Udledningstilladelse for Sigsgaard Renseanlæg til Sigsgårdsvandløbet

Jammerbugt Forsyning A/S Lundbakvej 5 9490 Pandrup Sendt på e-mail: administration@jfas.dk Vand og Natur Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Carsten Elfrom Direkte 7257 7337 cae@jammerbugt.dk 26-02-2014 Sagsnr.: 06..01-P19-6-13 Udledningstilladelse for Sigsgaard Renseanlæg til Sigsgårdsvandløbet Jammerbugt Kommune meddeler hermed ændring af tilladelse til udledning af mekanisk-biologisk-kemisk renset spildevand fra Sigsgaard Renseanlæg (Pandrup Renseanlæg) til Sigsgårdsvandløbet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 28. Ændringen skyldes, at spildevand tilledt til Aabybro Renseanlæg fremover skal renses på Sigsgaard Renseanlæg. Der etableres en afskærende spildevandsledning fra Aabybro Renseanlæg til Sigsgaard Renseanlæg. Den samlede tilladte belastning af Sigsgaard Renseanlæg vil fremover være på 39.900 PE. Sigsgaard Renseanlæg reguleres på nuværende tidspunkt ud fra påbud fra Nordjyllands Amt af 19. december 2000. Jammerbugt Kommune fastsætter hermed følgende vilkår gældende for denne tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven 28. Med denne tilladelse ophæves Nordjyllands Amts tidligere påbud af 19. december 2000 og udledningstilladelsen til Aabybro Renseanlæg. Etablering af spildevandsledning vurderes ikke at have en væsentlig påvirkning på miljøet, og dermed er der ikke VVM-pligt. Den samlede miljøpåvirkning ved ændring af rensningen af spildevandet på de to renseanlæg til, at der kun skal renses spildevand på et renseanlæg vurderes primært at være af positiv karakter. Vilkår Generelt 1. Tilladelsen er gældende fra den 1. juni 2014. Side 1 af

2. Udledningen af spildevand fra Sigsgaard Renseanlæg må kun ske via det udløbspunkt, som er angivet i vedlagte U-skema. 3. Ved driftsforstyrrelser/uheld, der kan give eller giver anledning til en forringet udløbskvalitet, skal Naturstyrelsen straks underrettes. Det skal oplyses hvilke tiltag, der allerede er iværksat, og som påtænkes iværksat for at standse og hindre lignende fremtidige driftsforstyrrelser og/eller uheld. Udenfor normal arbejdstid kontaktes alarmcentralen (2), såfremt udledningen kan medføre fare for væsentlig forurening. 4. For de dele i renseanlægget, hvor driftsstop/uheld vil medføre udledning af spildevand, der kan medføre en overskridelse af kravværdier, skal anlægget være forsynet med alarmer og døgnovervågning. 5. Afløb fra slamlager skal tilbageføres til renseanlægget. Udlederkrav 6. Udledningen af spildevand fra Sigsgaard Renseanlæg skal overholde de angivne udlederkrav med hensyn til mængde og indhold af forurenende stoffer i det vedlagte U-skema af dato 25.02.14. 7. Kontrollen af om udlederkravene er overholdt foretages mindst en gang årligt som en beregning baseret på alle egenkontrolprøver, udtaget fra renseanlæggets afløb inden for 12 på hinanden følgende måneder. En ny kontrolperiode kan påbegyndes inden udløbet af den forudgående kontrolperiode. Udlederkravene kontrolleres statistisk efter en kontrolperiode. 8. Kontrollen med overholdelse af kravværdierne foretages efter den til enhver tid gældende danske standard. Den nugældende danske standard er Dansk standard 2399. Afløbskontrol. Statistisk kontrolberegning af afløbsdata, 26. februar 1999". For nærmere specifikation af kontrolmetode henvises til U-skemaet. 9. Udledningen fra Sigsgaard Renseanlæg må ikke være til hinder for, at Kalsensgaardgrøften kan opfylde den fastsatte målsætning i den til en hver tid gældende regionplan. Egenkontrol 10. Det skal være muligt at måle vandføring og udtage repræsentative prøver af det spildevand, der tilledes renseanlægget.. Det skal være muligt at udtage repræsentative prøver af det spildevand der udledes til Kalsensgaardgrøften fra Sigsgaard renseanlæg. Side 2 af

12. Såfremt der tilledes septisk slam, spildevand fra samletanke m.m. skal den tilførte mængde samt tidspunktet for tilførslen registreres i driftjournalen. 13. Der skal hvert år udtages 12 vandføringsvægtede døgnprøver i udløbet og 6 vandføringsvægtede døgnprøver i indløbet. Af vedlagte Kontrolprogram fremgår det, hvilke parametre prøverne skal analyseres for samt hvilke metoder og detektionsgrænser, der skal anvendes ved analyseringen. Tilsynsmyndigheden kan til enhver tid ændre de anførte analysemetoder og detektionsgrænser. 14. Inden den 1. februar skal Jammerbugt Forsyning A/S fremsende en plan over planlagte prøvetagningsdøgn til Naturstyrelsen. Prøvetagningsdøgnene skal placeres jævnt over kontrolperioden og ugedagene. 15. Såfremt der udtages flere end de i Kontrolprogrammet nævnte antal prøver, indgår disse også i kontrolberegningen, under forudsætning af, at prøverne er jævnt fordelt over kontrolperioden. 16. Jammerbugt Forsyning A/S skal som udgangspunkt udtage de i vedlagte Kontrolprogram nævnte antal indløbs- og udløbsprøver. Naturstyrelsen kan udtage prøver, som et led i tilsynet med renseanlægget. En prøve udtaget af Naturstyrelsen kan erstatte en af Jammerbugt Forsyning A/S egenkontrolprøver. Prøver udtaget af Jammerbugt Forsyning A/S og Naturstyrelsen danner grundlag for kontrolberegningen. 17. Naturstyrelsen kan, såfremt det af hensyn til Kalsensgaardgrøften skønnes nødvendigt, kræve, at der analyseres for andre parametre end nævnt. Ligeledes kan Naturstyrelsen kræve, at der foretages andre undersøgelser af spildevandet, såsom økotoksikologiske test m.m. 18. Vandmængden i prøvetagningsdøgnet skal registreres og påføres analyseblanketten. 19. Temperatur, iltmætning og ph måles som øjebliksværdier i begyndelsen og slutningen af hvert prøvetagningsdøgn i udløbet fra renseanlægget. Temperatur og ph måles også i indløbet. Resultaterne skal påføres analyseblanketterne. 20. Nedbør i døgnet før og i prøvetagningsdøgnet skal registreres på renseanlægget og påføres analyseblanketten. Sneafsmeltning skal også påføres analyseblanketten. Side 3 af

21. Prøvetagningen skal ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende danske standard for prøveudtagning af spildevand og med retningslinjerne i den til en hver tid gældende tekniske anvisning for punktkilder udgivet af Miljøstyrelsen. Den nugældende Dansk Standard på området er DS 203, prøvetagning af spildevand til kemisk analyse. Denne standard er indarbejdet i den nugældende tekniske anvisning for punktkilder, version 2, november 1999, i afsnit 3 (Generelle forhold for prøvetagning) og 5 (Renseanlæg). 22. Jammerbugt Forsyning A/S kan selv udtage egenkontrolprøver uden at være akkrediterede til det, hvis de følger DANAK's forskrifter, som bl.a. indebærer, at der skal udarbejdes en kvalitetshåndbog. 23. Hvis prøveudtagningen mislykkes, skal hele prøve-sættet (både indløbsog udløbsprøver) hurtigst muligt tages om. Naturstyrelsen skal orienteres om den nye prøvetagningsdato, så snart denne er planlagt. 24. Prøverne skal udtages og analyseres uanset eventuelle driftsforstyrrelser/uheld på anlægget. Driftsforstyrrelse/uheld skal påføres analyseblanketten. 25. Naturstyrelsen afgør om en prøve kan udgå af den årlige kontrolberegning, og om der evt. skal udtages erstatningsprøver. 26. Analysen af indløbs- og udløbsprøverne skal foretages af et firma eller laboratorium, der er akkrediteret til at foretage analyserne i overensstemmelse med den til enhver tid gældende bekendtgørelse, pt. bekendtgørelse nr. 900 af 17 aug. 20 om kvalitetskrav til miljømålinger. Dog kan Jammerbugt Forsyning A/S efter aftale med Naturstyrelsen, selv analysere en del af indløbsprøverne (uden akkreditering). 27. Resultaterne af analyserne sendes til Naturstyrelsen senest 10 hverdage efter hver prøvetagning. 28. Såfremt en egenkontrolprøve overskrider de angivne grænseværdier skal Jammerbugt Forsyning A/S kontakte Naturstyrelsen og redegøre for den aktuelle tilstand på anlægget og evt. tiltag. 29. Ved vurderingen af kravoverholdelsen (kontrolberegning) for total kvælstof, kan der ses bort fra analyseresultater større end kravværdien, hvis vandtemperaturen i anlæggets nitrifikationsdel eller anlæggets udløb har været lav i en periode forud for prøvetagningen. Dette skal dokumenteres ved kontinuert måling af temperaturen. En forudsætning for, at der i dette tilfælde, kan ses bort fra analyseresultater større end kravværdien er, at anlægget drives optimalt med henblik på opnåelse af bedst mulig nitrifikation. Side 4 af

Driftskontrol 30. Der skal i forbindelse med driften af renseanlægget udarbejdes en driftsjournal, hvoraf alle relevante oplysninger vedrørende anlæggets drift skal fremgå. Findes disse oplysninger på datamedie eller anden form kan der i driftjournalen henvises til, hvor oplysningerne findes. Driftsjournalen/oplysningerne skal forevises Naturstyrelsen på forlangende. 31. Naturstyrelsen kan ved driftsforstyrrelser/uheld forlange, at der udtages og analyseres ekstra prøver, indtil der atter er opnået normal drift. Naturstyrelsen vurderer om prøverne skal indgå i kontrolberegningerne. 32. Der skal mindst én gang årligt udføres servicetjek på flowmåleren (herunder kalibrering hvis muligt). Dokumentation for servicetjek/kalibrering skal fremgå af driftsjournalen. Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er enhver, der har individuel, væsentlige interesse i sagens udfald, samt de i miljøbeskyttelseslovens 98-100 nævnte klageberettigede organisationer mv. i det omfang, de er klageberettigede i den konkrete sag. Din klage bedes sendt til Jammerbugt Kommune, så vidt muligt elektronisk på e- mail: raadhus@jammerbugt.dk. Klagen skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter afgørelsen er meddelt, hvilket vil sige den 27. marts 2014 inden kontortidens ophør. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr på 500 kr. Du modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Jammerbugt Kommune. Du skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Side 5 af

Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis 1) der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller 2) klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Denne afgørelse kan i henhold til miljøbeskyttelseslovens 101 indbringes for domstolene indtil 6 måneder fra den dato, hvor afgørelsen er meddelt, eller hvis sagen påklages, inden 6 måneder efter, at den endelige administrative afgørelse foreligger. Afgørelsen vil ikke blive offentligt annonceret. Bygge- og anlægsarbejder Denne tilladelse indebærer udførelse af bygge- og anlægsarbejde. I henhold til Miljøbeskyttelsesloven har en klage ikke opsættende virkning på retten til at udnytte tilladelsen jf. 96, hvorfor bygge- og anlægsarbejde kan påbegyndes straks. Afgørelsen af en eventuel klage kan medføre ændringer af projektet eller tilbagekaldelse af tilladelsen. Det er derfor bygherrens eget ansvar og risiko, hvis arbejdet påbegyndes før klagefristens udløb. Grundlag for Jammerbugt Kommunes tilladelse Lovgrundlag Sagen behandles i henhold til: - 28 i Lov om miljøbeskyttelse nr. 879 af 26. juni 2010. - Bekendtgørelse nr. 1448 af. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. - Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009. - Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. - Bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Side 6 af

- Bekendtgørelse nr. 900 af 17. august 20 om kvalitetskrav til miljømålinger. Beskrivelse af sagen Envidan har den 16. januar 2013 på vegne af Jammerbugt Forsyning A/S ansøgt om en revision af udledningstilladelsen for Sigsgaard Renseanlæg. Der er efterfølgende den 8. maj 2013 indsendt en revideret ansøgning. Sigsgaard Renseanlæg reguleres på nuværende tidspunkt ud fra påbud fra Nordjyllands Amt af 19. december 2000. Baggrunden for ansøgningen er, at der ønskes tilladelse til at håndtere en større stofmæssig og hydraulisk belastning på Sigsgaard Renseanlæg i forbindelse med nedlæggelse af Aabybro Renseanlæg. Spildevandet der tidligere er blevet tilledt Aabybro Renseanlæg afskæres til Sigsgaard Renseanlæg. Aabybro Renseanlæg og Sigsgaard Renseanlæg har i dag begge udledning til Ryå, og i forbindelse med afskæring af spildevandet vil der ske en stofmæssig reduktion af udledningen til Ryå idet rensegraden på Sigsgaard Renseanlæg er højere end Aabybro Renseanlæg. På baggrund af Spildevandsplan 2010-2015 for Jammerbugt Kommune forventes der i planperioden en øget belastning på Aabybro Renseanlæg. Belastningen i plan forventes, at stige med 2.000 PE, hvilket giver en belastning på omkring 15.000 PE. Aabybro Renseanlæg er godkendt til en belastning på omkring 10.000 PE, det vil derfor være nødvendigt at udvide renseanlægget, for at kunne håndtere den fremtidige belastning. Jammerbugt Forsyning A/S har i den forbindelse undersøgt muligheden for at afskære spildevandet fra Aabybro til Sigsgaard Renseanlæg. I den forbindelse skal der etableres en transportledning fra Aabybro til Pandrup og ved det nedlagte Aabybro Renseanlæg etableres en pumpestation med tilhørende bassin. Sigsgaard Renseanlæg har tilstrækkelige kapacitet til også at håndtere spildevandet fra oplandet til Aabybro Renseanlæg. Sigsgaard Renseanlæg har ifølge den gældende udledningstilladelse en godkendt kapacitet på 26.357 PE og er desuden dimensioneret til at kunne håndtere 37.000 PE. Det eksisterende opland til Sigsgaard Renseanlæg er fælles-, separat- eller spildevandskloakeret, jf. Spildevandsplan 2010-15. Oplandet til Sigsgaard Renseanlæg er ifølge den gældende spildevandsplan følgende hovedoplande: Pandrup, Kås, Moseby, Saltum, Sdr. Saltum, Vester Hjermitslev, Ingstrup, Grønhøj, Fårup- Dommerborg, Hune, Blokhus, Rødhus. Oplandet til Aabybro Renseanlæg er ifølge den gældende spildevandsplan følgende hovedoplande: Aabybro, Biersted, Nørhalne, Nørhalne, Ryå og Birkelse. Den samlede belastning af Sigsgaard Renseanlæg forventes i plan fremover at være på ca. 39.900 PE ved nedlæggelse af Aabybro Renseanlæg. I forbindelse med nedlæggelsen af Aabybro Renseanlæg planlægges en række tiltag på Sigsgaard Renseanlæg bl.a. at øge rørdimensionerene enkelte steder på anlægget, hvorved de hydrauliske begrænsninger på renseanlægget udlignes. Der Side 7 af

er desuden mulighed for at øge den stofmæssige kapacitet på anlægget, ved at øge luftningskapaciteten i procesafsnittet, herved kan anlægget håndtere op imod 60.000 PE. Beskrivelse af recipient Det rensede spildevand fra renseanlægget udledes til Sigsgårdsvandløbet, som løber videre Kalsengårdsgrøften, som løber til Ryå. Sigsgårdsvandløbet er i regionplanen målsat til D spildevandsbelastet og forureningsgrad III. Kalsengårdsgrøften er målsat som B3 og forureningsgrad II-III. Ryå er målsat som B2/B3- vandløb og forureningsgrad II. I forslag til vandplanerne er Sigsgårdsvandløbet ikke målsat. Kalsengårdsgrøften er målsat som god økologisk tilstand og DVFI 4 og længere nedstrøms DVFI 5. Ryå er målsat som god økologisk tilstand og DVFI 5. Den nuværende tilstand for Kalsengårdsgrøften er angivet til at være DVFI 2 og nedstrøm DVFI 3. Ryå er angivet til at være DVFI 4. Den nuværende udledning har ikke givet anledning til bemærkninger, og renseanlægget er ikke udpeget til at der skal ske en indsats. Internationale naturbeskyttelsesområder Udledningen sker til Sigsgårdsvandløbet, som er en del af Ryå-systemet. Ryå udmunder længere nedstrøms i Natura 2000-område. Udledningen vil ske til Fuglebeskyttelsesområde nr. 1(Ulvedybet og Nibe Bredning), Ramsarområde nr. 7 (Ulvedybet og Nibe Bredning) og Habitatområde nr. 15 (Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal). Udtalelse fra andre myndigheder Ifølge 12, stk. 4 i bekendtgørelsen skal kommunen indhente vejledende udtalelse fra Naturstyrelsen, inden afgørelsen træffes. Tilladelsen er sendt til vejledende udtalelse i Naturstyrelsen, som havde følgende kommentarer: Der skal udarbejdes en selvstændig udledningstilladelse og ikke blot vilkårsændringer i eksisterende tilladelse. De resterende kommentarer var af sproglig karakter. Dette er ændret i den endelige tilladelse. Partshøring Jammerbugt Forsyning A/S er blevet partshørt og kommentarerne var af sproglig karakter. Dette er ændret i den endelige tilladelse. Jammerbugt Kommunes bemærkninger Tilladelsen er givet under forudsætningerne beskrevet i vilkår og skema. Hvis der sker ændringer, der har betydning for udledningen, som f.eks. udvidelse af befæstede arealer eller ændring af spildevandsmængderne skal der søges ny tilladelse om dette. Side 8 af

Sigsgaard Renseanlæg Den samlede belastning af Sigsgaard Renseanlæg forventes i plan fremover at være på ca. 39.900 PE ved nedlæggelse af Aabybro Renseanlæg. På baggrund af en kapacitetsvurdering af Sigsgaard Renseanlæg kan det eksisterende anlæg (procestanke, blæser og efterklaringstanke) håndtere op til 41.000 PE. Der planlægges en række tiltag på Sigsgaard Renseanlæg hvorved anlægget kan håndtere op imod 60.000 PE. Recipient og Internationale naturbeskyttelsesområder Renseanlægget overholder på nuværende tidspunkt udlederkravet med stor margin. For BI5 har middelværdien for prøver i 20 og 2012 været på 2,1 og 1,8 mg/l (Udlederkrav 15,0 mg/l). Belastningen af renseanlægget vil blive væsentlig større fremover fra 21.556 PE til 39.908 PE. Kapaciteten af renseanlægget vil dog også blive ændret fra 41.000 PE til 60.000 PE. Det tilførte spildevand fra Aabybro Renseanlæg består kun af husspildevand, da hele oplandet separatkloakeres. Det forventes, at udlederkravet også fremover kan overholdes. Nærrecipienten Sigsgårdsvandløbet/Kalsensgårdsgrøften forventes at få en øget hydraulisk belastning if. m., at Aabybro Renseanlæg nedlægges og afskæres til Sigsgaard. På baggrund af hydrauliske beregninger ved dimensionering af transportanlægget estimeres den hydrauliske belastning til 8 l/s i plan (10.200 m 3 /dg). Sammenlignes den vejledende maks. hydrauliske belastning i den gældende udledningstilladelse (6.850 m 3 /d svarende til knap 80 l/s) med belastningen i plan, øges denne med 49 %. Den øgede hydrauliske belastning skyldes den forøgede mængde rensede spildevand, der udledes, samt en generel forøgelse af nedbørsmængder og den naturlige afstrømning. Orbicon har udarbejdet et notat for den hydrauliske belastning af Sigsgårdsvandløbet. Orbicon vurderer, at den beregnede udledning ingen indflydelse får på vandløbet. Det rensede spildevand fra Sigsgaard Renseanlæg ender i Ryå, som udmunder i Natura 2000-området Nibe Bredning. Projektet kan derfor potentielt påvirke dette område især med udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Belastningen af Aabybro renseanlæg har i det senere år været højt i forhold til renseanlæggets kapacitet og ved sammenligning med Sigsgaard Renseanlæg. Hvis der ses på rensegraderne for de sidste 5 år, har rensegrader for Aabybro Renseanlæg ligget på 80,4 % (Total-N) og 88,0 % (Total-P), mens der for Sigsgaard Renseanlæg har været rensegrader på 87,6 % (Total-N) og 93,8 % (Total-P). Den nuværende belastning af Natura 2000-området fra de to renseanlæg er beregnet til at være på 12,6 tons Total-N/år og 1,35 tons Total-P/år. Ud fra de fremtidige ændringer ved renseanlæggene og med de nuværende rensegrader for Sigsgaard Renseanlæg, kan den fremtidige belastning beregnes til 12,3 tons Total-N/år og 1,09 tons Total- P/år, hvilket er en reduktion på 2 % for kvælstof og 19 % for fosfor i udledningen Side 9 af

fra renseanlæggene. Dette er dog forudsat, at der stadig kan opnås samme rensegrader på Sigsgaard Renseanlæg efter ændringerne i belastning og ombygning. I regionplan 2005 for Nordjyllands Amt er der fastsat udlederkrav for renseanlæg over 1.000 PE på 8 mg N/l og 1 mg P/l, hvilket er en skærpelse af det generelle udlederkrav på 1,5 mg P/l. Der har for de to renseanlæg ikke været problemer med overholdelse af udlederkravet. Nibe Bredning var i vandplanerne i indsatskategorier for miljøfarlige forurenende stoffer udpeget som kystvand under observation og kystvand med behov for stofbestemt indsats. Det forventes, at gennemførelsen af projektet vil reducere belastningen med disse stoffer, da spildevandet fremover skal renses på Sigsgaard Renseanlæg, hvor rensningen er mere effektiv. Dette ses ud fra rensegrader for organisk stof, Total-N og Total-P, som på nuværende tidspunkt er højere ved Sigsgaard Renseanlæg end på Aabybro Renseanlæg. Det vurderes er, at projektet i sig selv ikke giver anledning til en negativ påvirkning af Natura 2000-området Nibe Bredning, men at det derimod vil medføre positiv påvirkning, som dog er afhængig af den fremtidige rensning på renseanlægget i Pandrup. Med baggrund i ovenstående omkring de potentielle påvirkninger fra udledningen af Natura 2000-området, vurderes det, at der for projektet i sig selv ikke skal foretages en egentlig Natura 2000-konsekvensvurdering. Natura 2000-området Nibe Bredning opfylder på nuværende tidspunkt ikke kravet om gunstig bevaringsstatus. Dette skyldes bl.a. at der udledes for mange næringsstoffer (primært kvælstof og fosfor) til området fra anlæg og aktiviteter i oplandet. Der er derfor en kumulativ påvirkning i oplandet til Natura 2000-området. Hvis der ses på rensegraderne for de sidste 5 år, har rensegrader for Aabybro Renseanlæg ligget på 80,4 % (Total-N) og 88,0 % (Total-P), mens der for Sigsgaard Renseanlæg har været rensegrader på 87,6 % (Total-N) og 93,8 % (Total-P). Den totale belastning til den østlige del af Limfjorden herunder Nibe Bredning er 6.085 ton N/år og 157 ton P/år 1. Den nuværende belastning fra Aabybro Renseanlæg og Sigsgaard Renseanlæg svarer til 0,21 % af den samlede belastning med kvælstof og 0,86 % af den samlede belastning med fosfor. Efter gennemførelsen af projektet vil belastningen svare til 0,20 % og 0,69 %. I vandplanerne for Limfjorden er det i base-line situation forudsat, at belastningen med kvælstof og fosfor fra landbrug og spredt bebyggelse falder. Den kumulative effekt er således en faldende belastning med næringsstoffer, som vil påvirke naturtyper og arter i Natura 2000-området i positiv retning. Det er i "Vandplan 2010-2015 Limfjorden Hovedvandopland 1.2" vurderet, at der i forhold til base-line 2015 er behov for en yderligere reduktion af belastningen med kvælstof til Limfjorden. Dette forudses gennemført ved tiltag i medfør af planen for Grøn Vækst i perioden frem til 2015 som en del af den landsdækkende reduktion af kvælstoftilførslen til de marine områder på 9.000 tons N. Herudover er der ikke kendskab til planlagte projekter, der vil forøge udledningen af næringsstoffer til 1 Limfjordens miljøtilstand 1985 til 2003, Faglig rapport fra DMU, nr. 577 Side 10 af

Limfjorden og Nibe Bredning. Det vurderes derfor, at de projekter, der på nuværende tidspunkt er kendskab til, vil medvirke til at forbedre tilstanden i Natura 2000- området Nibe Bredning. Venlig hilsen Carsten Elfrom Spildevand Kopi sendt til: Envidan. Email: info@envidan.dk, mms@envidan.dk Naturstyrelsen. E-mail: aal@nst.dk Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nordjylland. E-mail: senord@sst.dk Danmarks Naturfredningsforening. E-mail: dnjammerbug-sager@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund. E-mail: post@sportsfiskerforbundet.dk Friluftsrådet, att. kredsformand Jørn Schjøtler. E-mail: jorn@schjoetler.net Danmarks Fiskeriforening. E-mail: mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark. Email: nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Aktive fritidsfiskere i Danmark. E-mail: afid@aktivefritidsfiskere.dk Greenpeace. E-mail: info@nordic.greenpeace.org Dansk Ornitologisk Forening. E-mail: jammerbugt@dof.dk og natur@dof.dk Bilag: U-skema Kontrolprogram Side af