DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE afsagt den 26. april 2016 i Sag nr. 5/2016: DBU Fyn og [Klub B] mod [Klub A] Sagen er behandlet af Louise Saul, Ole Borch og Annelise Vidø. APPELLEN OG SAGENS BEHANDLING DBU Fyn har ved appelskrivelse af 11. april 2016 indbragt kendelse af 31. marts 2016 fra Fodboldens Appelinstans for DIF-idrættens Højeste Appelinstans. Efterfølgende har [Klub B] ved appelskrivelse af 14. april 2016 ligeledes ønsket at appellere førnævnte kendelse. Begge appellanter er repræsenteret af advokat Bo Møller Jensen i sagen for DIF-idrættens Højeste Appelinstans. Sagen angår sanktionering af [Klub A]s Serie 1-hold for spillernes voldelige eller truende adfærd m.v. i forbindelse med en kamp den 15. august 2015 mod [Klub B]. Ved kendelsen af 31. marts 2016 fra Fodboldens Appelinstans blev DBU Fyns Appeludvalgs kendelse af 11. september 2015 ophævet, og i stedet indtrådte DBU Fyns Disciplinærudvalgs kendelse af 26. august 2015. Dermed blev den ved DBU Fyns Appeludvalg ikendte sanktion til [Klub A] på udelukkelse i 3 måneder fra turneringsdeltagelse ophævet. Ved DBU Fyns Disciplinærudvalg er [Klub A] og en række af spillerne på klubbens Serie 1-hold sanktioneret således: [Klub A] idømmes en bøde på kr. 1.000,- i h.t. turneringsreglementets 45.1 c - Holdet er årsag til kampens afbrydelse. Følgende spillere fra [Klub A] er tildelt karantæne: [Spiller 1], 3 spilledages karantæne for at slå modspiller. [Spiller 2], 2 spilledages karantæne for at skubbe til modspiller. [Spiller 3], 2 spilledages karantæne for at skubbe til modspiller.
Side 2 af 14 [Spiller 4], 2 spilledages karantæne for utilbørlig optræden. [Spiller 5], karantæne indtil den 31.12.2015 for skub til modspiller, kaste vandflaske på modspiller samt verbale trusler. Den i nærværende sag appellerede kendelse af 31. marts 2016 fra Fodboldens Appelinstans er begrundet således: APPELINSTANSENS BEMÆRKNINGER Appelinstansen bemærker, at det er en væsentligt sagsbehandlingsfejl, at [Klub A] ikke er blevet orienteret om, at [Klub B] havde anket DBU Fyns Disciplinærudvalgs kendelse. Appelinstansen bemærker endvidere, at det er en væsentlig sagsbehandlingsfejl, at der ikke har været indkaldt suppleanter i DBU Fyns Appeludvalg, og at afgørelsen derved er truffet af 1 medlem. Som følge af disse fejl ophæves Appeludvalgets kendelse, og Disciplinærnævnets kendelse stadfæstes. KENDELSE DBU Fyns Appeludvalgs kendelse ophæves, og i stedet indtræder DBU Fyns Disciplinærudvalgs kendelse, der er som følger med ikrafttræden 26.08.2015: Resultatet 4-1 i kampen mellem [Klub B] og [Klub A] stadfæstes. [Klub A] idømmes en bøde på kr. 1.000. Følgende spillere er tildelt karantæne: [Spiller 1], 3 spilledages karantæne [Spiller 2], 2 spilledages karantæne [Spiller 3], 2 spilledages karantæne [Spiller 4], 2 spilledages karantæne [Spiller 5], karantæne indtil den 31.12.2015 Ophævelsen af DBU Fyns Appeludvalgs kendelse betyder, at [Klub A] på intet tidspunkt udelukkes fra DBU Fyns Turneringer. Resultaterne i de allerede afviklede kampe, kampnummer [udeladt] og [udeladt], ændres derfor til de sportslige resultater: Kampnummer [udeladt] [Klub A] [Klub C] [resultat] Kampnummer [udeladt] [Klub D] - [Klub A] [resultat] [Klub A]s øvrige 10 kampe fra efterårsturneringen i Herre Serie 1, pulje 1, skal afvikles i løbet af foråret. DBU Fyn v/advokat Bo Møller Jensen har afgivet appelskrivelse (med bilag) samt svaret på nogle spørgsmål fra DIF-idrættens Højeste Appelinstans om bl.a. forståelsen af ankebestemmelserne i lokalunionens regelsæt. [Klub B] v/advokat Bo Møller Jensen har afgivet appelskrivelse og heri overordnet henholdt sig til det allerede fremførte i sagen i forbindelse med dens behandling i de forudgående instanser.
Side 3 af 14 [Klub A] v/advokat Lars Peter Dam har afgivet svar i sagen og tilsvarende henholdt sig til det allerede fremførte i de forudgående instanser. Endelig har DBU på generelt plan og på foranledning af DIF-idrættens Højeste Appelinstans oplyst generelt om appelbestemmelserne under unionen, ligesom Fodboldens Appelinstans sekretariat har fremsendt de øvrige sagsakter, der er indgået ved sagens behandling i denne instans. DBU Fyn har i forbindelse med sagens indbringelse for DIF-idrættens Højeste Appelinstans anmodet om, at appellen tillægges opsættende virkning, således at der ikke, mens nærværende sag verserer, skal ske igangsætning af afviklingen kampe fra den forudgående periode, hvori Irakisk Fodbolsklub faktisk har været udelukket fra turneringsdeltagelse. DIF-idrættens Højeste Appelinstans v/formand i sagen Louise Saul har ikke fundet grundlag for undtagelsesvist at tillægge appellen opsættende virkning i medfør af DIF s Loves 24, stk. 4. Sagen er behandlet i DIF-idrættens Højeste Appelinstans på det skriftlige grundlag, idet ingen af parterne har fremsat anmodning om mundtlig behandling, jf. DIF s loveregulativ II s 5, stk. 1. PÅSTANDE DBU Fyn v/advokat Bo Møller Jensen har nedlagt principal påstand om hjemvisning af sagen til fornyet behandling ved DBU Fyns Appeludvalg og subsidiær påstand om stadfæstelse af DBU Fyns Appeludvalgs kendelse af 11. september 2015. [Klub B] v/advokat Bo Møller Jensen har nedlagt principal påstand om stadfæstelse af DBU Fyns Appeludvalgs kendelse af 11. september 2015 og subsidiær påstand om hjemvisning af sagen til fornyet behandling ved DBU Fyns Appeludvalg. [Klub A] v/advokat Lars Peter Dam har nedlagt påstand om afvisning af sagen. OPLYSNINGER I SAGEN OG DE FORUDGÅENDE AFGØRELSER [Klub B] og [Klub A] mødtes i en kamp den 15. august 2015 i den fynske herrerækkes Serie 1. Kampen udviklede sig i en sådan negativ grad, at kampens hoveddommer måtte afbryde den i det 75. spilleminut. Af dommerens efterfølgende indberetning til DBU Fyn fremgår: Indberetning vedr. Serie 1 kampen mellem [Klub B] og [Klub A] (kamp id [udeladt]) Jeg dømte i går Lørdag d. 14.08.15 serie 1 kampen på [Klub B s] stadion. Med som linjedommere havde jeg lsmail Diken og Mads Arland Andersen. 1. Halvleg forløber relativt stille og roligt, dog er der lidt protester fra [Klub A], da de føler sig snydt for et straffespark midt i halvlegen, men jeg er godt placeret og efterfølgende spørger jeg også min linjedommer Mads A. Andersen, hvordan han har set situationen, da han var på linje med spillerne, og han har set det samme som mig. I det 39 minut bliver der givet 1 gult kort til målmanden for [Klub A] for at brokke sig over min kendelse for et dømt straffespark til [Klub B]. 2. Halvleg starter med et selvmål fra [Klub B] og så er der 10-15 minutter hvor spillet bølger frem og tilbage, men så scorer [Klub B] 2 hurtige mål, og i takt med det, bliver spillerne fra [Klub A] mere og mere tændte. De vil diskutere alle kendelser og begynder at spille meget fysisk. I det 71 minut får nr. 14 (havde påtale fra 1. halvleg) fra [Klub A] et gult kort (usportslig opførsel), da han glider ind i en
Side 4 af 14 [Klub B] spiller, der ligger ned. I det 75 minut er der en spiller fra [Klub A] og [Klub B], der tackler hinanden ca. 10 m. fra [Klub B]s bænk, de rejser sig begge op og begynder at skubbe til hinanden. De 5-6 spillere fra [Klub A], der er tætteste på løber over mod [Klub B] manden, der baglæns løber tilbage mod [Klub B]s bænk. Jeg er tæt på situationen, så jeg løber hen og prøver at stille mig imellem, men kan se, at jeg ikke kan dysse de frembrusende spillere fra [Klub A] ned og jeg bakker derfor 10 m. og står tæt ved [Klub B]s bænk, hvor nu også lsmail Diken og Mads A. Andersen står ved siden af mig. Nu er alle spillere fra begge hold samlet ved [Klub B]s bænk og [Klub A]s spillere er meget aggressive. Vi 3 dommer står og observer situationen, og mener at følgende 5 spiller fra [Klub A] alle skulle have haft rødt kort. Nr. 4 for [Klub A] slår en [Klub B] spiller med flad hånd i baghovedet, Nr. 7, 10 og anføreren nr. 13 skubber og er meget aggressive over for den mur af ringe spillere og tililende tilskuere som prøver at dysse de aggressive spillere fra [Klub A] ned. Nr. 14 kommer hen til os 3 dommere og kalder os for idioter, spassere og bøsserøve. Jeg fløjter kampen af i det 75 minut. Midt i tumulten bliver der fra [Klub A] side kaster en fyldt vandflaske ind mod [Klub B]s bænk, og den rammer en [Klub B] spiller nr.16 i baghovedet, og han falder om ved siden af bænken. Vi ser desværre ikke hvem fra [Klub A] der kastede denne flaske. Efter ca. 5 minutters skubben og diskussion mellem holdende, går [Klub A] ned mod omklædningen, de bander højlydt af alle og er stadig meget ophidset. Træner fra [Klub B] Claus Andersen siger til sine spillere, at de skal blive på banen. Vi 3 dommere bliver enige om at gå ned mod omklædningen. Nede ved omklædningen møder vi 3-4 spillere for [Klub A], her bliver vi kaldt racister og idioter. Anføreren fra [Klub A] nr. 13 kommer hen til mig og vil gerne diskuterer forløbet, men han er så aggressiv i sin attitude, at jeg siger til ham, at vi ikke skal snakke lige nu, da jeg har sagt det, siger han til mig; " jeg håber aldrig du skal dømme os på vores hjemmebane, for så er det ikke sikkert du slipper levende derfra". Herefter går vi 3 dommere ind i omklædningen. Det er min klare holdning at det var [Klub A] der var frembrusende og konfliktsøgende i situationen i det 75 minut, og alle fra [Klub B] prøvede kun at forsvare sig og dæmpe situationen. Jeg har aldrig oplevet nogen lignende, og jeg synes, at [Klub A]s opførsel er fuldstændig uacceptabel, og ikke høre hjemme på en fodboldbane, og jeg vil ikke dømme dem igen. Update Søndag Kl. 1750 ringer Dommer Henning Lock (50252)og spørger om jeg har nummer og navne på de involveret spillere fra kampen, jeg svare, at jeg kun har deres rygnumre idet jeg ikke fandt det forsvarligt at kalde dem hen og få deres navne og give dem kort. Henning giver mig deres navne ud fra kampprogrammet. Disse er som følger. 4 [Spiller 1] 7 [udeladt] 10 [Spiller 4] 13 [udeladt] 14 [Spiller 5] I forlængelse af kampen indgav [Klub A] protest til DBU Fyn, hvilken sammen med dommerindberetningen og øvrige bemærkninger fra [Klub A] og [Klub B] dannede grundlag for DBU Fyns Disciplinærudvalgs efterfølgende behandling af sagen. De nævnte sagsakter er tilsvarende indgået ved sagens behandling i DIF-idrættens Højeste Appelinstans. Disciplinærudvalget traf følgende afgørelse i sagen 26. august 2015: Kamp nr. [udeladt] [Klub B]- [Klub A], Sl, den 15.08.2015
Side 5 af 14 Fra dommeren i ovennævnte kamp har vi modtaget meddelelse om, at han afbrød kampen efter 75 min. spil pga. tumult. Dommeren oplyser, at en spiller fra hver af de to hold tackler hinanden. Dette får 5 spillere fra [Klub A] til at optræde meget aggressivt. Der er indhentet oplysninger fra såvel [Klub B] som [Klub A]. [Klub B] er enig i dommerens udlægning. [Klub A] føler sig bortdømt af dommeren, bl.a. i form af et manglende straffespark. Oplyser samtidig, at en af deres spillere blev bidt af en modspiller uden at dommeren reagerede. Spilleren viste dommeren bidemærket. Dommeren skønnede ikke der var straffespark i situationen. Omkringbidemærket, er det korrekt, at en spiller fra [Klub A] orienterede dommeren om, at han var blevet bidt, men dommeren kunne ikke konstatere et fysisk bidemærke. Kendelse Udvalgsmedlem Ole Hansen - medlem af [Klub D] - erklærede sig inhabil, og har derfor ikke deltaget i behandling af sagen. Efter indhentede oplysninger tildeles [Klub A] ansvaret for afbrydelsen af kampen. Kampen resultat 4-1 stadfæstes. [Klub A] idømmes en bøde på kr. 1.000,- i h.t. turneringsreglementets 45.1 c - Holdet er årsag til kampens afbrydelse. Følgende spillere fra [Klub A] er tildelt karantæne: [Spiller 1], 3 spilledages karantæne for at slå modspiller. [Spiller 2], 2 spilledages karantæne for at skubbe til modspiller. [Spiller 3], 2 spilledages karantæne for at skubbe til modspiller. [Spiller 4], 2 spilledages karantæne for utilbørlig optræden. [Spiller 5], karantæne indtil den 31.12.2015 for skub til modspiller, kaste vandflaske på modspiller samt verbale trusler. I en pressemeddelelse af 28. august 2015 meddelte DBU Fyn følgende om sagen og lokalunionens dialog med [Klub A]: Handleplan fra [Klub A] godkendt [Klub A] har, efter den afbrudte kamp mod [Klub B], overfor DBU Fyn præsenteret en handleplan, der skal forhindre lignende sager fremover. Handleplanen er nu godkendt af DBU Fyn, som vil følge holdet tæt i de kommende kampe. Den godkendte handleplan ophæver holdets suspension, hvilket betyder, at deres kamp i weekenden spilles. Det betyder samtidig at deres udsatte kampe mod [Klub E] og [Klub F] også afvikles på endnu ikke fastsatte tidspunkter. - Vi følger den strategi, vi har lagt for at gøre op med afbrudte kampe i fynsk fodbold. Vi vil nu via vores kampobservatører følge holdets kommende kampe. forklarer DBU Fyns administrationschef Claus Gramm Pedersen og uddyber videre: - Klubben har fremlagt en handleplan for os, hvor de viser stor velvilje til selv at bidrage til, at hændelser som i kampen mod [Klub B] ikke gentager sig. Handleplanen omfatter bl.a. en redegørelse for, hvordan de vil skabe
Side 6 af 14 tryghed for hold, der skal spille mod dem på deres hjemmebane. Ligeledes omhandler den et udkast til et værdisæt for klubben. Vi tilknytter nu vores klubrådgiver, der sammen med klubben arbejder videre med værdisættet og derigennem sikrer, at det bliver en aktiv del af klubben. - Vi har tiltro til, at klubben lever op til handlingsplanen, da det også er gjort dem klart, at sådanne handlinger ikke taler gentagelse og i sidste ende kan medføre udelukkelse af holdet. Tidligere på ugen kunne man i Fyens Stiftslidende læse, at klubben også internt skrider til handling ved fremover at ekskludere medlemmer, der forbryder sig mod klubbens regler for god opførsel. Det er blevet fulgt op af et møde for holdet: - Vi er kede af det ry, som klubben har fået, og vi holdt et møde i går (torsdag. red.), hvor vi snakkede om weekendens kamp. Vi ønsker alle, at det bliver en god kamp. Bl.a udpeger vi 2 personer udenfor holdet, der iføres gule veste, og som skal tage sig af tilskuerne, hvis der opstår problemer. Vi vil også sørge for, at der er en sodavand til alle spillerne på begge hold og til dommerne. Alle skal have en god fodboldopleve/se. forklarer klubbens formand [navn]. Sådan behandler DBU Fyn afbrudte kampe Når en kamp afbrydes, suspenderes begge de implicerede hold automatisk, og deres kampe udsættes midlertidigt, indtil der foreligger en afgørelse af, hvem der var skyld i afbrydelsen. Skyldsspørgsmålet afgøres af DBU Fyns Disciplinærudvalg. Det skyldige hold kan først spille kampe igen, når klubben overfor DBU Fyn har præsenteret en handleplan for, hvordan lignende episoder skal undgås fremover. Det skal ske på et personligt møde, og handleplanen skal godkendes af DBU Fyn. Herefter vil en DBU Fyn fairplayobservatør følge holdets kommende kampe. Hvis holdet ikke præsenterer en handleplan inden for en uge, efter den er kendt skyldig i afbrydelsen, taberdømmes klubben i kampe, der i den mellemliggende periode er blevet udsat. Alle klubber får besked fra DBU Fyn, såfremt deres kampe mod de implicerede klubber udsættes. Læs mere om, hvordan DBU Fyn behandler disciplinære sager her. [Klub B] indbragte efterfølgende Disciplinærudvalgets afgørelse for DBU Fyns Appeludvalg, som traf afgørelse den 11. september 2015 og deri skærpede sanktionen til [Klub A]: Appeludvalget har behandlet [Klub B]s appel i ovennævnte kamp. Michael Jensen og Torben Povlsen erklærede sig inhabile, og deltog derfor ikke i behandlingen i appelsagen. Det stadfæstes, at [Klub A] er årsag til kampens afbrydelse. Resultatet stadfæstes og [Klub A] idømmes en bøde på 5.000 kr. Holdet idømmes i henhold til DBU Fyns love 20a pkt. 5 udelukkelse i 3 måneder gældende fra kampdato 15. august 2015 fra samtlige turneringer under DBU Fyn. Appeludvalget har i sin kendelse lagt vægt på, at holdet ikke har fuldt dommerens anvisninger ved afbrydelse af kampen samt forholdenes omfang, herunder antal involverede spillere samt den tidsmæssige udstrækning af overtrædelsernes og grovhed, hvilket appeludvalget har vurderet som værende en særdeles skærpende omstændighed. Appeludvalget har ligeledes afsagt følgende kendelse over de 5 indberettede spillere: [Spiller 1], 6 spilledages karantæne. Appeludvalget har i sin kendelse lagt vægt på, at slaget på modstanderen ikke sker i affekt, men er en overlagt handling efter at spillet er afbrudt.
Side 7 af 14 [Spiller 2], 2 spilledages karantæne stadfæstes. [Spiller 3], 2 spilledages karantæne stadfæstes. [Spiller 4], 2 spilledages karantæne stadfæstes for utilbørlig sprogbrug overfor dommeren. [Spiller 5], idømmes 12 måneders udelukkelse gældende fra 15. november 2015. Appeludvalget har lagt til grund, at [Spiller 5] har udvist utilbørlig optræden i form af aggressiv adfærd og ved at skubbe til modspillere og tilskuere. Ligeledes har [Spiller 5] efter kampen ikke fulgt dommerens anvisninger og herefter fremsat alvorlige konkrete trusler mod dommeren. Endvidere lægges til grund, at [Spiller 5] har kastet en vandflaske mod en gruppe af spillere og tilskuere. Ved klageskrivelse af 24. september 2015 indbragte [Klub A] Appeludvalgets afgørelse for Fodboldens Appelinstans, der traf afgørelse i sagen den 31. marts 2016 og derved, som nævnt ovenfor, ophævede Appeludvalgets afgørelse som følge af sagsbehandlingsfejl, således at Disciplinærudvalgets afgørelse indtrådte i stedet. Afgørelse af 31. marts 2016 fra Fodboldens Appelinstans er efterfølgende indbragt for DIF-idrættens Højeste Appelinstans i nærværende sag ved appelskrivelser af 11. april og 14. april 2016 fra henholdsvis DBU Fyn og [Klub B]. I perioden frem til afgørelsen fra Fodboldens Appelinstans var [Klub A] udelukket fra at deltage i de oprindeligt programsatte kampe i Serie 1. REGELGRUNDLAGET 1. Appelkompetence efter DIF s love: Appelinstansens kompetence og adgangen til at indbringe sager for Appelinstansen følger af DIF s loves 24, stk. 1-2: Stk. 1 Stk. 2 En afgørelse truffet af en medlemsorganisations ordensudvalg, et dertil svarende organ i en medlemsorganisation, Dopingnævnet, Danmarks Idrætsforbunds bestyrelse eller Danmarks Idrætsforbunds repræsentantskab samt afgørelser truffet i medfør af 1, stk. 9, kan indbringes for Appelinstansen. Fristen er fire uger efter, at den, som ønsker at indbringe en afgørelse, har modtaget denne. Hvor særlige omstændigheder gør sig gældende, kan Appelinstansen behandle en sag, selv om der ikke forinden er truffet afgørelse af et af de organer, der er nævnt i stk. 1. Om afvisning af sager fra behandling i Appelinstansen følger det af 24, stk. 6: Appelinstansen, eventuelt ved formanden/en stedfortrædende formand, kan afvise at behandle en sag, hvis enten a. den tidligere er behandlet i 2 instanser eller b. den angår en afsluttet kamp/turnering eller c. den ankede afgørelse bygger på en erklæring/rapport fra en af et specialforbund udpeget særlig sagkyndig eller d. sagen i øvrigt efter karakteren eller omfanget bør være endeligt afgjort med den ankede afgørelse. Afgørelsen skal begrundes.
Side 8 af 14 2. Appelbestemmelserne under DBU: DBU s loves 30-32 indeholder en række bestemmelser om sanktionering af klubber m.v. under DBU, herunder lokalunionerne, samt om appel af afgørelser truffet af DBU-organer til DIF-idrættens Højeste Appelinstans. Af bestemmelserne følger bl.a.: Sanktioner 30 Disciplinære bestemmelser vedrørende forseelser mv. 30.1 Hvis en under DBU hørende organisation, klub eller tredjemand, eller en hertil knyttet enkeltperson, herunder ansatte, ledere, trænere, spillere og dommere, har a. overtrådt love, reglementer og bestemmelser samt etisk kodeks, b. undladt at efterkomme en endelig afgørelse truffet af en kompetent myndighed uden ugrundet ophold, c. udvist usportslig, illoyal eller usømmelig adfærd, eller i øvrigt d. bragt fodboldspillet i miskredit, kan fodboldens disciplinærinstans og fodboldens appelinstans træffe en eller flere af følgende disciplinære foranstaltninger over for den eller de pågældende: 1. Tildeling af misbilligelser og advarsler. 2. Pålæg om at bringe lov- eller regelstridige forhold til ophør, jf. 5.6. 3. Idømmelse af bøder og fratagelse af fortjeneste på kampe. 4. Fradømmelse af retten til at spille på hjemmebane med tilskuere i en eller flere kampe. 5. Påbud om at spille en eller flere kampe på et andet stadion end det stadion, der er holdets normale hjemmebane. 6. Fratagelse af retten til at blive tildelt et sektioneret tilskuereafsnit i en eller flere udekampe. 7. Fradømmelse og tilkendelse af point samt ansættelse af målscore. Dømmes en kamp tabt for et hold, fastsættes målscoren, og eventuelle turneringspoint tildeles det andet hold. I særlige tilfælde kan den disciplinære myndighed dog undlade at tildele turneringspoint til det andet hold. 8. Inddragelse af en tilladelse til at drive kontraktfodbold og/eller tilladelse til at stille en sådan til rådighed for tredjemand, jf. 17.4, nr. 1-2, f.eks. også hvis tilladelsens vilkår eller forudsætninger i øvrigt overtrædes eller brister. 9. Fastsættelse af en ny kamp (omkamp), genoptagelse og færdiggørelse af en afbrudt kamp, eller fastsættelse af kampresultatet, hvis en kamp er blevet afbrudt og det besluttes ikke at genoptage og færdiggøre kampen. 10. Disciplinær nedrykning af hold. 11. Udelukkelse fra deltagelse i kampe, turneringer, administration, ledervirksomhed, trænervirksomhed og/eller dommervirksomhed. 12. Udelukkelse fra en klub, en lokalunion og/eller DBU. 13. Frakendelse af amatørstatus. 14. Frakendelse af æresbevisninger og hæderstegn. 30.7 Disciplinære afgørelser truffet af en lokalunion eller af fodboldens disciplinærinstans for de i 3.1 nævnte turneringer er endelige og kan ikke appelleres, medmindre andet følger af 31.3.
Side 9 af 14 31 Appel 31.3 Uanset reglen i 30.7 kan nedenstående disciplinære afgørelser skriftligt indbringes af sagens parter for fodboldens appelinstans inden 2 uger efter modtagelsen af afgørelsen: 1. Bøder over kr. 5.000. 2. Fradømmelse af retten til at spille på hjemmebane i de i 3.1 nævnte turneringer i mere end en kamp. 3. Fradømmelse og tilkendelse af point samt ansættelse af målscore i de i 3.1 nævnte turneringer. 4. Disciplinære foranstaltninger som nævnt i 30.1, nr. 9, i de i 3.1 nævnte turneringer. 5. Disciplinær nedrykning af hold i de i 3.1 nævnte turneringer. 6. Udelukkelse på mere end 8 spillerunder idømt i de i 3.1 nævnte turneringer eller udelukkelse på mere end 11 spillerunder idømt i de af lokalunionerne udskrevne turneringer. 7. Andre udelukkelser af mere end 6 måneders varighed. 8. Frakendelse af amatørstatus. 9. Frakendelse af æresbevisninger og hæderstegn. 10. Disciplinære foranstaltninger som nævnt i 21.4, nr. 2. 11. Disciplinære foranstaltninger som nævnt i 21.4, nr. 4 og 5. 12. Andre afgørelser, når fodboldens disciplinærinstans under hensyn til sagens beskaffenhed giver tilladelse dertil. 31.5 Appelinstansens afgørelser kan udover de i 30.1 fastsatte sanktioner gå ud på afvisning, hjemvisning eller frifindelse. 32 Appel til DIF-idrættens Højeste Appelinstans 32.1 Disciplinære afgørelser truffet af fodboldens appelinstans kan inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen appelleres til DIF-idrættens Højeste Appelinstans, hvis dette ikke udelukkes efter 32.2. 32.2 Kendelser afsagt af appelinstansen i sager af den i 5.7, 30.1, nr. 8 og 30.1, nr. 11-14 nævnte art kan ikke appelleres. 32.3 Kendelser afsagt af appelinstansen i sager vedrørende enkeltpersoner kan ikke appelleres, medmindre de indebærer fratagelse af ret til deltagelse i kampe og/eller turneringer, frakendelse at amatørstatus, fratagelse af hverv eller udelukkelse - alt for et tidsrum af mere end 1 år. 32.4 Appel iværksættes i alle tilfælde ved skriftlig henvendelse til DIF-idrættens Højeste Appelinstans. 3. DBU Fyns love Appelkompetence og sanktionering: DBU Fyns love indeholder i 20a-20g disciplinærbestemmelser, herunder om protestsager og appelkompetence i den forbindelse. Af de på sagstidspunktet gældende bestemmelserne følger bl.a.: Bestemmelser vedrørende forseelser
Side 10 af 14 20a. Når DBU Fyns bestyrelse mener, at en under DBU Fyn hørende forening, høj- og efterskole eller enkeltperson har overtrådt DBU Fyns love, reglementer og bestemmelser, eller har udvist usportslig eller usømmelig adfærd, kan der træffes følgende foranstaltninger overfor de pågældende: 1. Tildeling af misbilligelser og advarsler. 2. Idømmelse af bøder og erstatninger. 3. Fradømmelse og tilkendelse af point i turnerings/pokalkampe. 4. Disciplinær nedrykning af hold. 5. Udelukkelse på bestemt eller ubestemt tid fra deltagelse i kampe eller administration. 6. Udelukkelse af DBU Fyn 20c. Disciplinærudvalget behandler som første instans de sager der er omtalt i 20a og 20b. DBU Fyns bestyrelse fastsætter nærmere procedureregler for sagernes behandling. Disse procedureregler skal meddeles klubberne. Disciplinærudvalgets og øvrige organers afgørelse kan indankes for Appeludvalget. Dette skal ske skriftligt. Anmodning herom skal, ledsaget af et depositum på kr. 1.000,-, være unionen i hænde senest på 14. dagen efter at afgørelsen er fremsendt til foreningen, høj- og efterskolen. Ved behandling af ankesager i Appeludvalget kan ingen medlemmer af det organ, hvis afgørelse er indanket, deltage. Anke af en afgørelse har ikke opsættende virkning, medmindre Appeludvalget bestemmer andet. Efter anmodning afgør Appeludvalget om mundtlig forhandling skal foretages inden afgørelse træffes. Før en sags behandling tages der stilling til, hvorvidt der blandt det sagsbehandlende organs medlemmer foreligger inhabilitet. Unionens afgørelser skal indeholde henvisning til de lovbestemmelser, der er lagt til grund for afgørelsen, ligesom som denne efter skriftlig anmodning fra den involverede part skal begrundes. 20d. Afgørelser truffet af Appeludvalget er endelige, dog kan afgørelser ankes til DBU i h.t. DBUs love 31, eller når Appeludvalget under hensyntagen til sagens karakter giver tilladelse dertil. Anke anmodning til DBU skal ske skriftligt til DBU Fyn og skal være foretaget senest 2 uger efter at afgørelsen er sendt til klubben. Ankesagen behandles efter de til enhver tid af DBU fastsatte regler herfor. Iværksat anke har ikke opsættende virkning med mindre DBU bestemmer andet. 20g. Protester kan alene indgives af sagens parter. Parter i sagen er kampens to klubber eller deltagende klubber i samme pulje. Hvis protesten vedrører ikkespilleberettigede spillere kan protest endvidere indgives af den klub, der mener, at ligge inde med spillerens spillercertifikat. En disciplinær sanktion overfor en klub eller spiller/træner kan kun ankes af klubben selv.
Side 11 af 14 På foranledning af DIF-idrættens Højeste Appelinstans har DBU Fyn bl.a. oplyst, at bestemmelsen i lovenes 20g alene er en ankebegrænsning for alle andre end de involverede klubbers officielle repræsentanter (bestyrelser). Det hverken er eller har været tilsigtet med bestemmelsen at indskrænke adgangen til at anke afgørelser for de klubber, der er involvere i sagen og derved tillagt partsstatus. PARTERNES ARGUMENTER Følgende er alene udtryk for en sammenfatning af de i sagen fremførte argumenter, og DIF-idrættens Højeste Appelinstans er således bekendt med de samlede argumenter i sagen. DBU Fyn v/advokat Bo Møller Jensen har til støtte for den principale hjemvisningspåstand gjort gældende, at såfremt Fodboldens Appelinstans vurderer, at der er begået sagsbehandlingsfejl i forbindelse med sagens behandling, havde den korrekte afgørelse ikke være en ophævelse af Appeludvalgets afgørelse, men derimod en hjemvisning til fornyet sagsbehandling i DBU Fyns Appeludvalg under iagttagelse af de "korrekte" sagsbehandlingsskridt, jf. 31, stk. 5. Det fremgår således udtrykkeligt af bestemmelsen i DBU's love 31, stk. 5, at Appelinstansen ud over at fastsætte disciplinære sanktioner i medfør af 30, stk. 1, gå på afvisning, hjemvisning eller frifindelse. Fodboldens Appelinstans har i det hele tilsidesat/ophævet DBU Fyns Appeludvalgs kendelse under henvisning til procedurefejl. Der er således ikke foretaget nogen form for materiel behandling af sagens faktiske omstændigheder i Fodboldens Appelinstans. Til trods herfor lader Fodboldens Appelinstans den oprindelige afgørelse fra DBU Fyns Disciplinærudvalg træde i stedet - hvorved Appelinstansen rent faktisk stadfæster en disciplinær straf, uden en egentlig materiel prøvelse heraf. Dette vurderes at være i klar modstrid med alle gældende retsgrundsætninger. Fodboldens Appeludvalg har ved at ophæve kendelsen af 11. september 2015 og ikke hjemvise sagen til fornyet behandling, reelt afskåret begge de involverede klubbers adgang til to-instans-prøvelse af sagens materielle indhold, hvilket på ingen vis kan eller skal være hensigten med DBU 's lovfastsatte appelsystem. På baggrund heraf fastholdes det, at såfremt der måtte være sket sagsbehandlingsfejl i sagsbehandlingen, er Fodboldens Appelinstans eneste mulighed - såfremt man afviser at realitetsbehandle sagens materielle indhold - at hjemvise sagen til fornyet behandling ved den forudgående appelinstans. Til støtte for den subsidiære påstand om DIF-idrættens Højeste Appelinstans materielle behandling af sagen har DBU Fyn gjort gældende, at den afsagte kendelse fra Fodboldens Appelinstans ikke nærmere begrunder, hvorfor der vurderes at være sket sagsbehandlingsfejl. Der henvises på ingen vis til gældende love fra hverken Dansk Boldspil Union eller DBU Fyn, der fastlægger betingelserne for sagsbehandlingen i lokalunionens Appeludvalg. For så vidt angår den manglende "rettidige" orientering om, at DBU Fyns Disciplinærudvalgs kendelse var blevet appelleret, blev det fra Appeludvalgets side vurderet, at der ved appellen ikke var fremkommet nye anbringender vedrørende det faktiske hændelsesforløb, men appellen alene angik en skærpelse af sanktionerne mod [Klub A]. Det blev på baggrund heraf vurderet, at de allerede indkomne bemærkninger fra klubberne, var tilstrækkelige til at danne grundlag for sagens behandling.
Side 12 af 14 For så vidt angår indkaldelse af suppleant til behandlingen af sagen i DBU Fyns Appeludvalg, fremgår det intet sted af DBU Fyns love, at der er krav herom. Set i bakspejlet havde det nok været hensigtsmæssigt, men det blev vurderet, at dette ikke var påkrævet. Det kan i forlængelse heraf oplyses, at der på dette tidspunkt alene var valgt en suppleant, hvorfor Appeludvalget under ingen omstændigheder kunne have været suppleret op til at blive fuldtalligt med tre medlemmer. DBU Fyn har efterfølgende, netop afledt af den aktuelle sag, indvalgt to suppleanter ved senest afholdte delegeretmøde. Endelig har DBU Fyn i relation til lokalunionens appelkompetence i sagen gjort gældende, at appellen er indgivet i medfør af 1, stk. 2 i DIF's lovregulativ II om DIF-idrættens Højeste Appelinstans. DBU Fyn har således som lokalunion en væsentlig interesse i den trufne afgørelse, idet den oprindelige afgørelse fra DBU Fyns Appeludvalg i sin helhed ophæves, idet den lider af graverende sagsbehandlingsfejl. DBU Fyn er af den klare opfattelse, at en appelbehandling af nærværende sag, er af absolut principiel betydning for hele appelsystemets funktion, idet en afvisning eller en stadfæstelse af kendelsen fra Fodboldens Appelinstans, reelt er en udelukkelse af princippet om adgangen til to-instans-behandling af sagens materielle indhold. På baggrund heraf er det gjort gældende, at DBU Fyn, der ikke er direkte part i sagen, har en så væsentlig individuel interesse i sagen, at betingelserne efter lovregulativ II 1, stk. 2 er opfyldte. [Klub B] v/advokat Bo Møller Jensen har overordnet gjort gældende, at den ved DBU Fyns Appeludvalgs kendelse af 11. september 2015 fastsatte sanktion til [Klub A] er passende. Klubben har herudover henvist til det fremførte i forbindelse med sagens forudgående behandling, herunder klubbens redegørelse af 18. august 2015 i disciplinærudvalgssagen. Det er i denne forbindelse overordnet gjort gældende, at klubben kan tiltræde det i dommerindberetningen anførte. [Klub A] v/advokat Lars Peter Dam har overordnet henholdt sig til det allerede fremførte i sagen i forbindelse med dens behandling i DBU Fyns Disciplinærudvalg samt i Fodboldens Appelinstans, herunder i klubbens oprindelige protest efter den omhandlede kamp samt klageskrivelse af 24. september 2015. Klubben har i denne forbindelse overordnet gjort gældende, at dens spillere var udsat for racistiske tilråb fra kampens tilskuere, men at hverken hjemmelholdet, [Klub B], eller kampens dommer reagerede herpå. Dette forhold burde have indgået ved sagens behandling i både Disciplinærudvalget og Appeludvalget. Spillerne fra [Klub B] spillede aggressivt, og en af spillerne fra [Klub A] blev bidt. Bidemærket blev vist til kampens dommer, som ikke reagerede herpå. Herudover fik en af [Klub A]s spillere en knytnæve fra en modstander, og nogle af [Klub A]s spillere blev slået af nogle af de tilskuere, der løb ind på banen. [Klub A] er således ikke enig med den udlægning af forløbet af kampen, som er beskrevet i dommerindberetningen. [Klub A] var og er indforstået med Disciplinærudvalgets kendelse, som klubbens og dens spillere har opfyldt uden videre. Herudover har klubben, efter Disciplinærudvalgets kendelse, haft en dialog med DBU Fyn og i den forbindelse udarbejdet en handleplan, som blev godkendt af lokalunionen.
Side 13 af 14 Endelig har [Klub A] bestridt, at DBU Fyn har appelkompetence i sagen, samt at sagen bør afvises i medfør af DIF s Loves 24, stk. 6, eftersom den allerede er behandlet i tre instanser. APPELINSTANSENS BEGRUNDELSE OG KONKLUSION DIF-idrættens Højeste Appelinstans kan i medfør DIF s loves 24, stk. 6, litra a og d, afvise at behandle en sag, der allerede er behandlet i to instanser, eller som efter karakteren eller omfanget bør være endeligt afgjort med den appellerede afgørelse. Nærværende sag har i den længerevarende periode på knap 7 måneder siden afviklingen af kampen den 15. august 2015 mellem [Klub A] og [Klub B] og frem til indbringelse af sagen for DIF-idrættens Højeste Appelinstans ved DBU Fyns appelskrivelse af 11. april 2016 været behandlet og afgjort i de tre instanser DBU Fyns Disciplinærudvalg, DBU Fyns Appeludvalg og Fodboldens Appelinstans. Resultatet af alle tre forudgående afgørelser har været overensstemmende for så vidt angår det generelle forhold, at flere af [Klub A]s spillere er sanktioneret for handlinger foretaget i forbindelse med den omhandlede kamp. DIF-idrættens Højeste Appelinstans bemærker i denne forbindelse, at Fodboldens Appelinstans i sin begrundelse i kendelsen af 31. marts 2016 anfører, at DBU Fyns Disciplinærudvalgs kendelse af 26. august 2015 stadfæstes, ligesom Fodboldens Appelinstans udtrykkeligt angiver den samlede sanktion og de turneringsmæssige konsekvenser, der følger. Herved har Fodboldens Appelinstans tilkendegivet en stillingtagen til retsmæssigheden af den ved DBU Fyns Disciplinærudvalgs kendelse ikendte sanktion, uanset at dette ikke er nærmere begrundet. DIF-idrættens Højeste Appelinstans lægger til grund, at [Klub A], der er den umiddelbart berørte part af afgørelserne i sagen, accepterede kendelsen af 26. august 2016 fra DBU Fyns Disciplinærudvalg og som følge heraf indgik i en konstruktiv dialog med DBU Fyn om den fremadrettede afvikling af klubbens kampe og udarbejdelsen af en handlingsplan herfor. Appelsagen blev derimod indbragt for DBU Fyns Appeludvalg af [Klub B], for hvem sanktioneringen af [Klub A] med udelukkelse fra deltagelse i øvrige turneringskampe alene kunne få en indirekte betydning for [Klub B]s sportslige stilling, jf. herved DIF-idrættens Højeste Appelinstans kendelse af 23. september 2015 i Sag nr. 16/2015 og nr. 17/2015. [Klub B] er således under alle omstændigheder ikke som følge af kendelsen fra Fodboldens Appelinstans blevet afskåret fra en efterprøvelse i 2. instans af en afgørelse med direkte negativ betydning for klubben. Den turneringsmæssige konsekvens af det forudgående sagsforløb er, at [Klub A] i en væsentlig del af perioden mellem kendelsen af 11. september 2015 fra DBU Fyns Appeludvalg og kendelsen af 31. marts 2016 fra Fodboldens Appelinstans faktisk har været udelukket fra at spille de oprindeligt programsatte turneringskampe, og derfor nu må indrette sig efter et kampprogram, hvor en lang række kampe skal afvikles inden for en ganske kort tidsperiode. På denne baggrund, og da hensynet til [Klub A]s interesse i en endelig afslutning af sagen overstiger DBU Fyns og [Klub B]s mere generelle interesser i en fornyet behandling, finder Appelinstansen, at sagen bør være endeligt afsluttet med den appellerede kendelse, jf. DIF s Loves 24, stk. 6, litra a og d. DIF-idrættens Højeste Appelinstans har i denne forbindelse ikke forholdt sig til DBU Fyns appelkompetence i medfør af DIF s Lovregulativ II s 1, stk. 2, eller til den eventuelle betydning og rækkevidde af appel- og endelighedsbestemmelserne under DBU Fyn og DBU i en sag som den foreliggende.
Side 14 af 14 Sagen afvises herefter. Thi bestemmes: Sagen afvises. Louise Saul Stedfortrædende formand