Studieordning for Diplomuddannelsen i Kriminologi Fremlagt i Akademisk Råd for Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet den 7. juni 2005 Tiltrådt af Rektor for Den Sociale Højskole, København, den 1. juli 2005 Godkendt af Dekanen for Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet den 1. juli 2005 Ændret efter godkendelse af Dekanen for Det Juridiske Fakultet og Rektor for Den Sociale Højskole, København den 24. oktober 2007 Denne studieordning er fastsat med hjemmel i bekendtgørelse nr. 1152 af 13. december 2002 om de sociale diplomuddannelser, Undervisningsministeriets godkendelse af 3. december 2004 af Diplomuddannelsen i Kriminologi og bekendtgørelse nr. 356 af 19. maj 2005 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Kapitel 1 Adgangskrav, normeret studietid og betegnelse 1. Diplomuddannelsen i Kriminologi er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, der udbydes af Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet i samarbejde med Den Sociale Højskole i København. Stk. 2. Diplomuddannelsen i Kriminologi er tværfaglig og tværprofessionel såvel i sit indhold som i forhold til deltagersammensætningen. 2. Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøgere har gennemført en uddannelse på niveau med en mellemlang videregående uddannelse, herunder en professionsbacheloruddannelse, en bacheloruddannelse, anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort videregående uddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse gennemført som et reguleret forløb. Desuden skal ansøgere have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Relevant erhvervserfaring forstås bredt, og ansøgerens erhvervserfaring er relevant, når der i den indgår erfaring med problemstillinger, som dækkes af det kriminologiske vidensfelt. Stk. 2. Der kan optages ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere der har gennemført en diplomuddannelse som fleksibelt forløb. Kravet om erhvervserfaringens længde kan ikke fraviges. Stk. 3. Såfremt antallet af ansøgere overstiger antallet af optagelsespladser til rådighed, vil der blive foretaget en individuel vurdering af ansøgerne, kombineret med en vurdering i forhold til ansøgerfeltet. Ved den individuelle vurdering lægges vægt på erhvervserfaringens relevans, samt på ansøgerens mulighed for at bringe uddannelsen i anvendelse i sit aktuelle erhvervsarbejde. Ved vurderingen af ansøgeren i forhold til ansøgerfeltet lægges vægt på, at sammensætningen af holdet 1
afspejler en bredde såvel i forhold til uddannelsesmæssig baggrund, som arbejdsfelt, arbejdssted, alder, køn, etnicitet mv. Stk. 4. Der kan i forbindelse med udvælgelsen af studerende gennemføres en personlig samtale med alle eller udvalgte ansøgere for at få uddybet kendskabet til ansøgernes kvalifikationer. 3. Uddannelsen er normeret til 60 ECTS-point. Stk. 2. ECTS-point (European Credit Transfer System-point) angiver den arbejdstid, som gennemførelsen af et uddannelsesforløb er normeret til. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier. 1 års heltidsstudier er normeret til 1650 arbejdstimer. Stk. 2. Uddannelsen tilrettelægges som deltidsundervisning inden for en tidsramme på to år. Stk. 3. Uddannelsen udbydes første gang med studiestart september 2005. Herefter udbydes uddannelsen så vidt muligt hvert andet år. Det Juridiske Fakultet kan dog efter samråd med Den Sociale Højskole i København beslutte at indstille uddannelsen på grund af manglende tilslutning eller af andre årsager. 5. Den, der har gennemført uddannelsen, har ret til at anvende betegnelsen Krim.Dipl. efter sit navn som betegnelse for uddannelsen. Den engelske betegnelse er Diploma of Criminology (Dipl.Crim.). Kapitel 2 Faglig profil 6. Formålet med Diplomuddannelsen i Kriminologi er at give deltagere med praktisk erfaring en teoretisk og praktisk viden om centrale kriminologiske emner, samt viden om og erfaring med anvendelse af kriminologiske metoder. Uddannelsen sigter mod at give de studerende en helhedsforståelse af kriminalitetens årsager og udvikling, mulighederne for at forebygge kriminalitet samt virkningerne af de tiltag, samfundet sætter i værk over for kriminalitet. Det er tillige uddannelsens mål at skabe grundlag for og motivere deltagerne til fortløbende udvikling af deres indsigt, viden og praksis på det kriminologiske område. 7. De kompetencer, som deltagerne har erhvervet efter endt uddannelse, er følgende: Deltagerne kan 1) beskrive forskellige former for kriminalitet på systematisk og anvendelig vis 2) analysere og forstå kriminalitetsproblemer på såvel lokalt plan som på et overordnet samfundsmæssigt niveau 3) vurdere lødighed og anvendelighed af eksisterende kriminologisk forskning og anden forskning vedrørende kriminalitet 4) forstå principperne bag, og kunne anvende, de væsentligste datakilder vedrørende. kriminaliteten 5) undersøge og analysere konkrete kriminalitetsproblemer på systematisk og objektiv vis 6) anvende eksisterende viden om kriminalitetsforebyggelse i konkrete sammenhænge 7) analysere og vurdere institutionernes praksis med henblik på at opstille metoder til praktisk handling og muligheder for forandring 8) udføre myndighedsopgaver, som tilgodeser såvel den kriminelles som offerets rettigheder og behov samt samfundets overordnede interesser.. 2
Kapitel 3 Moduler 8. Uddannelsen består af 3 faser, indeholdende 5 moduler samt et afgangsprojekt. 1) Indledningsfase, bestående af 1 obligatorisk modul. 2) Mellemfase, bestående af 4 moduler, heraf 2 obligatoriske og 2 valgfrie samt 3) Afslutningsfase, bestående af et afgangsprojekt. Stk. 2. Prøven i ét modul skal være bestået, før næste modul kan påbegyndes, jf. dog 10, stk. 12, 3. pkt. 9. Indledningsfasen udgøres af det obligatoriske modul Introduktion til kriminologi, herunder fagets historie og videnskabsteoretiske placering. Modulet indledes med en afgrænsning af, hvad kriminologi er, kriminologiens historie med vægt på de tidligste kriminologiske studier samt de for eftertiden mest betydningsfulde teorier. Modulet fortsætter med en grundlæggende gennemgang af relevante videnskabsteoretiske aspekter og samfundsvidenskabelige metoder samt en gennemgang af de særlige teknikker, der er udviklet inden for kriminologien til studiet af kriminalitet (selvrapporteringsstudier, offerundersøgelser mv.). Modulet afsluttes med en grundlæggende beskrivelse af kriminalitetens omfang og udvikling i Danmark i internationalt perspektiv. Både danske og internationale forhold vil blive behandlet med særligt fokus på emner som ungdomskriminalitet, personfarlig kriminalitet og narkotikakriminalitet. Modulet udgør 9 ECTS-point og udbydes på uddannelsens første semester. Prøven, der afholdes i umiddelbar forlængelse af undervisningen, er en skriftlig hjemmeopgave med et omfang på højst 19.000 tegn, der bedømmes efter 7-skalaen. Der anvendes ekstern censur ved bedømmelsen. Stk. 2. Målbeskrivelse for Introduktion til kriminologi, herunder fagets historie og videnskabsteoretiske placering: prøven demonstrere evne til at redegøre for basale metoder, som anvendes i kriminologiske analyser redegøre for grundlæggende videnskabsteoretiske aspekter, som har betydning for kriminologien overskue centrale kilder til kriminologisk viden finde relevant kriminalstatistisk information, samt relevante forskningsresultater, nationalt og internationalt redegøre for centrale aspekter af kriminalitetens omfang og udvikling i sædvanlige videnskabelige formater som f. eks. grafer og tabeller inddrage relevante teoretiske og empiriske kundskaber i refleksion over praktiske problemstillinger identificere centrale resultater i forskningspublikationer analysere og diskutere de i forskningspublikationer anvendte metoder og de fremlagte resultater. 10. Mellemfasen består af i alt 4 moduler, 2 obligatoriske og 2 valgfrie, som den studerende vælger blandt de 3 valgfrie moduler, der udbydes af Diplomuddannelse i Kriminologi eller blandt moduler fra den sociale diplomuddannelse, jf. 10, stk. 12. Målsætningen for disse moduler er, at deltagerne får konkret viden på en række centrale kriminologiske områder, samt at denne viden kan 3
danne udgangspunkt for videre fordybelse i forhold til analyse og omsætning til metoder til praktisk handlen inden for et eller flere af områderne, f.eks. i forbindelse med afgangsprojektet. De obligatoriske moduler er: * Det strafferetlige system, social kontrol, myndighedsudøvelse og etik * Forebyggelse af kriminalitet: Teorier om årsager til kriminalitet og muligheder for forebyggelse på samfunds-, gruppe- og individniveau. De valgfrie moduler er * Ofre for kriminalitet: Viktimologi, retsbevidsthed og vidnepsykologi * Politiforskning professionspraksis og dennes effekt * Fængsels- og institutionsforskning professionspraksis og dennes effekt Rækkefølgen, hvori de enkelte moduler udbydes i mellemfasen, fremgår af Uddannelseshåndbogen, jf. 24. Stk. 2. Modulet Det strafferetlige system, social kontrol, myndighedsudøvelse og etik indledes med en gennemgang af det strafferetlige system, dets opbygning og lovgrundlag, hvor hovedvægten vil ligge på sanktionslæren. Herefter fokuseres på samfundets anvendelse af straf og den kriminologiske viden om straffens udvikling og funktion samt virkninger af straf. Straf belyses i forhold til andre former for social kontrol. Modulet behandler desuden relevante erhvervs funktioner i straffesystemet deres myndighedsudøvelse og etik. Endelig indeholder modulet en introduktion til kriminalpolitik. Modulet udgør 9 ECTS-point. Prøven, der afholdes i umiddelbar forlængelse af undervisningen, er en skriftlig hjemmeopgave med et omfang på højst 19.000 tegn, der bedømmes efter 7-skalaen uden brug af ekstern censur. Stk. 3. Målbeskrivelse for modulet Det strafferetlige system, social kontrol, myndighedsudøvelse og etik: prøven demonstrere evne til at redegøre for de grundlæggende principper i det strafferetlige systems opbygning, samt de grundlæggende principper, der ligger til grund herfor, herunder forholdet til socialretten redegøre for den sociale kontrols forskellige former redegøre for mulige positive og negative konsekvenser af forskellige strafformer redegøre for basale faktorer, som påvirker kriminalpolitikken identificere strafferetlige problemstillinger i praksisnære spørgsmål og at finde/relatere til relevant lovgivning vurdere hensigtsmæssighed og virkning af konkrete kontroltiltag og strafferetlige tiltag vurdere de etiske aspekter af forskellige former for myndighedsudøvelse, samt færdighed i at håndtere etiske dilemmaer på kvalificeret vis perspektivere viden om problemstillinger og teorier om straf, social kontrol og etik i forhold til konkrete sammenhænge. Stk. 4. Modulet Forebyggelse af kriminalitet: Teorier om årsager til kriminalitet og muligheder for forebyggelse på samfunds-, gruppe- og individniveau tager afsæt i det indledende moduls historiske gennemgang af teorier om kriminalitetens årsager og fortsætter med behandling af moderne teorier herom, såvel samfundsmæssige som individuelle. Denne gennemgang danner udgangspunkt for en behandling af det centrale spørgsmål om mulighederne for at forebygge kriminalitet. Her gennemgås dels klassisk tænkning omkring forebyggelse, herunder primær, sekundær og tertiær prævention, dels nyere teorier herom, f.eks. situationel forebyggelse. Der vil blive lagt stor vægt på praktiske, internationale erfaringer på området og deres overføringsmulighed til dansk praksis. 4
Modulet udgør 9 ECTS-point. Prøven, der afholdes i umiddelbar forlængelse af undervisningen, er en skriftlig hjemmeopgave med et omfang på højst 19.000 tegn, der bedømmes efter 7-skalaen uden brug af ekstern censur. Stk. 5. Målbeskrivelse for modulet Forebyggelse af kriminalitet: Teorier om årsager til kriminalitet og muligheder for forebyggelse på samfunds-, gruppe- og individniveau: prøven demonstrere evne til at redegøre for centrale teorier vedr. årsager til kriminalitet redegøre for centrale aspekter vedr. forebyggelsestiltag finde relevante forskningsresultater vedr. forebyggelse af kriminalitet redegøre for hovedtrækkene i hidtidige analyser af det forebyggende arbejde i Norden og internationalt diskutere forskellige forskningsmetoders anvendelighed i forhold til evaluering af konkrete forebyggelsestiltag omsætte den erhvervede viden og problemforståelse i videreudviklingen af det kriminalpræventive arbejde vurdere hensigtsmæssighed og virkning af konkrete forebyggelsestiltag vurdere og diskutere nye internationale tiltag på forebyggelsesområdet og disses anvendelighed i en dansk sammenhæng analysere og diskutere de i metoder og resultater, der fremlægges i nationale og internationale forskningspublikationer vedr. forebyggelse af kriminalitet tilrettelægge evalueringer af forskellige former for forebyggelsestiltag. Stk. 6. Modulet Ofre for kriminalitet: Viktimologi, retsbevidsthed og vidnepsykologi tager udgangspunkt i kriminalitetens ofre: Hvem er det, der bliver ofre, og hvorfor, og hvilke konsekvenser får det. Der fokuseres også såvel teoretisk som praktisk på, hvordan ofre bedst kan hjælpes, (f.eks. via offerrådgivning, krisecentre, konfliktråd mv.). Modulet omfatter tillige en gennemgang af, hvad der vides om befolkningens retsopfattelse og om inddragelse af almindelige borgere i retsprocessen. Endelig fokuseres på centrale vidnepsykologiske forhold, såvel teoretisk som praktisk og metodisk herunder professionel vidnehåndtering. Modulet udgør 9 ECTS-point. Prøven, der afholdes i umiddelbar forlængelse af undervisningen, er en skriftlig hjemmeopgave med et omfang på højst 19.000 tegn, der bedømmes efter 7-skalaen uden brug af ekstern censur. Stk. 7. Målbeskrivelse for modulet Ofre for kriminalitet: Viktimologi, retsbevidsthed og vidnepsykologi: prøven demonstrere evne til at redegøre for centrale aspekter vedr. viden om ofre for kriminalitet redegøre for centrale aspekter vedr. viden om befolkningens retsbevidsthed redegøre for centrale aspekter vedr. viden om vidnepsykologi finde relevante forskningsresultater i forhold til konkrete problemstillinger vedr. ofre for kriminalitet, retsbevidsthed samt vidnepsykologi redegøre for hovedtrækkene i hidtidige analyser af problemstillinger vedr. ofre for kriminalitet, retsbevidsthed samt vidnepsykologi diskutere forskellige forskningsmetoders anvendelighed ved forskning i hhv. ofre for krimi- 5
nalitet, retsbevidsthed samt vidnepsykologi vurdere hensigtsmæssighed og virkning af konkrete tiltag vedr. ofre for kriminalitet vurdere og diskutere nye internationale tiltag vedr. ofre for kriminalitet og disses anvendelighed i en dansk sammenhæng analysere og diskutere de i metoder og resultater, der fremlægges i nationale og internationale forskningspublikationer vedr. problemstillinger vedr. ofre for kriminalitet, retsbevidsthed samt vidnepsykologi tilrettelægge evalueringer af forskellige tiltag vedr. ofre for kriminalitet. Stk. 8. Modulet Politiforskning professionspraksis og dennes effekt omfatter en overordnet behandling af politiets rolle i samfundet, både historisk og nutidigt, samt en gennemgang af udvalgte studier af politiets forhold såvel nationalt som internationalt. En væsentlig del af undervisningen vil dreje sig om politiets effektivitet og virkningen af forskellige metoder inden for praktisk politiarbejde såvel i forhold til kriminalitetsudviklingen som i forhold til den oplevede tryghed i samfundet. Modulet udgør 9 ECTS-point. Prøven, der afholdes i umiddelbar forlængelse af undervisningen, er en skriftlig hjemmeopgave med et omfang på højst 19.000 tegn, der bedømmes efter 7-skalaen uden brug af ekstern censur. Stk. 9. Målbeskrivelse for modulet Politiforskning professionspraksis og dennes effekt: prøven demonstrere evne til at redegøre for centrale aspekter af politiets rolle i såvel straffesystemet som i samfundet som helhed finde relevante forskningsresultater i forhold til konkrete politimæssige problemstillinger redegøre for hovedtrækkene i hidtidige analyser af politiets virksomhed i Norden og internationalt diskutere forskellige forskningsmetoders anvendelighed i forhold til politiets arbejde vurdere hensigtsmæssighed og virkning af konkrete politimæssige tiltag vurdere og diskutere nye politimæssige tiltag på internationalt plan og disses anvendelighed i en dansk sammenhæng analysere og diskutere de i metoder og resultater, der fremlægges i nationale og internationale forskningspublikationer vedr. politiets arbejde tilrettelægge evalueringer af forskellige politimæssige tiltag. Stk. 10. Modulet Fængsels- og institutionsforskning professionspraksis og dennes effekt drejer sig primært om fængslerne, men også andre institutionstyper behandles. Der fokuseres på praktisk viden om fængslernes/institutionernes funktion og virkning på såvel indsatte som ansatte, og internationale erfaringer relateres til danske forhold. Desuden vurderes konkret viden på disse områder i forhold til de idealer, der både i historisk og nutidigt lys har præget institutionerne. Modulet udgør 9 ECTS-point. Prøven, der afholdes i umiddelbar forlængelse af undervisningen, er en skriftlig hjemmeopgave med et omfang på højst 19.000 tegn, der bedømmes efter 7-skalaen uden brug af ekstern censur. Stk. 11. Målbeskrivelse for modulet Fængsels- og institutionsforskning professionspraksis og dennes effekt: 6
prøven demonstrere evne til at redegøre for centrale aspekter vedr. fængslers/institutioners funktion og virkning på såvel indsatte som ansatte finde relevante forskningsresultater i forhold til konkrete fængsels- og institutionsmæssige problemstillinger redegøre for hovedtrækkene i hidtidige analyser af fængsels- og institutionsområdet i Norden og internationalt diskutere forskellige forskningsmetoders anvendelighed i forhold til fængsels- og institutionsforskning vurdere hensigtsmæssighed og virkning af konkrete tiltag på fængsels- og institutionsområdet vurdere og diskutere nye internationale tiltag på fængsels- og institutionsområdet og disses anvendelighed i en dansk sammenhæng analysere og diskutere de i metoder og resultater, der fremlægges i nationale og internationale forskningspublikationer vedr. fængsels- og institutionsområdet tilrettelægge evalueringer af forskellige tiltag på fængsels- og institutionsområdet. Stk. 12. Herudover kan følgende moduler, godkendt i den sociale diplomuddannelse, indgå i uddannelsen som valgfrie moduler: * Teoretiske perspektiver i arbejdet inden for rusmiddelområdet * Metoder i arbejdet inden for rusmiddelområdet Stk. 13. Vælges de valgfrie moduler fra den sociale diplomuddannelse, anvendes pensum herfra, ligesom prøver aflægges i overensstemmelse med kravene herfra. 11. I den afsluttende fase af uddannelsen udarbejdes et afgangsprojekt, der udgør 15 ECTS-point. I afgangsprojektet skal deltagerne demonstrere evne til at fordybe sig i et selvvalgt emne, samt evne til at tilrettelægge og gennemføre et praktisk forskningsprojekt i mindre målestok på tilfredsstillende vis, herunder at skabe sammenhæng mellem egne data og de teoretiske elementer fra uddannelsens øvrige dele. Stk. 2. Omfanget af afgangsprojektet er højst 60.000 tegn eksklusiv mellemrum og eksklusiv bilag. Det kan efter konkret vurdering tillades, at højst tre deltagere udarbejder en fælles afhandling. I tilfælde af, at to deltagere skriver sammen, udvides det tilladte omfang til 80.000 tegn eksklusiv mellemrum og eksklusiv bilag, og ved tre deltagere er det maksimale omfang 95.000 tegn eksklusiv mellemrum og eksklusiv bilag. Stk. 3. Det er en forudsætning for at indlevere afgangsprojektet, at samtlige forudgående prøver er bestået. Stk. 4. Afgangsprojektet kan udarbejdes på dansk, norsk, svensk eller engelsk. Stk. 5. Afgangsprojektet skal forsynes med et resumé på engelsk. Resumeet må højst være på 2.500 tegn eksklusiv mellemrum. Resumeet indgår i det samlede bedømmelsesgrundlag. Afgangsprojekter skrevet på engelsk skal have et resumé på såvel dansk som engelsk. Stk. 6. Afgangsprojektet forsvares ved en individuel, mundtlig prøve, uanset om afhandlingen er individuelt udarbejdet eller skrevet i fællesskab. Ved prøven anvendes ekstern censur, og der gives karakter efter 7-skalaen som udtryk for en samlet vurdering af selve projektet og det mundtlige forsvar. Stk. 7. Målbeskrivelse for afgangsprojektet. 7
prøven demonstrere evne til at anvende viden opnået i de tidligere moduler i arbejdet med en konkret, praktisk problemstilling anvende forskellige teorier og analysemetoder i praksis igangsætte udviklingsarbejde såvel i egen organisation som i et tværfagligt/tværsektorielt perspektiv vurdere pålidelighed og gyldighed af kriminologiske forskningsresultater tilrettelægge og gennemføre en undersøgelse i mindre målestok på videnskabeligt tilfredsstillende vis, herunder at udfinde og anvende relevante forskningsmetoder hertil gengive resultaterne af egen undersøgelse/evaluering i videnskabelig form reflektere kritisk over resultaterne af egne undersøgelser/evalueringer, samt de i disse anvendte metoder perspektivere de indhøstede resultater og levere praktiske anbefalinger på baggrund heraf. 12. I undervisningen veksles mellem teoretiske oplæg (konfrontationsundervisning), diskussion, øvelser, ekskursioner og projektarbejde. Dele af undervisningen er netbaseret. Stk. 2. Undervisningen kan foregå på et skandinavisk sprog eller på engelsk. Studienævnet kan indstille, at hele uddannelsen udbydes på engelsk. 13. Der udarbejdes en fagbeskrivelse for hele uddannelsen, hvoraf målsætninger, indhold, pensum og eksamensfordringer samt modulernes tidsmæssige placering fremgår. Denne fagbeskrivelse indarbejdes i Uddannelseshåndbogen, jf. 24. Kapitel 4 Prøver 14. Ved de prøver i Diplomuddannelsen i Kriminologi, der aflægges ved Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet, finder reglerne i eksamensbekendtgørelsen anvendelse. Stk. 2. Eksamenstidspunkter og afleveringsfrister, offentliggørelse af bedømmelse og retningslinjer for tilmelding til eksamen fremgår af Uddannelseshåndbogen, jfr. 24. Stk. 3. Senest ved meddelelse af tidspunktet for eksamens afholdelse oplyses i Uddannelseshåndbogen, jf. 24, hvilke hjælpemidler den studerende forudsættes at have til rådighed samt eventuelle begrænsninger i, hvilke hjælpemidler der må anvendes. 15. En prøve er bestået, når bedømmelsen 02 (to) eller højere er opnået. Stk. 2. Beståede prøver kan ikke tages om. Stk. 3. Der udregnes et samlet eksamensresultat (gennemsnit) for hele uddannelsesforløbet. Karaktererne vægter i forhold til ECTS-pointene. 17. Eksamenssproget er dansk, norsk eller svensk, medmindre undervisningen i det pågældende modul er foregået på engelsk. 18. En deltager kan højst tre gange indstille sig til samme prøve, dog kan der dispenseres, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 8
19. Syge- og reeksamen finder tidligst sted 14 dage efter ordinær eksamen og om muligt inden for 1 måned efter afholdelse af ordinær eksamen. 20. En eksaminand har adgang til at indgive klage over en eksamination og bedømmelse, jfr. eksamensbekendtgørelsen. Klagesager behandles i henhold til almindelig praksis på henholdsvis Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet og Den Sociale Højskole i København. 21. Til den, der består Diplomuddannelsen i Kriminologi, udsteder Det Juridiske Fakultetet ved Københavns Universitet et eksamensbevis. Stk. 2. Deltagere har desuden ret til at få udstedt bevis for beståede moduler. Kapitel 5 Orlov og afslutning af uddannelsen 22. Der kan bevilges orlov fra uddannelsen, når en deltager på grund af usædvanlige omstændigheder, såsom sygdom eller udstationering, ansøger herom. Stk. 2. Uddannelsen skal altid være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Der kan kun dispenseres herfra, når der foreligger usædvanlige forhold. Kapitel 6 Andre bestemmelser 23. Det Juridiske Fakultets Dekan nedsætter et studienævn for Diplomuddannelsen i Kriminologi. Nævnet har de beføjelser, der fremgår af Universitetslovens 17. Dekanen træffer dog nærmere bestemmelse om nævnets sammensætning og om udpegning af uddannelsesleder(e). Den Sociale Højskole i København tilbydes en plads i nævnet. 24. Der udarbejdes en håndbog for uddannelsen. Denne Uddannelseshåndbog findes på deltagernes elektroniske opslagstavle samt på fagets hjemmeside. Stk. 2. Håndbogen indeholder studieordningen, diverse regler der er relevante for deltagerne, fagbeskrivelsen, en praktisk vejledning for deltagerne samt oplysninger om eksamen og andre forhold af betydning for deltagernes planlægning af deres studier. 25. Beståede uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution kan træde i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne studieordning, såfremt der er ækvivalens mellem de pågældende uddannelseselementer. Studienævnet træffer afgørelse herom på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele og under hensyntagen til, at Diplomuddannelse i Kriminologi integrerer erhvervserfaring i undervisningen. Stk. 2. Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. 9
26. Når det er begrundet i særlige forhold, kan Studienævnet dispensere fra de regler i denne studieordning, der alene er fastsat af Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet, jf. bekendtgørelsen om de sociale diplomuddannelser 9, stk. 3. 29. Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Kapitel 7 Ikrafttrædelse 29. Nærværende studieordning gælder for deltagere, der påbegynder uddannelsen pr. 1. september 2007 eller senere. 10
11