3 MYNDIGHED OG VANDPROJEKTER Pia Boisen Hansen
DISPOSITION Baggrund Forhistorie og udvikling Alling Ådal projekt og eksempler Kastbjerg Ådal projekt og eksempler Gode råd
BAGGRUND Biolog, Randers Kommune Tidligere Vejle Amt og Århus Amt Arbejder med NBL og Natura 2000-områder Sagsbehandling af diger NBL myndighed på to store ådalsprojekter Interesse for rigkær
BAGGRUND Naturen i vandplansprojekter et interessant krydsfelt Der dog er forandret meget siden de første VMPII-projekter i slut 1990-erne Øget forståelsen mellem NBL-myndighed og projektmagere Øget forståelse for værdierne af terrestrisk natur Øget viden om kompleksiteten af rigkær
PROJEKTER I DANMARK VMPII-projekter opgørelse 2003 Kilde: NST
VMPII-PROJEKTER Naturgenopretningsprojekter i mange amterne i 1990-erne og fremefter havde ofte vandmiljø som enøjet mål (sekundært rekreation). Naturen måtte holde for og naturmedarbejderens rolle blev at minimere ødelæggelserne på den tørre natur. Der blev ikke givet mulighed for at turde noget med naturforbedring rammerne var sat.
VMPII-PROJEKTER Ifølge naturbeskyttelseslovens 3 gælder et forbud mod tilstandsændringer i beskyttede naturtyper. Kommunalbestyrelserne kan dog i helt særlige tilfælde meddele dispensation (tilladelse) til projekter der medfører tilstandsændringer. Disse særlige tilfælde er f.eks. Hvis projektet har en overordnet samfundsmæssig økonomisk konsekvens Hvis projektet samlet set virker naturforbedrende Hvis projektet øger offentlighedens adgang til naturen
PROJEKTER I RANDERS Kastbjerg Ådal Kastbjerg Ådal 2006-2016 Natura 2000-område 556 ha Gudenådalen 880 ha VMP II-projekt 1997-2015 Gudenå Alling Ådal 2003-2013 525 ha Alling Ådal
ALLING ÅDAL VMP II-PROJEKT Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Projektområde 525 ha 120 ha pumelag 188 ha 3 natur Ca. 10 km langt område Beliggende i 4 kommuner: Favrskov, Syddjurs, Norddjurs og Randers
ALLING ÅDAL VMP II-PROJEKT
ALLING ÅDAL VMP II-PROJEKT 2003 Århus Amt igangsætter forundersøgelse 2006 Naturstyrelsen prioritere gennemførelse 2007 Naturstyrelsen Kronjylland bygherre Løbende flere jordfordelinger Kommunerne sidder i teknisk følgegruppe De 4 kommuner overtager myndighedsrolle i 2007. Begrænset forudgående kendskab til Alling Ådal Realisering i årene 2012-2013
ALLING ÅDAL VMP II-PROJEKT Mål Kvælstofreduktion til Randers Fjord og Grund Fjord Mere naturlige vandløbsforhold og naturlig hydrologi Fremme en naturlig vandløbsflora og fauna i åen Ekstensivering af driften i ådalen og mere natur Øget offentlig adgang
ALLING ÅDAL VIRKEMIDLER Genslyngning af dele af Alling Ådal i områder med landbrugsjord/kultureng Lukning af dræn og grøfter Fritlægning af tilløb Oprislingsbrønde på opgivet landbrugsjord i ådalen Mulig ophør af grødeskæring
ALLING ÅDAL NATURVÆRDIER Beskyttet natur 188ha Særlig værdifuld natur: Rigkær flere steder og vældprægede enge Flere af de værdifulde områder afgræsset, med amts/kommunale hegn eller privat afgræsning
ALLING ÅDAL NATURVÆRDIER Konfliktfyldt i forhold til projektet Natur-registreringer fra konsulent i 2003 særdeles mangelfulde Konsulent i VVM-fasen: mangelfuld viden om de særligt værdifulde naturtyper og konsekvenserne for naturen Begrænset viden om rigkærs hydrologi
ALLING ÅDAL NATURVÆRDIER Scenarie med mindst oversvømmelse for rigkær blev valgt (risiko for 20-årshendelser med oversvømmelse) Det ringeste rigkær blev solgt til mulig oversvømmelse (stadig rigkærsvegetation i 2016) Ingen lukning af dræn/grøfter omkring rigkær Ikke ophør af grødeskæring i område med rigkær
Natur- og Miljøklagenævnsafgørelse fra 2011 (NMK-510-00134) Et vådområdeprojekt i en beskyttet mose i Ringsted Kommune giver ikke hjemmel til at oversvømme rigkær med næringsrigt vand... at vådområdeprojekter kun må berøre 3-områder, hvis det er til gavn for de beskyttede naturtyper, og at beskyttelsen af naturområder ikke automatisk må vige for genopretning af vådområder som led i Vandmiljøplan II. Der er derfor ikke en ændring af den praksis, der har udviklet sig på 3-området. På den anden side er det dog forudsat, at der kan meddeles dispensation fra 3 bl.a., hvis en sådan dispensation ud fra en samlet vurdering fører til en naturmæssig forbedring i projektområdet. OVERSVØMMELSE AF RIGKÆR?
ALLING ÅDAL NATURVÆRDIER Afværgeforanstaltning i natureng (0,4 ha) Beskyttelse af 2 boliger Dige og pumpe Dige Forsumpning af eng
ALLING ÅDAL NY 4200M 2 SØ VED ROBDRUP I KULTURENG 2011 2015
ALLING ÅDAL RESULTATER
Resultat Forventet kvælstofreduktion på 118kg/ha/år Mere naturlige vandløbsforhold og naturlig hydrologi Våde enge som rensningsanlæg Tinglysning af ekstensiv drift på 300ha ->mulig natur Pleje-ret på naturarealer for NST og kommunen Øget adgang, ca. 6 km stier, 3 p-pladser, stibro og shelterplads Offentlige ture Succes for lokalbefolkningen ALLING ÅDAL RESULTATER
ALLING ÅDAL VMP II-PROJEKT Udfordringer efterfølgende NST ingen opfølgning på effekt og udvikling af natur Forsumpning visse steder. Også grundet øget grundvandsstand og klimaforandringer Randers Kommune udfører overvågning af to rigkær i området
KASTBJERG ÅDAL Åen udmunder til Mariager Fjord Århus Amt laver forundersøgelser i 2001 til VMPII-projekt. Projektet opgives pga. terrestrisk natur. Habitatområde på 1130ha udpeget pga. de værdifulde rigkær og kilder Del af miljømilliardens pulje til vand- og naturindsatsen i 2007-2009 Oprindelige mål reduktion af 25tN/år til Mariager Fjord
KASTBJERG ÅDAL NATURGENOPRETNING Natura 2000-område 2 kommuner NST bygherre 556 ha projektområde Ca. 100 ha rigkær Mariagerfjord Kommune Randers Kommune Projektområde Kortlagte rigkær og kilder
KATBJERG ÅDAL
KASTBJERG ÅDAL- MILJØMILLIARDPROJEKT 4 Jordfordelinger med begyndelse i 2007 Kortlægning af rigkær og kilder færdiggjort i 2008 Hydrologiske undersøgelser 2009-2010, de blev dog ikke anvendt til fulde Hydrologiske modeller Projektforslag 2010 Myndighedsbehandling afsluttet 2014 Udførelse 2015 Stier og broer stadig under udarbejdelse
KASTBJERG ÅDAL VANDMILJØ >< NATUR Diskussion af konflikter og muligheder Overvejelser i 2008 NST, Miljøcenter kommuner
KASTBJERG ÅDAL- MILJØMILLIARDPROJEKT Mål med endelige projektet: Primært at sikre og genskabe en sammenhængende lysåben natur herunder særligt rigkær Sekundært at sikre god naturtilstand og fysiske forhold for Kastbjerg Ådal og tilløb Intet mål om N fjernelse Reelle mål: At slynge Kastbjerg Å og tilløb de steder det var muligt uden at ødelægge rigkær. Øget adgang. Muliggøre naturpleje ved opsætning af hegn, overgange etc.
KASTBJERG ÅDAL- MILJØMILLIARDPROJEKT TILTAG Genslyngning af Kastbjerg Å 6 steder Genslyngning af tilløb Fritlægning af kildebække Udvidelse af profil /fladere brinker Vandløb, vandløb, vandløb Hegning af vigtige naturområder
KASTBJERG ÅDAL- MILJØMILLIARDPROJEKT SLYNG 2 Genslyngning på ca. 450m Foto Museum Østjylland Man gravede ind i en bakke Et udstyrstykke og man fandt en oltidsvej Rigkær ved rød prik, man kom for tæt på..
KASTBJERG ÅDAL- MILJØMILLIARDPROJEKT SLYNG 2
KASTBJERG ÅDAL- MILJØMILLIARDPROJEKT SLYNG 2 Afløb fra kilder
GENOPRETNING AF NEDERSTE KILDEAFLØB EN STENSÆTNING OG PILEKRATTET DER FORSVANDT
KASTBJERG ÅDAL FRITLÆGNING AF RØRLAGT KILDEBÆK 2016 2015
KASTBJERG ÅDAL- MILJØMILLIARDPROJEKT RESULTATER Mere end 125 ha hegn betalt af projektet, diverse overgange etc. Tinglyst deklaration om ekstensiv drift på alle arealer. Kommunen plejeret på naturarealer. Mere natur, vandløbsfauna adgang til kilder Færre lodsejer. Kendskab til lodsejerene. Offentlig adgang: 7,8 km planlagte stier, broer
KASTBJERG ÅDAL- MILJØMILLIARDPROJEKT Projektet var blot en begyndelse. Hydrologiprojekter LIFE IP Himmerland? Vi bliver klogere på naturtypen rigkær
GODE RÅD INDLEDENDE FASE I Lær dit område og dets naturværdier rigtig godt at kende fra begyndelsen Vær bevidst om din rolle. Gør det klart hvor grænsen er for hvad du kan sige ja til. Der er stor forskelle på om der er påvirkning til næringsrige kulturenge eller fine naturenge og gode moser. Overskudsjord, må det placeres på lavbundarealer? Påvirk projektet, din kommune vil arve resultatet
GODE RÅD INDLEDENDE FASE II Brug kolleger, andre der har erfaring, praktikere etc. til sparring Sæt krav til konsulentens kvalifikationer og arbejde under hele forløbet Vær bevidst om målet med projektet og måske kan man både få vandløbs og naturforbedringer? Natur- og vandløbsmedarbejder i ét
GODE RÅD UNDERVEJS Vær løsningsorienteret, husk det overordnede forhold med naturgenopretningsprojektet Forbered dig på at bygherre vil handle for at få sit projekt igennem (en ekstra sø, en oprensning af sø etc.) Vær ikke alt for detaljeret i din myndighedsbehandling projektet vil forandres under udførelsen
GODE RÅD UDFØRELSE OG AFSLUTNING I Overvind frygten for at miste kontrollen Der vil opstå uforudsete problematikker undervejs f.eks. dræn man ikke kender til der kan medføre projektændringer Se projektet som en begyndelse hvis ikke den terrestriske natur har fået det bedre mange projekter har også en 2. og 3. fase Vær bevidst om målet med projektet
GODE RÅD UDFØRELSE OG AFSLUTNING II Vær i dialog med entreprenør og maskinføreren hvor det værdifulde er/sæt det evt. af i marken. Entreprenør og maskinfører er vandt til vandprojekter, lær dem om natur så du ikke risikere for megen stensætninger i der hvor der skal udvikle sig natur og fjernelse af værdifulde krat Blottet jord/opkørsler er uundgåelige med skal minimeres. Gør det klart for alle parter også entreprenøren Vær stolt af de resultater projektet har givet for f.eks. fokus på området, vandmiljø og friluftsliv/det rekreative
GODE RÅD VÆR STOLT AF PROJEKTETS RESULTATER
TAK TIL ALLE SOM VAR MED I PROJEKTERNE TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN