Tolne Skov, Tolne Skovpavillon Kulturmiljø nr. 13 Tema Skovbrug, rekreation, fritid Emne Skovdrift, samlingssteder Sted/Topografi Tolne Skov ligger ca. otte km øst for Sindal. Kulturmiljøarealet omfatter den nordlige del af Tolne Skov, hvori Tolne Skovpavillon ligger. Kulturmiljøarealet svarer stort set til den del af det fredede område af Tolne Skov, der ligger nord for jernbanelinjen Hjørring - Frederikshavn. Miljøet ligger dels i den nordlige del af Tolne Sogn, dels i Mosbjerg Sogns sydlige del (Stensbæk Skov og Sønder Storgård Plantage). Begge sogne ligger i Sindal Kommune. Terrænet er et morænebakkelandskab med højeste punkt mod vest, Gedebakke, 74 m. Undergrunden består af moræne- og smeltevandssand og større områder med smeltevandsler. En kløft med ferskvandstørv, tilløb til Vien Bæk, forløber omtrent øst-vest fra søerne ved Skovpavillonen. Tid 1906 til i dag. Karakteristik Tolne Skov Tolne Skov dækker et samlet areal på 680 ha, hvoraf 500 ha er produktionsskov, og 165 ha er fredet naturskov. Produktionsskoven findes syd for jernbanelinjen. Naturskoven svarer stort set til kulturmiljøarealet. Naturskoven blev sammen med et næsten dobbelt så stort område syd for jernbanen fredet i 2000. Arealet er privatejet og fordelt på flere lodsejere. Omkring Skovpavillonen og på enkelte andre steder består skoven af 100-200 år gamle bøge. De er genetisk oprindelige for området og nogle af landets nordligste. De få bøgeskovsrester var og er, hvad der blev tilbage af den løvskov, der oprindeligt dækkede bakkerne. Denne oprindelige skov blev antageligt i løbet af 1700-tallet forhugget og overgræsset. Et areal på omkring 45 ha er beplantet med bøgetræer under 100 år gamle. 638
Sønder Storgård Plantage er den eneste større sammenhængende nåletræsbevoksning i kulturmiljøet. Den vil med tiden ændre sig i takt med fældning af nåletræerne. Skoven tyndes ud til en mere lysåben vækst, der tillader frø fra træer, buske og urter at spire og gro. Målet er at frembringe en artsrig løvskov, der med tiden skal overgå til urørt skov. Syd for vejen til Skovpavillonen er et areal udlagt til græsningsskov. En del af arealet er tæt, kratagtig skov med forkrøblede bøgetræer, hvor kreaturerne kan søge ly for vind og vejr og samtidig græsse af træernes blade og skovbundens urter. Ned ad bakkens sider er der mere åbent med græs. Et mindre hedeområde er bevaret nord-vest for Stensbæk Skov. Mellem skovpartierne optræder dyrkede og udyrkede arealer. Vestligst i kulturmiljøområdet findes to fredede gravhøje, rundhøje, 10.03.14, 56-57. Den ene, 10.03.14, 56, på toppen af Gedebakke. Den anden ca. 200 m mod nord-øst. Bakkerne domineres i dag af høj nåleskov, af hedepartier og af små pletter af bøgeskov. For 100 år siden så det helt anderledes ud. Da var det meste af området beklædt med lyng. Ind imellem bakkerne lå på de lavere områder små ejendomme med marker, hvor der høstedes hø til kreaturerne. På mange bakkeskråninger sås små forblæste og forkrøblede bøgekrat, men egentlig skov var der ikke meget af. Kun omkring 50 tdr. land var gammel bøgeskov, sandsynligvis genetisk oprindelige træer - den nuværende skov omkring skovpavillonen. De vildsomme bakkedrag blev først og fremmest udnyttet til fåregræsning, men også lyngen og lyngtørven blev anvendt til henholdsvis tækkemateriale, koste og sengefyld m.m. og brændsel af de omkringboende bønder. Mindesten for etatsråd Jørgen Wendelboe Larsen Tolne Skovs første formand. Vendsyssel historiske Museum 2006. Allerede i 1876 begyndte Skårupgård at plante i sydøst, og i nordøst anlagdes Nørgård Plantage i 1889, og i 1906 opstod plantningsselskabet A/S Tolne Skov (omdannet til anpartsselskab i 1976). Selskabet, som var en udløber af plantningssagen inspireret af Dalgas, havde til formål at frugtbargøre den øde og forblæste egn gennem en genoplivning af den skov, der havde eksisteret på stedet i tidligere tider. Man ville starte en produktion af træ i en ellers træfattig egn. I plantningsselskabet havde man dog sans for det bakkede, 639
lyngklædte landskabs karakteristiske skønhed, og et stort areal blev henlagt urørt i lyng (dette område har været fredet siden 1932). I 1921 påbegyndtes anlæggelsen af seks opstemmede søer inde i skoven, nord for Tolne bakker. Skovpavillonen I skoven ligger Tolne Skovpavillon, som blev opført af A/S Tolne Skov allerede i 1907 efter tegninger af arkitekt Vejby Christensen. Pavillon blev fra starten lejet ud som restauration og senere også som dansested. En dam blev anlagt i tilknytning til pavillonen. Tolne Skovpavillon har gennem årene været samlingssted for utallige folkemøder, og den var ligeledes gennem mange år et populært årligt udflugtsmål for familier og for skoler i hele Vendsyssel, for hvem der blev indsat særtog til Tolne. I 1954 blev der anlagt en parkeringsplads ved skovpavillonen. Skovpavillonen drives i dag som forsamlingshus af Tolne og Omegns Borgerforening og benyttes til større arrangementer og lokale fester. Familieudflugt til Tolne Skov 1910-15. Vendsyssel historiske Museum. Fredning Den beskrevne del af Tolne Skov er fredet (december 2000, en del af området, Tolne Bakker, dog siden 1932). Fredningens overordnede formål er at sikre områdets betydelige biologiske, naturvidenskabelige og rekreative værdier gennem udlæg af bevoksningerne af hjemmehørende træer og buske, fortrinsvis bøg, som urørt skov, suppleret med gamle driftsformer, og ved fastholdelse af hede-, eng- og overdrevsarealerne. Fredningen medfører blandt andet: - Der må ikke foretages terrænændringer af nogen art. - Der må ikke anlægges nye veje eller stier eller foretages omlægning af eksisterende veje eller stier. - Der må ikke opføres ny bebyggelse af nogen art eller anbringes andre faste indretninger. Midlertidige arbejdsskure kan opstilles uanset fredningen. - Fredningen er ikke til hinder for opsætning af sædvanlige dyrehegn eller plantehegn. 640
Skovpavillonen indgår i fredningen, men fredningen er ikke til hinder for, at den som hidtil kan anvendes til restaurationsvirksomhed, møder og lignende. Om- og tilbygninger i begrænset omfang kan ske med fredningsnævnets godkendelse. Bevaringstilstand Tolne Skov og Tolne Skovpavillon er i det store og hele i god stand og pleje. Tolne Skovpavillon set fra syd. Vendsyssel historiske Museum 2006. Sårbarhed Tolne Skov er sikret ved fredning. Tolne Skovpavillon indgår i fredningen, men er ikke bygningsfredet. Pavillonen er, på trods af at være optaget i Kommuneatlas for Sindal med højeste bevaringsværdi, ikke sikret mod ombygning og hel eller delvis nedrivning. En bevarende lokalplan for pavillonen vil øge sikkerheden for dens bevarelse. Bonitering Selve Tolne Bakkers relief har stået stort set upåvirket i 10.000 år, men den nuværende fremtoning af naturområdet er helt anderledes end dets udseende for blot 100 år siden. Skovplantningen har selvsagt ændret bakkernes karakter og medført en sløring af konturerne. Visse steder hæmmes udsynet desuden af trækronerne. Men området er til gengæld blevet et sted, hvor man kan opleve en meget afvekslende natur. Det kuperede landskab rummer store landskabelige og biologiske værdier og rummer desuden rester af ældre tiders drift. I bøgeskoven i det naturskønne område ved Skovpavillonen kan man, som noget helt specielt, opleve efterkommere af de oprindelige bøgeskove med den dertil hørende flora og fauna. 641
Kontekst/sammenhænge Tolne Skov og Skovpavillon er typiske for lignende tiltag rundt om i landet i begyndelsen af 1900-tallet. Skovpavillionen i Tolne er sammen med eksempelvis Hammerhus ved Brandts Plantage i Hammer Bakker gode repræsentanter for de folkelige aktiviteter, der frem til 1950 erne dannede rammen for udflugter, friluftsmøder og forlystelser. Tolne Skov var i mange år et yndet udflugtsmål for landsdelens skoler. Her Østre Skole fra Hjørring på udflugt 1910. Vendsyssel historiske Museum. Anvendt kildemateriale Fund og fortidsminder (www.dkconlinedk). Geologisk jordartskort, 1:25000. 1318 II SV, Tolne. Danmarks Geologiske Undersøgelser. Initiativgruppen: Tolne-Mosbjerg i fremtiden?, 1990. Jepsen, O: Tolne Skov. Sindalegnens lokalhistoriske Forening, bd. 6. 1996. Johnsen, Ib: Tolnebakker. 1987. Kraks større gårde og skove. 2004. Landskaber omkring Tolne Bakker. BYGD 1989. Naturklagenævnets afgørelse af 28. december 2000 om fredning af dele af Tolne Skov, Sindal Kommune, Nordjyllands Amt. Kommuneatlas Sindal, Miljøministeriet og Sindal Kommune, 1991. Skodshøj, Har.: Tolne Skov : i anledning af 50-året 1906-1956. 1956. Tolne Skov. Ture i et fredede områder. Nordjyllands Amt, Teknik- og Miljø. Beskrivelsen er udarbejdet af Vendsyssel historiske Museum. 642