer og for afstande over 10 km skal foregå i lastbil eller et påhængskøretøj hertil. 12. Sker der ændringer af udbringningsarealerne eller får de tilført yderligere husdyrgødning, skal dette vurderes/godkendes af Jammerbugt Kommune. 13. Der må ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk nitratholdigt gødning. 14. For arealer beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområde (Natura2000) skal driftsændringer anmeldes til kommunen og naturtilstanden må ikke forringes. 15. På marker, hvor der udspredes husdyrgødning, må der ikke graves eller opretholdes render fra lavninger på arealer, så næringsbelastet overfladevand fra markerne kan løbe til grøfter eller vandløb. 16. På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumentere overholdelse af denne godkendelses vilkår. 17. Dokumentation i form af kvitteringer, sædskifte plan, gødningsplan, forpagtningsaftaler m.v. skal opbevares mindst 5 år og forevises kommunen på forlangende. 4
Projektbeskrivelse Godkendelsen er givet på grundlag af den indsendte ansøgning og efterfølgende tilpasninger. Projektets væsentligste elementer er følgende: 1. De markarealer der er indeholdt i godkendelsen, består samlet af 412,25 ha og indeholder ikke ejendommes brakarealer. (De konkrete arealer fremgår af kortbilag) 2. På ejendommen er der intet erhvervsmæssigt dyrehold (dvs. < 3 DE). 3. Der modtages 226,52 i fjerkrægødning fra DanHatch A/S, Rugerivej 26, 9670 Vrå, CVR: 66038319, 62 DE i forarbejdet husdyrgødning fra GFE Kroggenskær P/S, Stubdrupvej 113, 9700 Brønderslev CVR nr.: 26931460 og anden organisk gødning fra Simon Moos Entrepriser A/S, Kallehave 23, 6400 Sønderborg cvr.: 41603119. 4. Dyretrykket for den ansøgte markdrift er 0,70DE/ha 5. Fordelingen af ejendommens arealer på forskellige nitrat- og fosforklasser fremgår af nedenstående tabel. Klassificering Areal (ha) Nitratklasse 0 0 Nitratklasse 1 0 Nitratklasse 2 0 Nitratklasse 3 412,25 Fosforklasse 0 362,97 Fosforklasse 1 0 Fosforklasse 2 49,28 Fosforklasse 3 0 Nitratfølsomme grundvandsområder 11,52 Klassificering af udbringningsarealerne Kommunens vurdering af miljøbelastningen Beskyttelse af overfladevand Formål: At undgå eller begrænse en belastning af søer, vandløb, fjord og hav med næringsstofferne fosfor og kvælstof. Beskyttelsen af vandområder med nitratbelastning i forhold til overfladevand fokuserer på de oplande, der afvander til de mest sårbare Natura 2000 områder. Ved det ansøgte projekt vil følgende mængde af næringsstoffer blive spredt på udbringningsarealerne: kg N kg P Antal DE Harmonital DE/ha Reelt dyretryk DE/ha Nudrift 34.980 13.480 306,5 Ansøgt 33.190 13.170 288,5 1,4 0,70 Det samlede udbringningsareal er 412,25 ha. 5
Der er ansøgningen angivet, at der benyttes referencesædskiftet S1 (14,02 ha) og S3 (398,21 ha). Udbringningsarealernes beliggenhed Udbringningsarealer ligger i oplandet til Limfjorden. Arealerne ligger i opland til Ry Å. Limfjorden Arealerne afvander til flg. i Limfjorden: Nibe / Gjøl Bredning, der har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7). En nærmere beskrivelse af de berørte marine områder samt habitat områder i disse fremgår af bilag 8. Kvælstof krav Udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 3 (412,25 ha). Udbringelsen af gødning skal i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug herved reduceres til 50,0 % af harmonikravet (0,7 DE/ha). I ansøgningen er dyretrykket 0,70 DE/ha. Ved beregning i N-farm findes en udvaskning på 65,8 kg N/ha fra udbringningsarealerne ved det ansøgte projekt. (Nudrift er angivet som 66,5 kg N/ha) Der er stillet vilkår til dokumentation af overholdelse af kravene. Fosfor krav Størstedelen af udbringningsarealerne er fosforklasse 0 (362,97 ha) og resten af arealerne er fosforklasse 2 (49,28 ha). 412,25 ha er beliggende i opland til Natura 2000, som er overbelastet med fosfor. Heraf er 49,28 ha lavbundsarealer og ca. 250 ha lavbundsarealer omfattet af okkerklasse 1. Der vil ved udbringningen være et fosforoverskud på 10,6 kg P pr. ha pr. år. (Nudrift er angivet som 11,4 kg P pr. ha pr. år) Kravet til fosfor i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug er i henhold til ansøgningsmaterialet overholdt. Jammerbugt Kommune vurderer, at der ikke er nogle af arealerne, som skal omfattes af skærpede krav. Der er stillet vilkår om, at der årligt maksimalt må være et fosforoverskud på 38,0 1 kg fosfor/ha på udbringningsarealerne svarende til beskyttelsesniveauet. Vandløb Udbringningsarealerne ligger op til følgende vandløb: 1 Beregnet i ansøgningsskema 16160, hvori der ikke tilføres slam i nudrift til arealerne iht. beregningsreglerne i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. 6
Hune Bæk på strækning af 600 meter. Vandløbet er 3- og 69-beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B3. Landbækken på en strækning af 150 meter. Vandløbet er 3- og 69-beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B3. Kalsengårdsgrøften på en strækning af 1.000 meter. Vandløbet er 3- og 69- beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B3. Mergelsbæk på strækning af 850 meter. Vandløbet er 3- og 69-beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B3. Mosebyvandløbet på en strækning af 100 meter. Vandløbet er 3- og 69- beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B3. Bedholmgrøften på en strækning af 150 meter. Vandløbet er 3- og 69-beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B3. Ry Å på strækning af 1.100 meter. Vandløbet er 3- og 69-beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B2/B3. Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Søer Udbringningsarealerne ligger op til følgende beskyttede søer: Sø på matriklen 111g, Hune By, Hune øst for areal Lunen 58-1. Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod søen. Erosion af udbragt husdyrgødning til søen under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Samlet vurdering Konsekvenser for marine områder og Natura 2000-område Arealerne afvander til: Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning, Oplandet til Limfjorden udgør godt 469.133 ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 412,25 ha udspredningsarealer til Limfjorden, hvilket svarer til 0,09 % af oplandet til Limfjorden. Næringsstofudvaskningen fra denne landbrugsproduktion er således ikke alene årsag til Limfjordens manglende opfyldelse af målsætningerne, men er sammen med andre produktioner årsag til den manglende målopfyldelse. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et tilgængeligt beregningsværktøj, der kan vise størrelsen af en eventuel akkumuleret belastning af næringsstoffer fra oplandet til Limfjorden. Det må forventes, at de kommende års udarbejdelse af natur- og vandplaner vil give et bedre grundlag for vurderingen af den akkumulerede miljøbelastning af Natura 2000-området. ConTerra har lavet en analyse af udviklingen i dyretryk i oplandet til Limfjorden i perioden 2001 til 2007. Analysen viser, at der ikke sker nogen betydelig ændring i den samlede belastning af fjorden. Der sker altså en afvikling af husdyrholdet på en del bedrifter, samtidig med at andre ekspanderer. På denne baggrund vurderer kommunen, at dyretrykket på 7
arealerne i oplandet til Limfjorden stort set vil være konstant. Beskyttelsen af Natura 2000- områderne er indarbejdet i Husdyrloven gennem beskyttelsesniveauet i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug. Det vurderes, at denne beskyttelse er tilstrækkelig til at sikre, at områdets udpegningsgrundlag ikke udsættes for en væsentlig negativ påvirkning, så længe at dyretrykket er konstant i oplandet til Limfjorden. I dette projekt medfører ansøgt drift en mindre kvælstofudvaskning 65,8 kg N/ha i forhold til nudrift 66,5 kg N/ha. Fosforoverskuddet falder fra 11,4 kg P/ha/år til 10,6 kg P/ha/år. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 2. Størstedelen af udbringningsarealerne i dette projekt er ikke risikoarealer men robuste arealer (ca. 88 %). Det vurderes på denne baggrund, samt at arealerne kun udgør 0,4 % af oplandet til Natura 2000-området, at ændringen i næringsstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområderne væsentligt. Vandløb og søer Jammerbugt Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af vandløb og søer, så længe de generelle bræmmebestemmelser overholdes. Beskyttelse af natur Formål: At undgå eller begrænse en forringelse af beskyttede naturarealer og beskyttede dyre- og plantearter. Naturbeskyttelseslovens, 3 samt 7 i Miljøgodkendelsesloven fastsætter hvilke naturtyper og naturarealer der er beskyttet mod ændringer af naturtilstanden. Udbringningsarealer Natura 2000 Udbringningsarealerne ligger minimum 500 m fra Natura 2000 område nr. 12, Store Vildmose. Det drejer sig om mark nr. 57-2. Fortsat landbrugsmæssig drift vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af arter eller naturtyper, som er omfattet af udpegningsgrundlagene. 7 bufferzoner Følgende udbringningsarealer ligger mindre end 1000 m fra 7 arealer, hvorfor der på disse arealer stilles vilkår om nedfældning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker. 52-0, 53-0, 53-1, 88-2, 40-0, 40-1, 41-0, 41-1, 44-0, 102-0, 45-0, 58-0, 48-0, 56-0, 56-1, 55-1, 55-3, 55-5, 56-2A, 56-2, 55-6, 55-2, 55-0, 86-0, Højen 10, Højen 11, Højen 12, Lunden 58-1, Lunden 58-2, Lunden 58-3. 2 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 8
Fra 1. januar 2011 gælder kravet om nedfældning på alle arealer med sort jord eller græsmarker uanset beliggenhed. 3 beskyttet natur Der er 3 beskyttet natur, registreret som eng på følgende udbringningsarealer: 88-2, 48-0, 71-1, 76-1C, 76-1B, 76-0, 76-1, 85-0, 85-1, 57-1, 84-4, 84-5, 13-0, 81-3, 11-1, 6-1, Højen 10, Højen 12, Lunden 58-1, 57-5, 14-0, 29-1. Kommunen vurderer, at de ovennævnte arealer er såkaldte kulturenge. Kulturenge må fortsat anvendes som udbringningsarealer, hvis det har været praksis før 1992 og intensiteten for udbringning ikke øges. Problematiske arealer ( 3 beskyttet natur) Følgende arealer er problematiske anvendt som udbringningsarealer, da dele af arealerne er registreret som beskyttet hede og mose. Mose: 57-1, 57-5, 14-0, 29-1 Hede: Lunden 58-2, Lunden 58-3 Der gøres opmærksom på, at det vil kræve en dispensation, hvis man vil ændre i tilstanden på disse arter. Fredninger og fortidsminder Ingen af udbringningsarealerne ligger indenfor fredninger, og der er ikke konflikt med registrering af fredede fortidsminder eller beskyttede diger på arealerne. Planlægning i det åbne land De fleste arealer ligger i jordbrugsområde, mens nogle ligger i regionalt naturområde jf. Helhedsplan for Jammerbugt Kommune 2009. Enkelte arealer og dele af arealer ligger indenfor økologisk forbindelse jf. Helhedsplan for Jammerbugt Kommune 2009. Projektet vurderes ikke at forringe funktionen af den økologiske forbindelse. Habitatdirektivets bilag Dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV er i henhold til direktivet særligt beskyttet, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder (Natura 2000-område) eller udenfor. En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på udbringningsarealerne. På baggrund af faglig rapport nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der kan forekomme følgende arter: Markfirben, spidssnudet frø, stor vandsalamander, odder og vandflagermus. Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området haves ikke, og driften på udbringningsarealerne vurderes at have en neutral effekt for de potentielle arter. 9
På og umiddelbart op til udbringningsarealerne er kommunen i øvrigt ikke bekendt med forekomster af planter og dyr, som er omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister. På baggrund heraf vurderer kommunen, at driften på udbringningsarealerne ikke vil medføre væsentlige tilstandsændringer på nærliggende naturarealer eller forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder. Beskyttelse af grundvand Formål: at undgå eller begrænse en belastning af grundvandsressourcer med nitrat. Beskyttelsesniveauet i forhold til grundvand er fokuseret på nitratfølsomme områder. Grundvand 9 af udbringningsarealerne er beliggende i et nitratfølsomt område. Jammerbugt Kommune opfordrer til, at flest mulige efterafgrøder placeres på arealer i nitratfølsomt område, såfremt arealet ikke er bevokset med afgrøder i vinterhalvåret. For at sikre en god beskyttelse af grundvandet, bør al efterafgrøden i de nitratfølsomme områder ikke erstattes af 100 % vintersæd. Ifølge vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen fra de nitratfølsomme drikkevandsområder, ikke forøges, hvis koncentrationen overstiger 50 mg/l. Nitratkoncentrationen af det vand, som udvaskes fra rodzonen, er beregnet til 67 mg/l for 1 af arealerne, 69 mg/l for 3 af arealerne, 86 mg/l for 3 af arealerne samt 89 mg/l for 2 af arealer. I forhold til før-situationen er der dog tale om en reduktion af nitratudvaskningen på 1 mg/l fra 5 af arealerne, hvorfor retningslinjerne i den gældende vejledning overholdes. For de resterende 4 arealer er der ingen ændringer i nitratudvaskningen. Den beregnede reduktion forudsætter dog god landmandsskik, hvorved husdyrgødningen fordeles så jævnt som muligt på alle udbringningsarealerne. Når der tilføres kvælstof (f.eks. i form af nitrat) på markerne enten som kunstgødning eller husdyrgødning, vil der ske en udvaskning af kvælstof, da planterne ikke optager det hele. Hvor meget der udvaskes til grundvandet, styres blandt andet af jordens evne til at omdanne nitrat. I lerede jordlag er nedbrydningsevnen stor og i sandede jorder væsentligt mindre, afhængigt af de kemiske forhold i jorden. 9 af udbringningsarealerne er beliggende i nitratfølsomme områder. At området er udpeget som nitratfølsomt område, betyder at der i dette område kan være større risiko for, at der sker en nedsivning af nitrat til grundvandsmagasinerne. Dette kan have den efterfølgende risiko, at det grundvand, der bliver pumpet op til drikkevand, har et nitratindhold over grænseværdien. Med den aktuelle viden er der dog ikke grundlag til at stille skærpede krav til området. Der ligger 2 arealer inden for ét vandværks indvindingsopland. Disse 2 arealer ligger dog ikke i et nitratfølsomt område. 10
Samlet vurdering for Grundvand Jammerbugt Kommune vurderer, at ansøgningen overholder bestemmelserne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af 20. december 2006, da projektet ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af grundvandskvaliteten. Samlet vurdering Det er Jammerbugt Kommunes vurdering, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening er truffet, og at bedriften i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, når ovenstående særlige vilkår overholdes. Offentliggørelse Godkendelsen vil blive offentliggjort i lokalavisen for Sydvest Vendsyssel den 23. Februar 2010. Godkendelsen lægges endvidere ud på kommunens hjemmeside. Gyldighed og revurdering Med hensyn til retsbeskyttelse af godkendelsen henvises til Lov om husdyrbrug m.v. 40. Den første regelmæssige revurdering af godkendelsen skal foretages, når der er forløbet 8 år efter at arealerne er godkendt første gang. Tilsynsmyndigheden skal herefter tage godkendelsen op til revurdering mindst hvert 10. år og om nødvendigt ændre vilkårene ved påbud efter Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. 39. I tilfælde af at denne afgørelse påklages, beregnes tidspunktet fra den dato, hvor den endelige afgørelse er meddelt. Opmærksomheden henledes på, at denne godkendelse efter Lov om miljøgodkendelse m.v. og Miljøbeskyttelsesloven ikke fritager virksomheden for de nødvendige tilladelser/anmeldelser i henhold til anden lovgivning. Klagevejledning og søgsmål Godkendelsen kan påklages til Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, jf. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug 84-87. En eventuel klage skal indgives skriftligt og stiles til Miljøklagenævnet, men sendes til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Åbybro eller via e-mail til raadhus@jammerbugt.dk. Umiddelbart efter klagefristens udløb sender Jammerbugt kommune klagen videre til Miljøklagenævnet ledsaget af denne afgørelse og det materiale, som er indgået i sagens bedømmelse. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen. Klagefristen udløber d. 23. marts 2010 ved kontortids ophør. Ansøgeren vil ved klagefristens udløb få besked, såfremt der er modtaget klager. Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til 90 i Lov om Miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. Fristen er 6 måneder fra godkendelsen er meddelt. Søgsmålsfristen regnes fra godkendelsens offentliggørelse. En klage over miljøgodkendelsen har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte godkendelsen, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer an- 11
det. jf. 81 i Love om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. Udnyttelse af godkendelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, som er fastsat i denne godkendelse. Yderligere oplysninger Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på tlf.: 7257 7696 eller mail: mae@jammerbugt.dk. Med venlig hilsen Mariane Eduardsen Team Miljø Kopi med kortbilag sendt til: Landbrugets Rådgivnings Center, att.: Jens Elvstrøm email: jne@lr.dk Miljøcenter Aalborg, Niels Bohrsvej 30, 9220 Aalborg Ø email post@aal.mim.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 Kbh. email: dn@dn.dk Det økologiske råd, Blegdamsvej 4 B, 2200 København N email: husdyr@ecocouncil.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V email: natur@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund email: jkt@sportsfiskerforbundet.dk Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 Kbh. S sst@sst.dk Danmarks Fiskeriforening email: mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, formand Niels Barslund - email: nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk 12
Bilag 1: Lokalisering 13
Bilag 2: Arealoversigt udspredningsarealer og nitrat klasser. 14
Bilag 2: Arealoversigt udspredningsarealer og nitrat klasser 15
Bilag 3: 3 beskyttede arealer og NATURA 2000 16
Bilag 4: 7 arealer og udbringningsarealer 17
Bilag 5: Beskyttet mose 18
Bilag 6: Beskyttet hede 19
Bilag 7: Udbringningsarealer i nitratfølsomt område 20
Bilag 8: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet Kravene om vurdering af projekter i forhold til Natura 2000-områder og yngle- og rasteområder for arter opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter) er gennemført i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Disse krav gælder også for afgørelser truffet i medfør af husdyrloven 10, 11, 12 eller 16. Kommunen skal foretage en vurdering af, om projekter kan påvirke områderne væsentligt og i bekræftende fald skal der foretages en konsekvensvurdering af projektet, i forhold til hvordan det påvirker de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for området. Hvis konklusionen er, at det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre projekter har risiko for at skade disse arter og naturtyper, skal kommunen meddele afslag på en ansøgning. Godkendelsesbekendtgørelsen 3 fastlægger, hvorledes kommunen skal stille skærpede vilkår, der rækker ud over de beskyttelsesniveauer, som er fastlagt i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, i de særlige tilfælde, hvor kommunen vurderer, at det er nødvendigt for at sikre, at der ikke vil ske skade på et Natura 2000-område. Vurderer kommunen således, at selvom der stilles skærpede vilkår i overensstemmelse med godkendelsesbekendtgørelsen, vil det ikke være tilstrækkeligt til at imødegå en skade på et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal kommunalbestyrelsen afslå at godkende ansøgningen. Der henvises i øvrigt til husdyrgodkendelseslovens 31, hvoraf det fremgår, at kommunen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse eller godkendelse, hvis lovens 19 ikke er opfyldt. Denne paragraf siger bl.a., at husdyrbruget skal kunne drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Nedenfor følger dels en beskrivelse og vurdering af miljøtilstanden i Limfjorden og evt. påvirkede Natura 2000-områder i Limfjorden, samt en konkret vurdering af, om projektet medfører en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området (jf. Habitatbekendtgørelsen), og om der i så fald skal stilles særlige skærpede vilkår eller gives afslag. Limfjorden Dyreenheder i oplandet til Limfjorden I oplandet til Limfjorden er det samlede antal dyreenheder i perioden fra 2001 til 2007 faldet fra 459.100 til 426.400. Dette svarer til den generelle tendens i Danmark 4 og dækker over et stort fald i især kvæg, der ikke helt modsvares af en samtidig stigning i svin i oplandet. Husdyrtrykket i Limfjordsoplandet Antallet af dyreenheder i oplandet til Limfjorden svarede i 2007 til ~1/5 af antallet af dyreenheder i Danmark totalt set 5, mens oplandsarealet til sammenligning kun svarer til ~1/6 af Danmarks areal. Dette afspejler et relativt højt husdyrtryk i oplandet til Limfjorden. Størst husdyrtryk ses i oplandet til Halkær Bredning (1,26 DE/ha). Herudover er husdyrtrykket 3 Bek. nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 4 Se Danmarks Statistik (27. maj 2008). 5 2.192.000 DE jf. Danmarks Statistik (maj 2008). 21
størst i oplandet til den vestlige del af Limfjorden og aftagende mod øst til et husdyrtryk på 0,78 DE/ha. i Langerak området. Fra 2001 til 2007 er der en mindre stigning i husdyrtryk i visse deloplande til fjorden, mens det i øvrige deloplande til Limfjorden gennemsnitligt har været faldende. Ses på udsvingene de enkelte år må det konkluderes, at husdyrtrykket - som antaget af Skov- og Naturstyrelsen - i oplandet til Limfjorden er uændret (se tabel 1). Tabel 1. Ændring i husdyrtryk i Limfjordsoplandet (2001 2007) er stort set uændret som forudsat af Miljøstyrelsen ved udarbejdelse af nitratklassekortene. Bemærk at der ved udregningen af det ændrede husdyrtryk er brugt flere end 2 decimaler. Delopland Totale husdyrtryk (DE/ha) 2001 2003 2004 2005 2006 2007 Langerak 0,77 0,78 0,81 0,81 0,78 0,78 Nibe-Gjøl Bredning 0,96 0,96 0,94 0,97 0,94 0,94 Løgstør Bredning 1,18 1,17 1,19 1,13 1,11 1,12 Skive Fjord m.m. 1,08 1,12 1,11 1,13 1,08 1,10 Kaas Bredning m.m. 1,16 1,16 1,13 1,16 1,14 1,19 Vest for Mors 1,20 1,20 1,21 1,18 1,16 1,19 Nissum Bredning 1,28 1,24 1,22 1,22 1,17 1,20 Halkær Bredning 1,28 1,35 1,32 1,13 1,35 1,26 Hjarbæk Fjord. 1,08 1,09 1,07 1,11 1,05 1,09 Arealer og tålegrænser I nedenstående tabel er der en oversigt over oplandene størrelser til områder i Limfjorden. Tabel 2: Oplandsareal i forhold til Marinareal. Kilde: Miljøstyrelsen (2000). Hektarstøttearealet i 2007 er fra Conterras analyse Vandområde Oplandsareal (hektarstøtte areal) (ha) Limfjorden (samlet) 760.847 (469.133) Langerak 69.732 (57.054) Nibe / Gjøl Bredning 144.664 (83.157) Halkær Bredning 25.977 (16.899) Løgstør Bredning 69.616 (37.497) Skive Fjord; Lovns 144.357 Bredning; Risgaarde (81.683) Bredning, hvalpsund; Bjørnsholm bugt Hjarbæk Fjord 117.783 (73.886) Kås Bredning; Venø- 58.609 Struer bugt; Sallingsund, (38.498) Lysen Bredning; Lavbjerg Bredning, Venø Sund Feggesund; Thisted Bredning; Visby Bredning, Vilsund; Agerø Bredning, Nees Sund 69.671 (45.545) Nissum Bredning 60.435 (34.915) Marinareal (ha) Oplandsareal / Marinareal 152.377 5 (3) 3.388 21 (17) 12.974 11 (6) 596 44 (28) 41.827 2 (1) 22.283 6 (4) 2.475 48 (30) 25.419 2 (2) 19.514 4 (2) 23.903 3 (3) Husdyrtryk 2007 (DE/ha) 0,78 0,94 1,26 1,12 1,10 1,09 1,19 1,19 1,20 22
Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne og de opfølgende kommunale handleplaner. Jammerbugt Kommune har vurderet, at nedenstående beregninger og vurderinger pt. er bedst tilgængelig viden på området. I basisanalysen 6 er det vurderet, at Limfjorden er meget påvirkelig overfor effekten af tilførslen af næringsstoffer. Overvågningsresultater fra både den regionale og den nationale overvågning viser, at hele fjorden pt. er påvirket af for store udledninger af næringsstoffer fra land, især kvælstof 7. Det medfører forøget opblomstring af planteplankton og enårige makroalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og forringer ålegræssets dybdegrænse, samt forøger risikoen for iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes ligeledes af eutrofieringen. Vandrammedirektivets basisanalyse del II citerer Recipientkvalitetsplanen for Limfjorden, hvoraf det fremgår, at tilførslen fra oplandet til Limfjorden skal ned på 9.520 tons kvælstof pr. år fordelt på 1.340 tons fra punktkilder og 8.180 tons kvælstof pr. år fra den diffuse tilførsel. Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III 8 viser, at målene i denne ikke nås. Havde de været nået, ville den årlige diffuse kvælstoftilførsel til Limfjorden have været reduceret til ca. 9.700 tons pr. år. En udledning til Limfjorden samlet set på 8.180 tons kvælstof pr. år fra diffuse kilder svarer til et gennemsnitligt bidrag fra hektarstøttearealerne på ~15,4 kg. N/ha og et bidrag fra øvrige arealer på ~2,9 kg N/ha (10 kg. N/ha fra rodzonen 9, der reduceres ~71 % inden det når kysten). Limfjordspjecen 10 anbefaler, at reduktionen først og fremmest bør ske i særligt følsomme områder. For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 11. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer 12. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II 13 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. Der er således en risiko for at noget af effekten af en eventuel faldende tilførsel af kvælstof vil blive ophævet af en stigende tilførsel af fosfor. 6 Se Ringkjøbing Amt et al (2006): Basisanalyse del II Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsten ikke kan opfylde regionplanmålene senest 22. december 2015 (side 24). 7 Se Miljøcenter Aalborg (februar 2008): Limfjorden.- Statusnotat februar 2008. 8 Se Petersen et al (december 2008) Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III. 9 Se Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt (2006). Kvælstofudvaskning og reduktionsprocenter og Miljøcenter Århus (20. November 2007. Kvælstofreduktion mellem rodzoneudvaskning og det, der når frem til havområdet bilag 5 i Niras (2008) Århus Kommune Vurdering af miljømæssige og øjkonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug. N og P udvaskning til Århus Bugt. 10 Se Ringkjøbing Amt et al (december 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden side 13. 11 Se Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 12 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 13 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II 23