Svinkløv Klitplantage (Areal nr. 91) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Svinkløv Plantage ligger nord for Fjerritslev mellem Slette Strand og Grønne Strand. Den nordlige afgrænsning er Jammerbugten. Mod syd grænser plantagen op til et større sommerhusområde og et hede- og overdrevsareal. Der er to asfaltveje gennem plantagen. Den ene er Svinkløvvej, der deler plantagen i en østlig og en vestlig del. Den anden er Slette Å vej, der løber øst-vest fra Slette Strand til Svinkløv Badehotel. Statens opkøb af arealer påbegyndtes i 1884, og tilplantningen var stort set tilendebragt i 1910. Plantagens arealanvendelse pr. 1/1 2006 fremgår af nedenstående tabel. Bøg Eg Ask og ær Andet løv Gran Ædelgran Bjergfyr Andet nål Ubevokset I alt ha 16 35 1 20 153 98 45 111 227 706 Oversigtskort 1.2 Geologi og jordbund Næsten hele plantagen ligger på en ø af skrivekridt med overliggende moræneaflejriner fra sidste istid. Undtagelsen er det nordøstlige område op mod Slette Strand, som ligger på hævet havbund. Visse steder i nordskrænten og ved Slette Å ses skrivekridtet tydeligt i skrænterne. Mange steder i 1
plantagen findes jordfaldshuller, som er opstået ved at surt regnvand har opløst undergrundens skrivekridt. Flyvesand findes stort set overalt i plantagen, men de stejle kystskrænter har forhindret sandet i en massiv overlejring af landskabet. Der er således indenfor små afstande store forskelle på vækstbetingelserne. I de indskårne sidedale er frodigheden stor, ligesom der i plantagens sydøstlige del generelt er gode vækstbetingelser og stor artsrigdom. I den vestlige del har sandflugten hærget, og sandlagets tykkelse sætter en naturlig begrænsning for vækstmulighederne. Faldet i Svinkløv Klitplantage 1.3 Landskab Plantagen er højtliggende på et moræneplateau med markante kystskrænter mod vest og nord. Den vestlige skrænt har været den østlige begrænsning for et sund, der bandt Limfjorden og Vesterhavet sammen. Siden hævede forlandet sig og slørede skrænterne, men den nordvendte skrænt med Svinklovene fremstår stadig markant i landskabet 1.4 Plantagen Efter den første tilplantning med fransk bjergfyr har plantagen gennemlevet en lang periode, hvor plantagens gode vækstmuligheder er blevet bedre udnyttet. Ikke mindst har sitkagran spillet en stor rolle. Specielt skal en rest af en bevoksning fra 1880 fremhæves. Den står stadig med træhøjder op mod de 35 meter. Forekomsten af ædelgran er begrænset, men der er gode eksempler på gammel ædelgran og selvforyngelse. Løvtræet har indtil videre ikke haft nogen fremtrædende plads, men der findes bevoksninger, der tydeligt viser, at løvtræ er en overset mulighed i plantagen. Der findes for øjeblikket en del nobilisbevoksninger til klip af pyntegrønt. Disse bevoksninger ligger på rigtig god bund, og på langt sigt bør de afløses af artsrig skov drevet efter naturnære principper. 2
Her findes nogle af distriktets ældste og største sitkagraner 1.5 Naturen Kystskrænterne langs plantagen er unikke. Det vestlige forløb er skovdækket med sitka og egekrat. Egekrattet frigøres med mellemrum for uønsket opvækst. Den nordlige skrænt med Svinklovene er ubevokset. Her findes flere eksempler på sjældne kalkyndende planter. En del af skrænten er nu indhegnet og skal forsøgsvist afgræsses for at optimere vækstbetingelserne for de sjældnere arter. Fra Slette Å s udløb og til kystskrænten findes et spændende engdrag med mosedannelse i de gamle afsnørede åløb. Engen forsøges friholdt for tilgroning ved afgræsning. Faldet er en regnvandskløft ud for badehotellet med ask og ær og en lille bæk, der ind imellem udhuler den kalkrige undergrund og forsvinder i undergrunden. Faldet holdes fri for nåletræ. Karusseengen, Maries Sø og Hundegabet er plantagens eneste søer. Specielt Hundegabet er interessant med flere kalkyndende bundplanter og forekomst af salamander. De mange tidligere tjenestejorder er for tiden forpagtet ud. De senere år er råvildtbestanden steget markant efter fremkomsten af mange nye kulturer. Kronvildtet vil gerne stå i plantagen, men friluftslivets størrelse forhindrer en fast bestand. Den varierede skov tilgodeser mange fuglearter, og der er hele året en rig bestand af yngle- og trækfugle. Fiskeri i Slette Å er forbudt. På trods af massive udsætninger gennem flere år er det ikke lykkedes at forøge en tynd bestand af ørred i åen. Odder og vandstær er almindelige gæster ved Slette Å. 3
Slette Å Ubevoksede naturarealer: Klit Hede Sø Eng Mose Krat Overdrev Skrænt Strandbred Vandløb I alt ha 24 56 1 12 8 12 0 36 0 1 150 1.6 Friluftsliv Svinkløv Plantage er en af distriktets mest besøgte plantager. Udgangspunkterne er stranden, rastepladser langs vejene, de afmærkede vandreture og Slette Å, men også gæster på badehotellet og på distriktets campingplads giver mange besøgende. Der er udgivet en vandretursfolder om plantagen og dens stiforløb, "Svinkløv og Kollerup Plantager". Der er 3 afmærkede vandreruter og en ridesti. Cykelruten Vestkyststien passerer gennem plantagen. Det samme gør den internationale vandrerute Nordsøstien. I Kaprifoliedalen er der indrettet en bålplads, og der er en lejrplads til organiserede grupper. Den afvekslende skov og de mange skift i bevoksningerne gør plantagen velegnet til O-løb, ligesom militæret ofte henlægger øvelsesaktivitet hertil. Offentlig bilkørsel er tilladt ad Sømærkevej til Svinklovene. I plantagen ligger flere sommerhuse, blandt andet Maries Hus, som ligesom det fredede Packness Hus er bevaringsværdigt. 1.7 Kulturmiljø En stenaldergrav findes i afd. 1654 og rester af en fangfold i afd. 1662. Maries Hus er et fiskerhus fra midt i 1600-tallet. Hustomter og levn af haver findes flere steder i plantagen. Langs den nordlige kystskrænt er der flere bunkeranlæg fra 2. Verdenskrig. Sct. Olaus kilde er en af flere kilder på egnen. Kilden var kendt i middelalderen for sin helbredende virkning. 4
1.8 Bygninger Bygninger: Navn Afd.nr. Opført år Anvendelse Torshøj 1659 a 1948 Skovløberbolig Packnesshus 1609 f 1917 Lejebolig Opsynsbolig 1610 a 1903 Lejebolig Granly 1611 a 1928 Lejebolig Maries Hus 1643 a 1677 Lejebolig Maskinhus?? Driftsbygning Campingplads Diverse driftsbygninger 1.9 Andet En radarmast til kystovervågning er under opførelse i plantagens sydvestlige del. 2 Gældende udpegninger 2.1 Regionplanlægning Udpegninger i Nordjyllands Amts regionplan (2005): Naturområde, kystzone, indvingsopland, særligt drikkevandsområde, SFL-områder, 3 områder. 2.2 Internationale beskyttelsesområder Natura 2000: 5
Habitatområde nr 13, "Svinkløv Klitplantage og Grønne Strand" omfatter hele plantagen. Udpegningsgrundlaget er hele 19 naturtyper, samt odder. 2.3 Fredninger og vildtreservater Plantagen grænser op til en privatejet fredet hede langs Slette Å s sydlige forløb (OFN-kendelse af 31. januar 1961) og en tilsvarende fredning umiddelbart vest for Svinklovene (OFN-kendelse af 1. november 1972). 2.4 Naturskovsudpegninger Der er ikke naturskov i området. 2.5 Forsøg I afdeling 1628b findes et plantningsforsøg med dækrodsplanter. 2.6 Pyntegrønt Der findes i plantagen 34,1 ha pyntegrøntbevoksninger (nobilis) i produktion. 2.7 Jagt og fiskeri Jagten er udlejet. Fiskeri i Slette Å er forbudt. 3 Målsætning, plan og konsekvenser 6
3.1 Landskab Det er målet at landskabet i plantagen skal være mere synligt. Det skal blandt andet ske ved at en større del af kystskrænterne holdes fri for opvækst af nåletræer. Ege og egekrat bevares og sporadisk kan indplantes enkelte ege. På plateauet åbnes der mere end der er i dag, så der kommer flere åbne pladser, hvorfra udsigten ud over det flade landskab og havet kan opleves. Større variation i skoven og flere områder med åbne skovudviklingstyper vil gøre oplevelsen af landskabet større. Fra plateauet og ind i landet rykkes skovgrænsen visse steder ind og der etableres grupper med eg som værnskov. Bagvedliggende arealer etableres med brug af bl.a. eg, østrigsk fyr og også sitkagran, der her er en nødvendig medspiller for at bevare skovklimaet i store dele af den bagvedliggende plantage. Nåletræsbevoksningerne omkring Faldet trækkes tilbage, således at kløften fremstår tydeligere. Det østlige forløb af kystskrænten fra Badehotellet til Kaprifoliedalen ryddes for selvsået opvækst og der etableres åbne flader. Den massive tilplantning med ædelgran åbnes op ved selektiv tynding og lysstilling. Langs stiforløbet på skræntplateauet trækkes bevoksningen tilbage og der etableres flere strækninger med udsigtsmuligheder. I de kystnære bjergfyrbevoksninger vest for Slette Å ryddes de højtliggende klitpartier. Egebevoksninger nord for Sletteåvej holdes fri for selvsået nåletræ og tyndes med henblik på henholdsvis krat og enkelttræsdannelse. På sydsiden af Slette Strandvej øst for åen ryddes contorta, bjergfyr og sitkabevoksninger, og der indplantes spredte grupper af eg, lærk og skovfyr. Sumpskovene langs Slette Å syd for Slette Å-vej bevares, og selvsået nåletræ fjernes. Afgræsningen af Slette Å-engen genoptages og det overvejes at inddrage yderligere arealer. 3.2 Skovudviklingstyper, naturnær skovdrift og konvertering Hovedformålet for de skovbevoksede arealer er naturnær skovproduktion under hensyntagen til de øvrige værdier der forvaltes på arealerne. Planen for den fremtidige skovudvikling fremgår af nedenstående kort og tabel. Omkring halvdelen af plantagen udlægges til skovudviklingstype ( Ædelgran og bøg ). Det gælder to store områder, hvor mængden af flyvesand over morænen er begrænset, og hvor der er rigtig gode dyrkningsforhold. Skovudviklingstype 52 ( Sitkagran med fyr og løvtræ ) dækker den del af plantagens centrale og nordvestlige del, som er mere præget af sandflugten, samt den frodigste del af den hævede havbund. Randområder på de meget markante kystklinter mod vest og nord dækkes af skovudviklingstype 23 ( Eg med skovfyr og lærk ), som på grund af sin lyse karakter vil åbenbare landskabets konturer. Type 23 dækker også en stor del af skel mod sommerhusbebyggelsen i Slette Strand. På den nordlige del af den hævede havbund er det valgt at bevare bjergfyrren som skovudviklingstype 82 ( Bjergfyr ). Et mindre område centralt i plantagen er udlagt som skovudviklingstype 93 ( Skoveng ), mens et område langs Kaprifoliedalen udlægges som type 31 ( Ask og rødel ). Skovudviklingstyper i Svinkløv Klitplantage 7
31 23 31 82 82 52 52 93 52 23 Skovudviklingstype 23 Eg med skovfyr og gran 31 Ask og rødel 52 Sitkagran og fyr med løvtræ Ædelgran og bøg 82 Bjergfyr 93 Skoveng I alt ha Hektar 69,6 5,7 173,7 233,3 16,9 7,0 506,2 % 13,7 1,1 34,4 46,1 3,3 1,4 100 % 3.3 Natur Det er målet med naturplejen at sikre de lysåbne naturtyper gennem rydning af selvsåede træer og efterfølgende afgræsning. Det vestlige skræntforløb ryddes for selvsåede nåletræer. Det nordvestlige forløb af kystskrænten skal forsøgsvis afgræsses for at begunstige den ofte sjældne kalkyndende vegetation. Afgræsningen skal styres målrettet således der efterlades åbne kalkpartier, mens større erosionsflader undgås. Enge omkring Slette Ås nedre løb plejes ved fortsat græsning og efterrydning af pil og el. Skovmoser og krat længere opstrøms langs åen bevares urørte, dog forhindres yderligere tilgroning med selvsået sitkagran. Eng ved Slettestrand og Lange Eng bevares ved fortsat græsning. I førstnævnte lukkes en grøft, i sidstnævnte forsøges græsningen udvidet til hele dalen. Søer og birkemose bevares ved Karusseengen. 8
3.4 Friluftsliv Svinkløv Plantage er særdeles velbesøgt ikke bare af den almindelige skovgæst, men også af det organiserede friluftsliv. Der ligger en stor udfordring i fortsat at imødekomme publikums ønsker og forventninger og samtidig regulere færdslen, således at den ikke er til skade for de biologiske og landskabelige interesser. Eksisterende anlæg for friluftslivet vedligeholdes. Eventuelle nye tiltag gennemføres i nært samarbejde med brugerne. Svinkløv Camping ligger midt i plantagen 3.5 Kulturmiljø Kulturminder i plantagen plejes ifølge forskrifterne. 3.6 Køb og salg Der er ikke planer om køb og salg. 9