KOMMENTAR AF SVEND ERIK OLSEN
|
|
- Georg Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KOMMENTAR AF SVEND ERIK OLSEN 12 PSYKOLOG NYT Nr
2 DEN KLASSE Er den kreative klasse kreativ? I jagten på et svar lægges der her en psykologisk synsvinkel på Richard Floridas Den kreative klasse Samfundsforskeren Richard Florida har vakt opsigt både i sit hjemland USA og i de europæiske lande, ikke mindst her i Danmark. Florida er fremkommet med en række markante påstande om kreativitet og økonomisk vækst. Især har hans værk The Rise of the Creative Class fra 2001 vundet stor udbredelse. I den danske oversættelse fra 2005 er inkluderet en redegørelse for europæiske forhold fra Han bygger dels på omfattende økonomisk-statistiske opgørelser, dels på teoretiske analyser, og dels endelig på mere kvalitative interview og erfaringer. Da hans antagelser og hypoteser både trækker på og kan have konsekvenser for kreativitetsforskningen, er de interessante for psykologien. Hovedpointerne i Floridas arbejde er: Den kreative klasse i vores samfund bliver stadig større. Den kreative klasse bidrager stadig mere til den økonomiske vækst. Hvis et område en region, en by, en virksomhed eller hele samfundet vil have økonomisk vækst, kan det betale sig at tiltrække den kreative klasse. Den kreative klasse tiltrækkes af stedet som helhed, ikke kun af lønnen eller virksomheden. Florida har fundet, at økonomisk vækst har forekommet på steder, der var tolerante, mangfoldige og åbne over for kreativiteten, eftersom dette var steder, hvor kreative mennesker af alle slags ønskede at leve. Økonomisk vækst er altså ikke udelukkende knyttet til virksomhederne og deres produktion, hvilket man ellers har været tilbøjelig til at mene. Ligeledes har andre forskere peget på, at teknologien skulle spille en afgørende rolle for de store sociale forandringer i vor tid. Men Florida ser en rød tråd i alle forandringerne, nemlig kreativitetens rolle som den fundamentale kilde til økonomisk vækst og fremkomsten af den nye kreative klasse. Antagelsen om kreativitetens afgørende rolle er tillokkende. Men er den kreative klasse kreativ? Eller kunne Florida lige så godt eller mere velbegrundet have valgt en anden betegnelse? Florida mener, at det er den rigtige betegnelse. Han argumenterer for, at kreativiteten i stadig højere grad er blevet en drivkraft i det økonomiske liv. At teknologiske fremskridt og andre nyskabelser er vigtige, er da også blevet fremført af mange før Florida. Men han udskiller og fremhæver kreativiteten i almindelighed. Kreativiteten Florida bygger videre på de mest veletablerede antagelser om menneskelig kreativitet (se også oversigterne i Barron & Harrington 1981 og Runco 2004). Han henviser til, at der i dag er bred enighed om, at kreativitet er en sammensat aktivitet. Der findes ikke en enkel eller afgrænset kreativ proces. Når den gode idé kommer, er den altså ikke et resultat af en ganske særlig kreativ proces. Kreative resultater udspringer af mange forskellige faktorer, der samvirker forskelligt i forskellige situationer. I intelligensforskningen kan man stadig diskutere, om der findes en generel intelligens, en særlig evne, om der er tale om en sammensat størrelse eller om der er mange intelligenser. Men kreativitetsforskningen har altså opgivet ideen om en specifik kreativ evne eller proces. Eller rettere: Denne idé har aldrig været dominerende i kreativitetsforskningen. Dette betyder, at man ikke kan undgå at præcisere Nr PSYKOLOG NYT 13
3 DEN KLASSE og eksplicitere, hvad der ligger i termen kreativ, når man taler om den kreative klasse. Der er ligeledes udbredt enighed om, at et kreativt resultat (idé, præstation, produkt) er kreativt i samme grad, som det er nyt og værdsat. En idé eller en præstation er altså ikke kreativ, hvis den ikke har en eller anden grad af nyhed. Det kreative er unikt. Men dette er ikke nok. Mange ligegyldigheder er også nye, unikke. For at kunne betegnes som kreativ skal ideen eller præstationen også leve op til nogle standarder eller krav eller være anvendelig nogen skal værdsætte ideen eller præstationen. Dette betyder, at bedømmelsen af ideen er vigtig. Da der er flere forskellige målestokke både for nyhed og for værdsættelse, vil det være urealistisk at forvente, at alle vil være enige om, hvad der er kreativt. Kreativitet i denne brede betydning er ikke noget sjældent forekommende, selv om kravet om værdsættelse kan indsnævre området noget. Alle mennesker er kreative i en eller anden grad set fra et eller andet perspektiv. Kreative aktiviteter forekommer overalt og på alle områder. De kreative resultater findes i alle grader og variationer. Der kan altså ikke være tvivl om, at den kreative klasse, set fra denne synsvinkel, er kreativ men det er den øvrige befolkning også! Floridas tre klasser Den kreative klasse er en meget broget flok. Florida inkluderer grupper som computerfolk, arkitekter, ingeniører, stillinger i uddannelsesvæsenet, i underholdningsbranchen, i finansverdenen, i retsvæsenet, i sundhedsvæsenet og mange flere. I alt cirka en tredjedel af befolkningen. De to andre store klasser er, ifølge Florida, arbejderklassen og serviceklassen. Man har da også kritiseret Florida for at presse alt for uensartede grupperinger sammen under betegnelsen den kreative klasse. Dette skal bemærkes, men kan ikke diskuteres her, hvor fokus er på kreativiteten. 14 PSYKOLOG NYT Nr
4 Da den kreative klasse er en meget heterogen samling, er det ikke oplagt, at det er kreativiteten, der skiller denne samling fra den øvrige befolkning. Netop kreativiteten skulle adskille den kreative klasse fra arbejderklassen og serviceklassen. Men mon ikke det er trivielt rigtigt, at serviceklassen er den klasse, der er mest kreativ, når det angår konkret service? Og arbejderklassen er den, der er mest kreativ på sit område? Og den kreative klasse på sit område? Man har naturligvis størst mulighed for at være kreativ på et område, som man har berøring med. Men service- og arbejderklassens kreativitet er mindre interessant og mindre værdsat? i sammenhængen. Forstået på denne almene måde er det muligt, der blot er tale om, at forskellige befolkningsgrupper er kreative på forskellige områder. Men hvad, hvis man ser på kreativitet ud over det almindelige? For eksempel beskæftiger Florida sig med antallet af udtagne patenter i forhold til økonomisk vækst. Vores spørgsmål kan da være: Hvor mange patenter udtager hver klasse? Dette giver ringe mening, idet der nok ikke er mange muligheder for at udtage patent på en god, ny måde at pleje ældre på eller at betjene en drejebænk på? En højtuddannet klasse som den kreative vil ifølge sagens natur have lettere ved at udtage patenter på deres opfindelser end de to andre, mere færdighedsbaserede klasser. Så snart man taler om kreativitet på bestemte, afgrænsede områder, bliver man også tvunget til at være forsigtig med at udtale sig alment og generaliserende. Det er på ingen måde let at besvare spørgsmålet om den kreative klasses kreativitet. Sagen er den, at Florida på forhånd har fokus på den kundskabskrævende teknologiske innovation og den kunstneriske skaberproces. Den teknologiske innovation er vigtig, fordi den direkte indgår i den økonomiske vækst. Den kunstneriske skaberproces er vigtig, fordi den er med til at gøre stedet stimulerende og tiltrækkende. Selv om der også i kreativitetsforskningen er tradition for at fokusere på netop disse to områder, må det fastholdes, at kreativitet viser sig på alle områder. Hvis den kreative klasse skal leve op til sit navn, skal den i særlig grad præstere kreative resultater. Kreativiteten findes som nævnt overalt, så det er ikke et spørgsmål, om klassen er kreativ. Det er et spørgsmål, om den er mere kreativ end de andre klasser. Den højkreative person Florida refererer til nogle af de anerkendte resultater på kreativitetens område: At den højkreative person selv opfatter sin kreativitet som vigtig og er indstillet på at skabe kreative resultater. At indre motivation for at præstere for præstationen egen skyld fremmer kreativitet, mens ydre motivation, hvor man gør noget for at opnå noget andet, ikke fremmer kreativitet. At den højkreative person ikke kun er problemløsende, men også problemsøgende, stiller spørgsmål, forsøger at se muligheder. At kreativiteten trives ved righoldig og mangesidet stimulering, og at den bygger på en modtagelig og åben holdning (se også ovennævnte oversigter). Disse resultater fremkommer, når man sammenligner de mere kreative personer med de mindre kreative. I mange tilfælde har man foretaget undersøgelserne i populationer med ret ensartet baggrund. For eksempel fokuserede en af de klassiske undersøgelser, der i øvrigt blev præsenteret på den internationale psykologkongres i København i 1962, på arkitekter, der blev inddelt i de meget kreative og de mere ordinære (MacKinnon 1962). Der er dog ikke meget, der tyder på, at den kreative klasse som helhed skulle være karakteriseret af ovennævnte træk. Og da den kreative klasse som nævnt er en meget heterogen samling, er det ikke oplagt, at det er kreativiteten, der skiller denne samling fra den øvrige befolkning. Florida arbejder med et begreb om den kreative etos, som han mener former vor tids grundlæggende ånd. Den kreative etos dækker, ifølge Florida, en forpligtelse på kreativitet i alle dens forskellige former. Måske er det rimeligt at sige, at den Nr PSYKOLOG NYT 15
5 DEN KLASSE kreative klasse i særlig grad føler/udviser en forpligtelse på kreativitet, selv om den måske ikke i sig selv er specielt kreativ? Men dette bør selvfølgelig undersøges! Sådanne undersøgelser bør dog ikke stoppe ved konstateringer af, at den kreative klasse går mere i teatret eller læser flere skønlitterære værker end befolkningen i øvrigt. Og det kan meget vel vise sig nødvendigt at inddele befolkningen i andre grupper end Floridas klasser Tolerancens betydning Den kreative person bliver, ifølge Florida, ikke længere opfattet som en outsider, nu er han eller hun blevet mainstream. Der er nok noget rigtigt i, at vi i dag forholder os mindre konformt end tidligere; men man kan da få tvivl om, hvor dybt forankret vores tolerance egentlig er! Hertil kommer, at tvivlen om, hvorvidt medlemmerne af den kreative klasse er særligt kreative, selvfølgelig også kan få os til at tvivle på om, den kreative type faktisk er blevet mainstream. Undersøgelser peger på, at i hvert fald de meget kreative personer ofte har nogle iøjnefaldende positive træk, men også har nogle iøjnefaldende mindre heldige træk. En ældre undersøgelse (Barron 1955) bruger følgende betegnelser om de positive træk: selvstændig dømmekraft, fri udtryksfuldhed og ny skaben og indsigt, og følgende om de negative: oprørstrang, uordentlighed og ekshibitionisme. Blandt de helt kreative genier har man faktisk fundet en højere forekomst af psykiske og sociale problemer (jf. Simonton 1994). Vi må nok acceptere, at kreativiteten både har en forside og en bagside. Der er al mulig grund til at arbejde for tolerance, som da også er en af de tre nøglefaktorer (sammen med teknologi og talent), der, ifølge Floridas fund, kan skabe økonomisk vækst. Styrkelse af kreativiteten Florida har udarbejdet en række indekser og matricer til at karakterisere forskellige landes placering og vækst på de kreative områder. I den samlede eurokreativitets-matrix, hvori der indgår både det nuværende kreativitetsniveau og væksttendenserne fremover, er Danmark placeret blandt førerne sammen med Finland og Sverige (Tyskland og Storbritannien mister fodfæster, og Frankrig er blandt de lande, der sakker bagud ). Det ser godt ud for os og så behøver vi vel ikke bruge mere tid på det? Men sådan forholder det sig ikke! Florida fremhæver selv, at udviklingen let kan ændres. Hvis vi vil holde os i front, må vi fortsat styrke og udvikle de kræfter, der peger fremad. For at gøre dette må vi få fremdraget og præciseret, hvad det er for faktorer, der er specielle for Danmark. Vores kreativitet (i en eller anden betydning) kan udmærket være en af faktorerne. Vi har en god og lang tradition for at diskutere kreativitet. Vi må supplere denne tradition med studier og erfaringsopsamlinger, der kan afdække grundlæggende forhold og udpege handlemuligheder. Tankerne om og undersøgelser af den kreative klasse kan være et godt udgangspunkt for dette uanset hvordan vi ender op med at besvare spørgsmålet om den kreative klasses kreativitet. Richard Floridas sympatiske vision er ikke kun rettet mod økonomisk vækst. Menneskers mulighed for kreativ selvudfoldelse er i sig selv et værdigt mål. Florida lægger sig i forlængelse af en lang tradition i den humanistiske psykologi, der peger på vigtigheden af menneskers selvaktualisering, og han har her en reference til Maslow. Maslows nuancerede synspunkter (1959) kan med fordel holdes for øje her. Blandt andet skelnede han mellem specialtalent kreativitet og selvaktualiserende kreativitet, hvor sidstnævnte viste sig som en tendens til at gøre alt på en kreativ måde. Maslows og den nyere kreativitetsforsknings distinktioner kan være med til at give den nødvendige dybde i forståelsen af den kreative klasses kreativitet. Selvaktualisering synes at blive stadig vigtigere for nutidens mennesker, fremhæver Florida, som dog viger udenom egoisme og selvoptagethed. Han påpeger, at i sidste ende kan vi ikke regne med at opretholde en stærk, kreativ økonomi i et 16 PSYKOLOG NYT Nr
6 fragmenteret og usammenhængende samfund. Samfundsudviklingen som helhed må derfor med, når kreativiteten skal i fokus Den menneskelige kreativitet fortjener afgjort at blive holdt i fokus. Richard Floridas studier er med til dette. Alligevel må man tage forbehold og svare lidt undvigende på det indledende spørgsmål om den kreative klasses kreativitet. Begrebsmæssige præciseringer og afgrænsninger må videreføres, og flere data må indhentes. Konklusionen må foreløbig være, at den kreative klasse måske har en anden relation til kreativiteten end de andre klasser i hvert fald på visse områder under visse omstændigheder. Svend Erik Olsen, mag.art. i psykologi, Institut for Militærpsykologi, Forsvarsakademiet Litteratur: Barron, F. (1955): The disposition toward originality. Journal of Abnormal and Social Psychology, 51, Barron, F. & Harrington, D.M. (1981): Creativity, intelligence, and personality. Annual Review of Psychology, 32, Florida, R. (2005): Den kreative klasse. Århus: Forlaget Klim. MacKinnon, D.W. (1962): The personality correlates of creativity. In Nielsen, G. (ed.): Proceedings of the Fourteenth Congress on Applied Psy chology. Vol. 2. Kbh.: Munksgaard. Maslow, A H. (1959): Kreativitet hos selvaktualiserende mennesker. I Maslow, A.H. (red.): På vej mod en eksistenspsykologi. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag, Runco, M.A. (2004): Creativity. Annual Review of Psychology, 55, Simonton, K.D. (1994): Greatness: Who makes history and why. N.Y.: Guilford Press. Nr PSYKOLOG NYT 17
Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereHandling uden Hænder. www.visdomsnettet.dk
1 Handling uden Hænder www.visdomsnettet.dk 2 Handling uden Hænder Kompileret og redigeret af Erik Ansvang Ydre aktivitet er nemt at forstå. Det betyder, at vi som søgende mennesker skal føre de etiske
Læs mereNyorientering af verden
1 Nyorientering af verden World Goodwill www.visdomsnettet.dk 2 Nyorientering af verden Fra World Goodwill (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Den gode vilje Håbet for verdens fremtid ligger
Læs mereIndkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug. Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen
Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe (a) agrsci.dk www.alroe.dk/hugo
Læs mereFORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.
FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK
Læs mereTAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER
HOLD 4 - FORÅRET 2016 TRAC S INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FOR LEDERE AF PROFESSIONEL KREATIVITET 2 HVOR MEGET SKAL DU STYRE? HVAD SKAL DU STYRE? HVEM SKAL DU STYRE? LÆR
Læs mereInnovationsledelse i hverdagen
Innovationsledelse i hverdagen Af Erik Staunstrup, Nyt Perspektiv, medlem af IFLI Artiklen rejser spørgsmålet hvorvidt innovationsledelse kan læres og hvis det kan, hvordan det så kan implementeres i hverdagen?
Læs mereLene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen
Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7
Læs mereHvorfor skal innovation struktureres?
Hvorfor skal innovation struktureres? BLIV PRÆSENTERET FOR EN DIDAKTISK METODE TIL UDVIKLING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I ALLE FAG SAMT PROCESSER OG STRUKTURER, DER BIDRAGER TIL ØGET KREATIVITET KONFERENCE
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereDANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-
9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen
Læs mereAdministrativ omprøvning. Er patentet holdbart?
Administrativ omprøvning Er patentet holdbart? 1 Siden 1993 har det i Danmark været muligt at få omprøvet et patent administrativt. Dvs. få Patent- og Varemærkestyrelsen til at undersøge, om patentet er
Læs mereSamfundet i fremtiden. Marianne Levinsen Forskningschef i Fremforsk
Samfundet i fremtiden Marianne Levinsen Forskningschef i Fremforsk Privat forbrug 1846-2004 i Danmark Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923 1934
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereMINERVA Snap*Shot. Indholdsfortegnelse
MINERVA Snap*Shot Indholdsfortegnelse Om MINERVA Snap*Shot...3 MINERVA Snap*Shot livsstilssegmenter... 4 Det blå segment... 5 Det grønne segment... 5 Det rosa segment... 6 Det violette segment... 6 MINERVA
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereArbejdsgruppemøde de den 10. oktober 2008 LYS & LYD PROJEKT
Arbejdsgruppemøde de den 10. oktober 2008 LYS & LYD PROJEKT Styregruppe Woco Workshop Metropolis 1 arb.gr møde 7. aug 08 Eventmøder Kulturerhverv workshop 12. sep 08 Arbejdswebside 2 arb.gr møde 10. okt
Læs mereEU, Danmark og det globale kapløb om viden
Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereFUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:
FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.
Læs mereLæringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid
Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Elevrettet beskrivelse: EUD & EUX grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Fortid og Fremtid vil du tilegne dig grundlæggende viden om samfundets teknologiske
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereBag om. God fornøjelse.
Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.
Læs mereOM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.
OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. og MSc i anvendt positiv psykologi fra University of East London Erfaringer
Læs mereTværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed
i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed v/morten Ejrnæs, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Overvejelser på baggrund af
Læs mereOmråde: Regional Udvikling Afdeling: Strategi og analyse Dato: 16. juli 2009
Notat Kreative borgere i Region Syddanmark Borgerpanelet om innovation og kreativitet. Næsten 8 ud af 10 borgere synes, at de bruger deres kreative evner på jobbet. 18 procent er mest kreative uden for
Læs mereThomas Nielsen. Frydenlund
Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereBaggrundsartikel København 24. juni 2003
Baggrundsartikel København 24. juni 2003 Ledelse på kryds og tværs En undersøgelse af ledernes ændrede rolle i krydsfeltet mellem topledelsen og medarbejderne på de sociale institutioner og sygehuse i
Læs mereFokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012
Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereInnovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef
Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereNotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 68 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Fødevarepolitisk kontor/2.1 Den 9. januar 2008 FVM 480 Notat til Folketingets
Læs mereAkademiuddannelsen. Eksamensopgaven i organisation, januar 2004
Vejledende skitse til løsning af opgaven og bedømmelse af besvarelserne vedr. eksamensopgaven i organisation, januar 2004. I teksten er A/S KØKKENUDSTYR forkortet til ASK, ligesom lederne er angivet ved
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereReferat fra dialogmøde med brugere af tilbud i Gentofte Kommune den 29. maj 2007
Referat fra dialogmøde med brugere af tilbud i Gentofte Kommune den 29. maj 2007 Referat fra dialogmøde med medarbejdere fra Gentofte Kommune Kranhallen d. 19. juni 2007 Unge med nedsat funktionsevne Kommentarer:
Læs mereHvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?
Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,
Læs mereGod uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup
God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,
Læs mereKulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 137 Offentligt GRIB CHANCEN! På vej mod 2017 Europæisk Kulturhovedstad
Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 137 Offentligt GRIB CHANCEN! På vej mod 2017 Europæisk Kulturhovedstad 1 2017 bliver et spændende år for Danmark, som da er vært for Europæisk Kulturhovedstad,
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereSårbarhed og handlekraft i alderdommen
Oplæg v Lone Grøn Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Temamøder d. 16. (Århus) og 18. (København) september 2014 Intro Jeg spørger Vagn, der nu er 85, om han var begyndt at føle sig ældre, da han var
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereVelkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4
Velkommen dag 4 Jeg støttende omsorg uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4 teammøde Sæt jer sammen i teamet Hvor langt er i nu Hvad mangler i Gør jeg nogle overvejelser om
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereUlovlig brug af blyhagl i Danmark
Ulovlig brug af blyhagl i Danmark 1. Indledning Der har gennem længere tid været mere eller mindre veldokumenterede rygter om omfanget af brugen af de ulovlige blyhagl til jagt i Danmark. Emnet blev således
Læs mereMinisteriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K
Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt
Læs mereUDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,
Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereKØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK
KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING
Læs mereRÅDGIVNING af børn og unge
Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs merePrincipper for inklusion
Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ
Læs mereVirksomhedsgrundlag. for. Bispebjerg Hospital
Virksomhedsgrundlag for Bispebjerg Hospital Virksomhedsgrundlaget er et fælles ståsted for hele hospitalet Virksomhedsgrundlaget er udarbejdet af direktionen i tæt samarbejde med ledere og medarbejdere
Læs mereEnergisparesekretariatet
Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer
Læs mereFishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi
1 FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi Vi lever i idéernes verden. Den verden, hvor drivkraften grundlæggende er at kunne skabe idéer og omsætte
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs mereDen gode Proces for forskningsbaseret rådgivning
Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc
Læs mereCzikzentmihalyi og Kupferberg
Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereMagnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereTalentpleje på Rødovre Gymnasium August 2015-16
Talentpleje på Rødovre Gymnasium August 2015-16 På Rødovre Gymnasium er der en masse forskellige elever. Det er forskelligt, hvad folk er gode til, og det er forskelligt, hvordan de bedst stimuleres. Derfor
Læs mereInternetauktioner - en juridisk gråzone
Internetauktioner - en juridisk gråzone Indledning og motivation Auktioner på Internettet får skyld for at operere i en juridisk gråzone, idet der er tvivl om, hvorvidt de handler som traditionelle auktionshuse
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereIslandsk i officiel teori og individuel praksis
1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs merePUF konferencen Ord og Billeder fritidspædagogikkens bidrag til børns hverdagsliv. 10.2.2010
Søren Langager. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole SFO under forandring PUF konferencen Ord og Billeder fritidspædagogikkens bidrag til børns hverdagsliv. 10.2.2010 I. Aktuelle tendenser og udfordringer
Læs mere_ MOBIL OG MAIL. MARKER HVOR MEGET PRESSET FYLDER Helt uenig Helt enig
TEST AF GLÆDEN - TESTSKEMAER 68 talenter har deltaget i de forskellige test af glæden. Testene er bygget op over tre primære spørgeskemaer, og testene er suppleret med interview og iagttagelser med fokus
Læs mere24-03-2014. Til direktionen KFF. Sagsnr. 2014-0059806. Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Frontoffice NOTAT Til direktionen KFF Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation Borgerne, brugerne, tilflytterne og turisterne Hver dag har vores
Læs mereTale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16
Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Først og fremmest mange tak for invitationen her til SSWs traditionsrige nytårsreception. Det glæder mig meget at få lejlighed til at præsentere mig selv og fortælle
Læs mereDen automatiske sanseforventningsproces
Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereSådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Læs mereUUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber
UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Den 1. august 2004 blev lovgivningen om Pædagogiske Læreplaner i daginstitutionen indført. Socialministeriet udsendte i den forbindelse en Bekendtgørelse omhandlende mål, principper
Læs mereVelkommen til Liv i Skolen nr. 3/2008. Innovation i skolen
Velkommen til Liv i Skolen nr. 3/2008 Innovation i skolen Idéudvikling, innovation og iværksætteri er aktuelle begreber også i en skolesammenhæng. I dette nummer af Liv i Skolen sætter vi spot på begrebet
Læs merePIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner
1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø
Læs mereHverdagslivsforskning. Foto: David Ryle
Foto: David Ryle 34 nr. 01 2016 Af Thomas Møller Larsen, journalist Der er for meget kemi og for lidt virkelighed i den globale psykologiforskning, mener bogaktuelle forskere. Ernst Schraube læner sig
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereFokus på innovation med Walt Disneys. kreativitetsstrategi? Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er Walt Disneys
Fokus på innovation med Walt Disneys kreativitetsstrategi Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er Walt Disneys kreativitetsstrategi? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af innovationsprojekter? Hvordan
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereAnette Lund, HC Andersen Børnehospital
FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund
Læs mereFraktaler. Vejledning. Et snefnug
Fraktaler Vejledning Denne note kan benyttes i gymnasieundervisningen i matematik i 1g, eventuelt efter gennemgangen af emnet logaritmer. Min hensigt har været at give en lille introduktion til en anderledes
Læs mere