GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning



Relaterede dokumenter
konkretisering af skybrudsplan østerbro

Samarbejde mellem forsyning og kommune. Erfaringer fra Københavns Kommune

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL

Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Lokalplanlægning. Lise Pedersen, Enhedschef, Byplan Nord

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Handleplan for Klimatilpasning

Klimatilpasning af København

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

Henriette Berggreen Københavns Kommune

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse

Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur.

Klimatilpasning i København

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

SKT JØRGENS SØ SKYBRUDSSIKRING

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Klimatilpasning fra en vejs synspunkt Klimatilpasning i fællesskab mellem Brøndby & Vallensbæk Kommune & Forsyning

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel

Retningslinjerevision 2019 Klima

LAR og klimasikring af bygninger

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

Klimatilpasning i København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

TOMMERUP DEN BLÅ-GRØNNE LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen Miljø og Natur

UDKAST: Strategi for et grønt København ( )

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Borgerpanelundersøgelse forår Byrum og grønne områder - Med kort opsamling

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

Høringsnotat for Lokalplan 1074 for Boliger på Højelsevej

oktober 2011 / kort version Københavns Klimatilpasningsplan

Klimabyen for fremtiden

Dagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21.

Skybrudssikring i Hillerød kommune Metode - 2

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Det handler om (for meget) vand

FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2017

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

LAR hvad er det og hvad kan det?

EVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED

Implementering af ny strategi for 2220 medarbejdere i Københavns Kommune Pernille Andersen, administrerende direktør Teknik- og miljøforvaltningen

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Dagsorden. Pause ( ) Kl Dialog Kl Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

København Grønne visioner

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYNATUR I KØBENHAVN. Rikke Hedegaard Christensen, Teknik- og Miljøforvaltningen Planlovsdage marts 2019

TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

konkretisering af skybrudsplan østerbro

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Regnvand skaber udvikling og værdi i Vejle

Velkommen til Søndre Havn

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan

Befæstede arealer og afløbsmængder

Teknisk notat. Rev1 29. august 2012

Klimatilpasning af Domus Vista Park III

* * ! " Sagsnr Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) Afledning af regnvand

STRANDBOULEVARDEN SOM GRØNT KLIMASTRØG

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Transkript:

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk

TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN Københavns Kommune har 7 forvaltninger 4 Serviceområder (Byens Drift, Byens Fysik, Byens Anvendelse og Byens Udvikling) Byens Udvikling afbejder med byplanlægning og strategisk planlægning indefor en lang række fagligheder (trafik, cykelstier, klimatilpasning, grønne områdermm.)

MULTIFUNKTIONELLE GRØNNE OG BLÅ OMRÅDER? GRØN KLIMATILPASNING Arbejdet med at klimatilpasse København skal ses som en unik mulighed for at gøre København endnu grønnere og bedre by at bo og lev i

AGENDA BAGGRUND - Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan - Københavns Kommunes Skybrudsplan - Konkretisering af Skybrudsplanen DEN GRØNNE BY - Hvorfor skal byen være grønnere? GRØN KLIMATILPASNING - Visionsplan - 7 oplandspalner - Eksempel på en oplandsplan PLANER, POLITIKKER OG STRATEGIER

KLIMATILPASNINGSPLAN KØBENHAVNS KOMMUNES KLIMATILPASNINGSPLAN I 2011 vedtog Borgerrepræsentationen Københavns Kommunes KLimatilpasningsplan. Formålet med en strategi for klimatilpasning i København er at sikre: At der ikke fejlinvesteres Størst mulig synergi med anden planlægning Fleksibilitet i forhold til ændringer i prognoserne for fremtidens vejr At klimatilpasningen kommer til at udgøre en kvalitet for byens borgere og virksomheder At der sker en overordnet styring af klimatilpasningen i byen Planen indeholder en samlet oversigt over alle kommunens klimatilpasningsindsatser.

SKYBRUDSPLAN SKYBRUD 2. JULI 2011 København blev den 2. juli 2011 ramt af et voldsomt skybrud Skybruddet medførte omfattende problemer for infrastrukturen og flere boliger og butikker firk vandskader. Skybrudsplanen skal reducere skaderne i forbindelse med skybrudshændelser fremover.

SKYBRUDSPLAN KØBENHAVNS KOMMUNES SKYBRUDSPLAN I 2012 vedtog Borgerrepræsentationen Københavns Kommunes Skybrudsplan. Skybrudsplanen skal sikre, at fremtidige oversvømmelser skal minimeres ved at alle offentlige arealer sikres, så der højst én gang hvert 100. år står mere end 10 cm vand på terræn

7 VANDOPLANDE

7 SKYBRUDSKONKRETISERINGER

SAMLET SKYBRUDSKONKRETISERINGER SKYBRUDSVEJE HOVEDSTRØMME HOVEDSTRØMME UNDER JORDEN PRIVATE VEJE LØSNINGSTYPOLOGIER - Skybrudsveje - Forsinkelsesveje - Forsinkelsesbassiner

MULIGHEDER Implementeringen af skydbrudplanerne skal ses som en løftestang til at skabe merværdi i byen, herunder at sikre byen mod oversvømmelser, forbedre byens mikroklima,fremme biologisk mangfoldighed, skabe nye grønne byrum og rekreative oplevelser for københavnerne.

HVORFOR SKAL KØBENHAVN VÆRE GRØNNERE? Befolkningstilvæksten har medført et øget pres på byens arealer. Byen skal udbygges med nye boliger, infrastruktur, institutioner mm. De grønne områder står ofte for skud når byens arealer skal prioriteres - reduktion i de biologiske grønne områder/biodiversitet Befolkningstilvæksten har medført et øget pres på de grønne arealer, der skal kunne rumme flere funktioner, idrætsfaciliteter mm. - Reduktion i de biologiske grønne arealer/biodiversiteten Øget nedbør og høj andel befæstede overflader giver øget pres på kloaknettet, høj andel hårde overflader medfører temperaturstigning i byens rum og dårligt mikroklima - behov for flere gennemtrængelige og grønne overflader

HVORFOR SKAL KØBENHAVN VÆRE GRØNNERE? SOCIAL ØKONOMISK MILJØ

10 GODE GRUNDE TIL AT GØRE KØBENHAVN GRØNNERE Grønne områder har en positiv indflydelse på ejendomsværdien. Grønne områder spiller en afgørende rolle når byen skal klimatilpasses, både i forhold til at nedsive, forsinke og fordampe regnvand. Grønne områder sænker temperaturen i byen og er med til at forbedre byens mikroklima. Grønne områder er med til at reducerer partikelforureningen og forbedre luftkvaliteten. Grønne områder er med til at øge den biologiske mangfoldighed og fremme borgernes daglige kontakt, tilknytning og forståelse af naturen. Grønne områder fremmer social interaktion på tværs af kulturer og danner ramme om sociale fællesskaber i lokalmiljøet. Grønne områder fremmer fysisk aktivitet og har en positiv indvirkning på borgernes sundhed. Grønne områder nedsætter stress og har en positiv indvirkning på borgernes almene velbefindende. Grønne områder binder byens sammen og forbinder byens bydele, kvarterer og boligområder

GRØN KLIMATILPASNING FORMÅL Formålet med projektet Grøn Klimatilpasning er at sikre, at der sker en koordinering mellem implementerrigen af skybrudsplanerne og udviklingen af af byens grønne og blå struktur. Projektet indeholder en visionsplan og 7 grønne oplandsplaner VISIONSPLAN OPLAND OPLAND OPLAND OPLAND OPLAND OPLAND OPLAND

VISIONSPLANEN - EN SAMMENHÆNGENDE BY Målet er, at implementeringen af skybrudsplanerne sammentænkes med byens øvrige udvikling. Visionsplanen skal sikre, at der planlægges med synergi for øje så der skabes mest mulig merværdi i byen. En akupunkturstrategi med strategiske indgreb gør det muligt at sætte nålen ned, der hvor effekten vil være størst.

VISIONSPLAN SYNLIG KLIMATILPASNING Potentielle hovedstrømningsveje Overfladiske vandveje Rørlagte vandveje Rørlagte åforløb Varmeøeffekt Bymidte Udsatte byområder

VISIONSPLAN

VISIONSPLAN EN ENDNU GRØNNERE BY Eksisterende grøn struktur Byudviklingsområder Nye grønne forbindelser/områder

VISIONSPLAN

OPLANDSPLAN FOR INDRE BY

SYNERGIER I BYEN

SYNERGIKORT

ANBEFALINGER

SYNERGIPUNKT - H.C ANDERSEND BOULEVARD

SYNERGIPUNKT - H.C ANDERSENS BOULEVARD IDNETITET/KARAKTER KENDETEGN VED OMRÅDET OPLANDSPLAN SAMMENHÆNGE OG SYNERGIER UDSTRÆKNING REKREATION REGNVANDSHÅNDTERING ANLÆG OG DRIFT BEPLANTNING

FLERFUNKTIONALITET

FLERFUNKTIONALITET

MILJØMETROPOLEN I KØBENHAVN SKAL DER VÆRE GOD OG LET AD- GANG TIL BLÅ OG GRØNNE REKREATIVE OMRÅ- DER AF HØJ KVALITET 90 % af Københavnerne skal kunne gå til en park, en strand, en naturområder eller et havnebad på under 15 min. Københavnerne besøger byens parker, naturområder, havnebade og strande dobbelt så ofte som i dag,

STRATEGIER FOR ET GRØNNERE KØBENHAVN

OVERSKRIFT TAK!