BÆREDYGTIGHED I PRAKSIS VED FORSYNING AF FLIS TIL KØBENHAVN. Hotel Niels Juel, Køge Onsdag 25. mar Anders Evald, HOFOR planlægning fjernvarme

Relaterede dokumenter
HOFOR OG BRANCHEAFTALEN

Dansk Træpillekonference 2015

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014

BÆREDYGTIG BIOMASSE. Rygraden i Danmarks klimaindsats

PUBLIC Skærbækværket - Indkøb af bæredygtigt biomasse Sammen om varmen - Temamøde TVIS og DONG Energy den 24. november 2016

i praksis Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse Jens Schear Mikkelsen Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a.

De igangværende initiativer

HOFORS PROGRAM FOR BÆREDYGTIG BIOMASSE

BÆREDYGTIG BIOMASSE. DONG Energy 4. oktober 2017

Gradvis implementering af bæredygtighed i leverandørkæden igennem en branchetilgang. Michael K Jakobsen, NEPCon

Markedet for flis. Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi.

FREMTIDENS GRØNNE KRAFTVÆRKER - BIOMASSENS ROLLE. Energipolitisk Konference oktober 2018 Jane Egebjerg Andersen Forsyningsdirektør, HOFOR

Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse (træpiller og træflis) 1

Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika

Bæredygtig Biomasse Dokumentation & Rapportering

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen

Hvordan kontrolleres bæredygtighed?

(DPSB) Træpiller og træflis. Version 1.0. december 2014

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille

Energiledelse hos Formula A/S.

Workshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse

BIOMASSE - HVOR MEGET OG HVAD ELLERS? Energipolitisk Åbningsdebat oktober 2018 Charlotte Søndergren Planlægningschef, HOFOR

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Bæredygtig Biomasse Hvilke krav kan 3. part stille til dokumentationen?

Skovdyrkerne. Sikring af bæredygtige flisleverancer - implementering af brancheaftalen. Skovdyrkerne VidenCenter Flis - skovrider Michael Gehlert

Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

BIOMASSE TIL ENERGI. Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas

Sustainable Biomass Partnership (SBP) Stiftet i Dong Energy, Drax, E.ON, SDF Suez, RWE og Vattenfall.

Program til indkøb af bæredygtig biomasse (ØPSB)

Guide til outsourcing af FSC produktion

Import af flis. Udviklingskonference 28. marts 2017

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

VE direktivet vs.2. Dialogmøde Brancheaftale Bæredygtig Biomasse

Industrien ønsker mere dansk træ i rette kvalitet og til rette tid

OMTANKE FOR MILJØET. med døre fra JELD-WEN

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Rapportering om Bæredygtig Biomasse

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Velkommen til 1. F og 1. X fra Tradium

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod februar Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

VARMEPLAN Hovedstaden

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

TRÆPILLER TRÆFLIS TRÆBRIKETTER TRÆPILLESMULD. 30års. erfaring

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser

Rapporteringsperiode Kontakt i virksomheden Peter Kofod Kristensen Telefon: Mail:

Anvendelse af biomasse i energiforsyningen. sekretariatsleder Christian Ege

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

Bæredygtig Biomasse Dokumentation & SBP certificering

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Konsekvenser af frit brændselsvalg

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for

Energiscenarier for 2030

DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI

Biomasse på kraftværker. Michael Schytz, Fuel Strategy and Optimisation DONG Energy Thermal Power Marts 2015

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for

ERFA MØDE HALM, FLIS OG BRÆNDSELSPILLER

Generelle betingelser for Sælgers faktura og øvrige bilag ifm. levering af biomasse

ILLUSTRERET VIDENSKAB

Biomasse til kraftvarme hvor skal den komme fra?

Træinformation. Mikael Koch. Træ og Bæredygtighed

Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale

Biomassepotentialer frem mod 2020

Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed

Co2 neutralitet af biomasse fra skovene

BWE - En Global Aktør

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for

Dokumentation i henhold til Brancheaftalen om sikring af bæredygtigt biomasse for VEKS

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for

Bæredygtig biomasse til energi grønne arbejdspladser. Jesper Lund-Larsen 3F LF

Handelsselskab/slutbruger indberetter mængde af anvendt bæredygtig biogas.

Dokumentation i henhold til Brancheaftalen om sikring af bæredygtig biomasse for VEKS

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for

CPET s erfaringer med vejledning i offentligt indkøb af lovligt og bæredygtigt træ i UK

Europa-Huset

IDA National energiplan Elsystemer

Statusrapport for Bæredygtig Biomasse for

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Skovenes og skovbrugets bidrag til Danmarks klimaplan

Guide til outsourcing af FSC produktion

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

Biogas og Bæredygtigheds certificering. Torben Ravn Pedersen

BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Transkript:

BÆREDYGTIGHED I PRAKSIS VED FORSYNING AF FLIS TIL KØBENHAVN Hotel Niels Juel, Køge Onsdag 25. mar. 2015 Anders Evald, HOFOR planlægning fjernvarme

HOFOR KORT FORTALT 960 medarbejdere Over 5,2 milliarder kr. i årlig bruttoomsætning Over to milliarder kr. i årlige investeringer 2

Fjernvarme i og omkring København 3

MENER HOFOR VIRKELIG, AT BIOMASSE ER BÆREDYGTIGT? Den grundlæggende kulstofbalance: Hvis vi ikke bruger biomassen vil den gå tabt - forrådnelse kan ikke undgås, og vi kan lige så godt udnytte det til at fortrænge fossile brændsler Men: vi er godt klar over at der er andre forhold, der bør tages i betragtning: Tilvejebringelse - energi & CO2 Carbon debt Indirekte ændringer mht. produkter påvirker biomasse til energi produktion af tømmer, cellulose osv. Indirekte ændringer mht. arealer - påvirker biomasse til energi arealanvendelse til fødevareproduktion Area footprint - er der grænser for hvad der kan tilkomme storbyen? 4

HVAD GØR HOFOR? 1. Stiller krav til varmeleverandører siden 2010 2. Deltager i brancheaftalen 3. Adopterer standarder for bæredygtig biomasse i SBP regi 4. Indtænker bæredygtighed i sourcingplan for det nyt værk på AMV 5

HOFOR KRITERIER 2010 1. Et forholdsvist simpelt setup 2. Udarbejdet til træpiller 3. Dokumentere oprindelsesland 4. EU og NO, SC, US og CA: ingen yderligere dokumentation 5. Andre lande: dokumentation for forest management og naturbeskyttelse 6. Fokus på træpille råvarer, som krydser grænser 7. Minimere fossile brændsler til tørring 8. Leverandør evalueringer og audits 9. Løbende udvikling af metoder 10. Antagelse om at kravene ikke påvirker prisen 11. Konvergere mod brancheaftalen og SBP 6

BRANCHEAFTALEN 2014 Brancheaftalen svarer til nationale bæredygtighedskrav, sådan som de findes i f.eks. UK I Danmark er det blevet en frivillig aftale mellem energisektorens store biomassebrugere Myndighederne har være med i udviklingen af aftalen på sidelinjen Energiministeren er tilfreds med aftalen NGO'erne udtrykker en forbeholden støtte Lanceret i december 2014 HOFOR deltager og står bag Beregningsmodel til CO2: Biograce II: www.biograce.net Se Kristine van het Erve Grunnets indlæg i går 7

SBP (SUSTAINABLE BIOMASS PARTNERSHIP) 2015 HOFOR er trådt ind i SBP-samarbejdet i 2014 Omfattende sæt af standarder er klar til brug til certificering af bæredygtighed fra foråret 2015 Flis trænger mere opmærksomhed i næste version Spørgsmålet om kulstofgæld skal overvejes i næste version 8

HVORFOR SBP? EU er ikke kommet med bindende krav til fast biomasse Mindst 4 lande har stærke incitamentsprogrammer for produktion af VEstrøm på biomasse Landene laver - i mangel af et EU initiativ - nationale regler, som ikke er samordnet Hvis biomasse skal kun handles på tværs af grænserne, er der behov for en fælles ramme for kontrol af bæredygtighed ellers kan man ikke handle mellem selskaberne leverandørerne ville skulle lave dokumentation efter flere systemer Eksisterende ordninger på skovbrugssiden, FSC, PEFC er gode nok på skovbruget, men udbredelsen er ikke tilstrækkelig i mindst et vigtigt område for træpilleproduktion, nemlig USA/ Canada ordningerne er ikke indrettet til at håndtere træpilleproduktion eller brændsler i det hele taget 9

The certification framework structure, process and procedures Sustainable Feedstock Standard (SFS) + Evaluation Process Standard Biomass Assurance Framework: Scheme Architecture Structure, Process and Procedures Primary Feedstock Energy & Carbon Data Collection Standard Secondary Feedstock Tertiary Feedstock Certification Systems Standard 10

Hjemmesiden www.sustainablebiomasspartnership.org 11

Problemerne Skovdyrkning - forest manangement Biodiversitet, legalitet osv. Energi og CO2 til fremskaffelse Carbon debt Andre indirekte effekter Treehuggers - skovbevarelse med hjertet 12

ENERGI OG CO2 VED TILVEJEBRINGELSE Det er små tal 3 %, 4 %, 5 %, 10 % - op til 20 % Indgår fremover som rapportering efter brancheaftalen og SBP's standarder Dataindsamles og beregnes i et værktøj som f.eks. Biograce II Kul, olie og gas - burde - belastes tilsvarende 13

CARBON DEBT Den simple forklaring: Tidsforskydning mellem det tidspunkt CO2 optages af nye planter, og det tidspunkt biomasse afbrændes på kraftværket, hvor det fortrænger fossilt brændsel Afhænger af Hvor hurtigt ville restproduktet være rådnet Fortrængt brændsel Tidshorizonten 0 år, 2 år, 10 år, 30 år, 100 år bør måles i generationer Skræmmehistorier i pressen -> "kul er bedre end biomasse" 14

CARBON DEBT - HOLDNING OG ACTIONS Præference for restprodukter - jo mest "rest" jo bedre, færrest muligt stammer (men vi har også stammer) Trods eventuel tidsforsinkelse i carboncyklussen ser vi biomasse som den rigtige løsning af hensyn til fremtidige generationer Bedre at efterlade produktiv skov til fremtiden (carbon sink frem for carbon stock) - også som forberedelse til flydende brændstoffer 15

TYPER AF RESTPRODUKTER Grene og toppe fra store træer (rest ved hugst af industritræ) Tyndingstræ (hele træer med grene og top) fra pleje og foryngelse af skovbevoksningen med henblik på forbedret træproduktion på arealet Uønsket krat og småtræer på landbrugsarealer Frasorterede stammer (råd-ramt eller ramt af andre sygdomme, krogede, vindfældede, flækkede, for tykke, for tynde, for korte, for lange, uønskede træsorter), som ikke kan afsættes til industrielle formål Rest-vedmasse fra foryngelse af træer i plantagedrift (æbler, oliven, gummi o.l.) hvor eksempelvis frugten, ikke selve træet, er hovedproduktet Savsmuld, bark o. lign. fra træindustri 16

17

18

HOFORS VALG FOR AT IMØDEGÅ PROBLEMER MED BÆREDYGTIGHED Valg af restprodukter Leverandørkrav om certificeret biomasse Præference for flis fra nærliggende regioner (holde tilvejebringelse energi og CO2 nede) (USA, Canada, Sydamerika og Afrika er ikke særlig sandsynlige) Udvælgelse af leverandørlande (styr på skovbrug og genplantning, legalitet, korruption) Udvælgelse af leverandører Præferencer for bestemte typer af skovbrug Skovrejsningsprogram nær kildepladser, pt. ca. 1.000 ha (potentielt op til 3.500 ha) og eksisterende bevoksninger på andre kildepladser, omkring 25 % af ca. 300 ha Kommunikationsindsats - åbenhed, debat og forklaring 19

Anders Evald HOFOR A/S, København www.hofor.dk Phone +45 33 95 33 95 aev@hofor.dk Mobile +45 27 95 44 04