Prosocialitet Prosocialitet opstår som begreb inden for psykologien i starten af 1970 erne (Latane & Darley 1970; Macaulay & Berkowitz 1970; Bar-Tal 1976; Mussen & Eisenberg-Berg 1976). Ifølge en af pionererne inden for forskning i prosocialitet psykologen Nancy Eisenberg, er der kun få værker om prosocialitet før 1960 erne. Kendte er: Hartshorne, May & Mallers Studies in the nature of character (1929) og L. B. Murphys bog Social behaviour and child personality (1937).
Lauren Wispe Det er psykologen Lauren Wispe, der introducerer begrebet prosocial adfærd som et antonym til antisocial adfærd i artiklen Positive forms of social behavior fra 1972, der således også er historisk vigtig. Det sker som en reaktion mod videnskabens hidtidige fokus på aggressiv adfærd, der var foranlediget af øgede rapporter om vold og kriminalitet (Bar-Tal 1976, s. 4). Prosocial adfærd repræsenterer ifølge Wispe positive aspekter af social adfærd som: altruisme, at hjælpe folk, tillid, tolerance, i modsætning til negative aspekter af adfærd, som for eksempel: aggression, egoisme, konkurrence og at lyve, der beskrives som anti-social adfærd, eller det mere gængse udtryk: asocial adfærd. Nancy Eisenberger taler i den forbindelse om et perspektivskifte, der fører til den øgede interesse i at forske i positiv adfærd (1982).
Mordet på Kitty Genovese I relation til udviklingen af begrebet prosocial adfærd (prosocialitet) var der særligt et forhold, der fangede forskernes opmærksomhed: vidners passive adfærd, når de overværede en forbrydelse. Det mest kendte eksempel var Mordet på Kitty Genovese, der var med til at definere begrebet the bystander effect, også kaldet Genovese syndromet. Den 13. Marts 1964 var den 21-årige Kitty Genovese på vej hjem fra arbejde klokken 03:15 om natten. Efter at have parkeret bilen, blev hun overfaldet af en 29-årig sort mand Winston Moseley, der dolkede hende to gange i ryggen, hvorefter han stak af. Det var en kold nat, og vinduerne var lukkede, og kun få hørte Kitty skrige på hjælp. Moseley vendte lidt efter tilbage i sin bil. Han fandt Kitty næsten bevidstløs foran en låst dør i et boligkompleks. Moseley dolkede Kitty igen og dræbte hende, hvorefter han voldtog hende. I tidsrummet mellem disse to episoder, var der omkring 38 vidner, som så dele af forbrydelsen, men ingen forsøgte at komme kvinden til undsætning, og kun få ringede efter politiet. Dog var det formentlig kun få, hvis nogen, der var klar over, at de overværede et mord. Mange troede, det var et slagsmål eller et skænderi mellem et par. Senere undersøgelser har desuden vist, at antallet formentligt var overdrevet (Manning et al. s. 2007).
Ikke desto mindre var det episoder som Kitty Genovese sagen, der fik psykologer og sociologer til at erkende behovet for at undersøge menneskets natur og adfærd, og særligt betydningen af at hjælpe andre mennesker. Siden har prosocialitet udviklet sig i forskellige retninger, såsom: social psykologi, udviklings psykologi, behavioural genetics, personality theory, industrial og organisations psykologi og social neuroscience (Penner et al. 2005, s. 14.21).
For en god introduktion til den tidlige prosocialitet er særligt Daniel Bar-Tals værk Prosocial Behavior theory and research (1976) og Nancy Eisenbergs bog The Development of Prosocial Behavior (1982) svære at komme udenom. Der er sågar et tidsskrift, der fokuserer på prosocialitet: Journal of Social Issues (Eisenberg 1982, s. 3).
Litteratur Hartshorne, H; May, M. A.; Maller, J. B.. 1929. Studies in the nature of character (Vol. 2). New York: Macmillan. Murphy, L. B.. 1937. Social behavior and child personality. New York: Columbia University Press. Journal of Social Issues (tidsskrift), 1972. Krebs, D. L. 1970. Altruism: An examination of the concepts and a review of the literature. Psychological Bulletin, 73, 258-302. Krebs, D. L. 1975. Empathy and altruism. Journal of Personality and Social Psychology, 32, 1134-1146. Latané, B.; Darley, J. 1970. The unresponsive bystander: Why doesn t he help? New York: Appleton. Wispe, Lauren G. 1972. Positive Forms of Social Behaviour. The Journal of Social Issues, vol. 28, no. 3.
Bar-Tal, Daniel. 1976. Prosocial Behavior theory and research. New York: Hemisphere Publishing Corporation. Rushton, J. P. Socialization and the altruistic behavior of children, 83, 898-913. Staub, E. 1978. Positive social behavior and morality: Social and personal influences (Vol. 1.). New York: Academic Press. Staub, E. 1979. Positive social behavior and morality: Social and personal influences (Vol. 2.). New York: Academic Press. Macaulay, J.; Berkowitz, L. (Eds.) 1970. Altruism and helping behavior. New York: Academic Press. Mussen, P.; Eisenberg-Berg, N. 1977. Roots of caring, sharing, and helping: The development of prosocial behavior in children. San Francisco: Freeman. Wispe, Lauren G. 1981. Research on positive and negative social behavior. Social Behavior and Personality, 9 (2), 203-209. Penner, Louis A.; Dovidio, John F.; Piliavin, Jane A.; Schroeder, David A. 2005. Prosocial Behavior: Multilevel Perspectives. Annual Review of Psychology, 56: 14.1-14.28.