At bygge praksisfællesskaber i skolen

Transkript

1 Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter elever i at agere journalister, ingeniører, læger osv. PracSIP'en organiserer elevernes samarbejde, hjælper dem med at strukturere deres arbejde, stiller redskaber til rådighed og understøtter elevernes udvikling af de nødvendige faglige kompetencer. Det første eksempel på en PracSIP er Ekstra Bladets Redaktionen, der understøtter elevers produktion af en avis. Avisen skrives, redigeres og layoutes online og sendes til Ekstra Bladet, som får den trykt i eksemplarer helt gratis for eleverne og skolen. Artiklens forfatter Jeppe Bundsgaard har deltaget i udviklingen af platformen og har udviklet begrebet PracSIP på baggrund af dette arbejde. I artiklen beskriver Jeppe Bundsgaard platformens pædagogiske muligheder. PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen Praksisfællesskaber lærer eleverne at agere inden for bestemte rammer, tænke pluralistisk og at udvikle en række nyttige kompetencer. En praksisstilladserende interaktiv platform (PracSIP) understøtter udviklingen af sådanne praksisfællesskaber i skolen. Af Jeppe Bundsgaard, adjunkt, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet Deltagere i praksisfællesskaber udvikler særlige måder at udføre handlinger på, særlige redskaber og særlige måder at samarbejde på. Fx aftaler journalister, hvem der har ansvar for hvilke historier og de researcher, tilrettelægger deres stof samt skriver efter nyhedskriterierne. Det er ikke nødvendigvis indlysende for en elev, hvad en journalist gør og hvorfor og derfor kan man som lærer let have den oplevelse, at elever der skal skrive en avis, er useriøse og dovne. Men man kan lige så godt se sådan på det, at de ikke ved hvad de skal, hvorfor og hvordan. En PracSIP gør det muligt for novicer at indgå i et komplekst praksisfællesskab, som normalt kræver kendskab og ekspertise, og den støtter lærerens opgaver både organisatorisk, fagligt og i forhold til tilrettelæggelse. Praksisfællesskabet giver eleverne et håndgribeligt og meningsfuldt mål: Det giver mening at lave en avis der bliver trykt i 1000 eksemplarer og ser ud som en rigtig avis.

2 Og det betyder, at det er til at forstå, hvorfor artiklen man er ved at skrive, skal skrives igennem en ekstra gang, så målgruppen kan forstå den og synes den er interessant at læse. Ekstra Bladets Redaktionen Begrebet PracSIP er udviklet i forlængelse af arbejdet med Ekstra Bladets Redaktionen, der understøtter journalistisk arbejde i skolen. Redaktionen er opbygget, så den reproducerer de faser en redaktion kommer igennem undervejs i arbejdet med at skrive en avis. Billedtekst: Elevernes arbejde struktureres gennem opdelingen af arbejdet i en række faser Arbejdet i Redaktionen består i en række faser fra intro over beslutning om avisens profil og planlægning af arbejdet til research, foto og fokus af stoffet og endelig til skrivning af artikler og layout af avisen. Eleverne støttes således gennem PracSIPs opbygning til at få struktur på processen. Faserne fungerer som en rettesnor, men ikke en spændetrøje. I hver fase står nogle af de centrale redskaber fra det journalistiske arbejde til rådighed for eleverne, netop som de har brug for dem. Og der er hjælp til de faglige udfordringer i form af interaktive assistenter (se nedenfor). Kaos håndteres Det er afgørende at sørge for en ordentlig organisering af samarbejdet. Billedtekst: Redaktionen understøtter samarbejdets organisering fra start til slut. I skærmbilledet nedenfor ses tidsplanværktøjet.

3

4

5 Billedtekst: Interaktive assistenter er implementeret i Redaktionen. Den interaktive assistent på billedet hjælper med forberedelse af interview. Assistenten spørger bl.a. eleverne om, hvem de vil interviewe og hvorfor, den beder eleverne lave et tankemylder om hvad de gerne vil vide noget om, og den vejleder eleverne i valg af spørgeteknik og interviewform. På det skærmbillede eleverne er nået til her, introduceres de for de faglige begreber åbne og lukkede spørgsmål. På et whiteboard forklares kort, hvad forskellen er, og eleverne anmodes om at skrive de åbne spørgsmål, de kan komme på. På de følgende sider skal eleverne sortere i spørgsmålene og overveje, hvad deres interviewperson kan finde på at svare, og de skal overveje, hvad de selv kan give af opfølgende spørgsmål. Når eleverne har været igennem den interaktive assistent, samles relevante svar i en oversigt, der kan fungere som en interviewguide, de kan diskutere med deres lærer. Derigennem bliver lærerens opgave at fungere som faglig konsulent. Computeren er assistent for læreren, der kan fokusere på de helt centrale opgaver i lærergerningen, nemlig indlevende, intelligent og kreativ faglig vejledning. Det begynder med et stillads En Praksis-Stilladserende Interaktiv Platform, eller kort: en PracSIP, har som eksemplet ovenfor viser - til formål at løse nogle typiske problemer i projektarbejde, og når man vil skabe praksisfællesskaber i skolen. Ordet praksis angiver, at der er tale om en situation, hvor nogle deltagere arbejder sammen om at løse en opgave, hvor deltagerne gennem tid har udviklet nogle redskaber, og hvor deltagerne har forskellige roller og forskellige erfaringer. Begrebet stilladsering er udviklet af Wood, Bruner og Ross til at beskrive, hvad det er en voksen gør, når hun hjælper et barn med at løse en opgave, der egentlig er for svær for barnet. Fx vælger den voksne brikkerne til et puslespil og giver dem til barnet efterhånden, som det har brug for dem, måske med en bemærkning om, at den skal være dér. Når barnet bliver bedre, kan den voksne nøjes med at give brikkerne, og til sidst kan barnet selv lægge puslespillet. Den voksne har altså bygget et stillads op om barnets puslespil og har efterhånden fjernet stilladset, så barnet til sidst selv kan klare opgaven. Når der er tale om et praksis-stillads, er det naturligvis væsentligt mere komplekst, end når der er tale om en simpel opgaveløsning. En praksisstilladserende interaktiv platform skal således støtte eleverne i at udvikle kompetencerne til at indgå i et praksisfællesskab, uden at der er nogen eksperter til at føre dem ind i praksissens tankerammer, formidle dens regler, lære dem at håndtere redskaberne og vise dem, hvordan opgaver løses og ansvar fordeles. Platformen er interaktiv, dvs. at den reagerer på deltagernes input og tilpasses efter deres situation, status og stadie i arbejdet. Ordet platform er valgt for at angive, at det er både teknologien (computeren, internettet og softwaren) og mediet (skærmen), der udgør det redskab man arbejder med. Det gør en PracSIP Erfaringerne fra avisarbejde i skolen peger på to meget centrale opgaver for en PracSIP: Den skal stilladsere ved at organisere samarbejdet mellem eleverne og ved at strukturere elevernes arbejdsproces. Teorien om praksisfællesskaber tilføjer desuden, at en PracSIP skal stille relevante

6

7 Henvisninger Bundsgaard, Jeppe (2008): PracSIP: Practice Scaffolding Interactive Platform (Præsenteret ved konferencen Designs for Learning, Stockholm marts 2008). Bundsgaard, Jeppe (2005): Bidrag til danskfagets it-didaktik. Ph.d.-afhandling. Odense: Forlaget Ark. Bundsgaard, Jeppe og Lisbet Kühn (2007): Danskfagets it-didaktik. København: Gyldendal. Website om bogen: Ford, Martin E. (1992): Motivating Humans: Goals, Emotions, and Personal Agency Beliefs. Newbury Park: Sage Publications. Pea, Roy D. (2004) The social and technological dimensions of scaffolding and related theoretical concepts for learning, education and human activity. The Journal of the Learning Sciences, 13(3), Lave, Jean & Etienne Wenger (2003): Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzels Forlag. Wood, David, Jerome Bruner & Gail Ross (1976). The Role of Tutoring in Problem Solving. Journal of Child Psychology and Psychiatry. Vol. 17. Ekstra Bladets skoleweb: