Tænkepauser: Livshistorien

Transkript

1 Tænkepauser: Livshistorien I denne tekst fortæller jeg lidt om, hvilke kilder jeg har brugt til at skrive bogen. Så kan du selv dykke videre ned i den del af psykologien, som beskæftiger sig med livshistorien. Teksten er på ingen måde en udtømmende beskrivelse af relevante værker og centrale forfattere, men er en henvisning til videre læsning af det, jeg har baseret bogen på. God fornøjelse Dorthe Kirkegaard Thomsen Narrativer er en vigtig del af vores psykiske liv Selve ideen om at narrativer (eller historier) er en vigtig del af vores psykiske liv, forbinder man i dag med blandt andet Jerome Bruner (

2 og Donald Polkinghorne ( ns&workflowitemid=4634b731-05c2-40a5-886e-4cc56f8a52a6). Begge forfattere har skrevet flere værker om narrativ psykologi. Personligt foretrækker jeg følgende: Bruner, J. (1990). Acts of meaning. Cambridge, Mass.: Harvard University Press. Polkinghorne, D.E. (1988). Narrative knowing and the human sciences. Albany, New York: State University of New York Press. Polkinghorne, D. (2004). Ricoeur, narrative, and personal identity. In C. Lightfoot, C. Lalonde & M. Chandler (eds.). Changing conceptions of psychological life (pp ). Mahwah, NJ: Lawrence Erlbaum Associates Publishers.

3 Hvem er jeg Ideen om, at historier og især livshistorier udgør en vigtig del af vores identitet (eller måske ligefrem er vores identitet), er først og fremmest blevet anfægtet af Dan P. McAdams ( McAdams har skrevet flere bøger og en lang række artikler. Nedenfor kan du se de bøger og artikler, jeg oftest har brugt. Bogen The stories we live by er nok den, der er lettest at læse. McAdams, D.P. (1993). The Stories we live by: Personal myths and the making of the self. New York: The Guilford Press.

4 McAdams, D.P. (2006). The Redemptive Self: Stories Americans Live by. New York: Oxford University Press. McAdams. D.P. (1996). Personality, modernity and the storied self: A contemporary framework for studying persons. Psychological Inquiry, 7, McAdams, D.P. (2001). The psychology of life stories. Review of General Psychology, 5, En anden fremtrædende forsker, som særligt har beskæftiget sig med kerneepisoder, eller som han selv kalder det, selv-definerende erindringer, er Jefferson Singer (

5 Hans bog fra 1993 er efterhånden blevet en klassiker: Singer, J.A. & Salovey, P. (1993). The remembered self emotion and memory in personality. New York: The Free Press. Hvis du er interesseret i at læse om den undersøgelse af kerneepisoder, som jeg sammen med mine kolleger lavede ved Aarhus Univesitet, så kan du finde den her: Thomsen, D.K., Olesen, M.H., Schnieber, A., Jensen, T. & Tønnesvang, J. (2012). What characterizes life story memories? A diary study of freshmen s first term. Consciousness & Cognition, 21, Desuden beskriver David Pillemer i nedenstående tekst forskellige typer af kerneepisoder: Pillemer, D.B. (2001). Momentous events and the life story. Review of General Psychology, 5, Ideen om, at vores fremtidsforestillinger bygger på vores erindringer, er inden for de seneste 5-10 år blevet et hot forskningsfelt. De nedenstående artikler giver et overblik over forskningen p.t. men det udvikler sig hurtigt. Den første artikel er nok den letteste at læse:

6 Schacter, D.L., Addis, D.R. & Buckner, R.L. (2007). Remembering the past to imagine the future: The prospective brain. Nature Reviews Neuroscience, 8, Suddendorf, T. & Corballis, M.C. (2007). The evolution of foresight: What is mental time travel, and is it unique to humans? Behavioral and Brain Sciences, 30, Szpunar, K.K. (2010). Episodic future thought: An emerging concept. Perspectives on Psychological Science, 5, Dig og verden Ideen om, at vores erindringer og dermed vores livshistorie er påvirkelig af sociale og kulturelle processer, har nok sine rødder i arbejdet af Sir Fredric Bartlett ( og hans berømte bog Remembering. A study in experimental and social psychology.

7 Sociale og kulturelle processer ift. narrativer behandles også af Bruner og Polkinghorne i deres bøger. I nyere tid undersøges sociale processer ift. til vores erindringer og livshistorier særligt blandt yngre børn, anført af forskerne Katherine Nelson ( og Robyn Fivush ( De to nedenstående artikler er hhv. en kort og en mere detaljeret indføring i deres ideer: Fivush, R., & Nelson, K. (2004). Culture and language in the emergence of autobiographical memory. Psychological Science, 15(9),

8 Nelson, K.D., & Fivush, R. (2004). The emergence of autobiographical memory: A social cultural developmental theory. Psychological Review, 111(2), I forhold til hvordan sociale processer i form af f.eks. samtaler påvirker vores erindringer og livshistorier blandt voksne, har Monisha Pasupathi ( skrevet nogle vigtige artikler: McLean, K.C., Pasupathi, M. & Pals, J.L. (2007). Selves creating stories creating selves: A process model of self-development. Personality and Social Psychology Review, 11, Pasupathi, M. (2001). The social construction of the personal past and its implications for adult development. Psychological Bulletin, 127, Desuden har William Hirst (

9 lavet en række undersøgelser, der viser, at samtaler påvirker, hvad vi husker og glemmer. Den nedenstående artikel er en nylig oversigt over dette arbejde: Hirst, W., & Echterhoff (2011). Remembering in Conversations: The Social Sharing and Reshaping of Memories. Annual Review of Psychology, 63, Betydningen af kulturelle processer ift. livshistorien behandles af McAdams i bogen The Redemptive Self. Mere lokalt har Dorthe Berntsen ( leder af forskningscentret con amore ( vist, hvordan det kulturelle livsskript påvirker hvilke erindringer, vi vælger som centrale for vores livshistorie. Nedenstående artikler indeholder nogle af de undersøgelser, der er blevet lavet: Berntsen, D. & Rubin, D.C. (2004). Cultural life scripts structure recall from autobiographical memory. Memory and Cognition, 32,

10 Bohn, A. & Berntsen, D. (2008). Life story development in childhood: The development of life story abilities and the acquisition of cultural life scripts from late middle childhood to adolescence. Developmental Psychology, 44, Thomsen, D.K. & Berntsen, D. (2008). The cultural life script and life story chapters contribute to the reminiscence bump. Memory, 16, Desuden kan du se Dorthe Berntsen og hendes samarbejdspartner Annette Bohn fortælle om kulturelle livsskripts på Danskernes Akademi: mmelse.htm Den gode livshistorie Spørgsmålet om, hvad der egentlig udgør en god livshistorie, er stadig noget uklart. De mange kriterier for den gode livshistorie kan du blandt andet læse mere om i McAdams The Stories We Live By. Desuden beskriver Tilmann Habermas ( sammen med Susan Bluck, (

11 hvordan vi i den sene barndom og ungdom udvikler vores fornemmelser for de forskellige typer af sammenhæng i denne artikel: Habermas, T. & Bluck, S. (2000). Getting a life: The emergence of the life story in adolescence. Psychological Bulletin, 126, Hvis du er interesseret i at læse mere om mit arbejde med kapitler i livshistorien, så er følgende artikler relevante: Thomsen, D.K. (2009). There is more to life stories than memories. Memory, 17, Thomsen, D.K., Pillemer, D.B. & Ivcevic, Z. (2011). Life story chapters, specific memories and the reminiscence bump. Memory, 19, Det terapeutiske arbejde med livshistorier, som benævnt i bogen Narrative Terapi, er udviklet af Michael White ( og David Epston (

12 Der er skrevet mange værker om narrativ terapi, selv har jeg læst denne: White, M. & Epston, D. (1990). Narrative means to therapeutic ends. New York: W.W. Norton & Co. Hvis du er interesseret i at læse mere om den undersøgelse, der beskrives i bogen, om ændringer i livshistorie gennem terapi, kan du finde undersøgelsen her: Adler, J.M. (2012). Living into the story: Agency and coherence in a longitudinal study of narrative identity development and mental health over the course of psychotherapy. Journal of Personality and Social Psychology, 102,

13 Holder det? Reflektionerne i dette afsnit i bogen står mestendels for egen regning. Hvis du er interesseret i at læse den tekst af Kenneth Gergen ( jeg referer til i kapitlet, kan du finde den her: Gergen K.J. & Gergen, M.M. (1988). Narrative and self as relationship. In: L. Berkowitz (ed.), Advances in experimental psychology, vol. 21, (pp ). San Diego, California: Academic Press, Inc. Som inspiration til, hvordan implicitte aspekter af identiteten kan hænge sammen med livshistorien, brugte jeg Carsten René Jørgensens bog: Jørgensen, C.R. (2008). Identitet: Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. København: Hans Reitzel. Livshistoriens lykke Den model over personlighedens niveauer, som omtales i dette kapitel, kan findes i denne tekst: McAdams. D.P. (1996). Personality, modernity and the storied self: A contemporary framework for studying persons. Psychological Inquiry, 7, Den undersøgelse, der omtales, om at stærkere sammenhænge mellem personlighed og livshistorie er forbundet med højere grad af velbefidnende, kan du finde her:

14 McGregor, I., McAdams, D.P. & Little, B.R. (2006). Personal projects, life stories, and happiness: On being true to traits. Journal of Research in Personality, 40, Farvel og tak Jeg håber, at du har fået noget ud af at læse bogen og denne tekst. Jeg laver sammen med mine kolleger løbende undersøgelser af livshistorier. Hvis du har lyst til at være med i en undersøgelse, kan du kontakte mig på [email protected]. Andre hjemmesider, du måske vil finde interessante, er: