STANDARD FOR OPGAVESKRIVNING VIA University College Psykomotorikuddannelsen i Randers August 2010
Normalside Omfang Skrifttype Opsætning Indholdsfortegnelse Opbygning En normalside er defineret som 2400 tegn inklusiv mellemrum. Vær opmærksom på, at hvis man indsætter tabeller eller billeder, vil sideantallet vokse, uden at omfanget i antal tegn følger, og således fylder en opgave på 24 000 tegn ikke nødvendigvis 10 sider. Opgavens omfang oplyses i antal tegn (evt. sider) af underviseren og anføres i antal tegn på opgavens indholdsfortegnelse. I Word findes denne funktion under funktioner. Omfanget er inklusiv noter, men eksklusiv indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. Der skal vælges en letlæselig og overskuelig skrifttype. Det er oplagt at vælge Times New Roman eller Arial skriftstørrelse 12. Opgaven opsættes læsevenligt med tydelig markering af afsnit. Se eventuelt Lotte Rienecker (2006): Den gode opgave. Opgaveskrivning på videregående uddannelser, Frederiksberg, Samfundslitteratur (3. udg.), side 376-380. Indholdsfortegnelsen, der placeres først i opgaven, skal give et tydeligt og klart overblik over opgaven. En god indholdsfortegnelse angiver strukturen på opgaven. Der angives titel og sidenummer på de enkelte kapitler. Her nævnes også opgavens omfang i antal tegn. En opgaves opbygning afhænger til dels af emne, omfang og art. Dette aftales nærmere med underviseren. Man kan dog give nogle retningslinjer. Se eventuelt Lotte Rienecker (3 udg.): Den gode opgave, side 165. Ved nogle opgaver (f.eks. BA og psykologi) er de nedenstående punkter dog obligatoriske. Forside med navn, titel, årgang, dato og vejleders navn. Resumé der ganske kort angiver emne, problemformulering, metode, indhold, resultater og konklusion. Resuméet skal kunne læses selvstændigt. Indholdsfortegnelse, se ovenfor. Indledning med en kort begrundelse af hvorfor emnet er relevant og en kort berøring af, hvad der skal arbejdes med i opgaven. I indledningen skal man ikke begynde at redegøre for eller diskutere. Problemformulering, det vil sige en afgrænsning og præcisering af de(t) spørgsmål, som skal belyses eller afklares i opgaven. Vær konkret og præcis, eftersom problemformuleringen er et spørgsmål om, hvad opgaven skal være svar på!
Metodebeskrivelse, hvor det beskrives, hvilke metoder og arbejdsredskaber, man vil anvende i opgaven, og hvorfor man har valgt disse. Altså en beskrivelse af, hvordan man når fra spørgsmål til svar. Her er også en præsentation af den teori, der bruges og evt. en beskrivelse af målgruppe (eks. 2-årige vuggestuebørn). Undersøgelse, analyse, resultaterne og en diskussion af disse. Dette er hoveddelen i opgaven og tager form efter indholdet. Konklusion, som sammenfatter opgavens resultater og fremstår som en konsekvens af opgaven. Besvarer problemformuleringen. Evt. Perspektivering med svar på hvad svarene kan bruges til, hvilken betydning de har og hvilke konsekvenser de får? Litteraturliste, se nedenfor. Henvisninger Hver gang man bruger noget fra en kilde, skal der henvises til kilden. Den præcise kildeangivelse skal fremgå af litteraturlisten og i teksten skal der henvises til denne på en klar og konsekvent måde. Det kan gøres i flere udformninger: I selve teksten indskrives udgivelsesåret for den anvendte kilde i parentes umiddelbart efter forfatterens navn; f.eks. Rienecker (2000) fremhæver, at henvisninger skal være konsekvente. Hvis forfatternavnet ikke optræder i teksten skal henvisningen bestå af en parentes med navnet efterfulgt af komma og udgivelsesåret f.eks. Henvisninger skal være konsekvente (Rienecker, 2000). Hvis der er flere referencer fra samme år for den samme forfatter må i begge udformninger tilføjes bogstaver til præcis identificering; f.eks. (Rienecker, 2000a) Hvis kilden anvendes til direkte citat, skal også sidetallet for den citerede tekst angives; f.eks. Hver gang man bruger noget fra en kilde hvad enten det er som citat, referat eller parafrase, skal der henvises til kilden (Rienecker, 2000, s. 254). Nogle faggrupper anvender sidetalsangivelse ved alle henvisninger. Dette er som nævnt hos Rienecker (2000, s. 255) normalt ikke nødvendigt og er ikke et krav på APU. Nogle faggrupper og tidsskrifter anbefaler en henvisningsmåde, hvor der i teksten indføjes fortløbende nummerering og litteraturlisten da opstilles i denne nummererede rækkefølge. Dette anbefales ikke ved APU, men kan ikke siges at være forkert.
Litteraturliste Bilag Det skal fremgå af litteraturlisten, der anbringes til sidst i opgaven, hvilken litteratur opgaven bygger på. Listen skal være overskueligt opbygget og så præcis, at læseren (let) kan finde kilden. Den anvendte litteratur anbringes i alfabetisk rækkefølge efter forfatternavn (efternavn, fornavn). Ved bøger angives forfatternavn, udgivelsesår, titel, udgivelsessted og forlag. Ved artikler skal også start og slutside angives, ligesom udgivernavn, titlen på den bog eller det tidsskrift, som artiklen er hentet i, og evt. oprindeligt udgivelsesår skal anføres. Opgives der materiale, der er hentet på internettet, skal den pågældende netadresse og datoen for anvendelsen angives. Hvis dokumentationen er vigtig i opgaven bør teksten udskrives og vedlægges som bilag. Se forskellige eksempler nedenfor. Endelig kan litteraturlisten opstilles i nummereret rækkefølge, hvis denne henvisningsmåde er benyttet. Kravene til oplysningerne i listen er de samme som ved den alfabetiske rækkefølge. Dokumentation, der er baggrund for selve opgavens tekst, kan anbringes som bilag. Det kan f.eks. dreje sig om beskrivelse af behandlingsprocedurer, interviewguide, spørgeskema, opsummeringer af data, særlige oplysninger fra f.eks. en hjemmeside eller andet. Der er ikke et krav om bilag, og de kan principielt ikke forventes læst, men en velvalgt bilagsdokumentation styrker kvaliteten i opgaven. God skik, når der skrives opgaver Når der skrives opgaver, skal man arbejde på en sådan måde, at andre kan efterprøve ens arbejde. Det skal være gennemskueligt, på hvilket grundlag man skriver, som man gør. Det betyder, at hvis man refererer andres tankegang, skal denne refereres loyalt, og der skal anføres litteraturhenvisning. Direkte citater markeres med anførselstegn og litteraturhenvisning. Benytter man udenlandsk litteratur, skal man være omhyggelig, hvis man oversætter sætninger eller afsnit til dansk, og oversættelsen skal ledsages af en note, der fortæller, at det er egen oversættelse. Også her skal der anføres litteraturhenvisning. Reglerne om citater og henvisninger gælder også, hvis man henter materiale på internettet. Husk på, at der ikke går skår af ens pointer eller formuleringer, fordi de er hentet andetsteds. Og det forventes ikke, at man selv opfinder alle teorierne. Men uanset, om man er studerende på 1. år eller forsker, skal man oplyse, hvor man har guldkornene fra. Med mindre, naturligvis, at de er ens egne.
Eksempler på forskellige slags litteraturhenvisninger En forfatter: Hansen, Finn Thorbjørn (2000): Den sokratiske dialoggruppe et værktøj til værdiafklaring, København, Gyldendal. Op til tre forfattere: Saugstad, Tone & Ruth Mach-Zagal (2003): Sundhedspædagogik for praktikere, København, Munksgaard Danmark. Flere end tre forfattere: En redigeret bog: En redigeret bog af flere: (over tre, så skriv m.fl.) Artikel eller lignende i en bog: En artikel i et tidsskrift: En artikel i en avis: Elektroniske kilder: Hvis der mangles oplysninger: Køppe, Simo m.fl. (2004): Kroppen i psyken, København, Hans Reitzels Forlag. Niklasson, Grit (red.) (2006): Samfund og kultur i sundhedsarbejdet, København, Forlaget Frydenlund. Akasha, Ea Suzannne, Bodil Hjort Poulsen & Helle Nørgaard Rasmussen (reds.) (2002): Et godt hvil. Kropsbevidsthed og velvære, København, Forlaget for Afspændingspædagogik og Psykomotorik. Guldager, Jens (2008): Kausalitet forskellige måder at forklare på. I: Ejrnæs, Morten & Jens Guldager: Helhedssyn og forklaring, Akademisk Forlag, s. 21-77. Kristensen, Dagmar Møller (2007): Empati & grænser. I Afspændingspædagogen nr.1, s. 19-23. Rasmussen, Ole: Manden i midten, Politikken, 13. oktober 1996. 2 sektion, s. 2. Hansen, Thomas Lind (2005): Forskellige personlighedsorganisationers udtryk i kroppen, Psykiatriens Forskningsenhed, Viborg Amt (pdf-fil.). Internet: http://www.ffy.dk/graphics/pdffiler/nyheder/thomaslindhansenrokforskningsprojekt200 5.pdf, (hentet den 23.4.2009). Ryborg, Ruth (1996): Praksis og teori i kropsdynamik og kropsorienterede psykoterapier. Psykologisk Institut, Århus Universitet. (Upubliceret specialeopgave). Uden årstal skriv u.å. Intet udgivelsessted skriv u.s. Ønskes flere eksempler, se eventuelt Rienecker (2006): Den gode opgave, side 260-265.