Svar på dine spørgsmål om brystkræft

Relaterede dokumenter
Svar på dine spørgsmål om kræft i æggestokkene

Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientinformation DBCG 04-b

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

Patientinformation DBCG b,t

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Halsbrand og sur mave

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Behandling med bendamustin

Halsbrand og sur mave

CAPRELSA DOSERINGS- OG OVERVÅGNINGSGUIDE TIL PATIENTER OG DERES OMSORGSPERSONER (PÆDIATRISK ANVENDELSE)

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Behandling af knoglemarvssygdomme med Vidaza

Patientinformation DBCG b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Aciclovir Hexal, 200 mg 400 mg og 800 mg, tabletter Aciclovir

FJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI)

Tandpleje. ved mundtørhed

Lungebetændelse/ Pneumoni

Behandling af brystkræft

SIG til! ved kvalme og opkastning

Til patienter og pårørende. Lymfødem. Information fra fysioterapeuten til patienten med lymfødem. Vælg farve. Patientinformation. Fysio- og Ergoterapi

Rocilin filmovertrukne tabletter IE, 1 mill. IE, 1,2 mill. IE og 1,5 mill. IE

Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG d,t

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

HVAD BESTÅR BLODET AF?

Behandling. Azacitidin (Vidaza ) med. Aarhus Universitetshospital. Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C Tlf Mail:

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Kvalme og opkastning SIG til!

Behandling af brystkræft

Dine tænder når du bruger psykofarmaka

Til patienter og pårørende. Lymfødem. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Ergo- og Fysioterapien

Behandling. Cyclophosphamid og Dexamethason. med. Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk Afdeling R Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

Behandling af brystkræft

Patientinformation. Nyrernes funktion

Indlægsseddel: Information til patienten. Vyxeos 44 mg/100 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning daunorubicin og cytarabin

ved inflammatorisk tarmsygdom

Navn: Alder: Telefonnummer:

Information om Lyrica (pregabalin)

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Behandling af brystkræft

Behandling med Pembrolizumab

Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter aciclovir

Insitu Bypass operation

Parodontitis de løse tænders sygdom

Iliaca-Femoral Bypass

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

INDLEDENDE SPØRGSMÅL. Hvad er din vægt i dag? Føler du dig klar til at få behandling?

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Refluks 1. Patientvejledning

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL

Behandling af brystkræft

Anlæggelse af centralt venekateter. HydroCath Assure

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Information til voksne patienter om operation af halsmandlerne

TEA / Tromendarterectomi

Til patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen

Behandling af Aktinisk Keratose med Aldara (Imiquimod)

Før du går til lægen

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

Disse områder beskrives :

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Kend dine bryster og hvad der er normalt for dig

Stiv Skulder (Frossen skulder) Information efter operationen Pjece 2 af 3. Patientinformation. 5. september 2018 Skrevet af: Per Nyvold Version 2.

Kvalme og opkastning. SIG til!

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken

Akklimatisering: Dette forebygger risikoen for overophedning og hedeslag.

Behandling med Vidaza

Indlægsseddel: Information til brugeren. Aciclovir Alternova 200 mg tabletter. aciclovir

Indlægsseddel: Information til brugeren. Thycapzol 5 mg tabletter thiamazol

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Behandling af brystkræft

GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Imacillin 50 mg/ml, oral suspension. Amoxicillin

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Hvis du ønsker praktisk vejledning om anvendelsen af Revlimid, kan du læse indlægssedlen eller kontakte din læge eller dit apotek.

Indlægsseddel: Information til brugeren. Hycamtin 0,25 mg hårde kapsler Hycamtin 1 mg hårde kapsler topotecan

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid

INDLÆGSSEDDEL Evoltra 1 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning Clofarabin

Kvalme og opkastning. SIG til!

Medicin ved hofte- og knæoperation

Indlægsseddel: Information til brugeren. Hydromed 12,5 mg og 25 mg tabletter Hydrochlorthiazid

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dalacin 150 mg og 300 mg hårde kapsler clindamycin

Transkript:

Svar på dine spørgsmål om brystkræft CAELYX (pegyleret liposomalt doxorubicinhydroklorid) Læge: Stempel: har udleveret dette materiale til dig med henblik på at tilsikre, at du har modtaget den nødvendige information om Caelyx. Janssen-Cilag A/S

2

Indhold Hvad er brystkræft?...4 Information om CAELYX...6 Indgivelse af CAELYX...8 Mulige bivirkninger ved CAELYX...8 Infusionsrelaterede reaktioner...10 Hånd- og fodsyndrom... 11 Mundbetændelse...13 Blodrelaterede bivirkninger...14 Anæmi...15 Neutropeni...15 Trombocytopeni...16 Hjerterelaterede bivirkninger...17 Hvor længe skal jeg have infusioner med CAELYX?...18 Hvad gør jeg i tilfælde af spørgsmål?...18 Dette informationsmateriale er udarbejdet for at hjælpe dig med at håndtere den behandling, du får. Du bør følge din læges råd og vejledning, og kontakte ham / hende ved eventuelle spørgsmål. For yderligere oplysninger om Caelyx, er du velkommen til at kontakte Janssen-Cilag, ring 45 94 82 82 eller skriv til jacdk@its.jnj.com. 3

Hvad er brystkræft? CAELYX er ét af flere lægemidler, der kaldes kemoterapi. Kemoterapimidler er lægemidler, der bruges til behandling af mennesker, som har fået stillet diagnosen kræft. Kræft opstår ved, at raske, normale celler begynder at dele sig unormalt og danne en neoplasme (fra det græske ord for ny vækst) eller en tumor. Tumorer kan være enten godartede eller ondartede hvis de er ondartede, vil cellerne i tumoren begynde at overtage naboområder og forstyrre vævenes og organernes normale funktioner. En ondartet neoplasme er det medicinske udtryk for kræft. Et andet vigtigt træk ved ondartede celler er deres evne til at sprede sig til fjernere dele af kroppen og danne sekundære, ondartede tumorer, som kaldes metastaser hvis kræften har spredt sig, siges den at være metastaseret. Kræftceller, vist med rødt, kan indtage naboområder og brede sig til andre dele af kroppen gennem blod- og lymfekar. 4

De fleste tilfælde af brystkræft begynder med, at der sker en formering af celler, der lægger sig langs siderne af de gange, eller kanaler, der leder mælken til brystvorten. I sjældnere tilfælde begynder kræften i cellerne i mælkekirtlerne, hvor mælken produceres. Ved brystkræft spreder de ondartede celler sig typisk via lymfekarrene til lymfekirtlerne, der ligger omkring brystet. Stroma Mælkekirtel Gang Lymfekirtler Lymfekar Brystets anatomi. Lymfekarrene indeholder en væske, der kaldes lymfe. Lymfe er den væske, der siver ud af blodkar og ned i mellemrummene mellem cellerne. Derefter løber den ind i lymfekarret og vender tilbage til blodbanen. På sin vej tilbage til blodbanen passerer lymfen gennem lymfekirtlerne, der er små, bønneformede organer. Lymfekirtler fungerer som filtre, og de indeholder specialceller, der kan genkende og ødelægge mikroorganismer. Lymfekar og -kirtler findes overalt i kroppen undtagen i hjernen. I mere fremskredne stadier metastaserer brystkræftceller almindeligvis til lungerne, leveren, knoglerne og hjernen via blodbanen. 5

Information om CAELYX Som nævnt er CAELYX et lægemiddel, der bruges til kemoterapi. Disse lægemidler kan på forskellige måder hindre kræftcellerne i at dele sig og spredes. CAELYX indeholder et stof, der kaldes doxorubicin, som hindrer kræftceller i at dele sig, og som på denne måde kan bremse kræftens udbredelse. Doxorubicin tilhører en type cytotoksiske stoffer (cellegifte), der kaldes antracykliner. Doxorubicin er blevet brugt siden 1960 erne til at behandle mennesker med forskellige typer kræft. Men ligesom mange andre kemoterapimidler er midlet ikke selektivt det vil sige, at det kan forhindre både raske og ondartede celler i at dele sig og fungere normalt. Derfor oplever patienterne mange bivirkninger. Doxorubicin kan navnlig give alvorlige hjerteproblemer ved høje doser. Derfor har forskere udviklet en metode til at levere doxorubicin direkte fra blodbanen til kræftcellerne, således at så lidt som muligt af midlet når de raske celler. Dette opnås via to trin: 1. Doxorubicin lukkes inde i strukturer, der kaldes liposomer, som er bittesmå kugler, der består af den samme type lipid (fedtstof), som omgiver cellerne 2. En anden struktur, der kaldes polyethelynglycol (PEG), bindes til liposomet Beskyttende PEG-lag Doxorubicin Liposom Opbygningen af CAELYX. 6

For at få en bedre forståelse af forskellen mellem doxorubicin og CAELYX skal vi se på blodkarrene. Blodkar er foret med celler, der kaldes endothelceller, der sidder tæt sammen. Da kræftceller hele tiden deler sig, kræver de større tilførsel af ilt og næring end normale celler. Derfor stimulerer de blodkarrene til at forgrene sig ind i tumoren. Disse nye blodkar er ikke som normale blodkar, de er umodne og deres endothelceller er ikke ordentligt udviklede. Det vil sige, at tumorens blodkar er utætte. Fri doxorubicin er et lille enkeltmolekyle og har derfor let ved at forlade blodbanen via en hvilken som helst type blodkar og angribe raske celler og raskt væv. Liposomer er større end fri doxorubicin og har ikke let ved at forlade blodbanen via normale blodkar. Men, som vi har set, har tumorers blodkar en tendens til at være utætte. Dette vigtige træk gør det muligt for liposomer at levere det meste af lægemidlet, hvor der er behov for det nemlig til kræftcellerne i stedet for de raske celler. Fri doxorubicin Liposomal doxorubicin Den øverste række (A) viser raske blodkar frie doxorubicin-molekyler kan bevæge sig ud, mens liposomer, der er større, bliver i karret. Den nederste række (B) viser et utæt kar i en tumor, hvor liposomerne uden besvær kan bevæge sig ud af karret. 7

Indgivelse af CAELYX CAELYX indgives direkte i blodbanen via en vene. En nål indsættes i venen, normalt på håndens overside, hvorefter CAELYX gives som infusion eller drop. Infusionen bør normalt tage en time, men det kan dog variere. I visse tilfælde kan infusionen tage op til 1 ½ time og i andre tilfælde kun ½ time. Dosis afhænger af din højde og vægt, og behandlingen gentages hver fjerde uge, indtil sygdommen ikke længere udvikler sig, og så længe du kan tåle behandlingen. Mulige bivirkninger ved CAELYX Al medicin har bivirkninger, og bivirkningerne kan være meget forskellige fra person til person, både hvad angår bivirkning og graden af bivirkning. Som nævnt tidligere skyldes dette, at lægemidler kan påvirke raske såvel som kræftsyge celler og forstyrre deres normale funktion. 8

Typer af bivirkninger, som du evt. kan opleve i forbindelse med CAELYX behandling Rødme, hævelse, ømhed, smerte i håndflader og fodsåler hånd- og fodsyndrom (HFS) Hvis du tidligere har haft hudreaktioner, dvs. smerte, rødme og tørhed i forbindelse med strålebehandling, kan dette også forekomme med CAELYX Smerte eller sår i mund eller svælg, trøske (en svampeinfektion i munden) Mundbetændelse Sår i næsen, blødning fra næsen Fald i antallet af hvide blodceller, hvilket kan øge risikoen for infektioner Anæmi (blodmangel pga. nedsat antal røde blodceller) kan føre til træthed Nedsat antal blodplader kan øge risikoen for blødninger Generel følelse af træthed, søvnighed, forvirring, svimmelhed, mathed Feber, temperaturstigning eller andre tegn på infektion, der kan have forbindelse til din sygdom Åndedrætsproblemer, dvs. besvær med at trække vejret eller hoste, der kan have forbindelse til infektioner, der er opstået i forbindelse med din sygdom Knoglesmerter, muskelsmerter, krampe eller hævelse af benene, prikken i hænder eller fødder Smerter i brysterne Generel hævelse (også kaldet ødem) Betændelse i nethinden (den lysopfattende membran i øjet), øget tåreproduktion, sløret syn Kvalme og opkastning Mavesmerter, diarré, forstoppelse Nedsat appetit, vægttab Blodprøvetal, der har at gøre med din leverfunktion, kan enten stige eller falde, mens du får Caelyx Hårtab, betændelse i hårsækkene Skællet hud, betændelse eller udslæt, unormal hudpigmentering (-farvning) og negleproblemer Hjerteproblemer, f.eks. uregelmæssig hjerterytme, udvidede blodkar 9

Det er vigtigt, at du straks kontakter din læge, hvis du oplever bivirkninger, der kan skyldes CAELYX. Kontakt straks din læge, hvis: du oplever en smertefuld rødme af huden på dine hænder og fødder du oplever en smertefuld rødme af huden og/eller blister på kroppen eller i munden du får hjerteproblemer du får sår i munden du får feber eller andre tegn på infektion du får pludselig kortåndethed eller skarpe brystsmerter, som kan forværres ved dybe indåndinger eller hoste du får hævelse, varme eller ømhed i det bløde væv på dine ben, nogle gange med smerter, der bliver værre, når du står eller går Infusionsrelaterede reaktioner Infusionsrelaterede reaktioner er bivirkninger, der optræder under eller umiddelbart efter infusionen. Disse er opstillet i nedenstående skema Rødme i ansigtet Sammensnøring i bryst og/eller hals Svimmelhed Opsvulmen af ansigtet Ondt i halsen Kvalme Kortåndethed Stigende blodtryk Fordøjelsesbesvær Hovedpine Faldende blodtryk Kløe Kulderystelser Hurtig hjerterytme Udslæt Rygsmerter Feber Svedtendens 10

I meget sjældne tilfælde har der været beretninger om krampeanfald. Svie eller hævelse af huden på injektionsstedet kan også forekomme. Hvis droppet svier eller gør ondt under indgivelsen af en dosis CAELYX, skal du straks fortælle lægen det. Infusionsreaktioner forekommer normalt under første infusion og opleves sjældent efter første behandlingscyklus. I de fleste tilfælde kan behandlingen genoptages, når alle symptomer er forsvundet, uden at reaktionerne forekommer igen. Læger og sygeplejersker omkring dig vil tage alle de nødvendige forholdsregler for at mindske reaktionerne, hvis de opstår, og der vil være medicin parat til at behandle symptomerne. Hånd- og fodsyndrom Hånd- og fodsyndrom (HFS, hvis medicinske betegnelse er palmar-plantar erythrodysesthesi) er en meget almindelig bivirkning ved CAELYX og andre kemoterapimidler. Det er en hudreaktion, og som navnet angiver, forekommer den på hænder og fødder. Men hudreaktioner kan også angribe andre dele af kroppen. HFS begynder typisk efter to eller tre behandlingscyklusser som en prikkende fornemmelse i hænder og fødder. Symptomerne aftager efter 1 2 uger, men i nogle tilfælde kan det tage op til 4 uger eller længere, før de er helt væk. I de fleste tilfælde er symptomerne milde, men nogle patienter kan opleve alvorligere symptomer, der kan have indflydelse på visse daglige aktiviteter. Hvis det sker, kan det være, at din læge vil udsætte starten og/eller nedsætte dosis for den næste behandlingscyklus. 11

Hvis du oplever et eller flere af de almindelige tegn og symptomer på HFS, der er anført i skemaet nedenfor, skal du fortælle det til din læge eller sygeplejerske Rødme, hævelse, ømhed, smerte i håndflader og fodsåler Prikken, brændende fornemmelse eller kløe i håndflader og fodsåler Afskalning af huden i håndflader og fodsåler Sår eller vabler i håndflader og fodsåler Der er mange ting, du kan gøre for at forebygge HFS eller gøre symptomerne mindre alvorlige. Så snart du har fået indgivet CAELYX, skal du følge så mange som muligt af de følgende anbefalinger dagligt i 4 7 dage. Dyp hænder og/eller fødder i et koldt vandbad, når det er muligt (f.eks. mens du ser fjernsyn, læser eller hører radio) Lad hænder og fødder være bare (ingen handsker, strømper mv.) Ophold dig på et køligt sted, og undgå direkte sollys Tag kølige bade, når det er varmt Undgå kraftig motion, der kan give smerter i fødderne (f.eks. motionsløb) Undgå at udsætte huden for meget varmt vand (f.eks. i karbad, jacuzzier, saunaer eller under opvask) Undgå stramt tøj og undertøj Undgå stramtsiddende fodtøj eller højhælede sko Din læge kan også foreslå, at du tager pyridoxin (B6-vitamin), der kan fås i håndkøb. Du kan spise 50 150 mg dagligt og begynde ved de første tegn på rødme eller prikken. 12

Mundbetændelse Ligesom huden, der dækker kroppen udvendigt, er kroppens indvendige flader også dækket af et lag, der fungerer som hud og kaldes for slimhinder. Når slimhinderne bliver betændte (efter kemoterapi, stråle behandling eller infektion), kaldes tilstanden mucositis. Mundbetændelse er betændelse i slim hinderne i munden, f.eks. dem der dækker kinderne, gummerne, tungen og svælget. De vigtigste symptomer på mundbetændelse er: Mundsår Hævelse af mund og/eller tunge Smerte eller brændende fornemmelse i munden Nedenfor gives råd til, hvordan du kan håndtere din mundbetændelse: Spis mad, der er blød og tæt på stuetemperatur, undgå stærk, krydret eller grov mad (f.eks. kornprodukter, ristet brød eller chips) Drik/nip til vand eller drikkevarer, der er kølige, så ofte som muligt, og undgå varme drikke såsom te og kaffe Undgå frugt og frugtsaft med syre (f.eks. appelsiner, citroner og tomater) Hav en god mundhygiejne Børst tænder 2 3 gange om dagen med en meget blød tandbørste Brug tandtråd med forsigtighed, så du undgår at ødelægge tandkødet Hvis ovenstående ikke hjælper, kan du bede din læge eller sygeplejerske udskrive mundskyllemidler, der indeholder et lokalbedøvelsesmiddel (et middel, der giver følelsesløshed og dulmer smerte). 13

Blodrelaterede bivirkninger For at forstå hvad blodrelaterede bivirkninger er, og hvorfor de er så almindelige, vil vi først se på, hvad blod er. Blod sørger for næring og ilt til kroppens celler og fjerner derefter affaldsprodukter fra kroppen. Blod indeholder tre hovedkomponenter: 1. Plasma væskedelen i blodet, der består af vand 2. Celler røde blodceller, hvide blodceller og blodplader 3. Proteiner Blodceller har en meget kort levetid de fleste hvide blodceller lever kun i få dage, mens de røde blodceller lever i ca. tre måneder. Derfor er der behov for en konstant forsyning af nye blodceller hver dag. For at dække dette behov deler særlige celler i knoglemarven sig uafbrudt for at danne nye blodceller. Som vi har fortalt i første del af denne brochure, forhindrer kemoterapimidler cellerne i at dele sig. Og fordi cellerne i knoglemarven har brug for at dele sig og danne nye blodceller, kan mennesker, der får kemoterapi, ikke danne tilstrækkeligt med nye blodceller. Derfor skal du have taget blodprøver med jævne mellemrum i løbet af behandlingen. Da de forskellige blodcelletyper har forskellige funktioner, er der flere typer blodrelaterede bivirkninger. De mest almindelige blodrelaterede bivirkninger er: Anæmi Neutropeni Trombocytopeni Vi vil efterfølgende se på bivirkningerne, og hvad du kan gøre for at mindske indvirkningen på din hverdag. 14

Anæmi Ved anæmi (blodmangel) falder antallet af røde blodceller. Røde blodceller står for leveringen af ilt til cellerne, så disse kan producere energi. Derfor medfører et faldende antal røde blodceller et fald i energiproduktionen. Anæmi gør, at personen er uden energi og derfor føler sig svag og træt. De fleste mennesker med kræft lider af træthed, hvilket kan være besværligt. Her er nogle praktiske råd, der kan hjælpe dig. Gør de ting, der er vigtigst for dig, først Hvil dig, når du føler dig træt Selvom du føler dig træt, skal du forsøge at motionere hver dag selv en gåtur på 15 30 minutter kan gøre en forskel Forsøg at spise så sundt som muligt, og spis 5 eller 6 små måltider i løbet af dagen for at supplere kræfterne, frem for at spise 3 store måltider Læs en bog, eller lyt til afslappende musik, før du går i seng om aftenen Allervigtigst, bed familie og venner om hjælp og rådfør dig med din sygeplejerske og læge. For nogle mennesker kan en blodtransfusion hjælpe, hvis anæmien bliver alvorlig. Som et alternativ kan din læge også anbefale et lægemiddel, der hedder erythropoietin (også kaldet EPO). EPO har næsten samme funktion som et hormon, der forekommer naturligt i kroppen, og som stimulerer cellerne i knoglemarven til at producere flere røde blodceller. Neutropeni Ved neutropeni er der tale om et fald i antallet af neutrofiler, der er den mest almindelige type hvide blodceller. De har betydning for kroppens forsvar mod mange typer af mikroorganismer (små mikroskopiske organismer, såsom bakterier og virus, der forårsager sygdomme). Mennesker med neutropeni er således sårbare over for infektioner jo lavere den absolutte neutrofiltælling (ANC) er, jo mere sårbar er personen. Det er vigtigt at tage så mange forholdsregler som muligt for at undgå infektioner. 15

Oprethold en høj personlig hygiejne Bakteriedræbende gel er en god idé at have med, når man går ud Tandbørstning med meget blød tandbørste efter hvert måltid Dagligt brusebad (undgå for varmt vand) Rens alle sår og hudafskrabninger hurtigst muligt med lunkent vand, sæbe og et desinficerende middel Undgå: så vidt muligt overfyldte steder for eksempel offentlige transportmidler (især i myldretiden) eller butikscentre mennesker, der er forkølede, har influenza eller andre smitsomme sygdomme Vask rå frugt og grøntsager og steg/kog dit kød igennem Hvis du har meget få hvide blodceller, kan din læge ordinere et antibiotikaforløb, der eventuelt kan forebygge, at infektioner får fat. Lægen kan også udskrive en bestemt slags lægemidler (som kaldes vækstfaktorer). De stimulerer knoglemarvens celler til at danne flere hvide blodceller. Trombocytopeni Ved trombocytopeni forstås et fald i antallet af blodplader. Blodplader får blodet til at størkne, når blodkarrene beskadiges dette er vigtigt for at forebygge, at man fortsætter med at bløde. Mennesker med trombocytopeni får lettere blå mærker og bløder lettere end mennesker, der ikke har denne lidelse. Nedenfor angives almindelige tegn og symptomer på trombocytopeni: Næseblødninger Blødning fra gummerne under tandbørstning 16

Petekkier en betegnelse for meget små punktformede blodudtrædninger i huden. De kan forekomme som røde, brune eller lilla prikker og har stor lighed med blå mærker. Petekkier forekommer på grund af blødninger under huden Fortæl det til din læge eller sygeplejerske, hvis du har uforklarlige blå mærker eller blødninger. Spørg dem også, om du kan tage smertestillende medicin, da der er nogle typer medicin, der kan forværre blødningen. Hvis dit antal af blodplader falder meget, kan du få dem suppleret ved en transfusion af blodplader. Hjerterelaterede bivirkninger Det er meget vigtigt, at du er opmærksom på mulige hjerterelaterede bivirkninger. Fortæl det til din læge eller sygeplejerske, hvis du oplever en eller flere af følgende tegn og symptomer: uregelmæssig hjerterytme hævede ankler kortåndethed konstant træthed 17

Hvor længe skal jeg have infusioner med CAELYX? Behandlingen med CAELYX kan strække sig over flere cyklusser. Din læge vil løbende vurdere, hvordan du reagerer, og hvordan du klarer behandlingen. Hvis du reagerer godt på behandlingen med CAELYX, og den gavner dig, vil din læge muligvis foretrække at forlænge dit behandlingsforløb. Hvad gør jeg i tilfælde af spørgsmål? Hvis du har spørgsmål eller bekymringer i forbindelse med din tilstand eller behandling, skal du kontakte din læge eller sygeplejerske. Lægens navn:... Behandlingssted:... Telefonnummer:... 18

Noter 19

Janssen-Cilag A/S Hammerbakken 19 DK-3460 Birkerød Denmark Tel +45 4594 8282 Fax +45 4594 8283 www.janssen-cilag.dk JC-110478-2 Janssen-Cilag A/S