Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan GF1. Transport. Byggeri, transport og teknologi. Side 1 af 29

Relaterede dokumenter
Hvor er jeg? 1-5 ( 5 er bedst)

Erhvervsintro: Undervisningens mål er at eleven på et grundlæggende niveau kan:

Erhvervsfag 1 - Erhvervsintroduktion

Reformkonference 2015 Elevplan og de nye grundforløb. Faglærer Kenn Rydiander Baes, Områdeleder Klaus Helstrand

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan GF1 MAD. Fødevarer, jordbrug og oplevelser. Side 1 af 27

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan Hovedforløb PRODUKTØR. Teknologi. Side 1 af 14

Medieproduktion Eksamensplan for Julius Thomsens Gade 5

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og prøve på Grundforløb 1

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Dato: juli 2015

LUP GF1 Byggeri og teknik

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

LUP GF1 - Fødevarer, jordbrug

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan 6 hovedforløb BROLÆGGER. Byggeri. Side 1 af 16

GRUNDFORLØB. 1. og 2. del. Undervisningsministeriet

NYT GRUND- FORLØB. Grundforløbets 1. og 2. del. Undervisningsministeriet

Lokal undervisningsplan for GF2 EUD Business i erhvervsuddannelserne på NEXT

Fag og temaer - GF1. Revideret Hans Reitzels Forlag Munksgaard

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan GF1. Teknologi. Byggeri, transport og teknologi. Side 1 af 39

De nye grundforløb. Side 1. Side 2

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan Hovedforløb SMED. Teknologi. Side 1 af 15

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

Kultur på tværs Branche og innovation Vild med mad

Projektoplæg: Branche og innovation - eux, ernæringsassistent

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan 3. hovedforløb BROLÆGGER. Byggeri. Side 1 af 18

Lokal undervisningsplan for GF1 EUD Business i erhvervsuddannelserne på NEXT

Eksamensreglement Learnmark Tech

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

Københavns Tekniske Skole. Lokal undervisningsplan GF2 Støberitekniker

Eventkoordinatoruddannelse med specialer

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april Side 1

GF 1 - Bygge og anlæg

Eksamensreglement Learnmark Tech

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan GF2 PRODUKTØR. Teknologi. Side 1 af 19

Eksamensreglement. for erhvervsuddannelser ved Tradium. Formål: Indhold og beskrivelse: Dato: Eksamensreglementet er gældende fra den 1. august 2015.

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan GF1 BYGGERI EUD & EUX. Side 1 af 30

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan GF1 BYGGERI EUD & EUX. Side 1 af 30

Kontoruddannelse med specialer

Overordnet side 1. Lokal undervisningsplan for Grundforløb 1 (GF 1) på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier 2019

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX)

Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015

Uddannelsesspecifikt fag Grundforløbets 2. del

Fagbilag Service og transport

Læreplan Identitet og medborgerskab

Lokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Eksamensprojekt for dansk på grundforløb 1

Tillæg til LUP FOR. Grundforløb 1 EUX

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Landbrugsuddannelsen

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Fagbilag Miljø og genbrug

1.1 Praktiske oplysninger

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Serviceassistentuddannelsen

Eksamensreglement for EUX på Uddannelsescenter Holstebro

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen på Grundforløb 2 - EUX

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Skabelon for fagbilag

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1.

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb

Eksamensreglement Erhvervsuddannelserne (EUD)

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bilag til lokal undervisningsplan GF1. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF1

Uddannelsesspecifikt fag Grundforløbets 2. del. Målrettet Pædagogisk assistentuddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter

Fagbilag Kommunikation og medier

Elevplankonference marts 2015

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Generelle prøvebestemmelser. April 2013.

Eksamensreglement VID Erhvervsuddannelser

Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan H 2 ANLÆGSSTRUKTØR. Byggeri. Side 1 af 17

Lokal undervisningsplan GF2 Metalsmed

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Information til elever på Erhvervsuddannelser. Prøve og eksamen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB 1 OMSORG, SUNDHED OG PÆDAGOGIK

PRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Fagretninger: Sundhed & Udvikling Læring & Leg Innovation, sundhed & pædagogik

GF 1 Temaoversigt. Antal Tema Projekter Erhvervsfag Mål Grundfag Mål. 2 Godt du kom Fyr den af Erhvervsintroduktion 1. Erhvervsintroduktion

Lokal undervisningsplan

Uddannelsesspecifikt fag Grundforløbets 2. del

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Grundforløb 1 20 uger. August 2015

Lokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2018

Transkript:

Learnmark Tech Lokal undervisningsplan GF1 Transport Byggeri, transport og teknologi Side 1 af 29

Indholdsfortegnelse 1.0 Generelt for skolen... 4 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på Learnmark Tech... 4 1.1.1 Didaktiske principper i tilrettelæggelsen af undervisningen i de uddannelsesspecifikke fag... 5 1.2 Overordnede bedømmelsesplan i erhvervsuddannelserne på Learnmark Tech... 5 1.3 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer... 6 1.4 Eksamensregler... 6 1.4.1 Organisation... 6 1.4.2 Information... 6 1.4.3 Eksamen... 7 1.4.4 Beskrivelse af prøveformer... 7 1.4.5 Regler for eksamensafvikling... 7 1.4.6 Sanktioner ved overtrædelse af regler... 8 1.4.7 Klager over eksamen... 8 1.4.8 Eksamensreglement for EUD-elever... 9 1.5 Vurdering af elever ved optagelse i skolepraktik... 9 1.6 Kriterier ved optagelse af elever i adgangsbegrænsede uddannelser... 9 1.7 Samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, praktikvirksomheden og eleven om afholdelse af prøver og udstedelse af beviser... 10 1.8 Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid... 10 2.0 Fagenes formål og profil... 10 2.1 Uddannelsesspecifikke fag formål og profil... 10 2.2 Grundfag formål og profil... 16 2.3 Valgfag formål og profil... 16 2.4 Struktur og indhold i undervisningsforløbet... 16 2.5 Faglige mål... 18 2.6 Fagligt formål, indhold og opgaver... 21 2.6.1 Tilknyttede mål i de enkelte undervisningsmoduler... 24 2.6.2 Fagintegration... 28 2.7 Prøver og eksaminer... 28 2.7.1 Særlige krav til udstyr og lærerkvalifikationer... 28 Side 2 af 29

2.7.2 Løbende evaluering... 28 2.7.3 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 28 2.7.4 Eksaminationsgrundlag... 28 2.7.5 Bedømmelsesgrundlag... 28 2.7.6 Bedømmelseskriterier... 29 2.7.7 Grundforløbsprøven... 29 2.8 Løbende ajourføring af den lokale undervisningsplan... 29 Side 3 af 29

1.0 Generelt for skolen 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på Learnmark Tech Det pædagogiske didaktiske grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på Learnmark Tech rummer følgende hovedmålsætninger. Udarbejdelse af personlig uddannelsesplan for skolens elever sker i et samarbejde med eleven og tager afsæt i en vurdering af den enkeltes kompetencer Skolens tilrettelæggelse af uddannelserne søger vedvarende at sikre et læringstilbud, der differentieret matcher den enkeltes særlige forudsætninger og uddannelsesønske Skolen kvalificerer elever til deltagelse på arbejdsmarkedet gennem 37 timers ugentlig læring Undervisningen er overvejende praksisnær, problemorienteret og projektbaseret. Det betyder, at lærlingene på Learnmark Tech individuelt eller i projektgrupper arbejder selvstændigt med aktuel og virksomhedsnær opgaveløsning Tilrettelæggelsen af læringsaktiviteterne på Learnmark Tech hviler på ligeværdighed, medindflydelse og aktiv inddragelse Skolen evaluerer generelt, vedvarende og i faste intervaller på kvaliteten af sine erhvervsuddannelser og udvikler dem i dialog med skolens elever Lærerne er organiseret i teams og løser her faglige og pædagogiske problemstillinger i relation til undervisningen Skolen prioriterer et godt og tidssvarende skole- og studiemiljø både hvad angår fysiske rammer, indretning, materialer og læringsfaciliteter Skolen indgår aktivt i forskellige lokale, nationale og internationale netværk. Side 4 af 29

Målet er endvidere at styrke skolens udvikling inden for følgende områder Kvalitetsudvikling af undervisningen Iværksætteri og innovation Internationalisering Partnerskab med erhvervslivet IT-integration i undervisningen Pædagogiske forsøgs- og udviklingsprojekter Udvikling af fag- og uddannelsestilbud. 1.1.1 Didaktiske principper i tilrettelæggelsen af undervisningen i de uddannelsesspecifikke fag Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven udfordres fagligt i emner knyttet til den valgte fagretning. Undervisningens bærende element er faglige eksperimenter, cases og værkstedsarbejde. Digitale medier inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens målopfyldelse. Undervisningen tilrettelægges på grundlag af anvendelsesorienterede faglige problemstillinger og skal endvidere tilrettelægges med fokus på elevens undersøgende, eksperimenterende og reflekterende praksis. Undervisningen skal støtte elevens indlæring på tværs af fag og understøtte elevens faglige nysgerrighed. Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisbaseret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens læring. Digitale medier og værktøjer inddrages systematisk. Undervisningen organiseres om cases og projekter, der fremmer innovativ refleksion og opgaveløsning. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til uddannelsens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens læring. 1 1.2 Overordnede bedømmelsesplan i erhvervsuddannelserne på Learnmark Tech Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt. Skolebedømmelsen skal medvirke til at Klarlægge elevens viden om eget niveau Udpege områder, som kræver forstærket indsats Informere praktiksted og skolesystem om progression i elevens uddannelsesforløb Inspirere eleven til yderligere læring. Endvidere indgår bedømmelsesplanen som et vigtigt element i skolens kvalitetskoncept. Der rettes speciel opmærksomhed på den løbende evaluering af elevens personlige kompetencer og på elevens vurdering af undervisningsindhold og metode samt på de øvrige rammer for undervisningen. Skolebedømmelsesplanen består af tre dele, som er beskrevet på uddannelsesniveau Den løbende evaluering Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakterer) Eksamen (eksamenskarakter). 1 Grundforløb 1. og 2. del. Fagtyper, erhvervsfag, fagretninger, overgangskrav, uddannelsesspecifikke fag og pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet 11. juni 2014. Side 5 af 29

På skolen opfatter vi evaluering og bedømmelse som et praktisk og konstruktivt redskab til at vurdere såvel den enkelte elevs udvikling som undervisningen i det hele taget for kontinuerligt at fremme kvaliteten for eleven og dennes udbytte af undervisningen. Standpunktskarakterer udtrykker elevens standpunkt i forhold til de fastsatte mål for undervisningen på det tidspunkt karakteren gives. Eksamenskarakteren fremkommer ved eksaminator og censors fællesvurdering af elevens målopfyldelse af de kompetencemål, der gør sig gældende for det pågældende fag jf. fagenes bekendtgørelser. Karakteren skal afgives ud fra en helhedsvurdering af elevens præstation. Karakterer afgives enten efter 7-trinsskalen eller som bedømmelsen bestået/ikke bestået. De enkelte fagbekendtgørelser definerer dette. 1.3 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer I skolens kompetencevurdering indgår følgende overordnede kriterier ved optagelse i alle skolens erhvervsuddannelser. Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på via tidligere uddannelse. Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, fx i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder, eksempelvis fra medier og litteratur. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder om uddannelsen stiller for store boglige krav til eleven, om eleven er flytbar i forbindelse med skoleskift, om fx sprog- eller matematikkundskaber er gode nok. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven. Vurdering af elevens behov for tiltag, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. Bemærk at eleven skal oplyse mindst tre uddannelsesønsker i sin uddannelsesplan, hvis eleven ønsker adgang til skolepraktik efter grundforløbet (jf. HB 56 stk. 2). 1.4 Eksamensregler Skolens centrale eksamensreglement følges i alle skolens erhvervsuddannelser og rummer følgende bestemmelser: 1.4.1 Organisation Uddannelseslederen er eksamensansvarlig og forestår arbejdet med udarbejdelse af eksamensplaner, tilrettelæggelse af eksaminer og svendeprøver m.m. i henhold til sit ansvarsområde. Den praktiske gennemførelse kan varetages af en eksamensansvarlig lærer for området. 1.4.2 Information Alle elever informeres skriftligt, om tid og sted for afholdelse af de eksaminer/prøver den enkelte skal deltage i. I tilfælde af regler om lodtrækning mellem flere fag gælder følgende: Udtrukne fag meddeles underviseren 20 arbejdsdage før eksamensdagen, mens elever får meddelelsen ti arbejdsdage før eksamensdagen. Side 6 af 29

1.4.3 Eksamen Eksamen består af prøver og bedømmelse af disse. Mundtlige og skriftlige prøver gennemføres normalt i slutningen af en skoleperiode. Indstilling til eksamen Senest 14 dage før eksamensdagen træffer skolen afgørelse om eksamensindstilling af den enkelte elev. Elever, der ikke indstilles til eksamen, får umiddelbart efter afgørelsen besked med angivelse af årsag til den manglende indstilling. Der gives endvidere besked om klageadgang. Klagen skal væres skriftlig, begrundet og stilet til områdets eksamensansvarlige uddannelsesleder. Såfremt eleven ønsker at anke skolens afgørelse, og skolen ikke følger anken videresendes klagen til ministeriet inden ti dage jf. 12 i Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne nr. 1009 af 22/09/2014. 1.4.4 Beskrivelse af prøveformer Mundtlige grundfagsprøver gennemføres som en dialog mellem eleven og eksaminator, og bør indeholde dels en selvstændig fremlæggelse og dels besvarelse af spørgsmål. Prøven tager udgangspunkt i fagbilaget for det aktuelle grundfag og spørgsmålene skal afspejle faget som helhed jf. 8 i BEK 1009, 22/09/2014. Censor kan stille spørgsmål efter aftale med eksaminator. Eksaminator og censor er til stede under hele prøveforløbet. Skriftlige prøver gennemføres som individuelle skriftlige besvarelser af skriftlige opgaver, som ikke på forhånd er kendt af eleven. Besvarelserne udarbejdes skriftligt uden vejledning og inden for et fastsat begrænset tidsrum. Praktisk prøve gennemføres ved at eleven demonstrerer sine færdigheder i forhold til en praktisk opgave i henhold til et afgrænset i henhold til reglerne for det pågældende fag. Ved projektprøve, er projektet en afgrænset del af undervisningsforløbet, som af skolen er særligt tilrettelagt inden for et eller flere faglige områder og som af skolen på forhånd er særligt udpeget for den eller de studerende som bedømmelsesgrundlag for eksamen. Projektet afleveres som skriftlige rapporter med evt. tilhørende resultater af praktiske opgaver i forbindelse med projektet. Der henvises i øvrigt til de enkelte uddannelsers regler for eksamensafvikling herunder de to lokale bedømmelsesplaner, der er beskrevet i de lokale undervisningsplaner nedenfor i afsnit 2 jf. 3 i BEK nr. 41, 16/01/2014 om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Beskrivelsen nedenfor af prøve- og eksamensformer for de enkelte uddannelser oplyser generelt om Adgangskrav for deltagelse i prøve eller eksamen i form af eksempelvis projekt- eller opgaveafleveringer Anvendelse af hjælpemidler Prøveformer herunder om eksaminanden kan vælge mellem flere prøveformer Eksamensgrundlag det faglige stof eller materiale, der eksamineres ud fra Bedømmelsesgrundlag hvilke produkter, processer og præstationer indgår i bedømmelsen og hvordan vægtes de enkelte elementer Anvendelse af 7-trinsskala eller anden form for bedømmelse. 1.4.5 Regler for eksamensafvikling Eleven møder senest 10 minutter før prøvens fastsatte starttidspunkt i det anviste lokale. Starttidspunktet for centralt stillede skriftlige prøver og skriftlige eksaminer er normalt ens for alle elever i det pågældende fag. For mundtlige prøver udarbejder eksaminator en rækkefølge, som udleveres til eleverne samt ophænges foran eksamenslokalet. Skolen kan bede eleven identificere sig med billedidentifikation. Side 7 af 29

Eleven må under skriftlige og mundtlige prøver ikke modtage anden hjælp eller benytte andre hjælpemidler end de til den aktuelle prøve fastsatte. Elektroniske hjælpemidler kan i særlige tilfælde efter aftale med eksaminator anvendes. For elever med særlige forudsætninger tilrettelægges prøveforløbet under former og vilkår, der imødekommer elevernes forudsætninger i overensstemmelse med reglerne om specialpædagogisk støtte jf. Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelserne mm. nr. 1030 af 15.12.1993 8-13. Regler for hjælpemidler og andre særlige forhold fremgår af de lokale undervisnings- og bedømmelsesplaner for den enkelte uddannelse og fag. En eksamen anses for igangsat, når alle elever har modtaget de til prøven hørende opgaver, den eksamensansvarlige eller dennes stedfortræder meddeler tydeligt start og afslutning af prøvetiden. Ved skriftlige prøver skal eleven skrive sit navn, fag og niveau op hvert enkelte stykke papir, der udleveres, og besvarelsesarkene nummereres fortløbende. Alt, hvad der ønskes bedømt, skal afleveres samlet. Hvis kladden skal bedømmes, skal der tydeligt henvises til dette. Alt udleveret papir skal afleveres. Eleven kan aflevere når han/hun mener sig færdig dog ikke den sidste halve time inden afslutningen af prøven, for at undgå forstyrrelse af de øvrige eksaminander. I det materiale der skal afleveres til bedømmelse, skal det klart fremgå, hvem der har lavet det og hvad der ønskes bedømt. Under prøveforløbet må eleven ikke udvise forstyrrende adfærd og henstillinger fra tilsynet skal følges. Ved prøven må kun anvendes papir, hæfter mv. der udleveres af skolen umiddelbart før prøvens begyndelse. Eksaminanden medbringer selv tegnerekvisitter, skriveredskabet og elektroniske hjælpemidler med mindre andet er aftalt. Evt. mulighed for elektronisk aflevering fremgår af den aktuelle fagbeskrivelse. Ønsker en eksaminand at forlade lokalet, må dette kun ske med den tilsynshavende eller dennes foresattes tilladelse og kun under ledsagelse. Ved alle skriftlige prøver skal der være tilsynsførende til stede i eksamenslokalet. Den tilsynsførende må ikke have undervist de pågældende elever i eksamensfaget. 1.4.6 Sanktioner ved overtrædelse af regler Såfremt henstillinger fra tilsynet ikke følges eller eleven uretmæssigt modtager hjælp eller forsøg herpå, bortvises eleven fra prøven og elevens præstation vil normalt ikke blive bedømt. Bortvisning foretages af den eksamensansvarlige eller dennes stedfortræder. Elever der er bortvist har selv ansvar for at blive tilmeldt til en ny eksamen. Eleven skal gøres bekendt med klageadgang i henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser kapitel 10 (BEK nr. 41, 16.01.14). Elever, der kommer for sent til en skriftlig eller mundtlig prøve, kan normalt ikke deltage i den pågældende prøve. Eventuel deltagelse afgøres af den eksamensansvarlige. Eleven kan under særlige omstændigheder deltage i sygeeksamen. Bliver en elev på grund af sygdom forhindret i at møde til eksamen, skal dette straks meddeles skolen, der kan forlange lægeerklæring. Eleven skal snarest muligt have mulighed for at gennemføre prøve/eksamen i henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser 7. Bliver en elev væk fra eksamen uden gyldig grund, er det elevens ansvar at tilmelde sig eksamen på et andet tidspunkt. Udebliver en elev fra eksamen uden grund, tæller det for et eksamensforsøg. 1.4.7 Klager over eksamen Eleven kan indgive klage til skolen over opnåede karakterer indtil to uger efter at karakteren er meddelt på sædvanlig måde. Klagen skal være skriftlig, begrundet og stilet til områdets eksamensansvarlige uddannelsesleder. Er klageren under 18 år, kan klagen også indgives af forældremyndighedens indehaver. Klagen kan indeholde: Eksamens/prøveforløbet De stillede spørgsmål eller deres forhold til fagets mål Bedømmelsen Side 8 af 29

Hvis der er tale om centralt stillede opgaver fremsender skolen straks klagen til ministeriet ledsaget af skolens kommentarer. Skolen forelægger i alle tilfælde klagen for eksaminator og censor med anmodning om en udtalelse. Disse udtalelser forelægges klageren, som inden for en uge kan fremkomme med sine kommentarer. Klager som vedrører svendeprøver eller lignende afgøres i samråd med det faglige udvalg for uddannelsen. Skolen tilstræber, at klagen er besvaret inden for en tidsramme på samlet en måned. Hvor der ikke er tale om centralt stillede opgaver træffer skolen afgørelsen, som straks forelægges klageren og eventuelle andre berørte. Denne afgørelse kan indeholde: Meddelelse om, at der foretages en ny bedømmelse Tilbud til eleven om ny prøve(omprøve) eller Meddelelse om at klagen er afvist. Klager over skolens afgørelse indgives til skolen senest to uger efter, at afgørelsen er meddelt eleven. Hvis ikke klagen kan tages til følge af skolen og eleven fastholder klagen, videresender skolen klagen til ministeriet ledsaget af skolens afgørelse. Der henvises til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, kapitel 10. 1.4.8 Eksamensreglement for EUD-elever Learnmark Techs eksamensreglement gældende for EUD-elever er vedlagt denne lokale undervisningsplan som bilag. 1.5 Vurdering af elever ved optagelse i skolepraktik Inden afslutning af grundforløb, indkalder skolen skriftligt til orienteringsmøde omkring vilkårene for optagelse i skolepraktikordningen. Der er mødepligt til orienteringsmødet. Møder eleven ikke fortaber han/hun retten til at blive optaget i skolepraktikordningen. Indstilling til skolepraktik foregår efter en helhedsvurdering af elevens egnethed (EMMA-kriterierne) til at gennemføre hele uddannelsen. Her gælder følgende optagelseskrav, der alle skal opfyldes jf. 66a i BEK af Lov om erhvervsuddannelser nr. 1309, 09.12.2014 samt Hovedbekendtgørelsen 111-113) Egnede, praktikpladssøgende elever påbegynder skolepraktikken en måned efter, de har afsluttet grundforløbet på det adgangsgivende forløb Elever, som senest ved afslutningen af grundforløbet har ladet sig registrere som praktikpladssøgende på www.praktikpladsen.dk og her indsat oplysninger om sig selv, der er egnede til at give virksomheder mulighed for at træffe beslutning om en eventuel praktikpladsaftale Elever, som forgæves har søgt praktikplads også i andre relevante erhvervsuddannelser, hvor der er praktikpladser Elever, som forgæves har søgt praktikplads i hele landet på www.praktikpladsen.dk inden for de hovedforløb, eleven ifølge sit grundforløb har adgang til Egnede, praktikpladssøgende elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse Elever som har mistet sin uddannelsesaftale, og hvorom der køres tvistighedssag, kan ikke optages i skolepraktikordningen før sagen er afgjort. Der kan ikke dispenseres fra reglen. Skolen vurderer løbende om skolepraktikeleverne opfylder ovenstående kriterier herunder om eleven kontinuerligt er aktivt søgende. 1.6 Kriterier ved optagelse af elever i adgangsbegrænsede uddannelser Der er ingen kvoter på grundforløbets første del. Side 9 af 29

1.7 Samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, praktikvirksomheden og eleven om afholdelse af prøver og udstedelse af beviser Da grundforløbets første del giver adgang til alle grundforløbs anden del, er der ikke samarbejde med konkrete lokale uddannelsesudvalg. Alle lokale uddannelsesudvalg orienteres løbende om grundforløbenes første del. Der er ikke faglig prøveafholdelse på grundforløbets første del. 1.8 Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Elevens læring i skoleundervisningen i de respektive grundforløb på Learnmark Tech har et tidsmæssigt omfang, der svarer til en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. 2.0 Fagenes formål og profil 2.1 Uddannelsesspecifikke fag formål og profil Erhvervsfag 1 Erhvervsintroduktion Fagets formål Formålet med faget er, at eleven bliver introduceret til de erhvervsfaglige uddannelser. Eleven lærer at følge og indgå i en erhvervsfaglig arbejdsproces. Eleven udvikler kompetence til at udføre enkle erhvervsfaglige opgaver, herunder at kunne inddrage viden om bæredygtighedsprincipper, arbejdsmiljømæssige forholdsregler, sikkerhed og ergonomi. Formålet med faget er tillige, at eleven gennem erhvervsfaglige arbejdsprocesser og projekter bliver afklaret om valg af fagretning for grundforløbets 1. del. Eleverne skal tilegne sig værktøjer og metoder til at udføre, forstå og forholde sig til erhvervsfaglige arbejdsprocesser. Der indgår værktøjer og metoder til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Faget skal endvidere motivere eleven til at afklare sit valg af fagretning. Fagets profil Erhvervsintroduktion omhandler rammer og forudsætninger for udførelse af arbejdsprocesser. Faget omfatter metoder til strukturering og håndtering af arbejdsopgaver. Faget omfatter metoder, der kan styrke elevens kompetence til at udføre en arbejdsopgave under hensyntagen til arbejdsmiljø, sikkerhed og ergonomi. Endvidere omfatter faget introduktion til nogle erhvervs typiske arbejdsopgaver og processer, der kan styrke elevens forudsætninger for at træffe et valg af fagretning. Undervisningen tilrettelægges på grundlag af faglige problemstillinger i et erhvervsintroducerende og anvendelsesorienteret perspektiv. Undervisningen omfatter praktiske projekter, undersøgelser og øvelser, der skaber et Side 10 af 29

kompetent grundlag for elevens valg af fagretning. Undervisningen i faget erhvervsintroduktion skal støtte elevens personlige udvikling, almene og generelle kompetencer i forhold til elevens valgkompetence og arbejdsmarkedsparathed. Undervisningen skal tilrettelægges med fokus på elevens undersøgende og reflekterende praksis og støtte elevens læring. Det problemorienterede, kollaborative og casebaserede undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen Undervisningen medvirker til at styrke elevens afklaring af uddannelsesvalg. Erhvervsfag 2 Arbejdspladskultur Fagets formål Formålet med faget er, at eleven lærer om forhold, der har betydning for forskellige arbejdspladskulturer, herunder globale arbejdspladskulturer. Eleven udvikler kompetence til at indgå på en arbejdsplads under hensyn til arbejdspladsens kulturer og normer. Eleven udvikler kompetence til at deltage som aktiv og ansvarlig medarbejder i relevante arbejdsopgaver og som medskaber af kulturen. Der er særligt fokus på arbejdsgiverens og elevens ansvar for kvalitet og sikkerhed. Formålet med faget er tillige, at eleven forstår betydningen af forskellige samarbejdsrelationer i en virksomhed, herunder mellem arbejdsgiver, -leder og -tager, mellem forskellige grupper af arbejdstagere og mellem virksomhed og kunder. Endvidere, at eleven opnår kompetence til selvstændigt og i fællesskab med kolleger at planlægge en arbejdsopgave og forstår betydningen af tid, personlig adfærd og ressourcer. Tilegnelse af værktøjer og metoder til at analysere, forstå og deltage aktivt i skabelsen af produktive arbejdspladskulturer er genstanden for undervisningen i arbejdspladskultur. Faget skal herunder kvalificere eleven til konstruktivt at forholde sig til egen adfærd, tilrettelæggelse af egen arbejdsproces og samarbejde med andre om en fælles arbejdsopgave. Faget skal give eleven grundlag for at overveje og vurdere sine muligheder for at vælge relevante undervisningsprojekter i fagretningen. Fagets profil Arbejdspladskultur omhandler normer, roller, adfærd og regler, bl.a. kvalitets- og sikkerhedsbestemmelser på en arbejdsplads. Faget omfatter metoder til planlægning af arbejdsopgaver med en hensigtsmæssig anvendelse af ressourcer og tid. Faget omfatter metoder, der kan styrke elevens kompetence til at bearbejde, reflektere, diskutere og handle hensigtsmæssigt i forhold til arbejdspladsens problemstillinger. Endvidere omfatter faget sociale og kulturelle aspekter som de psykiske, sociale, inkluderende og sikkerhedsmæssige problemstillinger, der kan styrke elevens forudsætninger for at indgå på en arbejdsplads. Faget er et dannelsesfag, der skal medvirke til at give eleven en grundlæggende og historisk forståelse af virksomheder og arbejdsmarkedet generelt. Faget skal perspektivere den enkeltes liv i forhold til beslutninger, der påvirker den enkeltes ansættelse og inklusion i en virksomhed. Faget omfatter praktiske øvelser, der skal gøre eleven parat til at omsætte viden om arbejdspladskultur til mødet med arbejdsmarkedet. Side 11 af 29

Praktikpladssøgning Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at søge praktikplads. Eleven reflekterer over og lærer at beskrive opnåede faglige kompetencer. Eleven lærer at vurdere egne kompetencer og mål i forhold til mulige uddannelser. Eleven lærer om andre uddannelsesmuligheder. Eleven lærer at dokumentere og formidle egne kompetencer i en praktikpladssøgningsproces. Tilegnelse af metoder og værktøjer til søgning af praktikplads i forhold til den enkelte elevs kompetencer er genstanden for undervisningen i praktikpladssøgning. Faget skal give eleven grundlag for at overveje og vurdere sine muligheder for at vælge relevante undervisningsprojekter i fagretningen. Faget skal give eleven et klart billede af praktikmulighederne i forskellige typer af virksomheder, herunder praktik i udlandet. Desuden skal faget medvirke til at give eleven en realistisk opfattelse af egne faglige styrker og svagheder. Fagets profil Praktikpladssøgning er dels et metodefag, hvor fokus er tilegnelse af metoder og værktøjer til kvalificeret og målrettet at søge praktikplads. Samtidig er faget et erkendelsesfag, hvor fokus er den proces, den enkelte elev gennemgår i forhold til at erkende egne styrker og svagheder med det formål at udvikle egne kompetencer og opnå en realistisk tilgang til uddannelses- og senere erhvervsmuligheder. Faget sætter derfor også fokus på elevens faglige og personlige udvikling og progression i valg af uddannelse. Samfund og sundhed Fagets formål Formålet med faget er, at eleven lærer om samfundsmæssige forhold, der er af betydning for den enkeltes arbejdsliv og personlige liv som borger i et demokratisk samfund. Eleven udvikler kompetence til at deltage som aktiv og ansvarlig medarbejder og samfundsborger i en globaliseret og foranderlig omverden. Formålet med faget er tillige, at eleven opnår en helhedsforståelse af sundhedsbegrebet i arbejdsmæssige, samfundsmæssige og personlige sammenhænge. Eleven udvikler kompetence til at tage stilling til sundhedsmæssige problemstillinger i eget liv. Tilegnelse af værktøjer og metoder til at beskrive, analysere, forstå og diskutere sundheds- og samfundsmæssige forhold er genstanden for undervisningen i samfund og sundhed. Faget skal oplære i sunde arbejdsprocesser og endvidere motivere eleven til vedvarende udvikling af fysisk form og personlig sundhed. Faget skal give eleven grundlag for at overveje og vurdere sine muligheder for at vælge relevante undervisningsprojekter i fagretningen. Fagets profil Samfund og sundhed omhandler samfundsmæssige forhold som arbejdsmarkedets organisering samt danske og internationale samfundsforhold. Faget omfatter metoder, der kan styrke elevens kompetence til at bearbejde, formidle og diskutere samfundsmæssige problemstillinger. Faget omfatter økonomiske forhold med fokus på privatøkonomi. Endvidere omfatter faget sundhedsfaglige aspekter som de fysiske, hygiejniske og ernæringsmæssige problemstillinger, der kan styrke elevens forudsætninger for at påvirke egen sundhed. Side 12 af 29

Faget er et dannelsesfag, der skal medvirke til at give eleven en grundlæggende forståelse af arbejdsmarkedet og samfundet. Faget skal perspektivere den enkeltes liv i forhold til sociale og politiske beslutninger, der påvirker den aktuelle samfundsudvikling, herunder den teknologiske udvikling og de sundheds- og miljømæssige aspekter. Faget omfatter praktiske øvelser, der skal give eleven kompetence til at omsætte viden om sundhed og bevægelse til sunde vaner i eget liv. Erhvervsfag 3 Arbejdsplanlægning og samarbejde Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at tilrettelægge og følge en arbejdsplan samt at eleven lærer at samarbejde med andre om løsning af praktiske opgaver. Eleven lærer at lægge en arbejdsplan, der tager højde for den tid og de ressourcer, der er til rådighed for en arbejdsproces. Eleven lærer at koordinere de enkelte elementer i en simpel arbejdsproces. Eleven kan anvende anerkendte værktøjer, herunder it-værktøjer til planlægning af arbejdsprocesser i forskellige arbejdsmæssige sammenhænge i forhold til det erhvervsfaglige indhold i den enkelte fagretning. Eleven lærer at samarbejde med andre om løsning af praktiske opgaver samt at tilrettelægge egne arbejdsprocesser i samspil med flere parter. Eleven lærer endvidere om samarbejde, samspil og koordination. Faget skal give eleven en viden om anerkendte planlægningsværktøjers styrker og svagheder samt kompetence til at anvende disse. Endvidere giver faget et grundlag for at evaluere egen arbejdsproces og metodeanvendelse. Faget medvirker til at give eleven et klart billede af, hvad eleven har lært og en realistisk opfattelse af egne faglige styrker og svagheder. Fagets profil Arbejdsplanlægning er metoder og værktøjer til at strukturere og udføre en arbejdsopgave fra processen indledes til opgaven er udført. De metoder og værktøjer, der er genstand for undervisningen i arbejdsplanlægning er anerkendte værktøjer og metoder til planlægning af arbejdsprocesser i relevante erhverv i forhold til den enkelte fagretning. Mange arbejdsprocesser er afhængige af samarbejde mellem flere parter. Fagets profil omfatter derfor også håndtering af situationer, der forudsætter samarbejde og konflikthåndtering i forhold til vanskelige samarbejdsrelationer. Udarbejdelse af arbejdsplaner og diskussion om arbejdsprocesser kan medvirke til at fremme faglig refleksion og innovativ opgaveløsning. Faglig dokumentation Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at indgå i og dokumentere en arbejdsproces, samt at eleven lærer at anvende eksisterende faglig dokumentation. Eleven lærer at beskrive, analysere og evaluere egne arbejdsprocesser gennem løsning af praktiske problemstillinger i forhold til det erhvervsfaglige indhold i den enkelte fagretning. Eleven lærer at forstå faglig dokumentation og at anvende faglig dokumentation til at erkende og evaluere Side 13 af 29

egen faglig læring. Tilegnelse af metoder til at dokumentere og anvendelse af eksisterende dokumentation er genstanden for undervisningen i faglig dokumentation. Faget skal give eleven grundlag for at overveje og vurdere sine muligheder for at vælge relevante undervisningsprojekter i fagretningen. Faget skal medvirke til at give eleven et klart billede af, hvad eleven har lært og en realistisk opfattelse af egne faglige styrker og svagheder. Fagets profil Faglig dokumentation er almindeligt anvendte fremgangsmåder til at beskrive og dokumentere opgave- og problemløsning inden for et eller flere erhverv. Faglig dokumentation er beskrevne konkrete resultater af praktisk bearbejdning og udførelse af en arbejdsopgave. Den faglige dokumentation er samtidig et værktøj til at strukturere, formidle og dokumentere den faglige arbejdsproces fra processen indledes til arbejdsopgaven er udført. Den faglige dokumentation anvendes til systematisk at redegøre for, diskutere og analysere erhvervsfaglige problemstillinger samt til at formidle delprocesser, resultater og faglig viden korrekt og præcist. Udarbejdelse og anvendelse af faglige dokumentation kan medvirke til at fremme faglig refleksion og innovativ opgaveløsning. Faglig kommunikation Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at kunne anvende fagudtryk og forstå almindeligt anvendte faglige begreber. Eleven lærer at beskrive, analysere og evaluere egne arbejdsprocesser gennem løsning af praktiske problemstillinger med brug af fagudtryk og faglige begreber i forhold til det erhvervsfaglige indhold i den enkelte fagretning. Eleven lærer at anvende faglig kommunikation til at præcisere egen faglig læring. Tilegnelse af faglige udtryk og begreber giver eleven grundlag for at kommunikere med andre fagpersoner om løsning af faglige problemstillinger. Eleven lærer at kommunikere hensigtsmæssigt i forskellige arbejdssituationer og at kommunikere situationsbestemt. Faglig kommunikation i form af fagudtryk og faglige begreber samt forskellige situationsbestemte kommunikationsformer er genstanden for undervisningen i faglig kommunikation. Faget skal medvirke til at give eleven et klart billede af, hvad eleven har lært og en realistisk opfattelse af egne faglige styrker og svagheder. Fagets profil Faglig kommunikation er at kunne udtrykke sig om faglige og erhvervsmæssige problemstillinger i et sprog, der præciserer en faglig proces og faglig erkendelse. Den faglige kommunikation er samtidig et værktøj til at strukturere, formidle og anvende relevante informationer til at løse faglige problemstillinger. Den faglige kommunikation anvendes til systematisk at informere, diskutere og kommunikere om erhvervsfaglige problemstillinger og faglig viden korrekt og præcist. Faglig kommunikation er almindeligt anerkendt sprogbrug inden for et eller flere erhverv. Faglig kommunikation er også at kunne vurdere forskellige kommunikationssituationer og at kunne vælge og anvende en kommunikationsform, der er hensigtsmæssig i situationen. Eleven lærer om grundlæggende kommunikationsmodeller, herunder modeller der reflekterer alder, køn, social baggrund og etnicitet. Endvidere fokuseres på empati, relationer, konflikttyper og konflikthåndtering. Faglig kommunikation kan medvirke til at fremme faglig refleksion og identitet. Side 14 af 29

Innovation Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at arbejde innovativt i relevante arbejdsprocesser. Eleven lærer om innovationsprocesser gennem praktiske projekter. Eleven lærer gennem løsning af praktiske problemstillinger, hvordan man kan indgå i innovationsprocesser, der er relevante i forhold til det erhvervsfaglige indhold i den enkelte fagretning. Ved udførelse af praktiske opgaver lærer eleven om innovationsredskaber og processer. Tilegnelse af innovative metoder til opgaveløsning i forskellige arbejdssituationer er genstanden for undervisningen i innovation. Faget skal give eleven grundlag for at overveje og vurdere nye idéer og alternative muligheder for opgaveløsning i relevante undervisningsprojekter i fagretningen. Faget skal styrke elevens eksperimenterende og undersøgende praksis. Endelig er det formålet, at elever i team udvikler evnen til at arbejde med viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Fagets profil Innovation er en proces, der bearbejder ny viden og genererer nye idéer, hvoraf de bedste udvikles til nye muligheder, eller kendte elementer kombineres på nye måder. Hensigten er at forbedre driften af en virksomhed. Innovation anses for at være en afgørende drivkraft bag vækst i produktivitet og økonomisk vækst. Faget innovation fokuserer også på implementering af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse), en ny eller væsentlig forbedret proces, og en ny eller væsentligt forbedret metode Metodelære Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge og anvende hensigtsmæssige metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete praktisk faglige og uddannelsesmæssige sammenhænge. Eleven lærer gennem praktisk metodelære at forstå og anvende relevante arbejdsmetoder i en konkret faglig kontekst. Tilegnelse af fagspecifikke metoder er genstanden for fagmetodisk undervisning, men eleven skal samtidig lære at skelne mellem specifikke faglige metoder og en mere almen og kontekstuafhængig metodelære. Eleven skal kunne anvende forskellige arbejdsprocesser og arbejdsmetoder og kunne vælge hensigtsmæssige metoder. Eleven skal lære om og kunne anvende evalueringsværktøjer. Fagets profil En metode er en konkret fremgangsmåde til at udføre opgaver inden for et eller flere erhverv. En metode anvendes til systematisk at løse en opgave, fremstille eller bearbejde et produkt eller udføre en serviceydelse. Metoder er almindeligt anerkendte fremgangsmåder til opgave- og problemløsning inden for et eller flere erhverv. Metoder er oftest systematisk beskrevet i fagbøger, og kan også findes som vejledning i f.eks. en opskrift, en manual, eller som en procedurebeskrivelse. Beskrivelsen kan være audiovisuel. En metode har en specifik faglig anvendelse, men den har samtidig en så generel karakter, at den kan overføres til forskellige faglige kontekster, processer og problemstillinger. En metode kan anvendes, analyseres, vurderes og fornyes i forhold til den faglige kontekst. Kritisk anvendelse af metoden kan medvirke til at fremme faglig refleksion og innovativ Side 15 af 29

opgaveløsning. Faget metodelære skal perspektiveres i forhold til en vifte af erhvervsfaglige arbejdsmetoder indenfor fagretningen og i forhold til samspillet mellem teori og praktisk arbejde. Metodelære skal endvidere perspektiveres i forhold til miljø, sikkerhed og kvalitet. 2.2 Grundfag formål og profil Grundfagenes faglige mål opfyldes gennem arbejde med fagligt indhold, som udvider og bidrager til elevens almene og erhvervsfaglige viden. Stoffet vælges med relevans for uddannelsen og erhvervet, så både almene og erhvervsfaglige kompetencer udvikles. Alle grundfag gennemføres i henhold til gældende grundfagsbekendtgørelse. 2.3 Valgfag formål og profil Formål: Støttefag: Fag, der støtter elevens boglige og/eller praktiske læring. For elever, der har svært ved at nå målene for et eller flere fag i grundforløbet. Bonusfag: Fag, der giver eleverne mulighed for at fordybe sig særligt i faglige elementer og problemstillinger. Grundfag: Andre fag end de obligatoriske eller fag på højere niveau, med henblik på videreuddannelse. På grundforløb 1, fagretning Teknologi tilbydes: Støttefag: Der udbydes støttedansk Bonusfag: Erhvervsfag 3 udbydes på niveau 2 Grundfag: Tilbydes på højere niveau, end uddannelsen kræver. Elevens ønske om dette skal afklares ved forløbets start. Der udbydes tysk og engelsk. 2.4 Struktur og indhold i undervisningsforløbet Undervisningen på GF1 Transport omfatter følgende moduler: Erhvervsfag 1 Erhvervsfag 2 Erhvervsfag 3 Side 16 af 29

Under modulerne hører følgende fag: Erhvervsfag 1 Byggeri Teknologi Transport Erhvervsfag 2 Arbejdspladskultur Praktikpladssøgning Samfund og sundhed Erhvervsfag 3 Arbejdsplanlægning og samarbejde Faglig dokumentation Faglig kommunikation Innovation Metodelære Grundfag Dansk E Dansk C Valgfag Bonusfag Grundfag Støttefag Side 17 af 29

2.5 Faglige mål Erhvervsfag 1 Erhvervsintroduktion Faglige mål Undervisningens mål er, at eleven på grundlæggende niveau kan: Udføre enkle erhvervsfaglige arbejdsopgaver efter instruktion. Anvende forståelse for bæredygtighed, arbejdsmiljø, sikkerhed og ergonomi i en arbejdsproces. Følge og indgå i enkle arbejdsprocesser, der indgår i flere erhvervsfaglige uddannelser. Erhvervsfag 2 Arbejdspladskultur Faglige mål Undervisningens mål er, at eleven på grundlægende niveau kan: Anvende forståelse hvordan en produktiv og inkluderende arbejdspladskultur kan skabes. Anvende forståelse for samarbejde og samspils betydning i en arbejdsproces. Planlægge og tilrettelægge enkle arbejdsprocesser. Diskutere arbejdspsykologiske emner og interkulturelle faktorers indflydelse på menneskers adfærd. Reflektere over egen rolle og egen deltagelse i samarbejde om arbejdsopgaver. Forholde sig hensigtsmæssigt til enkle og overskuelige eksempler på samspillet mellem den enkelte medarbejder og virksomheden. Praktikpladssøgning Faglige mål Undervisningens mål er, at eleven på grundlæggende niveau kan: Beskrive forskellige typer af virksomheder og praktikmuligheder, herunder forskellige aftaleformer. Beskrive egne kompetencer og sætte personlige uddannelsesmål. Lægge en målrettet plan for praktikpladssøgning. Anvende forskellige metoder og værktøjer til at dokumentere og formidle sine kompetencer ved skriftlige ansøgninger og mundtlige samtaler, herunder anvende obligatoriske it-værktøjer. Anvende værktøjer til at opbygge netværk. Evaluere egen praktikpladssøgning i forhold til uddannelsesønsker, egne kompetencer og efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Side 18 af 29

Samfund og sundhed Faglige mål Undervisningens mål er, at eleven på grundlæggende niveau kan: Formidle og diskutere grundlæggende samfundsforhold og aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. Reflektere over egen rolle og indflydelsesmuligheder i samfundet. Bearbejde enkle og overskuelige eksempler på samspillet mellem samfundsudviklingen og udviklingen i virksomhederne, herunder de sundheds- og miljømæssige aspekter. Reflektere over egen rolle og indflydelsesmuligheder på arbejdsmarkedet ud fra viden om virksomheder og organisationer samt deres regulering i det fagretslige system. Forklare betydningen af faktorer, der påvirker den enkeltes levevilkår og sundhed, herunder privatøkonomiske forhold og livsstilsfaktorer som personlig hygiejne, kost og fysisk form. Forstå forhold, der påvirker seksualiteten, herunder seksuel sundhed, prævention, krop, køn og identitet. Erhvervsfag 3 Arbejdsplanlægning og samarbejde Faglige mål Undervisningens mål er, at eleven på grundlæggende niveau kan: Niveau 1: Niveau 2: Planlægge, koordinere og udføre en arbejdsproces. Forklare hvordan forskellige planlægningsværktøjer og metoder kan anvendes. Anvende planlægningsværktøjer- og metoder. Forklare forskellige typer af samarbejdsprocesser. Samarbejde med andre om løsning af opgaver. Fungere i forskellige samarbejdssituationer. 7. Vurdere og diskutere planlægning af forskellige arbejdsprocesser 8. Identificere forskellige samarbejdsrelationer, herunder roller og konflikttyper 9. Anvende dialog og argumentation i samarbejdet Side 19 af 29

Faglig dokumentation Faglige mål Undervisningens mål er, at eleven på grundlæggende niveau kan: Niveau 1: Niveau 2: Forklare og anvende eksisterende faglig dokumentation i en praktisk arbejdsproces, f.eks. følge et diagram, anvende statistik, følge en vejledning. Udarbejde relevant faglig dokumentation som arbejdssedler, egenkontrol o.l. Dokumentere og formidle egne arbejdsprocesser, metoder og resultater. Evaluere egne og andre elevers arbejdsprocesser, metoder og resultater. 5. Vurdere forskellige former for faglig dokumentations anvendelighed i forskellige faglige sammenhænge. 6. Gennem egen faglig dokumentation foreslå ændringer til brug af værktøjer, faglige metoder, materialer m.v. Faglig kommunikation Faglige mål Undervisningens mål er, at eleven på grundlæggende niveau kan: Niveau 1: Niveau 2: Innovation Faglige mål Forstå og anvende faglige udtryk og begreber. Analysere, beskrive og kommunikere faglige forhold, der relevante i forhold til fagretningen. Søge og anvende relevante informationer og procedurebeskrivelser. Vælge kommunikationsformer og - metoder, der er afpasset modtageren. 5. Vurdere forskellige samarbejds- og kommunikationsformer. 6. Analysere forskellige kommunikationsprocesser på baggrund af grundlæggende kommunikationsmodeller, f.eks. afsender-modtager, envejs- og tovejskommunikation. 7. Skelne mellem kommunikation i forskellige medier, f.eks. sms, tale, og skriftlig kommunikation. Undervisningens mål er, at eleven på grundlæggende niveau kan: Niveau 1: Skelne mellem innovation og udvikling samt mellem forskellige typer af innovation. Side 20 af 29

Niveau 2: Metodelære Faglige mål Anvende innovative metoder i opgaveløsning. Anvende innovationsredskaber og indgå i innovationsprocesser ved løsning af en praktisk opgave. Afprøve egne idéer eller forslag til ændringer af arbejdsprocesser. Diskutere forslag til nye metoder eller ændringer af eksisterende metoder til løsning af faglige problemstillinger. Undervisningens mål er, at eleven på grundlæggende niveau kan: Niveau 1: Niveau 2: Vælge og praktisk anvende de faglige arbejdsmetoder, der er mest hensigtsmæssige i en given situation. Forklare og skelne mellem forskellige fagmetoder og deres relevans i konkrete sammenhænge. Diskutere forskellige fagmetoder i forhold til parametre som miljø, sikkerhed og kvalitet. Dokumentere egne arbejdsprocesser og metoder. Anvende evalueringsværktøjer til evaluering af egen praktiske arbejdsproces. Indgå i en dialog om forskellige arbejdsmetoders anvendelighed i forskellige arbejdsmæssige sammenhænge. Diskutere valgte arbejdsmetoder i en given arbejdsproces, herunder foreslå ændringer eller andre metoder. 2.6 Fagligt formål, indhold og opgaver Formålet med grundforløbets 1. del er: At udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige kompetencer, opbygge modenhed og skabe grundlag for videreuddannelse. At styrke elevens bevidsthed om fremtidige valg og udfordringer I fokus er ungdomsuddannelsessigtet med plads til fællesskab, almen dannelse (herunder privatøkonomi, seksualundervisning, motion, sundhed og andre livskompetencer) Projekt Transport Varighed 18 uger I det tværfaglige projekt "Transport" møder eleverne forskellige faglige opgaver, som til sammen giver eleverne et indblik i fagene personvognsmekaniker, lager- og terminaluddannelsen samt vejgodstransportuddannelsen. Projektet består af en række delelementer, der i deres indhold og udformning sikrer, eleverne opnår målene i erhvervsfagene. Side 21 af 29

Igennem hele projektet vil danskfaget bidrage til at binde de forskellige delelementer i projektet sammen. Der føres portfolio til løbende dokumentation og kvalitetskontrol. Projekt "Transport" strækker sig over et 18 ugers forløb, hvor følgende fag indgår som en del af den daglige undervisning: Dansk Arbejdspladskultur Praktikpladssøgning Samfund og sundhed Arbejdsplanlægning og samarbejde Faglig dokumentation Faglig kommunikation Innovation Metodelære Herudover vil det være muligt at vælge støttefag, grundfag eller bonusfag som valgfag. Det kan være støtte til dansk eller støtte til faglig teori eller praktik. Det kan også være udvidet læring i faglige emner som bonusfag herunder fagene i Erhvervsfag 3. Alle fagene vil blive integreret i projektet, og de forskellige delelementer i projekterne indeholder fagene i forskellige grader og omfang. Dansk (den i fagene integrerede del) Eleven skal beskrive sine erfaringer og læring i din portfolio - evt. med billeder for nemmere at kunne samle delemnerne. Samtidig skal du beskrive dine erfaringer med de forskellige fag som f.eks. arbejdspladskultur, samfund og sundhed osv. Der er igennem hele danskundervisningen et tæt samarbejde imellem grundfagslærerne i dansk og med faglærerne indenfor byggeri for at give eleverne en helhedsorienteret undervisning. Fælles tema-/ oplægsdage Som en fælles tråd igennem flere af nedenstående fag holdes der 4 tema-/oplægsdage i løbet af dette projekt. Dagene vil indeholde emner som: Idrætsdag Sex og samliv Sundhed (kost, motion, stoffer mv.) Privat økonomi 1/2 dag - samt besøg af virksomhedsejere / faglige organisationer 1/2 dag (hvad forventes der af en elev). Overordnet indhold i erhvervsfagene Erhvervsfag 2 Arbejdspladskultur. Eleverne vil i den faglige / praktiske undervisning arbejde i værksteder, og derved anvende og opnå forståelse af hvordan en produktiv og inkluderende arbejdspladskultur kan skabes. Eleverne oplever faglig jargon mellem undervisere og andre ansatte på skolen. De får i forløbet en forståelse for samarbejde og samspils betydning i en arbejdsproces, da de skal arbejde i grupper og samarbejde på tværs af interesser og ønskede fagretninger. Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret med anvendelse af varierende arbejdsformer, der styrker elevens læring og understøtter elevens faglige erkendelse og personlige dannelse. Undervisningen medvirker til at styrke Side 22 af 29

elevens afklaring af uddannelsesvalg. Eleverne får en dag med fokus på arbejdspladskultur hvor de møder en mester / svend som holder et oplæg om planlægning og tilrettelæggelse af arbejdsprocesser samt om at forholde sig hensigtsmæssigt til samspillet mellem kollegaer, virksomheden og andre fagområder. Dagen vil også omhandle en refleksion over egen rolle og deltagelse i samarbejde om arbejdsopgaver og diskussion om arbejdspsykologiske emner og interkulturelle faktorers indflydelse på menneskers adfærd. Faget er af almen og generel karakter men opfyldes gennem faglig toning i forhold til fagretningen. Det faglige / praktiske arbejde i værkstederne skal sikre, at eleven kan nå målene. Eleverne fører i forløbet portfolio, som også vil omhandle et område om arbejdspladskultur, praktikpladssøgning samt samfund og sundhed. Erhvervsfag 2 Praktikpladssøgning. Der vil være et oplæg fra Skolepraktik Centeret om forskellige typer af virksomheder og praktikmuligheder, herunder forskellige aftaleformer der findes indenfor byggeri. I forbindelse med elevernes arbejde med portfolio, vil eleverne skulle dokumentere eget arbejde dagligt. Egne kompetencer og personlige uddannelsesmål vil blive gennemgået i forbindelse med dansk undervisningen. Derved vil der blive tilrettelagt en målrettet plan for praktikpladssøgning. Der vil under forløbet være en gennemgang af forskellige metoder og værktøjer til at dokumentere og formidle sine kompetencer ved skriftlige ansøgninger og mundtlige samtaler, herunder anvende it-værktøjer samt værktøjer til at opbygge netværk. Eleven vil løbende i forbindelse med portfolio, evaluere egen praktikpladssøgning i forhold til uddannelsesønsker, egne kompetencer og efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Faget integreres også i grundfaget dansk i form af skrivning af ansøgning. Erhvervsfag 2 Samfund og sundhed. Skolen arrangerer en fælles foredragsdag, som både vil formidle og give eleverne mulighed for at diskutere grundlæggende samfundsforhold og aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. Derved får eleverne mulighed for at reflektere over egen rolle, indflydelsesmuligheder i samfundet samt på arbejdsmarkedet ud fra viden om virksomheder og organisationer samt deres regulering i det fagretslige system. Eleverne vil samtidigt blive inddraget i at forstå forhold, der påvirker seksualiteten, herunder seksuel sundhed, prævention, krop, køn og identitet. Elevernes hverdag på Learnmark Tech vil løbende være præget af faktorer, der påvirker den enkeltes levevilkår og sundhed f.eks. fitnesslektioner, fodbold, mountainbiketure og lignende arrangementer. Eleverne bliver samtidigt inddraget i forståelse af privatøkonomiske forhold og livsstilsfaktorer som personlig hygiejne, kost og fysisk form. Eleverne vil i deres praksisnære undervisning opleve at bevægelse og motion har stor betydning for deres fremtidige virke i en virksomhed og derved bearbejde enkle og overskuelige eksempler på samspillet mellem samfundsudviklingen og udviklingen i virksomhederne, herunder de sundheds- og miljømæssige aspekter. Erhvervsfag 3 Arbejdsplanlægning og samarbejde. Eleverne vil i den faglige/praktiske undervisning arbejde i værksteder og dermed opnå kompetencer til at planlægge, koordinere og udføre en arbejdsproces. Samtidig bliver eleverne præsenteret for planlægningsværktøjer- og metoder som kan anvendes. Eleverne vil i forbindelse med Erhvervsfag 2 Arbejdspladskultur, opleve forskellige typer af samarbejdsprocesser, hvilket medvirker til, at eleverne får forståelse af at fungere i forskellige samarbejdssituationer, samarbejde med andre om løsning af opgaver og identificere forskellige samarbejdsrelationer, herunder roller og konflikttyper. Eleverne vil opleve en dialogisk undervisning, hvor de vurderer og diskuterer planlægning af forskellige arbejdsprocesser og anvender dialog og argumentation i samarbejdet. Side 23 af 29