Højopløst mikroskopi til karakterisering af partikeloverflader

Relaterede dokumenter
Partikelkarakterisering, størrelse, ladning og overfladegenskaber Maria Kristjansson, Fødevareteknologi, Teknologisk Institut

WP 1.2: Eksponering af nanomaterialer

Nye måder at undersøge struktur, aggregering og praktiske implikationer af kaseiner og kaseinmiceller

May the force be with you

Mælks fysisk-kemiske egenskaber - I en forskers (biofysikers) perspektiv

Tilbud til din undervisning i Kemi og Fysik - overblik. Lilian Skytte, Outreach Koordinator, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, SDU

PRØVNINGSRAPPORT. Undersøgelse af vandprøver. Udarbejdet for: Greve Vandværk Håndværkerbyen Greve Att.: Preben Fogd Jørgensen

Nanoscience og nanotechnology: Infrastructure in the future

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Atomic force mikroskopi på blodceller

Væskers bevægelse i kapillarrør

Fysikken bag hverdagens materialer.

Partikler i regnvand Katrine Nielsen, PostDoc

Kræftbehandling ved hjælp af guld nanopartikler

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Lys og molekyler. Bo W. Laursen Nano-Science Center & Kemisk Institut Københavns Universitet

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Måleusikkerhed. FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord

Danmarks Tekniske Universitet

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

ADGANGSKRAV for Fysik og Kemi

BAGGRUNDSLÆSNING TIL EKSPERIMENT C: KOLORIMETRISKE GULD NANOSENSORER

- en verden af detaljer

Danmarks Tekniske Universitet

Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2015 Hold E

Danmarks Tekniske Universitet

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER

Øvelse i kvantemekanik Elektron- og lysdiffraktion

Måletekniske dage Teknologisk Institut, Tåstrup 31 maj Medicotekniske målinger Sensorer, partikler og mikroflow

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Workshop C: Forskningslignende opgaver i biologiske og kemiske fag

Undersøgelse af samspil mellem smøremiddel, leje og tandhjul i gear til vindmøller

Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold E

Nanoteknologi til udvikling af ny medicin

Studieplan Bioanalyse Semester 1

Danish Centre for Composite Structures and Materials for Wind Turbines (DCCSM)

ELEKTROMAGNETISME. "Quasistatiske elektriske og magnetiske felter", side Notem kaldes herefter QEMF.

Øvelsesvejledning: δ 15 N og δ 13 C for negle.

Se ind i maden. Når vi beskriver madens smag, er det ofte en

Mikroskopet. Sebastian Frische

Kvanteteleportering og kvanteinformation. Anders S. Sørensen Quantop, center for kvanteopik Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Undervisningsbeskrivelse

Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold C

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009

STUDERENDES BAGGRUNDSLÆSNING TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER

Center for Demens, Lindehusene Træning og Rådgivning

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk

Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion

Adgangskrav for kandidatuddannelsen i Social Entrepreneurship and Management

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling

Mikroplastik i spildevandsslam: Hvad er status på vores viden og hvilke udfordringer står vi overfor?

Forståelse af dobbeltspalteforsøget

Nye undervisningsformer i molekylært-orienterede biologiske bacheloruddannelser ved KU SCIENCE. Projektforslag Karen Skriver

Omorganisering i kommunal forvaltning

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Metodebeskrivelse for Kontrol af operationsstuer i Vestsjællands Amt

Referat af 3. Årsmøde i Industrigruppen bag Mejeriingeniøruddannelsen Den 3. september 2015 hos Arla Foods Branderup Mejeri

Målemetoder til små P A R T I K L E R i V E J V A N D

Projekt Mythbusters: Grundforløb

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT

ADGANGSKRAV for Datalogi og Kommunikation

Teknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5.

God vedhæftning til stål overflader. Anvendes som mellem eller toplak i epoxy og polyuretan systemer, som udsættes for kraftig forvitring og stænk.

Teknisk Gymnasium Silkeborg - Arla Produktion af mejeriprodukter. Smil(e) Workshop d. 17.april i NVH

Indholdsfortegnelse:

Fokusområde Gastrofysik hvad det er, og hvad kan det bruges til i SMAGforLIVET

Tilbagemelding - personbårne partikel- og GPS målinger Foretaget i Københavns Lufthavn i oktober 2012

Atomers elektronstruktur I

Baggrundsmateriale. Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2. Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm

Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Forelæsning 7b Diagnostik

ADGANGSKRAV for Kemi og Matematik

Stereologi. Foredrag ved Matematiklærerdagen 18. marts Eva B. Vedel Jensen. Institut for Matematik Science and Technology Aarhus Universitet

Enkeltmolekyletagfat

Undersøgelse af prøver for indhold af asbest.

Forbedring af Varmetransmission i Varmevekslere

14 Nanoteknologiske Horisonter

Koordinatmåling. Indhold. Optisk koordinatmåling Problemstillinger ved optisk koordinatmåling

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Naturfag i spil. Create a difference VIA University College

Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2015 Hold B

ADGANGSKRAV for Matematisk fysisk modellering

TI-B 25 (83) Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.

Lysspredning for gymnasiet

KU benchmark med udvalgte institutioner FORSKNING OG INNOVATION

Hvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum?

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

Forklaring. Størrelsesforhold i biologien DIFFUSION. Veterinær biofysik kapitel 8 Forelæsning 1. Mindste organisme: 0.3 :m = m (mycoplasma)

Ledelse på tværs hvorfor er det så svært og hvordan lykkes vi sammen?

ADGANGSKRAV for Politik og administration og Historie

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB

God planlægning, implementering og dokumentation

Danmarks Tekniske Universitet

FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse. Matematisk Pendul. Jacob Christiansen Afleveringsdato: 10. april 2003 Morten Olesen Andreas Lyder

Rigets tilstand Ingeniøruddannelser ved AU. Conni Simonsen

Transkript:

Højopløst mikroskopi til karakterisering af partikeloverflader Morten Christensen Center for Membran Biofysik Institut for fysik kemi og farmaci Syddansk Universitet Morten.christensen@memphys.sdu.dk 1

Oversigt Introduktion Teknikker til partikel karakterisering Parametre til morfologiske målinger Karakterisering af overflader af små partikler <1µm Højopløst mikroskopi til karakterisering af kaseinmiceller Visualisering med elektron mikroskopi Visualisering med AFM Kvantitativ overflade analyse Konklusion 2

Teknikker til partikel karakterisering Spørgsmålet er: hvilke parametre giver information om ændringer i partikler? 3

Parametre til at se morfologiske ændringer Ændringer i Partikel morfologi: Måling af ændringer i form (mikroskopi): P O = 4πA P K Scattering: R hydrodynamisk Mikroskopi: A eller V Circularitet (C) = P O konveksitet(k) = K P 4 Problemstilling: - Ændringer kan være skjult ved at se på gennemsnitlige parametre - Det kan være svært at analysere parametre - Ændringer i konveksitet/cirkularitet kan dække over ændringer i alle længdeskalaer

Karakterisering af overflader af små partikler <1µm Overflade karakterisering af små partikler: AFM, Elektron mikroskopi Grunden til at anvende mikroskopi er at få adgang til topografisk information for en detaljeret beskrivelse af overfladen Topografisk output fra målinger: SEM Pseudo3D AFM 3D 5

Højopløst mikroskopi af kasein miceller Højopløst mikroskopi til karakterisering af kaseinmiceller Værktøjer til kvantitativ analyse af 3D topografi 6

Kaseinmicelle modeller Radius ~30-150 nm SAXS Tidligere studier: Kvantitative struktur beskrivelser Lys Kvalitative spredning, struktur NMR, MS beskrivelser SEM, TEM, AFM TEM SEM SANS/SAXS Der er brug for værktøjer til kvantitativ analyse af partikler <1µm Med ikke-triviel overfladestruktur 7

Visualisering af kaseinmiceller med EM Kaseinmicelle i SEM 1 Kaseinmicelle i TEM 2 Fordele: Høj opløsning Nemt at anvende 100 nm Ulempe: Krævende prøve forberedelse Pseudo 3D opløsning (kun kvalitativ 3D) 1 Dalgleish et al. International Dairy Journal 14.12 (2004): 1025-1031. 2 McMahon et al. Journal of dairy science 91.5 (2008): 1709-1721. 8

Eksempel: Effekt af tørring 1 Spray tørrede kaseinmicelle partikler En hurtig fjernelse af vand kan ændre den overordnede form 2 Kaseinmicelle partikler lavet i oktanol: Langsom fjernelse af vand kan ændre den detaljerede overfladestruktur 9 Tilstedeværelsen af vand kan ødelægge strukturen under scanning Konklusion: SEM er bedst til tørre prøver Overflade ladning forhindrer præcis 3D kvantitativ strukturel information Der er brug for værktøjer til at adskille ændringer i den overordnede og detaljerede overfladestruktur

Visualisering af kaseinmiceller med AFM Hydreret kasein micelle Kontakt mode Tapping mode Fordel: Præcis 3D topografi Kan bruges tør/hydreret Ulempe: Overflade immobilisering Kræver nogen øvelse 10 Ouanezar et al. Langmuir 28.11 (2012): 4915-4919.

Eksempel: Større strukturer med AFM Poly styren kugler Valle protein partikel Konklusion: AFM giver præcis topografisk information fra enkelte partikler Begrænsninger i anvendelse ved større strukturer Næste skridt: Kvantitativ analyse af partikel overfladerne oste koagel 11

Overflade immobilisering af kasein miceller Elektrostatisk immobilisering kovalent immobilisering 1 µm 1 µm 1 µm Andre muligheder: Centrifugering Tørring 12

13 Indsamling og processering af data

Enkelt partikel topografisk analyse Partikel topografi Sfære fitning Overflade topografisk kort 14

Kaseinmicelle overflade topografiske kort Partikel billeder Overflade topografiske kort 15

Kvantitativ overflade analyse Størrelses parametre Gennemsnit R area R vol Radius (baseret på partikel 2D areal) 25.9 nm Radius (baseret på partikel volumen) 15.2 nm R area = A/π R vol = 3 3 4π V A V Kompressions parametre Gennemsnit C height C curve Kompression (baseret på højde) 0.46 Kompression (baseret på kurvatur) 0.21 h C height = 2R area C curve = h 2R 16

Kvantitativ overfladeanalyse Ruheds parametre Gennemsnit R q A r Root-mean-square ruhed (højde variation) 1.26 nm Overflade areal ruhed (3D circularitet) 0.2 R q = 1 n z 2 A r = A topography map A projected map Orienterings parametre f flatness θ Orientering Gennemsnit 0.20-69.1 ο 17

Konklusion Erfaringer fra projekt: Mikroskopiteknikker til overflade analyse af små partikler 10nm 1µm AFM: Præcis topografisk information Minimal prøve forberedelse Kan gøres under tørre og hydrerede forhold SEM God til kvalitativ analyse Nemt at anvende Kan anvendes til tørre prøver uden omfattende prøve forberedelse Parametre anvendelige for overfladeanalyse Tilgængelige parametre: Areal(AFM,SEM), volumen(afm) 2D: cirkularitet, conveksitet 3D: Overflade ruhed: R q, A r Kompression C height, C curve Flatness Orientering 18

Tak for opmærksomheden! Projekt samarbejde: Morten Christensen, SDU Adam Cohen Simonsen, SDU Richard Ipsen, KU Jan Trige Rasmussen, AU Horst G. Rubahn, SDU Del af PhD-projektet: Struktur og aggregering af kaseinmiceller, udført med støtte fra: 19