TIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE

Relaterede dokumenter
Christian Helledie Projektleder og kystspecialist

KYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING

Offentlig høring om Kystbeskyttelse

HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND

RÅGELEJE GENERALFORSAMLING

NORDKYSTENS FREMTID. Præsentation af Forundersøgelser og Myndighedsprojekt Borgermøder

Redegørelse/indstilling

Dialogmøde e,er Bodil 29. januar 2014

Nordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Registrering af eksisterende konstruktioner GRIBSKOV KOMMUNE

Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn

Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand

2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelse eller ændringer af det godkendte anlæg.

Sandfodring i Gribskov - Baggrund og status

KYSTTEKNISK SKITSEPROJEKT

TEKNIK & MILJØ 2016, Temamøde: Kystbeskyttelse. Ole Ørnbøl, Formand Teknik- og Miljøudvalget. Hjørring Kommune

Der meddeles samtidig påbud om, at stenkastningen, som allerede er etableret, fjernes senest fredag den

GroundPlug Biologisk Kystsikring

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI

Fællesaftalestrækningen Lønstrup

HEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI

Miljøvenlig kystbeskyttelse Strandforbedring Nordsjælland

KYSTBESKYTTELSESSTRATEGI

Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står:

Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø

Sandfodring på Nordkysten

Beboere/lodsejere i klasse 2 bør snarest overveje iværksættelse af tiltag.

NORDKYSTENS FREMTID. Regionally Coordinated Large-Scale Beach Nourishment at the North Coast of Sealand

Dokumentation af effekten af SIC systemet. Bølgebryderne - Lønstrup 2004

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

NORDKYSTENS FREMTID. Hasløv & Kjærsgaard, 30. SEPTEMBER Hasløv & Kjærsgaard i 1

Kystdirektoratet kan meddele påbud om at fjerne kystbeskyttelsesanlæg, jf. 19 a, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven.

Evaluering af sandfodring på Nordfyn

Kirsten og Erik Rosendahl Langelinie Allé 3,5., København Ø. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Marianne Jakobsen

Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Lone Dupont

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund

Kikhavn Dige- og Kystsikringslag

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Referat af generalforsamling den 6. juni Kystbeskyttelseslavet Hyllingebjerg Liseleje

Eksempler på bidragsfordeling

Kystbeskyttelse af Anholts vigtige Nordstrand og øens hovedvej

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

REERSØ PUMPELAG DIGE OG KYSTBESKYTTELSE

Kystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten

Evalueringsrapport Nørlev Strand

Erik Biering, akademiingeniør 14. juli Kystsikringslaget Raageleje Strand Øst af 1953 Rapport om anlæggets tilstand i foråret 2014

Informationsmøde vedr. mulighed for kystsikring/sandfodring på strækningen nord for Nørlev til syd for Lønstrup, 16. marts 2013

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg

Designet Natur fortællingen om et nyt kystlandskab på Lolland og andre kunstige kystmiljøer

Jørgen Lembke Gl. Strandvej Humlebæk. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer

Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

DebatoplægKystbeskyttelse. ved Skagen. Kom med ideer og forslag til miljøkonsekvensrapporten. Januar Debatoplæg Kystbeskyttelse Skagen 2

Vibeke og Boye Kjær-Jensen og Birte og Fini Peulicke Villingebæk Strandvej Dronningmølle

Erosionsatlas. Metodeudvikling. Pilotprojekt for Sjællands nordkyst erosionsatlas-final.docx / abh.be /

Gribskov Grundejerforbund Øst Cvr nr til Bestyrelsen & Facebook :

Rågeleje d 20 august Møde med Kystdirektoratet og Gribskov Kommunes teknikere

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse.

Deklaration fremgår ved 1.c, at Forstærkningsarbejderne må ikke forringe offentlighedens adgangsmuligheder.

Hanne og Gert Larsen Billesborgvej 47c 4600 Køge. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Ilse Gräber

Referat fra borgermøde om kystsikring og kysterosion 21. januar 2015

KLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS SANDEROSION SYD FOR FAXE Å INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

Notat fra møde 9. januar 2014

Skråningsbeskyttelse. Bilag 3. 1 Strækninger. 2 Påvirkning

Der meddeles samtidig påbud om, at sten samt slæbested som allerede er udlagt, fjerens senest torsdag den 22. september 2016.

Bilag 1 140m kystbeskyttelse ud for Morgenvej, Nørlev Strand

Nordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE

Den 8. september 2013 traf Fredningsnævnet for Nordsjælland afgørelse i sagen:

Kystsikring på Anholt:

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Slagelse Kommune HØJVANDSSIKRING I KORSØR Forslag til skitseprojekt Digeområde 1, Digegruppen s valgte løsning

Kikhavn Dige- og kystsikringslag KIKHAVN KYSTBESKYTTELSE Teknisk vurdering af kystanlæg. Opgaveformuleringen er følgende:

Strandbredder. En lang kystlinje

DN-Faxes høringssvar til Kommuneplantillæg nr. 13 og Lokalplan

Helhedsorienteret kystplanlægning

Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand

SIC Skagen Innovationscenter

HAVNESAND LOKAL UDVIKLING ØKONOMI

Årsrapport. SIC systemet på Vestkysten

Begreber. Erosion sker, når bølger transporter materiale fra havbunden og stranden og aflejrer det længere nede ad kysten.

Strækningen Lodbjerg - Nymindegab. Bilag til Fællesaftale om kystbeskyttelsen. September 2013 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig

SIC Skagen Innovationscenter

KYSTBESKYTTELSE NYE REGLER OG TENDENSER. 13. marts 2018

KYSTBESKYTTELSESSTRATEGI - en strategisk indsats for smukkere kyster

SIC Skagen Innovations Center

SIC Skagen Innovation Center

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne

Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn

Beretning 2014 for Rågeleje Kystsikringslag Vest August 2014

Der meddeles samtidig påbud om, at kystbeskyttelsen, som allerede er etableret i form af udlagte sten, fjernes senest fredag den 16. oktober 2015.

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.

Kysten ved Rågeleje. - udviklingen gennem 100 år. Af Jakob Wandall, Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1

KYSTTEKNISK RAPPORT DECEMBER 2012 KLITGÅRDENS GRUNDEJERFORENING SKITSEPROJEKT - ENDELIG RAPPORT

Transkript:

DN s ØNSKER TIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE Hvorfor har den eksisterende kystbeskyttelse ikke virket? Skader som følge af den individuelle kystbeskyttelse på kystens udvikling og æstetik? Erfaringer med blød kystbeskyttelse, kan den genskabe en oprindelig kystlinje med brede sandstrande?

DN s ØNSKER TIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE Hvorfor har den eksisterende kystbeskyttelse ikke virket? Skader som følge af den individuelle kystbeskyttelse på kystens udvikling og æstetik? Erfaringer med blød kystbeskyttelse, kan den genskabe en oprindelig kystlinje med brede sandstrande?

1. HVAD KAN DER SIGES OM BODIL I FÅ ORD? Den var ekstrem og der vil næppe gå lang tid inden en lignende hændelse! Mange dele af kysten blev hårdt ramt. Kombinationer af højvande, bølger, opskyl og storm skabte et voldsomt erosionspres højt op på kysten. Men mange dele af kysten klarede frisag, fordi den eksisterende kystbeskyttelse har virket, men stranden er eroderet. Der er tilsyneladende meget sand på dele af kysten lige nu, men kystlinien er fl yttet. Så hvad er det egentlige problem med skader på kysten som helhed?

Skrænt Skræntfodssikring Normalvandstand Smal strand 1. KYSTEN TIL HVERDAG

Skrænt Skræntfodssikring Højvande 2. KYSTEN VED HØJVANDE

Skrænt Skræntfodssikring Opsprøjt Bølger/ højvande 3. KYSTEN MED BØLGER, HØJVANDE OG MODERAT VIND

Voldsom erosion i den grønne klint oven for Voldsomt opsprøjt føres langt op af klinten eller ind i baglandet Bølger/ højvande/ storm Toppen af skræntfodssikringen eroderes og kan synke sammen 4. KYSTEN MED BØLGER, HØJVANDE OG STORM FRA NORDLIG RETNING

2. SKAL DEN TRADITIONELLE KYSTBESKYTTELSE BLOT FORSTÆRKES PÅ UD- SATTE STEDER? Er dyrt, men det klarer kystgrundejere og kystbeskyttelseslag nok, som de plejer? Kysten vil blive præget af fl ere og fl ere tekniske konstruktioner. De bliver større og større, kysten bliver en klippekyst med sten, spunsvægge og beton. Skal det blot sikres, at kystens tekniske design bliver lidt pænere end hidtil?

2. SKAL DEN TRADITIONELLE KYSTBESKYTTELSE BLOT FORSTÆRKES PÅ UD- SATTE STEDER? Er dyrt, men det klarer kystgrundejere og kystbeskyttelseslag nok, som de plejer? Kysten vil blive præget af fl ere og fl ere tekniske konstruktioner. De bliver større og større, kysten bliver en klippekyst med sten, spunsvægge og beton. Skal det blot sikres, at kystens tekniske design bliver lidt pænere end hidtil?

3. HVAD GJORDE BODIL VED UBESKYTTEDE DELE AF KYSTEN? Tisvilde Hegn. Heatherhill. Hornbæk Plantage. Kystbeskyttelse vest for de ubeskyttede dele oplevede en stærk påvirkning (mindre sand, erosion mv.). De ubeskyttede dele har i stort omfang sandfodret kysten (øst for). Er det en acceptabel udvikling? Vil Tisvilde Hegn, Heatherhill og Hornbæk Plantage ende som store bugter bag den nuværende kyst?

3. HVAD GJORDE BODIL VED UBESKYTTEDE DELE AF KYSTEN? Tisvilde Hegn. Heatherhill. Hornbæk Plantage. Kystbeskyttelse vest for de ubeskyttede dele oplevede en stærk påvirkning (mindre sand, erosion mv.). De ubeskyttede dele har i stort omfang sandfodret kysten (øst for). Er det en acceptabel udvikling? Vil Tisvilde Hegn, Heatherhill og Hornbæk Plantage ende som store bugter bag den nuværende kyst?

3. HVAD GJORDE BODIL VED UBESKYTTEDE DELE AF KYSTEN? Tisvilde Hegn. Heatherhill. Hornbæk Plantage. Kystbeskyttelse vest for de ubeskyttede dele oplevede en stærk påvirkning (mindre sand, erosion mv.). De ubeskyttede dele har i stort omfang sandfodret kysten (øst for). Er det en acceptabel udvikling? Vil Tisvilde Hegn, Heatherhill og Hornbæk Plantage ende som store bugter bag den nuværende kyst?

3. HVAD GJORDE BODIL VED UBESKYTTEDE DELE AF KYSTEN? Tisvilde Hegn. Heatherhill. Hornbæk Plantage. Kystbeskyttelse vest for de ubeskyttede dele oplevede en stærk påvirkning (mindre sand, erosion mv.). De ubeskyttede dele har i stort omfang sandfodret kysten (øst for). Er det en acceptabel udvikling? Vil Tisvilde Hegn, Heatherhill og Hornbæk Plantage ende som store bugter bag den nuværende kyst?

4. SANDFODRING ER MULIG PÅ EN ANDEN OG MERE AKTIV MÅDE Jyllands vestkyst. Hollands kyster. Store krav til rettidig opfølgning. Sandfodring er ligeglad med ejendomsskel og kommunegrænser. Erfaringen er at sandfodringen virker En ny turistattraktion?

4. SANDFODRING ER MULIG PÅ EN ANDEN OG MERE AKTIV MÅDE Jyllands vestkyst. Hollands kyster. Store krav til rettidig opfølgning. Sandfodring er ligeglad med ejendomsskel og kommunegrænser. Erfaringen er at sandfodringen virker En ny turistattraktion?

4. SANDFODRING ER MULIG PÅ EN ANDEN OG MERE AKTIV MÅDE Jyllands vestkyst. Hollands kyster. Store krav til rettidig opfølgning. Sandfodring er ligeglad med ejendomsskel og kommunegrænser. Erfaringen er at sandfodringen virker En ny turistattraktion?

4. SANDFODRING ER MULIG PÅ EN ANDEN OG MERE AKTIV MÅDE Jyllands vestkyst. Hollands kyster. Store krav til rettidig opfølgning. Sandfodring er ligeglad med ejendomsskel og kommunegrænser. Erfaringen er at sandfodringen virker En ny turistattraktion?

5. SANDFODRINGENS INDLYSENDE MULIGHEDER PÅ NORDKYSTEN Forbedret sikkerhed, da vanddybde og bølgehøjder reduceres. Eksisterende kystbeskyttelse skal ikke nødvendigvis fjernes, men kan dækkes og senere besluttes fjernet/fungere som mine for stenmaterialer. Stranden kan blive så bred som man ønsker/har penge til. Kysten får næsten sine oprindelige landskabelige kvaliteter tilbage. De store naturområder beskyttes mod en accelererende reduktion/ødelæggelse. Næsten glemte kvaliteter genopstår adgang til kysten, badning, friluftsliv, naturoplevelser mm. Havnene kan/skal være medspillere

Før kystfodring Skræntfodssikring Evt. høfder Bølgebryder Fremtidig vandstand Nuværende vandstand Efter kystfodring - samme sikkerhed Evt. forstærkning af skræntfodssikring Eksisterende kystbeskyttelsesanlæg skal ikke nødvendigvis fjernes. Skjules helt eller delvist af sandfodring Permanent druknede sten kan evt. bruges til forstærkning af skræntfod

6. HVORDAN KOMME VIDERE? Sandmangel er en kronisk sygdom for Nordkysten. Sandfodring er derfor en livslang behandlingsform. Sandfodringsbehovet varierer og skal løbende og hurtigt kunne suppleres. Hvem skaber/fi nansierer den organisation, der kan løfte opgaven? Kystgrundejere/ myndigheders administration af kysten.

7. BRUTTOLISTE OVER INTERESSENTER Kystgrundejere. Kystbeskyttelseslag. Grundejerforeninger. Lokale interessenter (fastboende, sommerhusejere, serviceerhverv, turisterhverv, naturinteresser, friluftsinteresser...). Havne. Kommuner (3). Amt (nedlagt). Stat (erhverv, natur, storgrundejer og pt. storleverandør af gratis sand til kysten). EU En helt ny organisation (som i Holland)?

8. DER ER INTET NYT I ALT DETTE! Skal den efterhånden mere end 40 år gamle diskussion om sandfodringens indlysende fordele for Nordkysten bare fortsætte eller?