DFI AKTIVITETER PÅ BØRNE- OG UNGDOMSOMRÅDET

DATO / 06.05.2011 REF / ch DFI AKTIVITETER PÅ BØRNE- OG UNGDOMSOMRÅDET Orientering til høring om børnemedier i Folketinget onsdag den 18. maj 2011 Med den seneste Filmaftale, der gælder fra 2011-2014, har Folketinget og regeringen endnu engang understreget filmens og de interaktive mediers store betydning som bærere af kultur og sprog. I international sammenhæng er Danmark kendt for sit høje ambitionsniveau på film- og medieområdet, og det gør sig navnlig gældende i forhold til børn og unge. Vi ved, at danske børn og unge stiller meget store kvalitetskrav til det indhold, de præsenteres for; de har en meget stor lyst til kreativ skabelse af levende billeder og har et meget stort ønske om at bruge filmmediet og de digitale medier mere aktivt i skoleundervisningen 1. Derfor bestræber Filminstituttets sig både på, at nå hele vejen rundt i forhold til børn og unges oplevelse, forståelse og skabelse af film og på at få løftet barren i samarbejdet med produktionsmiljøet og landets kommuner, skoler og biblioteker. I Filminstituttets strategioplæg Sæt Filmen Fri, der indgår som grundlag for Filmaftalen, har instituttet således betonet, at børn og unges medieforståelse bør gives en langt mere fremtrædende plads i kultur- og undervisningspolitikken såvel nationalt som lokalt. Denne orientering indeholder en kortfattet beskrivelse af Filminstituttets aktiviteter på området. Papiret er inddelt i følgende afsnit: Produktion af børne- og ungdomsfilm Filmformidling til børn og unge Computerspil og public service tv til børn og unge Medierådets arbejde som videnscenter Skøn over Filminstituttets anvendelse af midler til børn og unge aktiviteter 1. Produktion af børne- og ungdomsfilm Med filmaftalen blev prioriteringen af film til børn og unge understreget yderligere i forhold til Filmlovens bestemmelse om, at 25 % af midlerne til produktionsstøtte skal anvendes til film for børn og unge. Det blev således fastlagt, at mindst 25 % af de midler, som DR og TV 2 er forpligtet til at anvende på dansk film, skal anvendes til film for børn og unge. Bestemmelsen hænger sammen med Filmaftalens ønske om, at danske film i større udtrækning skal finansieres af tv-stationerne og Filminstituttet i fællesskab. 1 Se f.eks. rapport om danske børn og unges medievaner i forhold til danske og udenlandske spillefilm udarbejdet af Manto, oktober 2009 på foranledning af Filminstituttet i henhold til Filmaftale 2007-2010. Se http://www.dfi.dk/branche_og_stoette/rapporter-ogartikler.aspx

Side 2 / 7 Med Filmaftalen fik vi også en ny markedsordning til afløsning for 60/40-ordningen. Hvor den gamle ordning havde et begrænset fokus på film, der kan nå mindst 175.000 tilskuere, der har den nye markedsordning et fokus på film med stort publikumspotentiale i forhold til målgruppen. Der er hermed åbnet op for, at vi inden for den nye markedsordning kan støtte film, der kan nå bredt ud i forhold til børn og unge. Ved siden af markedsordningen har vi fortsat den klassiske og mere kunstnerisk orienterede konsulentordning. Inden for denne ramme har Filminstituttet et vedholdende fokus på at udvikle filmsproget i forhold til børn og unge f.eks. med henblik på ungdomsfilm og animationsfilm. Samlet set fokuserer tv-stationernes engagement og de to støtteordninger på Filminstituttet på at skabe mangfoldighed og kvalitet inden for danske børne- og ungdomsfilm. Feltet er imidlertid også præget af en række udfordringer. Set fra børnefilmkonsulenternes 2 synsvinkel drejer det sig navnlig om følgende: Talentudvikling Der savnes en samlet og skærpet talentudvikling indenfor området, og en styrkelse af filmuddannelsernes, talent- og produktionsmiljøets fokus på at udvikle filmfortællere til børn og unge. Det er et mærkbart problem, at langt de fleste talentfulde filminstruktører forlader børneområdet, for at lave film til voksne. Børnefokus I ansøgningsmængden på kort- og dokumentarområdet er der et særligt koncentrat af historier til helt små børn (førskolebørn) og til de større børn fra 9-12 år, og på spillefilmområdet er det fokus på ungdomsfilmen og familiefilmene. Der er mangel på projekter, der reflekterer hele barndommen og særlig de skred der sker i barnets liv fra førskole til skolealderen. Filmkonsulenterne har derfor fokus på at inspirere instruktørerne til at forstå og fortælle om udviklingen i hele barndommens liv fra børnehave til skolestart og teenageliv. Provinsen Der er tendens til, at historierne omkring børns liv koncentrerer sig om livet i storbyerne. Vi har derfor i det seneste år, haft et særligt fokus på at fremme fortællinger der skildrer børnelivet i provinsen, i fremmede kulturer og miljøer og på flere sprog (dialekter). Konsulenten har herunder inspireret instruktører til at flytte fokus mod det liv, der udspiller sig i provinsen, og har igangsat produktion af film af filminstruktører fra provinsen. I denne forbindelse bemærkes, at den nye regionale støtteordning, der etableres på grundlag af Filmaftalen, vil understøtte location optagelser overalt i Danmark uden for hovedstadsområdet. 2 På Filminstituttet er der ansat to filmkonsulenter inden for konsulentordningen med fokus på udvikling og produktion af henholdsvis kort- og dokumentarfilm og spillefilm for børn og unge. Filmkonsulenterne foretager i henhold til Filmloven den endelige kunstneriske vurdering af indkomne projektforslag til nye film.

Side 3 / 7 Tv-stationerne Tv er et afgørende vindue for, at børnene ser de film der produceres, og at de kan finansieres. Der savnes konkurrence på området, der kan medvirke til kvalitetsudvikling og mangfoldighed. Tvs sendeflader er fortsat i stor udstrækning indrettet således, at de bredt anlagte familiefilm prioriteres, hvilket gør det vanskeligt for film, der er rettet mod særlige aldersgrupper, og for film i kortere format end spillefilmene, at nå et tv-publikum. 2. Filmformidling til børn og unge Formidling af film til børn og unge er et højt prioriteret indsatsområde for DFI. Vi ser en tæt sammenhæng mellem udvikling og produktion af film til børn og unge og en målrettet formidling af filmene. I august 2009 opfordrede EU-kommissionen hele Europa til at sætte medieforståelse (Media Literacy) og levende billeder på dagsordenen. I Danmark har DFI i mange år, og i stigende grad, arbejdet med film- og medieforståelse. Både via distribution af film på forskellige platforme og via mediepædagogiske og formidlingsmæssige tiltag. Der er tre grundpiller i DFIs filmformidling til de unge målgrupper: at opleve film at skabe film og at forstå film. Disse tre principper er gennemgående for DFIs mange initiativer på formidlingsområdet, og de handler ikke mindst om at være med til at skabe en filmkultur for børn og unge. Førskolen Det er en ambition for DFI at formidle film som både oplevelse, læring og kunst også overfor førskolebørn. Med Børnebiffen sammensætter DFI færdige filmpakker med korte fiktionsfilm og dokumentarfilm, som stilles gratis til rådighed for kommuner og biografer og giver dem mulighed for at vise kvalitetsfilm for det yngste publikum. Filmhits for børn er en serie dvd-udgivelser med særligt udvalgte korte film for førskolebørn. Disse film kan samtidig ses online via www.filmstriben.dk. Ved siden af disse oplevelsestilbud står DFI også for Filmpilot et filmpædagogisk efteruddannelsestilbud til børnebibliotekarer, kulturformidlere og pædagoger i daginstitutioner. Skoler og gymnasier DFI har en lang tradition for filmformidling til grundskoler og gymnasier. Blandt tilbuddene er gratis undervisningsmaterialer til spillefilm og kort- og dokumentarfilm, den landsdækkende skolebioordning Med Skolen i Biografen, kurser og efteruddannelse for lærere og lærerstuderende i hele landet samt det interaktive filmstudie FILM-X, hvor skoleklasser selv kan prøve kræfter med at lave film. Fælles for tiltagene er, at de sigter mod at gøre det lettere for lærere at inddrage film i undervisningen i en lang række fag. Siden 2007 har DFI distribueret kort- og dokumentarfilm online på www.filmstriben.dk. Undervisningsinstitutioner og biblioteker kan tegne abonnement på Filmstriben og få adgang til pt. mere end 1000 kort- og dokumentarfilm. Filmstriben giver hurtig og fleksibel

Side 4 / 7 adgang til en omfattende filmskat af både nye og klassiske film. Tjenesten er samtidig et godt eksempel på, hvordan man fører filmformidling over i det online-univers, som får en stadig større plads for børn og unge både privat og i skolen. Ambitionen er at udnytte internettet til en tæt integration af filmtilgængelighed og faglig formidling. Regionale kulturaftaler DFI tager aktivt del i processen omkring etablering af kulturaftaler med landets kulturregioner. Målet er at skabe en sammenhængende strategi for samarbejdet med landets kommuner om børn, unge, film og medier. Desuden ønsker DFI at udvikle nye filmtiltag, der bygger bro mellem børn og unge-, skole- og kulturpolitik. Særligt fremhæves skal DFI s flerårige samarbejdsaftale med Kulturregion Fyn om indsatsområdet Fyn er film - med filmen som dynamo. Aftalen, der indgås inden for rammerne af kulturministerens kulturaftale med samtlige fynske kommuner, ventes færdig henover sommeren 2011. Kulturregion Fyn og DFI vil etablere et langsigtet samarbejde med det sigte at skabe et egentligt filmmiljø på Fyn. Visionen er, at Fyn udvikler sig til et førende vækstcenter på filmområdet en filmregion, der kan tiltrække international opmærksomhed. Aftalen indeholder tre projektområder, som er baseret på en vision om at give især børn og unge på Fyn muligheder for at opleve, forstå og skabe film. Støtte til formidling af film for børn og unge Ved siden af de forskellige aktiviteter, som DFI selv står for, har vi desuden mulighed for at yde økonomisk støtte til eksterne formidlingstiltag fra mediepædagogiske aktiviteter og bogudgivelser til filmklubber, festivaler og events. Internationalt samarbejde DFIs formidling overfor børn og unge er internationalt anerkendt. Vi har et godt og nært samarbejde med andre aktører i det filmpædagogiske netværk i Europa. Og vores ideer og metoder om film og formidling har også vakt genklang i den tredje verden. Eksempelvis samarbejder DFI fra 2010 om et flerårigt filmkulturelt projekt i Uganda: Youth & Film Uganda. 3. Computerspil og public service tv til børn og unge Med afsæt i såvel Filmaftale 2011-2014 som Medieaftale 2011-2014 er Filminstituttet i færd med at søsætte to delvist nye støtteordninger: Støtte til computerspil for børn og unge og Public Service Puljen. Støtte til computerspil I samarbejde med Computerspilzonen og repræsentanter fra spilbranchen er Filminstituttet i færd med at fastlægge de strategiske sigtelinjer og støttevilkårene for den nye ordning. Med hensyn til børneperspektivet og det læringsperspektiv, som Filmaftalen har givet som afsæt, har arbejdsgruppen lagt vægt på, at begge perspektiver ses som en mulighed for at udvikle nye originale spilkoncepter, der både fokuserer på oplevelse og leg og som betoner udvikling af nye metoder til at integrere leg og læring.

Side 5 / 7 Public Service Puljen Public Service Puljen, der blev etableret i 2007, har fokus på at støtte public service tvdrama og tv-dokumentar, på de kommercielle tv-kanaler, der sender i Danmark. I medfør af Medieaftale 2011-2014 videreføres puljen i et delvist nyt set up. Public service kriterierne er blevet præciseret, støtte til public service radio er blevet indføjet, og muligheden for at støtte public service indhold, der er målrettet børn og unge, er blevet forstærket. Netop i forhold til denne målgruppe har man således udvidet ordningen til ikke kun at omfatte drama og dokumentar, men public service programmer i bred forstand. Public Service Puljen behandles i øjeblikket af EU-kommissionen med henblik på godkendelse. 4. Medierådets arbejde som videnscenter I henhold til Filmloven vurderer Medierådet for Børn og Unge film for at beskytte børn og unge. Formålet er at vejlede forældre og andre voksne, der har ansvar for børn og unge, om filmenes egnethed og potentielle skadelighed i forhold til forskellige aldersgrupper. Medierådet sætter så at sige samfundets officielle grænser for, hvad børn og unge bør se af levende billeder. Samtidig fungerer Medierådet som videncenter for børn og unges brug af digitale medier, herunder navnlig sociale medier og computerspil. Formålet er at informere og vejlede børn, unge og voksne om de muligheder og risici, som børn og unges brug af de digitale medier fører med sig. Desuden har Medierådet til opgave at vejlede forældre og andre voksne om computerspils egnethed i forhold til forskellige aldersgrupper. Navnlig den digitale udvikling indebærer et vedvarende og spændende flow af udfordringer for Medierådets virksomhed: Aldersvurdering af audiovisuelt indhold På dette område er det navnlig mediekonvergensen, der får stigende betydning. I denne sammenhæng betyder digitaliseringen, at det samme indhold distribueres til børn og unge på flere forskellige måder via biografer, tv, butikker og video-on-demand. Med afsæt i de mangeårige erfaringer Medierådet har etableret omkring vurdering af filmenes egnethed og skadelighed i forhold til forskellige aldersgrupper, er det rådets opfattelse, at man fremadrettet bør udvikle en ensartet vurdering, der ledsager det audiovisuelle indhold uanset, hvordan man får adgang til det. Online literacy Online Literacy handler om nettets muligheder som redskab i leg og læringsmæssige sammenhænge. Nøgleordene i denne sammenhæng er blandt andet børn og unges digitale kompetencer, digital omgangstone, digital integritet og digitalt medborgerskab.

Side 6 / 7 Som EU s Awareness Centre Denmark spiller Medierådet en vigtig rolle i forhold til at stimulere børn og unges brug af onlineteknologier. Medierådet hverken kan eller skal løfte hele opgaven, men med et fokus på børn og unges kreative brug af spil og onlinemedier - deres oplevelser, leg, læring og sociale interaktion - kan Medierådet bidrage konstruktivt til, at Danmark udvikler sin position som foregangsland på IT-området. Samtidig har Medierådet fokus på at skabe en større forståelse for de muligheder og risici, der er knyttet til børn og unges brug af de digitale medier, herunder navnlig de sociale medier. Børn og unge på spil Medierne er jævnligt fyldt med temaartikler om computerspil både med fokus på spillenes muligheder inden for leg og læring samt med fokus på afhængighed og problematisk spiladfærd. Udover en fortsættelse af Medierådets indsats inden for rammerne af PEGI-ordningen, hvor mærkningsordningen i disse år udfordres af online-baserede spil, vil Medierådet sammen med blandt andet Københavns og Roskilde Universitet søge at igangsatte en forskningsbaseret undersøgelse af danske børn og unges spilvaner. I tilknytning hertil vil Medierådet endvidere initiere en undersøgelse af forældrenes holdninger til børn og unges spilvaner. Hensigten er dels at nuancere debatten om afhængighed og problematisk spiladfærd dels at fokusere på spørgsmålet, om forældre føler sig tilstrækkeligt klædt på til at understøtte børnenes leg og læring i spillets univers. Endelig er det målsætningen, at undersøgelserne skal manifestere sig i kampagner om børn, unge og gode spilvaner samt nye vejledningsmaterialer. Projektet er under planlægning med henblik at ansøge om fondsmidler efter sommerferien. 5. Skøn over Filminstituttets anvendelse af midler til børn og unge aktiviteter Filminstituttet skønner at ca. 25 % af midlerne til filmstøtte og til Filminstituttets drift anvendes til børne- og ungdomsformål, jf. nedenstående oversigt. Filminstituttet er som tidligere nævnt forpligtet til at anvende 25 % af produktionsstøttemidlerne til film for børn og unge det er så at sige en tilfældighed, at andelen af Filminstituttets samlede drifts- og tilskudsmidler, der skønnet går til børne- og ungdomsformål, også rammer ca. 25 %.

Side 7 / 7 Alle beløb er i kr. og i løbende (årets) priser. Budgetpost 2009 2010 2011 I alt Andel Andel I alt Andel Andel I alt Andel Andel b&u b&u b&u b&u b&u b&u % Kr. % Kr. % Kr. TILSKUDSBUDGET: Spillefilm, produktion og udvikling (lovkrav) 127.700 25% 31.925 133.300 25% 33.325 151.000 25% 37.750 Kort- og dok.film, prod. og udvikling (lovkrav) 35.800 25% 8.950 35.200 25% 8.800 49.500 25% 12.375 Public service-puljen (estimat) 27.600 15% 4.140 20.700 15% 3.105 37.500 15% 5.625 New Danish Screen - film (lovkrav) 34.700 25% 8.675 37.600 25% 9.400 28.000 25% 7.000 Computerspil (pr. definition) 5.000 100% 5.000 0 0 5.000 100% 5.000 Andre støtter, prod. og udvikling (estimat) 16.000 10% 1.600 15.000 10% 1.500 15.000 10% 1.500 Spillefilm, publikum og formidling (estimat) 33.200 20% 6.640 34.300 20% 6.860 28.800 20% 5.760 Kort- og dok., publikum og formidling (estimat) 6.100 20% 1.220 5.400 20% 1.080 4.400 20% 880 Biografstøtte (pr. definition) 4.200 0% 0 4.200 0% 0 13.700 0% 0 Børn og unge-aktiviteter (pr. definition) 3.100 100% 3.100 3.100 100% 3.100 3.100 100% 3.100 Andre formål (estimat) 2.300 10% 230 2.400 10% 240 2.400 10% 240 Tilskud i alt 295.700 24% 71.480 291.200 23% 67.410 338.400 23% 79.230 DRIFTSBUDGET: Produktion og Udvikling (som tilskud) 21.416 24% 5.232 20.313 23% 4.715 19.714 24% 4.773 Publikum og Formidling (som tilskud) 1) 23.158 48% 11.102 20.169 50% 10.083 17.920 49% 8.717 Museum og Cinematek (som P & U) 17.988 24% 4.394 25.161 23% 5.841 26.543 24% 6.427 Medierådet for børn og unge (pr. definition) 1.163 100% 1.163 1.206 100% 1.206 1.284 100% 1.284 Administration og Kommunikation (estimat) 20.848 20% 4.170 18.836 20% 3.767 18.017 20% 3.603 Fælles Drift (estimat) 37.366 20% 7.473 32.789 20% 6.558 38.522 20% 7.704 Drift i alt 121.939 28% 33.533 118.474 27% 32.170 122.000 27% 32.509 TILSKUD OG DRIFT I ALT 417.639 25% 105.013 409.674 24% 99.580 460.400 24% 111.739 Anmærkninger: Der forekommer afrundinger. Driftsomkostningerne er nettotal. 1) Afdelingerne Børn og unge samt Film-X dog 100 %. Hertil kommer bevillingen fra EU Kommissionens Safer Internet Programme samt midler fra Kulturministeriets tips- og lotto andel. Disse midler medvirker sammenlagt til at finansiere Medierådets varetagelse af opgaven som Awareness Center Denmark. I perioden sept. 2010 april 2012 udgør tilskuddene sammenlagt godt 2 mio. kr. /Claus Hjorth