29. A U G U S T 2 0 0 8 U G E 3 5 Millionregning efter oversvømmelse Instrumenter erstattes ikke Da himlen åbnede sig fredag morgen den 11. juli, og regnen væltede ned over Amager, skyllede vandet ind i DR Byen så kraftigt, at der stod vand i hele kælderen under Segment 1, hvor DRs rekvisitter, kostumer og dekorationer ligger på lager. Nu er regnskabet ved at være gjort op, og tæller man sammen, hvad oversvømmelsen har kostet på ødelagte instrumenter og dekorationer, plus hvad den har medført af bygningsskader, ender den samlede regning på mindst to millioner kroner. Det fortæller Tanja Lauridsen, der er områdechef for programspecialisterne i Rekvisitten, Dekorationen og Kostumeafdelingen, og Henrik Skjøt, proceskoordinator i DR TES Bygningsteknik. Det eksakte beløb er endnu ikke regnet ud og bliver det nok heller ikke. Dels fordi udgifterne er fordelt mellem DR Ejendomme, Programproduktionen og Tanja Lauridsens eget område, og dels fordi en stor del af skaderne slet ikke bliver gjort op i penge. Det gælder fx de instrumenter klaverer, pianetter og el-orgler som stod i nummer to kælderrum, hvor vandet nåede næsten 80 cm højt op. Havde vi haft en forsikringssum, der skulle gøres op, er det instrumenter for en lille halv million kroner, der er gået tabt. Men der har jeg måttet træffe et valg om, at så har vi bare ikke de instrumenter mere. Det er ærgerligt, men vi skal jo spare. Hvis programmerne så skal bruge de instrumenter, må de selv betale for at leje dem ind, siger Tanja Lauridsen. De to Steinway-flygler, der blev ødelagt under oversvømmelsen, bliver heller ikke erstattet. Det ville koste minimum 150.000 kroner stykket at få dem repareret, så i stedet har Tanja Lauridsen lavet en aftale med pianofirmaet Juhl- Sørensen om at bytte de to Steinway-flygler med ét nyt flygel af et andet mærke. Det kan godt dække vores behov, og hvis vi så skal bruge et Steinway, må vi leje et evt. i Koncerthuset, siger hun. 1
De skader, der skete på dekorationslageret, er man til gengæld nødt til at erstatte. De store sceneplader, som stod på gulvet, har suget så meget vand, at de er blevet for tykke i den ene ende, så de ikke længere kan bruges til at bygge scener og dekorationer. Det kommer til at koste os omkring 400.000 kroner at bygge nye. Det gør vi selv, men vi gør det sådan, at vi kun bygger dem nu, som vi har brug for i år. Resten gemmer vi til de perioder, hvor vi ikke har så meget at lave i afdelingen, siger Tanja Lauridsen. Dyr oprydning Vand i kælder igen En anden anseelig udgiftspost ligger i det kæmpestore oprydningsarbejde, der har været, og som fortsat er efter oversvømmelsen. Der har været fuld knald på affugtning, ventilation og varmekanoner for at få tørret de ti kælderrum godt igennem, kostumerne er blevet renset, vasket og tørret, og nu skal afdelingens medarbejdere til at tømme en del af de store mobilreoler for indhold. Der er nemlig målt for høje tal af skimmelsvamp i reolernes bundplader, så i alt ni store mobilblokke skal have udskiftet bundpladerne. Jeg har insisteret på at få målt for skimmelsvamp, for under den forrige vandskade, gik der kun fem dage, og så var bundpladerne helt sorte af svamp. Så for fjorten dage siden fik vi en måling, som viste, at skimmelsvamptallene er for høje. Det er også derfor, der er sådan en grim lugt dernede. Vi har været meget bekymrede for at lugten ville sætte sig i kostumerne, men det lader heldigvis til at ventilationen har klaret det, siger Tanja Lauridsen. Ifølge hende vil det koste 728.000 kroner alene for udskiftning af bundplader en udgift, som ligger hos DR Ejendomme, der står for udgifterne til de bygningsskader, der er sket. Henrik Skjøt fra TES Bygningsteknik bekræfter, at deres del af regningen bliver dyr: Vi har ikke det totale overblik endnu, men vi kommer i hvert fald op i millionklassen, siger han. Ud over bundpladerne står DR Ejendomme blandt andet for at udbedre de skader, der skete i det kælderrum, hvor regnen kom ind og stod over en meter højt op. Det gik ud over såvel væggene som døren, ligesom vandrørene er blevet forstærket. Desuden har man installeret vandalarmer, alarmer på rørene og bygget en cirka ti cm høj barriere i rummet, der skal standse vandet under fremtidige oversvømmelser. Den har faktisk allerede været i brug, for der har 2
været vand i kælderen en enkelt gang siden oversvømmelsen i juli, fortæller Tanja Lauridsen: Der har været to-tre kraftige regnskyl siden den store oversvømmelse, og den ene gang fik vi faktisk vand i kælderrummet, men det blev holdt tilbage af den barriere, de har bygget. Heldigvis. Hver eneste gang stod vi jo klar hernede for at se, om vandet løb videre ud i resten af kældrene. mjz De tre håndværkere skal opereres Fra andedam til katastrofer Stor interesse Det går fremad for de tre håndværkere, der blev forbrændt ved en arbejdsulykke i Koncertsalen i DR Byen forrige onsdag, fortæller overlæge Bjarne Alsbjørn, Rigshopitalets brandsåsrsafdeling: De har det godt og de er alle tre uden for livsfare. Den sidste er nu også ude af respiratoren. Vi regner med at starte på en række plastikkirurgiske operationer på dem i løbet af en uges tid. Bjarne Alsbjørn forklarer, at det primært er de tilskadekommendes hænder, der er beskadiget og at de alle tre har brug for operationer. Derefter følger så 10 dages heling og så genoptræning. Det samlede forløb bliver på mellem fire og seks uger, hvilket faktisk er forholdsvis hurtigt, hvis man tager i betragtning, hvor elendige deres hænder er lige nu. Men vi er ved godt mod - og det er de også, siger han. Er du til konfliktområder ude i verden? Dette spørgsmål er via mail sendt ud til de journalister i DR Nyheder, der normalt arbejder med indlandsstof. De er vant til at rykke ud med meget kort varsel, når det brænder på herhjemme - men Danmarks grænser behøver ikke længere være rammen om, hvad de kan komme til at beskæftige sig med. Ofte vil en udlandsreporter måske være det naturlige førstevalg i krigsområder, fordi de på forhånd har erfaringen og det geografiske kendskab, men du har nu mulighed for også at byde ind, hedder det i mailen fra nyhedsledelsen til indlandsjournalisterne. Og det er der mange, der har gjort. Kun få dage efter, at mailen blev sendt ud, har 25 indlandsreportere meldt sig som interesserede. Men langt fra alle kommer med på holdet, oplyser redaktionschef Jens Grund. 3
Vi er ikke interesserede i folk, der bare vil have én på opleveren eller nogen, der ikke kan rykke ud med en times varsel, fordi de skal hente børn i daginstitution. Jeg har allerede talt med et par stykker og spurgt, om det nu var en god ide at melde sig, når man lige er blevet mor eller far, siger han. Sidste år under sparerunden måtte DR Nyheders udlandsredaktion holde mærkbart for. Dermed er der blevet færre medarbejdere at sende ud, når det brænder på - og det, sammen med et ønske om at bygge bro mellem indland og udland, er baggrunden for nyhedsledelsens initiativ. Redaktionschef Henrik Keith Hansen forestiller sig, at man udvælger en gruppe på ca. seks personer - og han siger, at han - formuleringerne i den udsendte mail til trods - ikke forestiller sig, at indlandsreportere sendes ud til krigsområder. Til den slags vil erfarne udlandsreportere være det naturlige førstevalg. Vi underkender ikke, at et solidt kendskab til sprog, den politiske situation og geografien i landet i mange tilfælde er en meget stor fordel. Men der kan være situationer, fx katastrofer, hvor det ikke er helt så vigtigt, siger han - og understreger, at der i praksis har været tilfælde, hvor indenrigsreportere rejste ud for at dække katastrofesituationer. Kurser skal gennemføres Psykiske efterveer Inden indlandsreporterne sendes af sted til udenlandske brændpunkter er det tanken, at de skal arbejde en periode på udlandsredaktionen - og de skal rustes til de nye opgaver via kurser. Et uddannelsesforløb er dog endnu ikke fastlagt. Tillidsmand i DR Nyheder Dines Boertmann finder det som udgangspunkt positivt, at man giver journalister mulighed for at udvide deres arbejdsfelt. Men det kræver, at ledelsen er meget omhyggelig i både udvælgelse og forberedelse af faldskærmsjournalisterne. At de kurser, man siger man vil holde, rent faktisk bliver holdt, siger han - og udtrykker en stille undren over at tilbuddet kun er sendt ud til journalister, der er ansat i DR Nyheders Indlands-redaktion og ikke til fx journalisterne på dr.dk, den politiske redaktion eller Penge. Thomas Ubbesen fra Horisont er en af DRs mest erfarne krigs- og katastrofereportere. Gennem en årrække har han rapporteret fra krige på Balkan og i Mellemøsten, blandt andet i Irak, og for nylig sneg han sig som en af de eneste danske journalister ind i Burma for at dække den over- 4
svømmelseskatastrofe, militærjuntaen ellers forsøgte at holde medierne væk fra. Han peger på, at der er en psykisk pris at betale for reportere, der rejser ud til krige og katastrofer: Man kommer til at se forfærdelige ting, der prenter sig i éns bevidsthed, og som ikke går væk, uanset hvor mange psykolog-debriefinger, man går til, siger Thomas Ubbesen, der selv bærer rundt på billeder fra krigen i Kosovo, som han gerne var foruden, men som ikke lader sig udviske. Thomas Ubbesen har selv deltaget i de kurser, Forsvaret tilbyder krigsreportere, men han mener, at udbyttet er begrænset: Hver eneste situation er ny, og det er svært at bruge erfaringer fra tidligere episoder. Det vigtigste er, at man er rolig, kan bevare et køligt overblik - og frem for alt aldrig går i panik. Panik er det værste, siger Thomas Ubbesen. bnc Registrering ses som forskelsbehandling Hvorfor skal netop vores arbejdstid registreres, mens andre faggrupper, der er involveret i præcis de samme produktioner, ikke er underlagt tilsvarende kontrol? Det undrer radiofoniinspektør Peter Bo Nielsen, Musik Support, og andre DR-teknikere. De tilhører en af de medarbejdergrupper i huset, der er underlagt intern afregning, og som skal redegøre for deres daglige arbejdstid for hver halve time. Det får dem til at opleve en forskelsbehandling, der har nogle undertoner, som Peter Bo Nielsen ikke bryder sig om: Går man ud fra, at vi er mere tilbøjelige til at forsøge at snyde med vores arbejdstid? Hvis det er fordi, man vil have kontrol med husets forbrug af ressourcer, forekommer det i hvert fald ikke logisk, at man kun kontrollerer én af de faggrupper, der står for at frembringe en udsendelse. Ingen interesserer sig jo på samme vis for, hvad programmedarbejdere, adminsitrative og andre faggrupper bruger af tid. Ubehaget ved tidsregistreringen er et emne, som teknikernes formand, Jørgen Møller, ved flere lejligheder har fremhævet, når talen er faldet på Et DR. For han synes, at dette begreb lyder lidt hult i perspektiv til de arbejdsvilkår, mange af medlemmerne i DMF Klub 317 bliver budt. Under debatten i juni i Hovedsamarbejdsudvalget om Et DR, nævnte Jørgen Møller, hvordan hans kolleger fx er stødt ind i registreringsmuren i forbindelse med fælles arrangementer for hele huset: Når DRs ledelse fx vil fejre husets fælles succeser med et glas champagne i Indre Gade - 5
eller den gode stemning skal styrkes gennem fælles morgensang samme sted - eller når der er andre begivenheder i huset, som ikke er direkte produktionvendt. Hvordan skal den tid så registreres? Med kravet om at registrere tidsforbruget pr. halve time, så har en lang række teknikere ikke mulighed for at være med, spurgte han. Hos DR TES har man for ganske nylig løst det lokale problem i forhold til fælles begivenheder. I afdelingens samarbejdsudvalg er det nemlig aftalt, at der oprettes et særligt produktionsnummer til brug ved disse lejligheder. Kanonkugle gravet op nær DR Byen Snart handel i kanalgade De higer og søger - ikke i gamle bøger, men i jorden tæt ved DR Byen. Flere medarbejdere har henvendt sig til DRåben og spurgt, hvad der var årsagen til, at personer i militær uniform tidligere på ugen blev set afsøge et område lige syd for DR Byen med noget, der lignede minesøgningsudstyr. Her er svaret: Det var Ammunitionsrydningskompagniet på Vestamager, der var på arbejde. Som det vil være de fleste bekendt, er hele det område Ørestaden - og dermed DR Byen - er bygget på, gammelt skydeterræn. Faktisk har der været skudt løs her siden 1600-tallet og helt frem til nyere tid. Så der gemmer sig ting og sager i jorden - også noget, der kan eksplodere. Den slags farligt futværk fandt kompagniet dog ikke, da de tjekkede området med deres metaldetektorer og bombesøgere tidligere på ugen. Men de fandt en gammel kanonkugle, fortæller chefen for ammunitionsrydningskompagniet Pia Brøner: Jeg vil tro, den var fra omkring 1800-tallet. Den vejede omkring 13 kilo, siger hun - og fortæller i øvrigt, at kompagniet har et helt lille museum over de fundne sager. Årsagen til, at området blev afsøgt, er, at der skal laves kloakarbejde på stedet. bnc Uden at overdrive kan man vist godt slå fast, et Emil Holms Kanal ikke er den livligste kanalgade på kloden. Det vrimler ikke ligefrem med små listige steder og butikker - men nu kommer der snart handel i gaden. Lige nord for IT-Universitetet, overfor det runde Tietgenskollegie, er fire grønmalede skibscontainere dukket op. Og de er der IKKE for at modtage affald fra den byggeplads, der ligger bagved, og hvor byggeriet Mikado House vil 6
skyde op: Nej, containerne er bygget om, så de kan fungere som butikker. Og snart vil en kiosk, en altankasse-gartner, en gaveforretning og en second-hand butik slå de døre, der gemmer sig bag de solide container-facader, op. Det er Ørestad Nord Gruppen, som også DR er med i, der står bag. Ideen er at retænke den traditionelle byggeafgrænsning og omdanne en ellers passiv facade til et aktivt butiksstrøg, som det hedder på gruppens hjemmeside. Det fremgår også, at butikkerne åbner den 1. september, men den dato holder ikke, siger Ørestad Nord Gruppens udviklingschef Solveig Reigstad: Alle skal lige være helt klar, men det bliver i løbet af september, lover hun. Ideen med containerbutikkerne er, at de skal kunne flytte videre til en anden byggeplads langs kanalen, når Mikado House står færdigt. Der kan også hen ad vejen blive tale om, at butikkerne skifter vareudvalg, men én type varer vil man ikke kunne købe: Fødevarer. Der er nemlig ikke indlagt vand i containerne, og så må man ikke sælge mad. bnc Svampefund i Indre Gade Indrømmet. Redaktionen havde ikke bemærket den. Men DRåbens altid vågne læsere har øjnene med sig og en af dem dukkede op på redaktionen med et spørgsmål: Ved I, hvad det er for en svamp, der vokser i en af plantekasserne i Indre Gade? Øh, næh. Men det var jo nok lidt investigative reporting værd. Så afsted med kameraet for at foretage en nærmere besigtigelse. Ganske rigtigt vokser der nogle meget flotte og frodige gevækster frem mellem de vulkanske rudimenter, som er lagt dekorativt omkring Indre Gades oliventræer. Men hvilken type svamp er der tale om? Er det en art, der kan spises og måske bruges som et ekstra supplement til hvad den nærliggende café kan tilbyde? Eller er den giftig? Ville uvorne gæster på stedet kunne finde på at stjæle, tørre og ryge den? DRåben har rettet henvendelse - med fyldigt billedmateriale - til Københavns Universitets biologiske faktultet, hvor adjungeret professor Ulrik Søchting uden større besvær kunne fastslå, at vi står overfor en såkaldt gul furehat - på latin kendt som Leucocoprinus birnbaumii eller Lepiota lutea. Det er en klassiker, en varmeelskende art, som ofte dukker frem i potter, der står varmt og hvor jorden er fugtig. Den er ikke fundet i den vilde danske natur, forklarer han. 7
Den gule furehat lever af organisk materiale i jorden og skader næppe planten, men Ulrik Søchting fraråder, at man forsøger sig med kulinariske eksperimenter: Der er ikke meget kød i den og den er måske en smule giftig. Har du en cykel, du mangler? DHL-stafetten: Et mylder af DR-løbere Mens det fortsat kniber med at få placeret cyklerne i DR Byen i de dertil indrettede cykelstativer, så står der stadig masser af tilsvarende transportmidler på DRs tidligere adresse. Nogle af dem tilmed i stativer. De fleste ser ganske brugbare ud. Bortset fra at der kan være behov for en lapning, så er det en flok nyere cykler, man finder i gården ved Radiohuset, forklarer bygningskonstruktør Majka Rosseel, der mener at det drejer sig om ca. 20 cykler. Men nu skal de væk så de nye ejere kan komme til - og derfor flyttes cyklerne nu fra gården og stilles ud på Julius Thomsens Allé, hvor der er et cykelstativ mellem Radiohuset og Teknisk Skole. Så har man en reservecykel parkeret på matriklen på Frederiksberg, er det nu, den skal hentes. Der bliver et mylder af DR-medarbejdere iført DR t-shirts, når løbeklubben Sparta tirsdag aften afvikler dag to i den ugelange DHL-stafet i Fælledparken i København. I år er der tilmeldt ca. 300 medarbejdere og det er det største antal indtil videre. Det er tiende år, DR stiller op til DHL, men det er først i de seneste år, deltagerantallet er svulmet til de 225, der stillede op sidste år og i år når man altså endnu en rekord, med hold fra mange afdelinger og fx en gruppe fra Åbenrå. TV 2 ville gerne have haft et telt ved siden af DRs lejr, men det kunne ikke lade sig gøre på grund af teltstørrelsen. De stiller nemlig kun med 11 hold. "Da vi mødte op første gang, var vi 10 i alt, som havde madkurve og et tæppe med," fortæller Vinnie Holst og Susanne Gwinner, der er blandt pionererne. "Året efter var vi lidt flere og vi havde fået fat i en pavillion, for vi opdagede jo, at det kan blive koldt i løbet af sådan en septemberaften." Men den store interesse og opbakning til deltagelsen blev først for alvor vakt, da økonomidirektør David Hellemann blev spurgt, om DR ville støtte arrangementet, så man kunne gøre lidt mere ud af det med ens t-shirts osv. 8
"Han har været meget positiv, men betingede sig samtidig, at så skulle alle DR-medarbejdere kunne deltage - uanset om de er medlemmer af DRI eller ej," forklarer Susanne Gwinner. En lejlighed til samvær Våd weekend i Odense Selv siger David Hellemann, at han ser DHL-stafet som en enorm god anledning til at være sammen med sine kolleger på tværs af afdelinger og andre skel: "Vi vil jo gerne understøtte medarbejdernes sundhed og her er der tale om et arrangement, der er både hyggeligt og overskueligt. Alle kan være med. Nogle løber rigtig, rigtig stærkt, men mindre kan gøre det. Og kan man ikke løbe alle fem kilometer, så går man bare." Han mener ikke, at direktionen dyrker konkurrencementaliteten ved at udfordre de øvrige deltagende hold: "Med de tider, vi i direktionen er i stand til at præstere, er der ikke nogen, der skal have den frygt. Det er først og fremmest et superflot arrangement, hvor det er hyggeligt at snakke med hinanden, få noget godt at spise og drikke - og drøfte alt muligt. Og så glæder jeg mig over at at vi kan vise os som en stor fælles gruppe, der er stolte over at repræsentere DR." En af dem, der stiller op i DR-trøjen for første gang, er arekt Keld Spon, DR TES Projekt og Rådgivning, som tidligere har deltaget på hold fra Novo Nordisk, hvor hans kone arbejder: "Men jeg vil da meget hellere være med på hjemmeholdet," som han siger, der er rigtig glad for at motionere. "Jeg løber for livet. For at nå at få glæde af de penge, jeg har sparet op til pensionen, og for at være rigtig i live mens jeg er det," siger han. Ud over cykling bliver det til cykelture i ind- og udland og med årene er han også blevet rigtig glad for at svømme - især i havet. Regnen silede ned udendørs. Sveden sprang indendørs - og til slut var der fugtig fest for alle. Så det blev en på mange måder begivenhedsrig weekend for de 50 deltagere der havde fundet vej til årets tvekamp mod kollegerne hos TV 2 - en dyst der denne gang fandt sted på udebane og endte med, at TV 2 nu skal have besværet med at pudse på vandrepokalen. Ud over selve konkurrencerne bød turen også på et besøg i lokalerne på Kvægtorvet, hvor DR-gæsterne kunne sammenligne indretningen med, hvad de er vant til. En ekstra 9
oplevelse var det at DR-deltagerne kom fra både København og Århus, så det også blev en intern DRI-sammenkomst. Som billederne viser, var der både konkurrencer af den mere traditionelle slags på grønsværen, men også gocartkørsel for fulde omdrejninger. Ugens debat En medarbejder, der arbejder om natten, klagede i debatten over de automater, der skulle være garant for, at også natfolket kan få stillet sulten og tørsten, selv om de arbejder på tidspunkter, hvor kantine og caffer holder lukket: Jeg har ved mange lejligheder set disse maskiner stå halvtomme både om aftenen og i weekenderne, hvor de netop skulle være til hjælp for os, som er på arbejde! skrev medarbejderen blandt andet. Han fik en undskyldning af den ansvarlige - og et løfte om, at der vil komme bedre styring af automat-opfyldningen fremover. En anden medarbejder forstod DRåbens artikel om sommeroversvømmelsen (se tidligere i dette nyhedsbrev) derhen, at det var de ramte afdelinger, der selv skulle betale for ødelæggelserne. Men det er ikke tilfældet, lød det i et svar: DR dækker udgifterne af centrale midler. Ledige stillinger Internt opslag Har du lyst til at prøve kræfter med udlandsstoffet? Kan du fortælle den gode og nære udlandshistorie, både når du selv står midt i begivenhederne i udlandet, eller når du på hjemmeredaktionen skal lave et seværdigt indslag på baggrund af billederne fra vores billedbureauer? Så har DR Nyheders Udlandsredaktion et seks måneders vikariat fra den 1. oktober. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte redaktionschef Henrik Keith Hansen, 21 28 63 70 eller redaktionsleder Henrik Hinchely, 24 26 92 98. Skriv 195/2008 på en kort ansøgning og send den elektronisk til: personale@dr.dk senest fredag den 5. september kl.12. To vikariater i DR Nyheder DR Nyheder har to ledige tre måneders vikariater på Pengeredaktionen og Christiansborg fra 1. oktober til 31. december. Vil du vide mere om vikariaterne er du velkommen til at kontakte redaktionschef Henrik Keith Hansen, 21 28 63 70. Er du interesseret i at prøve kræfter med en af DR Ny- 10
heders stærke fagredaktioner, så send en ansøgning mærket 196/2008 til: personale@dr.dk senest torsdag den 4. september kl. 12. DRåbens redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. E-mail: draaben@dr.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen 35 20 59 52, bnc@dr.dk Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg 35 20 30 38, @dr.dk Journalist Mia Jørgensen 35 20 41 91, mjz@dr.dk Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 11