www.praktikpladsen.dk

Dueller 5 Videregående uddannelse 4 Du kan kun komme i skolepraktik hvis du er aktivt søgende på praktikpladsen.dk Men nytter det noget at være aktivt søgende, hvis din chance for at komme i lære er minimal på praktikpladsen.dk? - Nej det er spild af energi. Men man må sige, at det er blevet lettere at få en skolepraktikplads med dette system. Førhen skulle man kunne dokumentere, at man virkelig havde været rundt og spørge i virksomheder, hvilket var svært at få sort på hvidt over telefonen. I dag er det så let, at du på din sidste skoledag på grundforløbet af din erhvervsuddannelse, sætter dig ned og laver et CV som du så lægger ind på praktikpladsen.dk. Måske er der ingen virksomheder der søger én med dit uddannelsesønske og måske er der 900 andre der håber på den samme praktikplads som dig. Dette skulle være nok til at få skolepraktik. FRA UNG TIL UNG NR. 1 MARTS 2005 1. ÅRGANG www.praktikpladsen.dk - UNDER 3,5% CHANCE FOR PRAKTIKPLADS - GIVER DIG FALSKE FORVENTNINGER OM DIN FREMTID - BYGGER PÅ OVER 10 ÅR GAMLE DATA. - OG DU ER TVUNGET TIL AT BRUGE DEN!!! Lidt statistik: 926 elever til datafagteknik, har 0% chance for at få læreplads på praktikpladsen.dk 229 modelsyere har 0% chance for at få læreplads på praktikpladsen.dk 39 automatikfagteknikere har under 0,8% chance for at få læreplads på praktikpladsen.dk 191 murere har under 1,1% chance for at få læreplads på praktikpladsen.dk 3 værktøjsmagere har under 18% chance for at få læreplads på praktikpladsen.dk Disse tal forudsætter, at man er i stand til at bosætte sig overalt i landet. Og at de søgende virksomheder vil optage elever svarende til det fulde antal godkendte praktikpladser i virksomheden. Men det skaber et nyt problem! Nogle unge finder ud af, at de ikke behøver at gøre noget særligt for at få en praktikplads. De kan bare sidde bag skærmen og vente nogle måneder på, at den umulige e-mail kommer fra et firma som ønsker en praktikant. Når de få måneder er gået, er uddannelsesstedet tvunget til at tilbyde skolepraktik. Men i disse tider, hvor skolepraktikpladserne bliver barberet kraftigt ned, må man tro, at fordelingen af pladser skal gennemføres ved lodtrækning eller ved først-tilmølle -princippet. Så nu har de sløve skærm-kiggere lige så stor chance for at få en af de sjældne skolepraktikpladser, som en aktivt søgende, der har ringet rundt, og som har besøgt virksomheder. Er det fair? Gode råd til praktiksøgning 1 Vær sikker på at du har en praktikplads før du starter på et grundforløb. Husk: Så snart du har en praktikaftale med en virksomhed, så får du ca. 2000 kr. om ugen hvis du er under 18år. Er du over 18 år får du SU. 2 Top 5 over måder at søge en praktikplads på: 1. Møde op på virksomheden og spørg. 2. Ring for at spørge. 3. Send et brev. 4. Sende en E-mail. 5. Søg over praktikpladsen.dk Godkendelser til at uddanne elever i virksomheder kan være over 10 år gamle - loven siger max. 3 år I vores rundspørge kom vi ud for, at virksomheders godkendelser var helt op til 10 år gamle! Det er det lokale uddannelsesnævn opgave at revidere godkendelserne senest hvert tredje år. Det gøres ved, at uddannelsesnævnet tager kontakt med virksomheden, og høre om de stadig ønsker at uddanne elever, og i øvrigt sørger for at virksomheden har deres faglige specialer i orden. Vores undersøgelse viser, at uddannelsesnævnet åbenbart har siddet og trillet tommelfingre i 10 år i denne forbindelse. Man skulle ellers mene, at det er deres pligt at rydde grundigt op i deres data. Specielt nu hvor alle elever på erhvervsrettede uddannelser er tvunget til at bruge praktikpladsen.dk, hvis de skulle komme i den langtfra ønskede situation, at de skulle få brug for skolepraktik. Ulla Tørnæs sendte 55.000 breve ud til praktiksteder om praktikpladsen.dk men ingen kender den Undervisningsminister Ulla Tørnæs sendte d. 22/11-04 et brev ud til 55.000 virksomheder om praktikpladsen.dk. Meningen var, at de skulle få øjnene op for siden og bruge den til at søge og finde praktikanter. Men så godt som alle praktik-ansvarlige i de kontaktede virksomheder har aldrig set brevet! En mulig grund til dette kan være, at den slags breve bliver sorteret fra hos sekretæren. Måske skulle Ulla prøve at gøre sig lidt mere umage med at sende breve ud næste gang? Men vi vil anbefale, at hun først gør det, når hele siden er blevet opdateret til punkt og prikke. 70.000 virksomheder godkendt til praktikanter - vi skønner fejl i 80% af alle data Efter en rundspørge og internet-undersøgelse vurdere vi, at op mod 80% af alle virksomheder har fejl i deres data på praktikpladsen.dk. Her er en liste over informationer man garanteret kan finde fejl i, hvis man ringer rundt til virksomhederne: - firmanavn - adresse - telefon nr. - antal nuværende elever - Uddannelsesspeciale - Godkendt til antal elever Svar man kan forvente: - Vi uddanner ikke praktikanter - dut dut duuut (forkert nummer) - vi uddanner ikke dit speciale. - Jeg har aldrig hørt om praktikpladsen.dk! Det er ikke let søge efter praktikpladser ud fra praktikpladsen.dk. Chancen for at et firma kontakter dig angående din online-ansøgning er lig nul. Og hvis du tager sagen i egen hånd og prøver at finde et praktiksted selv via praktikpladsen.dk, mister du hurtigt modet, da du ikke opnår andet end forgæves opkald, og fejl på fejl. Hvis vi antager - At du har alle grundforløb på en gang, og - At du er i stand til at flytte til en hvilket som helst del af landet, Så har du højest 3,5% chance for at komme i lære gennem praktikpladsen.dk 3 Ting du skal have styr på: 1. Vid så meget som muligt om virksomheden. 2. Virk frisk 3. Besøg virksomheden selv om der kun er en lille chance for at de er interesseret. 4. Dit tøj og hår skal helst ikke skeje alt for meget ud i forhold til standarden på virksomheden. 5. Brug et seriøst sprog. KAN I OGSÅ SE NOGET DER IKKE PASSER SAMMEN? VANDPIBERYGNING SIDE 6 - EFTERLYSNING SIDE 10 - MUSIKANMELDELSER SIDE 12-13 - KÆRE STATSMINISTER SIDE 16

2 FRA UNG TIL UNG NR. 1 2005 Leder up2you.dk Et forsøg på at etablere en dialog mellem unge på ungdomsuddannelserne og det vi kunne kalde forebyggelse omkring rusmidler. Herfra hvor jeg kommer, Forebyggelsesafdelingen v/vestsjællands Amts Misbrugscenter, synes vi, at vi har en dårlig kommunikation med jer de unge på ungdomsuddannelserne. Eller man fristes til at sige, at vi slet ikke har nogen kommunikation. For at man kan hjælpe/forebygge noget som helst, så kræver det, at man kender hinanden, og at der er en dialog uden dialog ingen forebyggelse. I har som elever igennem jeres liv været en del af eller udsat for forebyggelse i mange år i skolen, det er ikke det, vi har tænkt os at lave mere af, men hvad så? Kort fortalt, så tror vi på, at rusmidlerne er kommet for at blive, og at mennesket lige siden, det blev bevidst, har haft brug for at beruse sig. I starten var det nogle få i samfundet (stammen/gruppen) der brugte rusmidler til at opnå klarsyn og komme i dialog med ånderne. Over flere tusinde år er det blevet til, at unge i 8 og 9 klasse drikker sig sanseløst berusede (nogen gange tidligere). Er vi blevet klogere af det? tja døm selv. Så vi tror ikke på, at vi kan forhindre unge i at beruse sig, men vi tror i Forebyggelsesafdelingen, at vi kan være med til at hæve debutalderen for alkohol, og vi tror også på, at vi kan få jer til at træffe nogle bevidste valg. Så I ved, hvad det er, I går ind til, når I vælger at drikke, og hvis I vælger at prøve andre rusmidler. Vi håber også, at vi kan få jer til at tage større ansvar for hinanden og være med til at sige til en kammerat: Er du klar over, hvad du har gang i? Så avisen Up2you.dk er et første forsøg på at etablere denne dialog med jer. Vores målsætning er, at mindst halvdelen af materialet skal produceres af jer selv. I den forbindelse har vi været ude på næsten alle ungdomsuddannelser i Vestsjællands amt og forsøgt at hverve redaktører til at skrive i avisen. Vores målsætning er at avisen skal udkomme 3 4 gange om året, så synes du, første nummer SUCKs lugter ilde kun kan bruges til at sidde på eller lignende, så meld dig via vores hjemmeside www.up2you.dk, så kan du være med til at gøre næste nummer til jeres avis. Hvad gør du......hvis du har spørgsmål eller har brug for et godt råd om stoffer og deres virkning? Af Lone Hansen Prøv at klik dig ind på Her kan du læse om stoffer og alkohol og deres virkning læse ofte stillede spørgsmål og svar stille spørgsmål i brevkassen finde links til andre hjemme sider der handler om stoffer Netstof.dk blev startet i oktober 1998, af Frederiksborg og Vestsjællands Amter, og siden hen er resten af landets amter og kommuner kommet med i Netstof.dk, der er utrolig velbesøgt. Hjemmesiden var oprindeligt beregnet til skoleelever i folkeskolens 7-10 klasser, som en hjælp til deres opgaveskrivning. Men som man kan se, når man går ind på brevkassen, bliver siden brugt af mennesker i alle aldre. I brevkassen besvares breve til både opgaveskrivere, venner/pårørende til misbrugere og andre nysgerrige.. Så skulle du mangle viden omkring alkohol og stoffer, så check www.netstof.dk Man bliver dummere af at ryge hash. Man bliver dårligere til at huske, dårligere til at lære og dårligere til at løse problemer Flemming KOLOFON Udgiver: Forebyggelsesafdelingen ved Vestsjællands Amts Misbrugscenter Ingemannsvej 22, 4200 Slagelse Annoncer: Burchardt Reklame, Møllevangen 12, 4220 Korsør Telefon 58 37 05 50 - www.burchardt-reklame.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Sats og layout: www.burchardt-reklame.dk Tryk: Oplag:

FRA UNG TIL UNG NR. 1 2005 3 Kære læsere Det er en fornøjelse for os her på redaktionen at kunne lave noget, som strækker sig ud over det sædvanlige i skolen. Vi er i berøring med den virkelige verden, som man kun kan gisne om fra skolebænken! Ja ja, vi ved da nok, at langt størstedelen af jer sikkert har et erhvervsarbejde og tænker: Jeg ved da godt, hvad det drejer sig om i den virkelige verden, men man skal have prøvet det for at vide, at det at skrive en avis er et kæmpe ansvar. Og ikke mindst en kanon mulighed for at få ført nogle af de drømme, vi alle har, ud i virkeligheden. Hvor mange læser din danske stil om moral og etik? Din lærer og så dig selv? Måske også din mor, men så er det vist det. Næh nej du! Hvis du sidder her sammen med os, så har du muligheden for at skrive til adskillige TUSINDE mennesker! Hvis det er en tanke som er inspirerende for dig, så kig avisen igennem og se, om der er noget, der mangler eller burde være lavet anderledes, for så kan du jo passende hoppe med på vognen og slå dig løs sammen med os andre. Hav en god dag og nyd læsningen. Det er jo trods alt bedre underholdning end det, som din tysklærer kan diske op med. Få frihed til at gøre det, du har lyst til Er du 18-28 år, kan du med Check-in-pakken bl.a. få Visa/dankort og Netbank uden årsgebyr. Så har du frihed til at gøre, hvad du vil. Check-in-pakken sikrer dig en lang række fordele, bl.a. en høj rente på din lønkonto, gratis oprettelse af en kassekredit med lav rente og gratis Netbank. Du betaler heller ikke gebyr, når du hæver penge i vores pengeautomater eller veksler valuta hos os. Du kan tilmelde dig Check-in-pakken i filialen eller på vores hjemmeside. Gør det muligt Kontakt Filial navn, din Adresse, lokalafdeling Postnummer og by Telefonnummer, nordea.dk

4 FRA UNG TIL UNG NR. 1 2005 Videregående uddannelse Du er snart færdig med den nemme del af dit liv indtil videre har du ikke haft udpræget mange valgmuligheder. Tiden kommer snart til det kaotiske, virkelige liv: skal du tage en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse? Og hvad betyder det egentlig, hvis du vælger en længere uddannelse? Af Lars Andersen Pludselig kommer dagen, som jeg ved, du venter på med længsel: Du er færdig med ungdomsuddannelsen! Men før du igen er blevet ædru og får kørt hjernen op i næsten samme gear som før sommerferien, så skal du jo have taget nogle vigtige beslutninger. Hvad skal du efter skolen? Du kan læse videre, arbejde, rejse eller prøve på at finde en praktikplads. Her vil jeg lige gennemgå nogle generelle træk samt ulemper og fordele ved forskellige videre uddannelsesmuligheder. Til sidst i artiklen vil du finde et par hjemmesider, som er et besøg værdigt for dig, der går og mangler information om en uddannelse eller uddannelsesvej. Uddannelser efter ungdomsuddannelserne kalder man for de videregående uddannelser. Studievejledere og Uddannelsesinstitutioner skelner mellem KVU, MVU og LVU. Dette er henholdsvis kortere, mellemlange og lange videregående uddannelser. Det anbefales ikke udelukkende at gå efter en specifik uddannelse på grund af varigheden; du bør derimod hellere finde dit interesseområde og derefter finde ud af, hvilke muligheder der gemmer sig i det, hvis du eksempelvis vælger en kortere frem for en af de lange uddannelser. De kortere Generelt kan man sige, at en kortere videregående uddannelse giver dig en bred forståelse for nogle forskellige arbejdsmetoder inden for dit valgte emneområde. Disse uddannelser er knap så specifikke og målrettede som mellemlange og lange, men de er smaddergode til at give dig mange forskellige værktøjer på kort tid. En kortere varer op til 2½. Efter en kortere kan man sagtens kaste sig ud i et arbejde. Bemærk dog at konkurrencen er stor, når det gælder om at komme til fadet på arbejdsmarkedet. Arbejdsgivere vælger tit folk med længere uddannelser frem for dem med kortere. Eksempler på kortere kunne være: Datamatiker, multimediedesigner eller laborant. De mellemlange De mellemlange videregående uddannelser kalder man også for professionerne. Her gennemgår man en mængde teori samt en stor del praktisk erhvervserfaring. Nogle mellemlange har først en hel masse teori og derpå en hel masse praktik, mens andre har kortere praktikperioder men flere gange fordelt over uddannelsesforløbet. En mellemlang uddannelse tager 3-4½ år og belønnes i en række tilfælde med en bachelor-grad. Du kan som regel udbygge din bachelor med en kandidat-grad enten herhjemme eller i udlandet. En bachelor er en almindelig faglært uddannelse, hvor en kandidat er en lang videregående uddannelse og derfor mere forskningspræget. Eksempler på mellemlange kunne være: Sygeplejerske, socialrådgiver, pædagog eller diplomingeniør. De lange En lang videregående uddannelse er på 5 år eller mere, og tit er det en overbygning som kandidat (cand.et-eller-andet) på en bachelor-grad som nævnt i forrige afsnit. Dette betyder ikke, at kandidaten varer yderligere 5 år efter din bachelor; kandidatens længde er inklusiv den forudgående bachelors længde. I mange tilfælde varer en bachelor 3 år og en kandidat 2 år mere. En lang uddannelse er meget forskningsbaseret, da mange af underviserne på uddannelserne er forskere selv og bruger deres forskning i undervisningen. Eksempler på en lang kunne være: Civilingeniør, medicin, jura eller designer. Dit valg Jeg har fisket nogle gode internetsider til dig, som går og funderer over, hvad du vil efter din ungdomsuddannelse. www.ug.dk (eller udannelsesguiden.dk som den også hedder): På denne side kan du navigere rundt og finde alt, hvad du overhovedet har brug for som ung uddannelsessøgende. Her kan du også læse mere om KVU, MVU og LVU generelt. Du kan gå ind på videregående uddannelser nede i spalten til venstre på hovedsiden. Her kan du klikke videre og finde den uddannelse, der interesserer dig. Ulempen her er, at du vælger, hvor lang tid uddannelsen skal vare, før du vælger emneområde. Vær lige opmærksom på det når du gennemgår dine ønsker. www.vidar.dk (Siden er om voksen-uddannelser): Her kan du gå ind under uddannelsestyper og finde videregående uddannelser, hvor du kommer til en menu, der giver dig mulighed for at vælge et mere specifikt område, der passer til dig, hvorefter siden stiller en masse relevante uddannelser op på række. Siden kan give dig mange gode ideer og facts, men pas på at du ikke kører fast i den og giver op, for den kan godt være uoverskuelig til tider. Den har altså også en masse godt indhold! Vidar. dk og ug.dk deler mange henvisninger til hinanden. Det er vigtigt at forstå Det er vigtigt at forstå at en lang uddannelse ikke altid er svaret på alt. I en række tilfælde vil nogle finde sig bedre tilpas med en kortere eller en mellemlang frem for en lang videregående uddannelse. Det handler i bund og grund mest om specialisering af fagområder. Tag kontakt til din studievejleder samt med den uddannelsesinstitution du overvejer at søge ind på; de burde tilsammen kunne give dig alle de svar på alle dine spørgsmål. Husk på at mange uddannelsesinstitutioner holder åben dag, hvor dørene åbnes for dig, så du kan kommeind at kigge dig omkring og få føling med, hvordan det må være at gå der. Tag ud og se verden Der er mange unge som tager sig et sabbatår efter ungdomsuddannelsen. Dette åbner både mulighed for personlig udvikling, økonomisk rejsning og erhvervserfaring. Hul i at nogle mener, at det kan være svært at komme tilbage på skolebænken efter et år som omrejsende, arbejdende fjols med rygsæk; hvis du absolut VIL se verden, så tør jeg godt gætte på, at du ikke får gjort det som gift og med børn! Du vil sikkert også finde at mange arbejdsgivere vil lægge mere vægt på din personlighed end på dine karakterer fra skolen. I disse tilfælde vil det helt sikkert være en bonus, at du har været ude at se noget af den virkelige verden uden for bøgerne. Og husk nu, hvis du får valgt forkert kan du altid hoppe fra og vælge noget andet. Spring ud i det og leg lidt med livet, det kan aldrig gå værre end galt! Vi er jo kun unge så længe, som vi ønsker at være det. Stoffer som ecstacy, amfetamin og kokain kan give psykiske problemer som psykoser og depressioner

FRA UNG TIL UNG NR. 1 2005 5 Dueller Af Teddy Køhn Vi europæer har altid gået med våben. Det kan man se med de dueller tilbage i 1500-tallet og frem til slutningen af det 1900 århundrede, hvor dueller var hverdag. Specielt i Frankrig havde man problemer i starten af 1600 tallet da Louis XIII (søn af den franske konge Henri IV som er kendt fra krigen med de tre Henri er) regerede. Her mistede mere end 1000 adelsmænd livet på 10 år (det var kun adelsmænd det var tilladt at have dueller). Så Louis XIII og Kardinal Richelieu (kendt fra Alexandre Dumas berømte bøger om de tre musketer) blev trætte af at miste alle deres adelsmænd, så de sørgede for at de værste, blev et hoved kortere. Blandt andre Louis XIV s berømte Marskal Hertugen af Luxembourgs far, (der var regnet som en af de største slagsbrødre på den tid), mistede sit hoved allerede inden hans søn blev født, og det var fra ham sønnen havde sit krigeriske temperament. Så man kan se blev der ikke gjort forskel på højadel og lavadel. Duellerne var også gode, fordi man arrangerede et tidspunkt, hvor man kunne kæmpe på. På denne måde kunne de rase ud, inden de mødtes og de kunne Grædende kom du til verden, mens alle omkring dig smilede. Stræb efter at leve således at du kan tage herfra med et smil, mens alle omkring dig græder. - Indisk ordsprog - nå til enighed ved hjælp af deres sekundanter. Inden man begyndte at bruge pistoler, kæmpede man med sværd. Man brugte sine sekundanter til at kæmpede mod modstanderens sekundanter. På den måde slap man for selv at komme til skade. For at give et billede af hvordan en duel kunne være, vil jeg fortælle en historie, som jeg læste i en af Alexandre Dumas bøger. D Artagnan prøver at finde sin elskede Madame Bonacieux. Undervejs i hans søgen støder han på Lady de Winther. D Artagnan kommer så op at skændes med Lord de Winther, da han begynder at tiltale Lady de Winther, Lord de Winther, som er Lady de Winther svoger. Det ender med at Lord de Winther udfordrer D Artagnan. Som ægte Gascogner lader D Artagnan vreden løbe af med sig og tager imod udfordringen, så de aftaler at næste nat ved Luxembourg, skal Lord de Winther og D Artagnan tage tre venner med som sekundanter, og de skal så være med til kampen. D Artagnan møder op med sine tre venner Athos, Porthos og Aramis (de fire er jo uadskillelige, så hvem skulle det ellers være). Men Lord de Winther vil ikke kæmpe mod dem, med mindre han og hans tre venner får af vide, hvad de i virkeligheden hedder. De fortæller dem det og Athos siger bagefter, at de må dræbe dem, for de kan ikke lade dem leve, nu hvor de kender deres rigtige navne. Få sekunder efter at de er begyndt at kæmpe, har Athos dræbt sin modstander, med et udfald som går lige i hjertet. Imens har Aramis såret sin modstander i hånden. Porthos bliver selv såret på armen, men han får til gengæld slået sin modstander ned med en flænge på kinden og et snit i hver arm. D Artagnan nøjedes med at afvæbne sin modstander, og vinder på den måde. Da Lord de Winther og hans resterende to venner stopper kampen, ville Athos betale penge til den afdødes familie, men Lord de Winther vil ikke tage imod dem. Han siger, at han nok skal sørge for familien og omfavnede D Artagnan som derefter forbliver hans ven (Indtil Lord de Winther senere dør i det sidste slag for Kong Charles I af England mod Cromwell og hans puritanere). Athos vil ikke beholde pengene så han deler dem ud til fattige mennesker han møder undervejs, selvom han ikke selv havde for mange penge. Som man kan høre, er det en ædel måde at kæmpe på. Man behøvede ikke at slå sin modstander ihjel, og hvis man gjorde, var det skik og brug at man så betalte for begravelsen af den man dræbte. Så man kunne ikke blive rig på at duellere, men modstanderens ære ville være redet hvis han døde. Hvis modstanderen kun blev såret, måtte han leve med skammen. Derfor var der en ære i, kun at såre modstanderen, frem for at dræbe ham. Til sidst tog det overhånd også lavede Richelieu og Louis XIII, som jeg fortalte om i starten, en lov der forbød dueller. Det var ikke kun sværd man brugte til at duellere med, man brugte også pistoler til dueller, det blev meget almindelig i det 1800 århundrede. Nu skulle sekundanterne så kun være dem der skulle tale på duellantens vegne. Duellanterne måtte ikke tale sammen, derfor var sekundanterne vigtige, hvis man skulle afslutte en strid fredeligt. Den sidste duel der blev udkæmpet i Danmark skete i starten af forrige århundrede. Siden er der ikke blevet udkæmpet dueller i Danmark. Vi er i stedet gået over til at stikke folk ned uden varsel. Saftigere sport SE VERDEN FRA FLERE SIDER ÉT ABONNEMENT TO AVISER

6 FRA UNG TIL UNG NR. 1 2005 Vandpiberygning Af Per Kim Nielsen, Kræftens Bekæmpelse En måde at blive ryger på Mange har fået den opfattelse, at det er harmløst at ryge vandpibe. Det er ikke rigtigt. Vandpiberygning er afhængighedsskabende, og uanset om man ryger almindelig tobak eller blade fra andre planter, så er det skadeligt at få røg ned i lungerne. Hvis man har været cigaretryger, vil vandpiberygningen fastholde risikoen for udvikling af sygdomme, som er skabt ved den tidligere rygning, især når vi ser på risikoen for udvikling af kræft. I forhold til personer, der ikke før har røget cigaretter, er vandpiberygning en måde at begynde en rygekarriere på. Ved vandpiberygning vænner man sig hurtigt til at få røg i lungerne, hvorefter det vil være let at gå over til cigaretrygning. Børn og unge vil opleve, at det er lettere at starte med at ryge vandpibe end cigaretter, da røgen ikke er så stærk og varm. Man oplever ikke det samme ubehag ved vandpiberygning som ved cigaretter. Alle cigaretrygere kan huske de dårlige oplevelser ved de første cigaretter. Mange inhalerer ikke røgen i starten, men må bruge tid på at vende kroppen og lungerne til at modtage røgen. I forhold til vandpiberygning er det lettere at starte med at ryge på grund af mindre varme i røgen og tilsætning af smag/ duftstoffer. Man vil altid inhalere ved vandpiberygning, da det ikke kan undgås ved denne form for rygning. Vandpiber er i medierne blevet beskrevet som et modefænomen, som breder sig. Og undersøgelser viser da også, at omkring halvdelen af rygerne i 15-19års alderen har røget vandpibe inden for det sidste år (18). Andre steder i verden ser man samme billede (5) (14). Dog mangler der dokumentation for, hvor mange der egentlig begynder at ryge cigaretter på baggrund af vandpiberygning. Kræftens Bekæmpelse ser en fare i, at børn og unge bliver fortalt, at vandpiberygning er mindre skadeligt end cigaretrygning eller måske ligefrem, at det slet ikke er skadeligt og afhængighedsskabende. En sådan opfattelse kan få langt flere børn og unge til at starte med at ryge. Kræftens Bekæmpelse frygter, at den nedgang i antallet af rygere, der er set de sidste mange år, skal bliver ødelagt på grund af dårlig information og vejledning omkring vandpiberygning. Vandpiberygning og helbred En række undersøgelser viser, at vandpiberygning kan give forskellige former for kræft, på samme måde som cigaretrygning kan. Fx er der blevet konstateret et antal tilfælde af læbekræft, som kan sættes i direkte forbindelse med vandpiberygning (8). Der er fundet en øget risiko for lungekræft, bronkitis og nedsat lungefunktion (10) (17). Hertil er der fundet en øget hyppighed af kromosommutationer hos vandpiberygere end hos ikke rygere (1). Det er blevet påvist, at der ved vandpiberygning findes en øget oxidation af stoffer i blodet. Derved bliver der skabt et oxidativt stress, som kan indikere muligheden for genetiske skader og sætte immunforsvaret i krise (2) (13). Ved 45 minutters vandpiberygning stiger blodtryk, puls og mængden af kulilte på samme måde som hos en cigaretryger (6). Hos vandpiberygere kan man iagttage en nedsat lungefunktion, dog ikke i samme grad som hos cigaretrygere, hvilket må skyldes den måde man ryger på (jf. vandet og slangerne) (16). Vandpiberygningen har også en effekt på fødselsvægten, som hos cigaretrygende mødre, ganske vist i mindre grad (9). Der er også fundet nedsat sundhed hos børn på forskellige områder, hvilket også ses hos børn af cigaretrygende mødre (9). Vandpiberygere og cigaretrygere har tre gange så stor risiko for at udvikle dry socket efter en tandudtrækning. Dry socket er en manglende heling af kødet omkring hullet på grund af infektioner, hvorved knoglen bliver blotlagt (12). Desuden ses det ofte, at rygere har flere tilfælde af paradentose. Der er rapporteret et eksempel på en mand som har fået eksem på højre hånd efter vandpiberygning (4). Det må generelt konstateres, at vandpiberygning er skadelig for helbredet og medfører nogle af de samme skader som ved cigaretrygning. Der er altså påvist en vis risiko ved vandpiberygning, men graden og omfanget af skaderne er endnu ikke fuldt dokumenterede. Dette er et område, der bør undersøges nærmere. Vandpiberygning og stoffer i røgen Der findes mange forskellige former for vandpiber og tobakker, hvorfor der kan være forskelle i indholdet af nikotin, tjære, kulilte og andre stoffer i røgen. Det ser ud til, at vandet tilbageholder en del af nikotinen, men at dette samtidig betyder, at koncentrationen i røgen er rimelig konstant, da vandet vil - Søvnig frigive stort set den samme mængde uanset rygemåden (15). Ved samme undersøgelse blev der målt samme mængde tjære i røgen ved 100 sug på vandpiben, som ved rygningen af en cigaret. Ved øgning af sugefrekvensen sås tilsvarende en forøgelse i mængden af tjære, hvorimod nikotinkoncentrationen var forholdsvis konstant. Endelig blev der også ved denne undersøgelse fundet et højt niveau af arsenik, krom og bly i røgen. En anden undersøgelse har fundet tungmetallet Cd i hår og negle hos vandpiberygere (11). I en del vandpiber bliver der brugt et underlag af trækul, som nogle tror virker som et filter. Dette er ikke tilfældet. Der er kun påvist en reduktion på 2 % af partiklerne i røgen ved brug af trækul (15). Ved måling af nikotin og nikotins nedbrydningsprodukt cotinin i blodplasma, spyt og urin, blev der fundet høje niveauer i alle tre typer af prøver (7). Der er altså en sammenhæng mellem nikotin i røgen fra vandpiber og indholdet af nikotin i kroppen, på sammen måde som der er ved cigaretrygning. Kroppen påvirkes af nikotinen, og dermed er der mulighed for en fysisk afhængighed. Indholdet af kulilte i røgen afhænger af størrelsen af vandpiben. Mindre vandpiber giver mere kulilte, end hvad der kommer fra cigaretter, mens større vandpiber giver mindre Tegn på at en person har røget hash: - Opstemt, fnisende og lattermild - Meget (slik)sulten, får ædeflip - Rødsprængte øjne - Tørhed i munden - Forøget puls og hjertebanken - Kan ikke huske og handle mængder. Kulilte blokerer for ilttransporten af de røde blodlegemer. Som det er fremgået, findes der tilsyneladende samme stoffer i røg fra vandpiber som fra cigaretter, dog er mængden varierende i forhold til variabler som vandpibens størrelse, tobakstype, længden af slangen og den måde personen ryger på. Vejen til sundhed Hvis man vil undgå at udvikle sygdomme forårsaget af røg i lungerne, er der kun en måde at gøre det på. Nemlig at man helt undgår at ryge uanset rygeform. Ryger man allerede vil et rygestop hurtigt nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdommen, og efter få år vil risikoen for udvikling af kræft blive mindre og mindre. Engelsk synonym for vandpibe: Hookah, Waterpipe, Nargile, Gaza, Shisha, Hubble-Bubble, Nargileh, Argileh and Kalian. Referencer 1. Yadav J.S. and Thakur S. Genetic risk assessement in hookah smokers. Cytobios 101, 2000; pp.101-113. 2. Sharma R.N., Deva C., Behera D. and Khanduja K.L. Reactive oxygen species formation in peripheral blood Neutrophils in different types of smokers. Indian J. Med Res 106, nov. 1997, pp. 475-480. 3. Sajid K.M, Akhter M. and Mailk G.Q.Carbon Monoxide Fractions in Cigarette and Hookah (Hubble Bubble) Smoke. J.Pak.Med.Assoc. Vol. 43, No. 9, Sept. 1993, pp. 179-182. 4. Onder M, Oztas M and Arnavut O. Nargile (Hubble-Bubble) smoking-induced hand eczema. Int. J Dermatol. 2002 Nov; 41(11): pp 771-2.. 5. Varsano S., Ganz I., Eldor N. and Garenkin M. Water-pipe tobacco smoking amon school children in Israel: frequencies, habits and attitudes. Harefuah. 2003 Nov; 142(11): 736-41, 807. 6. Shafagoj Y.A. and Mohammed F.I. Levels of maximun end-expiratory carbon monoxide and certain cardiovascular parameters following hubble-bubble smoking. Saudi Med J. 202 Aug; 23(8):953-8. 7. Shafagoj Y.A., Mohammed F.I. and Hadidi K.A. Hubble-bubble (Water pipe) smoking: levels of nicotine and cotinine in plasma, saliva and urine. Int J Clin Pharmacol Ther. 2002 Jun;40(6):249-55. 8. El-Hakim I.E. and Uthman M.A. Squamous cell carcinoma and keratoacanthoma of the lower lip associated witk Goza and Shisha smoking. Int J Dermatol. 1999 Feb;38(2):108-10. 9. Nuwayhid I.A., Yamout B., Azar G. and Kambris M.A. Narghile (hubble-buble) smoking, low birth weight, and other pregnancy outcomes. Am J Epidemiol. 1998 Aug 15;148(4):375-83. 10. Nafae A., Misra S.P., Dhar S.N. and Shah S.N. Bronchogenic Carcinoma in Kashmir Valley. Indian J. Chest Dis. 1973 Oct;15(4):285-95. 11. Sukumar A. and Subramanian R. Elements in hair and nails of residents from a village adjacent to New Delhi. Influence of place of occupation and smoking habits. Biol Trace Elem Res. 1992 Jul; 34(1):99-105. 12. Al-Belasy F.A.The relationship of shisha (Water pipe) smoking til postextraction dry socket. J. Oral Maxillofac Surg. 2004 Jan;62(1):10-4. 13. Wolfram R.M., Chehna F., Oguogho A. and Sinzinger H. Narghile (Water pipe) smoking influences platelet function and (iso)eicosanoids. Life Sci. 2003 Nov. 21;74(1):46-53. 14. Tamim H., Terro A., Kassem H., Ghazi A, Khamis T.A., Hay M.M. and Musharrafieh U. Tobacco use by university students, Lebanon, 2001. Addiction. 2003 Jul;98(7):933-9.. 15. Shidadeh A. Investigation of mainstream smoke aerosol of the argileh water pipe. Food Chem Toxicol. 2003 Ja;41(1):143-52.. 16. Kiter G., Ucan E.S., Ceylan E. and Kilinc O. Water-pipe smoking and pulmonary functions. Respir Med. 2000 Sep; 94(9):891-4. 17. Lubin J.H., Li Y.U., Yuan X.Z., Cai S.K., Luo Q.S., Yang L.F., Wang J.Z., Yang L and Blot W.J. Risk of lung cancer among cigarette and pipe smokers in southern China. Int J Cancer. 1992 May 28; 51(3):390-5.. 18. Monitorering ad danskernes rygevander 2003: PLS Rambøll for Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse.

FRA UNG TIL UNG NR. 1 2005 7 Sakset fra ung til ung på www.netstof.dk The love-drug indlæg nr. 41 Ecstasy... Det vildeste pis!!! Alle der tager det ved det er farligt...men hvorfor bliver vi ved? Man hører historier om folk der har gjort det og det og bla bla bla. Men lytter vi efter det? Nej... Hvordan kan det være at vi bliver fyldt med skrækindslag om ecstasy og andre stoffer for den sags skyld uden vi tager det til os? Jeg var på besøg ved nogen venner og en af deres venner faldt om pga. Ecstasy. Han har også epelipsi så de tænkte at det var nok det så de tager det stadig... Ham vennen har det også ok og tager det stadig... Hvad kan man gøre for at unge hører mere efter de historier der bliver fortalt om at få psykoser af stoffer/e osv? Skulle man prøve at give et indblik i hvorfor det er så fedt at tage det? Skriv jeres mening om det at folk er ligeglade med historier der bliver fortalt om hvor farligt det er. Jeg er ikke herinde for at skændes eller støde andre men for at diskuterer og få indblik i andre folks meninger... Mange drømmer om et evigt liv, selv om de ikke ved, hvad de skal foretage sig en regnfuld søndag eftermiddag. - Susan Ertz - Dette indlæg er en besvarelse af indlæg 41 Det Jeg mener er grunden til, at de unge ikke hører efter er, at der kommer en eller anden konsulent ned på deres skole (el. andet) og fortæller: hvis man tar ecstasy dør man eller ryger i en psykose osv. osv. samme aften kommer man til en fest, alle ens venner sidder og tager Ecstasy og de er hverken i psykose eller døde! man ser sig lidt omkring og tænker hvad kan jeg bruge det til, jeg lige har fået af vide på skolen. Det er ikke nogen bebrejdelse af dem som kommer ud og fortæller på skoler osv. Men de fortæller ikke noget om hvordan psykoser og angst lige så stille bliver opbygget, og når der kommer hallu er i hverdagen. De fortæller heller ikke om hvordan det er at være afhængig, andet end at man bliver kriminel for at få råd til stoffer ens hverdag går ikke med andet end at tænke på stoffer! man kan ikke få det ud af sit hoved... alle dage går med at finde ud af hvem der Der har de bedste piller til de billigste penge! Det eneste man går og tænker på er hvornår det bliver weekend så man kan få sit shit igen, så lige pludselig er det heller ikke nok. For mit vedkommende begyndte jeg at ryge hash og ta rohybnoler i hverdagene og så fandt jeg ud af, at det også var fedt. og fik mig til at tænke på noget andet. Jeg har hallucinationer hver dag, godt nok ikke det helt store.. men det kan være skygger og at folks ansigter forandre sig en lille smule og andre småting. Jeg er også bange for alt, og alligevel for ingenting! det er en underlig følelse man føler sig forfuldt og hører lyde som ikke er der! Det kan til tider være meget ubehageligt. Rigtig mange (blandt andet mig) har det som om de lige pludselig har pisset i bukserne. Det har man ikke... men det føles som om at det bliver helt varmt eller koldt omkring kønnet. og man bliver bare så meget i tvivl at man bliver nød til at kigge om man har pisset i bukserne. De ting jeg har skrevet her, er kun nogle af de ting man oplever hver dag! og det er ikke kun egne erfaringer det er også ting jeg har snakket med andre om, og de oplever nøjagtig de samme ting som mig! Næsten alle de misbrugere jeg har snakket med oplever det samme som mig. Men en ting er sikkert.. alle sammen lider af noget, på den ene eller den anden måde. Så jeg tror at grunden til de unge ikke hører efter er at, der kun bliver fortalt om hvor farligt det er. Der bliver ikke fortalt om konsekvenserne ved et langvarigt weekend-forbrug. Det er klart at de folk der er uddannede til at fortæller om stofferne ikke kan fortælle den slags. For man skal selv ha oplevet det! Håber det var svar nok. Jeg ved det er lang tid siden du har skrevet dette Tegn på at en person har taget amfetamin: - overaktiv - Ivrig, hurtig, selvoptaget snak er almindelig - mange og rastløse bevægelser - Sult, tørst, træthed forsvinder - Kan ikke finde ro - Bliver lettere irritabel, vred og voldelig indlæg, så håber du ser dette svar du må gerne lige skrive hvis du har Der er mange flere indlæg i debatten, så er du nysgerrig, så gå selv ind og surf rundt. Flemming W. Licht Webmaster

8 FRA UNG TIL UNG NR. 1 2005 Livets store spørgsmål? Hvorfor er græsset grønt? Hvorfor er verdenen rund? Hvordan blev vi mennesker egentlig til? Tegn på at en person har taget ecstacy: - uro i kroppen Af Nina Jensen Vores liv er en stor gåde, og kun gæt og trivsel kan svare dig på disse mystiske spørgsmål. Jeg er kristen og tror på gud, min gud er en gud, som vil mig det bedste, og som vil gøre, at det univers, som jeg lever i, er det bedste for mig. Måske har vi alle hver en gud, hvem ved? Min far blev i august måned 2004 indlagt med en blodprop i hjertet, og døjer også med sin sygdom i dag, men hvorfor skulle der være en mening med det? Jeg kan ikke svare på det, men jeg tror, at det har gjort mig til en stærk person, og så har jeg fundet ud af, at det vigtigste i verden er din familie og det bånd, man har med sin familie. Jeg startede på HHX i Slagelse i sommers, hvilket jeg for resten er rigtig glad for, selv om jeg fik en dum og kedelig start på forløbet, da min far blev indlagt samme dag, som vi begyndte. Alle burde være taknemlige for det, de har og kan give andre. Jeg har lært en masse nye mennesker at kende, som jeg efter kort tid holder utrolig meget af. Jeg tror, at det er vigtigt for at gennemføre en uddannelse, at man hurtigt lærer en masse nye mennesker at kende, da det at være sammen med andre gør det en del lettere at komme op af sin varme seng om morgenen. Men hvorfor har vi mennesker egentlig brug for menneskelighed? For din uddannelse vælger du jo frit, ingen tvinger dig til at tage en uddannelse. Idet spørger jeg jer derude, om man tager en uddannelse for at lære nye mennesker at kende, eller om man virkelig tager en uddannelse for at få en større og bredere viden? Nogen kommer kun for en af tingene, og det tror jeg personligt ikke hænger sammen, da vi har brug for både at få nye bekendtskaber og at udvide vores viden. Nå, tilbage til et af de spørgsmål som jeg går og brænder inde med? Jeg har f.eks. et; hvorfor har vi ikke fundet en metode til at kurere dødelige sygdomme på, når vi i denne verden kan sende folk ud i rummet? Dette spørgsmål får jeg nok ikke svar på lige foreløbig, men jeg syntes da selv, at det er rimeligt relevant. Hvorfor ikke prøve at koncentrere os lidt mere om os og ikke omverdenen, altså Mars og Venus ender jo nok ikke l i g e f r e m nede i Slagelse bygade her en af dagene. Så STOP med at bruge alle de dumme penge på lige det område de næste par år og brug pengene på noget fornuftigt i stedet for!! Til sidst vil jeg gerne påpege, at jeg stadig tror, at der er en mening med alt det, vi fortager os og alt det, vi bliver udsat for, alt er måske ikke lige yndefuldt, men meget her i livet handler om valg, og det er DIG som vælger dit og ikke andres liv. - udvidede pupiller - Personen føler, lykke, åbenhed og sanselighed - pludselig opstået panik, hallucinationer og forvirring Når man endelig er tilfreds, er der altid nogle, som er utilfredse med, at man er tilfreds, og det gør en utilfreds. - Storm P - Skal vi flytte sammen? Først har du alt bøvlet med at finde noget at bo i, så du kan flytte hjemmefra. Herefter kommer al det andet. Indskud, flytning, pakning osv. Lad os gøre noget af det sammen. Så flytningen bliver mere til glæde end til bøvl. I Skælskør Bank får du bl.a.: din egen ungdomsrådgiver fleksible løsninger individuel service der gør, at du får mere for pengene! Kom ind og få en uforpligtende boligsnak. Tal med os, før du flytter. Det nytter. Velkommen i Skælskør Bank - gør drømmene til virkelighed www.sbbank.dk Tlf. 70 13 60 70

FRA UNG TIL UNG NR. 1 2005 9 Drugbuster.dk Af Vibeke Skovshoved er Vestsjællands formidlingsgrupper for unge. Vi holder foredrag og mødes sammen i grupper og diskuterer, hvad der skal foregå i det videre forløb i Slagelse eller Holbæk. Vi er en gruppe unge fra henholdsvis Slagelse (Tankestof) og Holbæk (Kixet), som på baggrund af vores egne erfaringer arbejder med andre unge, der har eller har haft et misbrug af stoffer. Det er meget vigtigt for os at formidle vores erfaringer til andre unge for derved at give stof til eftertanke. Med det mener vi, at vi ønsker et efterlade et anderledes indtryk på unge, der er i samme situation som os og gerne vil have ligesindede at snakke med. Vi taler åbenhjertet om vores erfaringer og taler på ingen måde hverken pædagogisk eller nedladende til de fremmødte. Der er desværre ikke så mange unge, der er klar over, at de har et problem med stoffer, før det faktisk er for sent. Nogle unge oplever at blive smidt ud hjemmefra, fordi forældrene ikke ved, hvordan de skal takle deres barns misbrug. Bl.a. i disse svære situationer kan vi hjælpe ved at bidrage med vores erfaringer. Vi holder foredrag på både skoler, efterskoler, handelsskoler, tekniske skoler og gymnasier. Til foredragene moralprædiker vi ikke for de unge. Vi taler derimod til og med de unge, som vi ville snakke med alle andre unge på vores egen alder. Vi har selv stået i samme situation, som den de unge står i, og kan derfor hjælpe ved at videregive vores informationer, erfaringer og viden. Til vores møder i formidlingsgrupperne snakker vi om vores misbrug og diskuterer, Vent ikke på fremtiden.gå den i møde. - P.B. Jagd - hvordan vi kan få flere unge til at lytte til det, vi siger, og til derefter at rette henvendelse til os, hvis de skulle have problemer. Vi er en slags åben brevkasse, der kommer med svar og formidler vores erfaringer. Til vores foredrag er forældre meget velkomne, men formidlingsgrupperne er KUN for unge, idet der skal være et sted, hvor unge kan tale om problemer og stille spørgsmål om misbrug. Grupperne sigter mod at få alle til at samarbejde og hjælpe og støtte hinanden. Vi tager bl.a. på ture og arrangementer sammen, hvor vi lærer hinanden at kende på et plan, der gør, at vi bliver fortrolige med og åbne over for hinanden. Støtten fra hver af de enkelte i grupperne er det vigtigste og bedste, vi kan tilbyde. Da vi er unge, der har haft eller er i et misbrug, er det rart at vide, at vi ikke er alene. Alle kan kontakte vores afdeling i Holbæk eller Slagelse. Vores hjemmeside indeholder spændende materiale til dig, der ønsker informationer om diverse former for rus. Der er en brevkasse og et debatforum, hvor henholdsvis vores ung til ung vejleder og vi giver dig svar på dine spørgsmål. Hvis du har lyst til at høre mere, besøge vores gruppe eller tjene lidt penge ved at blive ung til ung formidler, så kontakt Didda Larsen på tlf.: 58 50 10 33. Du kan også gå ind på www.drugbuster.dk og læse mere om os. Katastrofen i Asien... Af Nina Jensen Du kan ikke se på et stof hvor stærkt det er. Kvaliteten svinger meget. Nogen gange er det stærkt, andre gange mildt. Et voldsomt jordskælv i Det indiske Ocean udløste en enorm flodbølge, som bl.a. ramte Sri Lanka, Indien, Maldiverne og Thailand. Det startede som et underjordisk jordskælv ud for Sumatra 2. juledag 2004,og det endte som den største naturkatastrofe i nyere tid med voldsomme dødstal og ødelæggelser i 11 lande. Dødstallet har nu d. 12/1-2005 rundet ca. 150.000 mennesker Denne katastrofe har været forfærdelig for os alle. En af mine venner, fra min klasse, var i Thailand for at holde jul. Ham brugte jeg en del tid, at tænke på i julen, da det lige pludselig blev skræmmende, så tæt det var på en selv. Heldigvis var han og hans familie i god behold. Jeg føler med alle ofrene, og tænker på de familier der måtte mangle et eller flere familiemedlemmer. Dette er så forfærdeligt at det ikke kan beskrives med ord. K O R S Ø R H A V N P I E R 2 N Y T B O L I G P R O J E K T D I R E K T E U D T I L S T O R E B Æ LT Ring og aftal tid til besigtigelse af området og oplev udstillingen, udsigten samt den unikke beliggenhed. Få en uforpligtende snak om dette spændende boligprojekt. Nyt attraktivt boligprojekt beliggende med udsigt over havet fra stort set i 1. række direkte ud til Storebælt, tæt alle rum. på smukke rekreative områder. Kun 1 Boligerne har alle private udearealer i time i tog til København og 1/2 time til form af terrasse eller 1-2 altaner. Hver Odense Centrum. bolig har desuden tilknyttet egen p-plads. På Pier 2 opføres 30 boliger fra 79 til Du får naturligvis medindflydelse på 119 m 2, alle beliggende i 1. række og boligens indretning. For yderligere information kontakt: I forbindelse med bebyggelsen vil der blive mulighed for etablering af bådelaug med plads til ca. 15 sejlbåde. Priser andelsbolig: Indskud fra kr................378.250 Boligafgift fra kr. pr. md.........5.106 Se mere på www.db-partner.dk under Korsør. WIKING Communication 70857 www.db-partner.dk