Bilag 1: Beskrivelse af Industriens Uddannelser

Bilag 1: Beskrivelse af Industriens Uddannelser Den første juli 2000 blev uddannelsessekretariatet, Industriens uddannelser, etableret af Dansk Industri (DI), Dansk Metal (DM) og Faglig Fælles Forbund (3F). Industriens uddannelser består af to uddannelsessekretariater 1) Industriens Fællesudvalg (IF), der er en konstellation mellem DI og 3F og 2) Metalindustriens uddannelsesudvalg (MI), der er en konstellation mellem DI og DM. Sekretariatet blev oprettet som en selvejende paritetssammensat institution, der ud fra en neutral position af, skal varetage organisationernes interesser på industriens erhvervsuddannelsesområde (http://iu.dk/omos/, set d. 09.03.2016). I deres arbejde med at servicere og tilrettelægge nationale uddannelsesudvalg, forholder Industriens Uddannelser sig også til udviklingen på arbejdsmarkedet, så erhvervsuddannelserne bliver udviklet i en retning der kan imødekomme arbejdsmarkedets behov (ibid.) Organigram over Industriens Uddannelser Industriens uddannelser Industriens Fællesudvalg Metalindustriens Uddannelsesudvalg Elektronikoperatør Forsyningsoperatør Industrioperatør Overfladebehandler Plastmager Prdcesoperatør Produktør Vindemølleoperatør Automatiktekniker Datatekniker Elektronikfagtekniker Persognvognsmekaniker Køletekniker Klejnsmed Industritekniker Og 18 flere...

Bilag 2: Organigram over Industriens Fællesudvalg Industriens Fællesudvalg Formandskab for Industriens Fællesudvalg Faglig udvalg for Produktøruddannelsen Fagligt udvalg for Procesoperatøruddannelsen Fagligt udvalg for Vindmølleoperatøruddannelsen Fagligt udvalg for Industrioperatøruddannelsen Fagligt udvalg for Plastmageruddannelsen Fagligt udvalg for Overfladebehandleruddannelsen Fagligt udvalg for Elektronikoperatøruddannelsen Fagligt udvalg for Forsyningsoperatøruddannelsen

Bilag 3 Udviklingsudvalget for Produktøruddannelsen Referat Torsdag d. 27. november 2014 kl. 10:00 14:00 DGI-byen Tietgensgade 65 1704 København V Udvalgsmedlemmer Christine B Henriksen, DI Organisation for erhvervslivet Erik Mortensen Value Stream Manager, Vola A/S Niels Fenger Hrab Produktionsmester, Rockwool Pia Maul Andersen 3F-Industrigruppen Søren Grøn, Faglig sekretær 3F Benedikte Maul Andersen Uddannelseskonsulent 3F IF-sekretariatet: Hanne Hvitfeld Hansen Uddannelseskonsulent, IF Thea Jepsen Tilforordnede Kommunikationskonsulent, IU Ole Schmidt Pedersen Uddannelsesleder Metalcollege Jan Lillelund Uddannelsesleder Mercantec Afbud Jesper Fried, Gruppeformand 3F Kim Clausen Afdelingschef, Learnmark Poul Therkildsen Uddannelsesleder, Learnmark Poul L. Jørgensen Uddannelsesleder, EUC Lillebælt Søren Engel, Uddannelsesleder KTS Thomas Kühl Uddannelsesleder Tradium Program: 09:30 10:00 Morgenmad 10:00 12:00 Udvalgsmøde. 12:00-12:30 Frokost 12:30 - ca. 14:00 Udvalgsmøde. Herefter: Opsamlende skoleaftaler a) Uddannelsesspecifikke fag og grundforløbsprøve Side 1 af 11

b) Markedsføringsinitiativer Tema: Samarbejde omkring Produktøruddannelsen Oplæg til dagsorden 1. Indledning 1.1. Godkendelse af dagsorden 1.2. Godkendelse af referat 1.3. Opfølgning fra forrige møde 2. EUD-reformen 2.1. Opsamling på hidtidige og fremtidige UU- og skoleopgaver frem mod august 2015 2.2. EUV (erhvervsuddannelse for voksne) 2.3. Uddannelsesbekendtgørelse og bilag 3. Samarbejde omkring Produktøruddannelsen 3.1. Produktionsskoler og 10. klasses skoler efter sommeren 2015 3.2. Formandskabets møde med Produktionsskoler og 10. klasses skoler 3.3. Erhvervsskolernes samarbejde med 10. klasses skoler og produktionsskoler 3.4. Udvalgets indstilling om et formelt samarbejde 4. Orienteringspunkter 4.1. Aktivitetsoversigt 4.2. Nyt fra skolerne 5. Mødekalender 2015 6. Produktøruddannelsens markedsføring 1. del 6.1. Det eksisterende materiale og brugen af den 6.2. Produktøruddannelsens ambassadør 6.3. Markedsføring 2. del 7. Meddelelser 7.1. Formandskabet 7.2. Medlemmer 7.3. Sekretariatet 8. UU s ønsker til arbejdet i 2015 9. Eventuelt Side 2 af 11

Bilagsliste Nr. Navn Refererer til punkt nummer 1. Referat 25. juni 2014 1.1 2. Reformens tidsplan 2.1 3. EUV Præsentation 2.2 4. Produktørens faglige fordeling 2.3 5. Skema 1 2.3 6. Introduktion til 10. klasse & Produktionsskoler 3.1 7. Aktivitetsoversigt 4.1 8. Produktør brochure virksomhed 6.1 9. Produktør brochure elev 6.1 Side 3 af 11

Dagsorden Egne kommentarer 1. Indledning 1.1. Godkendelse af dagsorden Godkendt 1.2. Godkendelse af referat fra 25.juni 2014 Godkendt En kort genopfriskning Mødet d. 25. juni var det første møde, hvor skolerne deltog som tilforordnede, og det sidste møde for Claus Eskesen, 3F, i udviklingsudvalget (Han nu er uddannelsespolitisk konsulent i AUI også 3F). Undervisningsministeriet deltog også på mødet for at kvalificere udvalgets første drøftelser om produktøruddannelsen i reformen fra 2015. Mødet blev afholdt på 5. sal på Vesterbrogade 6D. Mødet havde følgende overordnede punkter: Statistik over produktører, produktørelever og produktørvirksomheder Godkendelse af uddannelsesordning fra august 2014 med nye fag og nye praktikmål Bilag 1 1.3. Opfølgning fra mødet 25. juni Højt frafald på hovedforløbet fra Tradium og Produktionsskolen i Aalborg. Tradium kommenterer, at frafaldet fandt sted i en tidlig fase af uddannelsens implementering på skolen. Nuværende uddannelsesleder formoder, at frafaldet kan forklares med en usikkerhed om uddannelsens elevmålgruppe ved tidligere undervisere og ledere. Fra Metal College Aalborg erindres det, at produktionsskolen havde tilsvarende vurderingsudfordringer af målgruppen. Uddannelsesaftalerne på produktionsskolen blev opsagt pga. fravær og misbrug. Den Kombinerede Ungdomsuddannelse. Den Kombinerede Ungdomsuddannelse (KU) har uddannelsesstart august 2015. KU er en uddannelsesmulighed for de elever, der ikke har forudsætningerne for at kunne gennemføre en erhvervs- eller gymnasial uddannelse. Uddannelsen skal give mulighed for beskæftigelse på det lokale arbejdsmarked og give grundlaget for at fortsætte i en kompetencegivende uddannelse efter de Side 4 af 11

2 år, som uddannelsen kan vare. Der er på landsplan 2500 pladser på uddannelsen fordelt på 20 centre i landet. Det er Ungdommens Uddannelsesvejledning, der afgør om ansøgeren er i målgruppen for uddannelsen. En mulig sammenhæng med produktøruddannelsen behandles under pkt. 3. Produktøruddannelsen og LUU I de LUU referater sekretariatet tilsendes, er behandlingen af Produktøruddannelsen på skolerne og i LUU meget begrænset. Uddannelsen skal tilknyttes et LUU. Erik Mortensen informerede om, at det samarbejde han har fået med Uddannelsesvejledningen lokalt har betydet virksomhedsbesøg på Vola et par gange. Målet er at sikre en bedre forståelse fra UU om, hvilke industrielle uddannelser der er på virksomheden. Skolemøder Som en del reformarbejdet skal skolerne koordinere grundforløbsprøverne. Skolerne aftaler efter dette udvalgsmøde, hvornår arbejdet skal gennemføres, sådan at grundforløbsprøverne kan behandles i udviklingsudvalget. Skolerne har endvidere aftalt at samarbejde omkring de valgfri specialefag. De to skoler supplerede med, at der også i Viborg og Aalborg har været busture, hvor UU-vejlederne har været rundt for at se funktionen af forskellige uddannelser i praksis i industrien. Skolerne vil satse på garantikurser til de valgfri specialefag. Orientering 2. EUD-reformen 2015 Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser er overskriften på den reform, hvis resultat skal virke fra sommeren 2015. Udviklingen af produktøruddannelsen og tilpasningen til erhvervsuddannelsesreformen forløber efter ministeriets plan. Det overordnede formål med reformen er at sikre og øge uddannelsens kvalitet og gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for unge elever. 2.1. Opsamling på hidtidige og fremtidige UU og skole opgaver frem mod august 2015 I forbindelse med reformen har de faglige udvalg og udviklingsudvalg en række opgaver at løse: a) Udviklingsudvalgets indstillinger om overgangskrav (fra grundforløbet, før eleverne kan starte på hovedforløbet) Side 5 af 11

blev indsendt og efter forhandlinger godkendt af ministeriet i juli måned. Overgangskravene skal, ud over at være adgangen til hovedforløbet, danne udgangspunkt for de fag (de uddannelsesspecifikke fag) skolerne skal lave til produktørelevernes grundforløb. Overgangskravene er også afsættet til grundforløbsprøven. b) Industriens Fælleudvalg har som fagligt udvalg for uddannelsen indstillet produktøruddannelsen til at optræde på positivlisten med en kvote på 60 elever. Positivlisten er et udtryk for, at uddannelsen kan gennemføres på et skolepraktikcenter. Med indstillingen ligestilles produktøruddannelsen med hovedparten af de øvrige tekniske erhvervsuddannelser. c) I september blev deltagerforudsætningerne ( varedeklarationerne ) gennem en skriftlig høring ved udvalgets medlemmer fastlagt og indsendt til ministeriet. Deltagerforudsætningerne skulle indarbejdes i artikler på uddannelsesguiden.dk (www.ug.dk). Ministeriet er fortsat i proces med at få både design og indhold på ug.dk opdateret. d) I midten af november indstillede Industriens Fællesudvalg til Undervisningsministeriet, at Produktøruddannelsen for voksne ikke blev afkortet med 10%, som udgangspunktet for alle EUV uddannelser ellers er. Udvalget ønsker, at se et af skolernes praktikcentre ved et af de kommende møder. Skolernes erfaring fra andre uddannelser er, at ingen gennemfører uddannelsen udelukkende med erfaring fra praktikcenteret. Der følges op fra sekretariatet, så ug.dk bliver korrekt, samt at deltagerforudsætningerne er udgangspunktet for ug.dk. Udvalget holdes orienteret om ministeriets beslutning, og konsekvensen heraf hurtigst muligt. Bilag 2 er en oversigt over forløbet. Den røde skrift markerer de aktuelle opgaver. Orientering 2.2. EUV (erhvervsuddannelse for voksne) Uddannelsesreformen skal også sikre, at voksne med erhvervs og uddannelseserfaring får afkortet deres uddannelsestid. Udgangspunktet er, at eleverne ikke skal lære uddannelsesdele, de kan i forvejen, uanset om det er en kompetence, der er opnået praktisk (erhvervserfaring) eller via skole (f.eks. AMU-kursus). For at sikre, at dette gennemføres, har uddannelsesbekendtgørelsen fået et bilag, hvor de faglige udvalg tilkendegiver, hvilke erfaringer der vurderes at have en overordnet betydning for elevernes behov for praktik i uddannelsen. Denne del har betydning for, hvorvidt den voksne betegnes som en EUV 1, 2 eller 3. EUV 1 er et reduceret uddannelsesforløb uden praktik og uden grundforløb. Side 6 af 11

EUV 2 er et reduceret uddannelsesforløb, der kan indeholde elementer fra grundforløbet og praktikperioderne. EUV 3 svarer til et ungdomsuddannelsesforløb. En visuel fremstilling af forskellen mellem de forskellige EUV-forløb fremgår af bilag 3. På udvalgsmødet vil forskellen mellem de tre EUV-forløb opridses. Orientering 2.3. Uddannelsesbekendtgørelse og bilag Produktøruddannelsens juridiske fundament er uddannelsesbekendtgørelsen. Det er her uddannelsens adgangs- og slutkrav er beskrevet, samt uddannelsens længde og fordeling mellem skole og praktik. Heraf fremgår det også, hvordan man går til svendeprøve. Den nuværende uddannelsesbekendtgørelse for Produktøruddannelsen blev revideret i foråret, så den del af arbejdet har udvalget været på forkant med. Som en del af reformarbejdet knyttes der et EUV bilag på uddannelsesbekendtgørelsen. Bilaget har to funktioner. For det første skal det beskrive hvilke kriterier, der er afgørende for, at en voksen (over 25 år) kan tage uddannelsen uden at skulle have praktik (EUV 1, 2 eller 3). Dette fremgår af bilagets Skema 1. (Udvalgsmaterialets Bilag 5) Bilaget skal samtidig beskrive hvilke erfaringer, kurser og uddannelser, der er af betydning for om produktør eleverne kan gennemføre uddannelsen på kortere tid. Den endelige formulering og de endelige skemaers udformning er fortsat i proces og koordinering med ministeriet og de øvrige IF uddannelser. Sekretariatet medbringer den seneste udgave som orientering. For at sikre, at elevens forudgående kompetencer kan vurderes mod produktøruddannelsens slutmål i et relevant forhold, har sekretariatet foretaget en vurdering af uddannelseselementernes indbyrdes forhold. Det skal gerne sikre, at en elev ikke godskrives for meget tid, sådan, at slutmålene ikke kan opnås på den tilbageværende tid. Indstilling Bilag 4 Udvalget godkendte fordelingen mellem uddannelsens elementer Produktion & Håndværk 31% Kvalitetskontrol & Dokumentation 19% Reparation & Vedligehold 17% Lager & Logistik 12% Kommunikation & Samarbejde 13% Sikkerhed & Miljø 8% Udvalget bad sekretariatet sikre, at den fordeling tillige var at finde i uddannelsens svendeprøve. Arbejdet skal foregå i samarbejde med skuemestrene. Side 7 af 11

Udvalget bedes kommentere og beslutte hvilket forhold produktøruddannelsens uddannelseselementer har i forhold til hinanden. Forholdet er opgjort efter slutmål, undervisningsmål og praktikmål. Indstilling Bilag 5 Skema 1 Udvalget bedes drøfte og beslutte, hvorvidt sekretariatets oplistning af kriterier i bilagets skema 1 er dækkende. Såfremt en elev opfylder alle kriterier vil eleven kunne gå til svendeprøve udelukkende på baggrund af skoleundervisningen. (dvs. op til 16 ugers skole incl. svendeprøve). Udvalget godkendte oplistningen af kriterierne. Disse kriterier vil endvidere være udgangspunktet for kommunikationen med produktionsskolerne (Behandles under pkt. 3). Kriterierne er oplistet med udgangspunkt i uddannelsens overgangskrav og praktikmål. Beslutning 3. Samarbejde omkring Produktøruddannelsen Produktøruddannelsens elevgruppe vil kunne findes blandt de elever, der efter 9. klasse vurderes til ikke at være uddannelsesparate. Disse elever bliver anbefalet 10. klasse, produktionsskole eller evt. efterskoler en slags overgangsskole. Udvalget pointerede, at arbejdet omkring både 10. klasse og produktionsskoler er kommunalt, og derfor er der forskellige lokale initiativer og prioriteringer. Elever på disse skoler vil i processen frem mod uddannelsesafklaringen og modenheden til at gå i gang med ungdomsuddannelsen, tilegne sig forskellige kompetencer. Kompetencerne dokumenteres på forskellige måder, da de forskellige skoler har forskellige formål. Kompetencerne vil dog kunne sættes i spil på produktøruddannelsens grund- og evt. hovedforløb hvilket kan gøre uddannelsen attraktiv for nogle elever, da kompetencer fra overgangsskolerne også kan blive en bro ind på uddannelsen. 3.1. Produktionsskoler og 10.klassesskoler efter sommeren 2015 Reformen af uddannelsessystemet har også betydning for produktionsskoler og 10. klasses skoler. Ændringerne kan bruges i arbejdet med at gøre produktøruddannelsen synlig for praktisk orienterede elever. Bilag 6 er en kort introduktion til produktionsskolen og dens uddannelser og 10. klasses forløb. Side 8 af 11

Orientering 3.2. Formandskabets møde med Produktionsskoler og 10. klasses skole Med udgangspunkt i de muligheder produktøruddannelsen synes at have inden for 10. klasses skoler og produktionsskoler, tog formandskabet for UU produktør initiativ til et møde med repræsentanter fra de to skoleformer. Mødet blev afholdt for indledningsvis at afklare, hvorvidt det ville være af værdi for produktøruddannelsen at formalisere et samarbejde. Mødet tydeliggjorde, at et øget kendskab på tværs af skoleformerne ville være i alles interesse. 3.3. Erhvervsskolernes samarbejde med 10. klasses skoler og produktionsskoler (Produktør) erhvervsskolerne bedes på mødet supplere med egne samarbejdsflader med overgangsskoler. Udvalget besluttede at sætte fokus på et samarbejde med Produktionsskoler og EUD 10. Udgangspunktet skal være en standardmerit til grundforløbet i de tekniskfaglige kompetencer. Udvalget besluttede endvidere, at der skal sættes fokus på, hvad eleverne skal kunne i praksis med fokus på overgangskravene, men tillige på bilag 1. Her er det vigtigt at fastsætte niveauet. Man kunne forestille sig en information der tydeliggjorde, at AMU-kursus XX og svejsekursus YY sammen med grundfag ZZ ville give en endnu kortere uddannelsestid. Informationsmaterialet vil endvidere kunne beskrive den drøm en erhvervsuddannelse også kan være: muligheden for en praktikplads og et job, og hvis interessen er der, muligheden for videreuddannelse. 3.4. Produktøruddannelsens samarbejdsflader Af referatet fremgår, at Undervisningsministeriet ikke vurderer produktionsskolernes kompetencebeviser som direkte meritgivende, men som en del af realkompetencevurderingen. Det er dog udviklingsudvalget, der kan vejlede i forhold til realkompetencevurderingen, og derfor vil kunne bestemme værdien af f.eks. et kompetencebevis. Udvalget besluttede, at arbejdet skal varetages i samarbejde med LUU. Målet er at sikre, at der er praktikpladser - og at der er sammenhæng mellem Diskussion Udvalget bedes diskutere hvorvidt produktøruddannelsen vil kunne styrkes ved at udvikle 3 til 4 modeller for alternative veje til at starte på en uddannelsen. Diskussion 4. Orienteringspunkter 4.1. Aktivitetsoversigt Bilag 7 er det aktivitetsoversigt. Heraf fremgår det at der er 21 elever i gang (på hovedforløbet). Skolerne bedes supplere 4.2. Nyt fra skolerne, herunder status på AUB-projekter Metal College Aalborg og Tradium tilbagebetaler deres AUB midler, da de ikke har fået realiseret deres projekt. Udvalget og skolerne vil diskutere formålet med et samlet projekt i 2015. Orientering 5. Mødekalender 2015 Udvalgets møder Side 9 af 11

4. marts 2015 10. juni 2015 1. september 2015 8. december 2015 Udvalget bedes beslutte mødedatoerne. Udvalget bedes også komme med ønsker til mødested. Beslutning 6. Produktøruddannelsens markedsføring (1.del) Udvalg og skolers fokus på markedsføringen af uddannelsen har desværre vist sig ikke at være helt tilstrækkelig. Der er fortsat ikke så mange elever, som det kunne ønskes. OBS fejl i materialet. Dato for marts-mødet er rettet til 4. marts Mødet afholdes på Mercantec i Viborg. Kommunikationskonsulent i IU Thea Jepsen deltager under dette punkt. 6.1. Det eksisterende materiale og brugen af den Vedhæftet som bilag er produktøruddannelsens brochurer. (Bilag 8 &9) Skolerne opfordres til at medbringe eget materiale. Metal College Aalborg har udviklet en brochure, som udvalget vurderede ramte helt rigtigt. Det blev besluttet, at de brochurer, der udvikles fra fælles side, skal tage udgangspunkt heri. Udvalget vil blive præsenteret for nye brochurer i starten af 2015. Nyt billede på virksomhedsbrochuren. Udvalgets diskussion om den manglende viden om produktøruddannelsen tydeliggjorde, at det ikke er tydeligt, hvad der fortælles om produktøruddannelsen og til hvem. Hvad kan man bruge en produktør til Arbejdstitlen fremtidens industriarbejder kan måske bruges i en mundtlig forklaring. 6.2. Produktøruddannelsens ambassadør Hvem er det, der fortæller om produktøruddannelsen? Thea vil hjælpe udvalget og skolerne med at få præciseret, hvem det egentlig er, der fortæller om uddannelsen. Og hvordan udvalget kan støtte denne ambassadør i sit arbejde 6.3. Markedsføring 2. del Udvalget bedes skitsere, hvordan de kan forestille sig at arbejde videre med markedsføringen af uddannelse i 2015. Diskussion Den indledende snak afslørede, at det ikke er alle, der bør kende produktøruddannelsen, som kender den. Udvalget gennemarbejdede, hvilke ambassadører uddannelsen har. Udvalget konkluderede, at der skal arbejdes videre med 2 elementer; Drømmen og Produktionsbladet. Drømmen arbejdstitel på det blad om, hvad en produktør kan og hvordan eleven kommer dertil: Hvad kan læres på produktionsskoler og i 10. klasse? Hvad kan læres på skoler og i praktikvirksomheder. Hvad kan man Side 10 af 11

arbejde som og hvad kan man bruge uddannelsen til, hvis man gerne vil uddannes endnu mere. Informationen er ikke til eleven, men udelukkende information til de der skal vejlede og informere eleverne. Der skal endvidere laves et produktionsblad et faktaark til professionelle vejledere (dvs. interne skolekollegaer). 7. Meddelelser 7.1. Formandskabet 7.2. Medlemmer 7.3. Sekretariatet En visuel fremstilling af udvalgets diskussion og konklusion fremgår af referatets bilag a). 8. UU s ønsker til arbejdet i 2015 Sekretariatet samler udvalgets initiativer fra dette møde i en plan for arbejdet i 2015. Planen og informationsarbejdet sendes til udvalgets medlemmer til skriftlig høring i starten af 2015. 9. Eventuelt Side 11 af 11

Bilag 4 København den 17. marts 2015 DI-repræsentanter: Christine Bernt Henriksen (næstformand) Erik Mortensen Vakant Sekretariatet: Christina Stougaard Hansen Afbud: Niels Fenger Hrab, DI Poul Lysholdt Jørgensen, EUC Lillebælt Allan Jensen, Learnmark 3F-repræsentanter: Pia Maul Andersen (formand) Benedikte Maul Andersen Søren Grøn Brian Drastrup Tilforordnede: Bent Opplestrup, Tradium Jan Lillelund, Mercantec Ole Schmidt Pedersen, Metal College Aalborg REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR PRODUKTØR UDDANNELSEN Onsdag den 4. marts 2015 kl. 10.00 14.00 Hos Mercantec, H.C. Andersens Vej 9, 8800 Viborg 1. Indledning TEMA: EUD REFORMEN OG PRAKTIKCENTRE OPSUMMERING AF DAGSORDEN 2. Meddelelser 3. TEMA: EUD REFORMEN OG PRAKTIKCENTRE A. Ny uddannelsesbekendtgørelse B. Ny uddannelsesordning C. Kvoter og SKP ordning pr. 1. august 2015 D. Praktikcentre på produktøruddannelsen 4. Udvikling af produktør uddannelsen A. Standardmeritter for produktionsskoleelever 5. Markedsføring af uddannelsen A. Markedsføring til udvalgte målgrupper B. Fælles AUB projekt C. Opdatering af eksisterende materialer 6. Praktikpladsstatistik 7. Handlingsplan 2015-2016 8. Næste møde 9. Eventuelt Side 1 af 10

DAGSORDEN 1. Indledning EGNE NOTATER 1. Indledning A. Godkendelse af referat (beslutningspunkt) A. Godkendelse af referat (beslutningspunkt) Referat af møde d. 27. november 2014 er lagt på IU s hjemmeside her Godkendes. Fra referatet er der følgende opfølgningspunkter: 1. Besøg på praktikcenter På sidste møde blev det besluttet, at udvalget skulle se et praktikcenter. Behandles under punkt 3.D. 2. Standardmerit for produktionsskoleelever Udvalget besluttede på sidste møde, at der skulle fokuseres på samarbejde med produktionsskolerne om en standardmerit til produktøruddannelsen. Behandles under punkt 4. A. 3. Markedsføring af uddannelsen Det blev på sidste møde besluttet, at der skal laves markedsføringsmateriale til følgende målgrupper: potentielle elever og erhvervsskolernes interne vejledere. Behandles under punkt 5.A 4. Fælles AUB projekt Det blev på sidste møde besluttet, at udvalget og skolerne skulle diskutere formålet med et samlet AUB projekt i 2015. Behandles under punkt 5.B 5. Nyt billede på virksomhedsbrochure Udvalget besluttede på sidste møde, at virksomhedsbrochuren skal have nyt forsidebillede. Behandles under punkt 5.C 6. Handlingsplan 2015 Det blev på sidste møde orienteret om, at udkast til handlingsplan for 2015 ville blive sendt til skriftlig høring i starten af 2015. Behandles under punkt 7. B. Godkendelse af dagsorden (beslutningspunkt) Det noteres, at punkt 4.B Uddannelsens svendeprøve og fordeling mellem uddannelsens elementer er udgået af den endelige dagsorden, selvom punktet blev annonceret ved udsendelse af foreløbig dagsorden den 17. februar 2015. B. Godkendelse af dagsorden (beslutningspunkt) Godkendes. Side 2 af 10

DAGSORDEN EGNE NOTATER Ole Schmidt Pedersen, Metal College har meddelt, at han bliver nødt til at forlade mødet kl. 12.30. Det indstilles, at gennemgangen af dagsordenspunkterne tilpasses dette. 2. Meddelelser (orienteringspunkt) 2. Meddelelser (orienteringspunkt) A. Formandskabet A. Formandskabet B. Udvalgets medlemmer C. Skolerne B. Udvalgets medlemmer Erik Mortensen oplyser, at en kvindelig produktørelev på virksomheden fik 12 ved hendes svendeprøve for nylig. Desværre vil dette ikke fremgå af svendebrevet, fordi den nuværende bekendtgørelse for uddannelsen ikke giver mulighed for det. Sekretariatet oplyser, at det fra 1. august 2015 bliver muligt at påføre karakter på svendebrevet. D. Sekretariatet Udvalgets sekretær Hanne Hvitfeld Hansen er stoppet i IU. Der vil blive ansat en ny konsulent snarligst. I den mellemliggende periode vil det være Christina Stougaard Hansen fra IU, som varetager opgaven med at betjene udvalget. C. Skolerne Metal College Aalborg Har erfaret, at produktionsskoleforeningen er meget opmærksomme på de nye optagelseskrav til erhvervsuddannelserne (02 i dansk og matematik) og at de påtænker at udnytte muligheden for at op til 1/3 del af produktionsskoleforløbet kan være elementer fra anden uddannelse. Dette for at sikre, at produktionseleverne også fremadrettet kan gøres egnede til optag på erhvervsuddannelserne. Metal College Aalborg er meget spændte på, hvad der sker med elevsøgningen nu til august i år. Mercantec Oplyser, at skolen har haft et øget indtag af elever i år. Skolens tolkning er, at flere går i gang i år fordi der er usikkerhed omkring, hvordan de nye rammer fra 1. august 2015 vil blive. Det forventes, at flere folkeskoleelever vil få problemer med de nye adgangskrav på 02 i dansk og matematik for optag på erhvervsskolerne. Derfor laver Viborg Kommune en sommerskole for de elever som ikke lever op til adgangskravene, for at få dem gjort klar til optag efter sommerferien. Dette forsøg kan lade sig gøre, fordi Viborg er en frikommune. Skolen forventer, at de nye skærpede faglige krav på de nye grundforløb 2 også øger kravet til skolernes vejledningsindsats i forhold til de elever, som optages på GF 1. Side 3 af 10

DAGSORDEN EGNE NOTATER Tradium Oplever at skolen i forhold til produktør-eleverne skal gøre en ekstra indsats for at holde dem i hånden sammenlignet med andre elever. Erfaringen er, at praktikvirksomhederne ikke har mulighed for at have elever, som ikke kan overholde basale ting som at møde til tiden olign. Skolen har oplevet et stort frafald på produktøruddannelsen. På det sidste hold var der kun én elev som afsluttede med en svendeprøve. Skolen er meget spændt på at se, hvordan det nye GF1 kommer til at fungere i forhold til at løfte eleverne, særligt i forhold til kravet om at eleverne på GF1 skal nå niveau E i dansk. D. Sekretariatet Oplyser, at der er fundet en afløser for Hanne Hvitfeld. Den nye konsulent vil starte umiddelbart efter påskeferien. 3. TEMA: EUD REFORMEN OG PRAKTIKCENTRE 3. TEMA: EUD REFORMEN OG PRAKTIKCENTRE A. Ny uddannelsesbekendtgørelse (orienteringspunkt) Ministeriet har imødekommet udvalgets ansøgning om fritagelse fra kravet om 10% afkortning af skoletiden for voksen elever (+25). I den nye bekendtgørelse har udvalget fravalgt ny mesterlære ordningen. Det er blevet indarbejdet i den nye bekendtgørelse, at svendeprøven bedømmes med en karakter på 7-trinsskalaen. A. Ny uddannelsesbekendtgørelse (orienteringspunkt) Punktet tages til efterretning. B. Ny uddannelsesordning (beslutningspunkt) Sekretariatet har udarbejdet udkast til ny uddannelsesordning. Der skal beskrives uddannelsesordning for de unge og voksne over 25 år. Udkastet er vedlagt i bilag 1 Uddannelsesordningen beskriver, hvorledes man via skole- og praktikforløbene vil nå uddannelsens slutmål. Til orientering er uddannelsens slutmål vedlagt i bilag 2 I udkastet til uddannelsesordning er lavet følgende ændringer: Grundfaget læring, kommunikation og samarbejde er udfaset og det foreslås at fagets målpinde overføres til et nyt uddannelsesspecifikt B. Ny uddannelsesordning (beslutningspunkt) Udvalget beslutter, at Faget læring, kommunikation og samarbejde fremadrettet bliver et uddannelsesspecifikt fag. Valgfag fjernes og konverteres til 1 uges uddannelsesspecifikt valgfrit specialefag. Sekretariatet sikrer, at det er i overensstemmelse med gældende regler at uddannelsen fremadrettet indeholder 3 ugers valgfrie specialefag. Udvalget er enigt om, at det er vigtigt at skolerne giver en feed back, såfremt fjernelsen af valgfaget på uddannelsen bliver et problem. Udvalget forventer, at evt. problemer som følge af det manglende valgfag fremadrettet kan løses ved at koble nye uddannelsesspecifikke valgfrie specialefag til uddannelsesordningen, så snart der viser sig behov for dette. Side 4 af 10

DAGSORDEN fag med samme titel og som har begynder-niveau Der er indskrevet de praktikmål, som udvalget har godkendt på UU møde 25. juni 2014 Ministeriet har oplyst, at de nye regler for erhvervsuddannelser betyder, at en erhvervsuddannelse fremadrette kun kan udbydes med 2 eller flere ugers valgfag pr. trin. Alternativt skal uddannelsen indeholde 0 ugers valgfag. Ændringen berør produktør uddannelsen, som i dag har 1 uges valgfag. De mulige løsninger er: A) Valgfag fjernes helt og den ledige skoleuge konverteres til enten obligatoriske uddannelsesspecifikke fag eller valgfrie specialefag B) Valgfag forhøjes til to uger og den ekstra tid findes enten ved at skære i de obligatoriske uddannelsesspecifikke fag (pt. 13 uger) eller i de valgfrie specialefag (pt. 2 uger) EGNE NOTATER Udvalget ønsker at udvidelsen af tiden til de uddannelsesspecifikke valgfrie specialefag bruges til at gøre uddannelsen mere attraktiv for flere delbrancher. Det besluttes på den baggrund, at sekretariatet undersøger muligheden for at tilkoble relevante valgfrie specialefag til i første omgang følgende brancher: fødevarebranchen, kemisk industri og træindustrien. Formanden gør i forlængelse heraf opmærksom på, at den nye EUD portal, som organisationerne står bag og som lanceres til sommer, vil gøre det mere overskueligt for den uddannelsessøgende og virksomhederne at se, hvor de forskellige valgfrie specialefag udbydes. Det indstilles, at udvalget godkender de foreslåede ændringer i uddannelsesordningen samt beslutter, hvilke af de to løsningsmodeller i forhold til valgfag der skal vælges. C. Kvoter og SKP pr. 1 august 2015 (orienteringspunkt) C. Kvoter og SKP pr. 1. august 2015 (orienteringspunkt) Et væsentligt mål med erhvervsuddannelsesreformen har været at styrke uddannelsesgarantien. Alle faglige udvalg er derfor som et led i reformen blevet anmodet om at vurdere mulighederne for skolepraktik på netop deres uddannelser. Industriens Fællesudvalg har indstillet, at produktør uddannelsen fremadrettet udbydes med en såkaldt kvote for skolepraktikelever. Det betyder, at der kan optages et antal elever på uddannelsens grundforløb, uden at de har tegnet en uddannelsesaftale. Udvalget har ansøgt og fået bevilliget 60 kvotepladser pr. år. Såfremt disse elever ikke får tegnet aftale i løbet af grundforløbet kan de fortsætte uddannelsen i skolepraktik. Formandskabet er enigt om, at det vil være mest hensigtsmæssig, at produktøren også udbydes på Københavns Tekniske Skole. Dette for at uddannelsen får den nødvendige geografiske spredning, da de potentielle produktørelever ikke er så fysisk mobile som andre elev-grupper. På mødet foreslår de deltagende skoler (Metal College Aalborg, Mercantec og Tradium), at der laves en aftale mellem de skoler, som har kvoter om, at man deler kvoten med Københavns Tekniske Skole, således at sidstnævnte også får 15 kvotepladser til at starte op med. Det aftales, at sekretariatet undersøger om denne aftale også kan accepteres af Learnmark Horsens. Fordelingen af kvoter mellem de udbydende skoler fordeles som udgangspunkt på baggrund af skolens forudgående historik i forhold til tegning af ordinære uddannelsesaftaler. Det betyder, at dem som har tegnet Formandskabet arbejder på en løsning i forhold til de manglende kvotepladser til Københavns Tekniske Skole. Side 5 af 10

DAGSORDEN flest ordinære uddannelsesaftaler historisk set også er dem som vil få tilldelt flest kvotepladser. D. Praktikcentre på produktør uddannelsen Siden september 2013 har skolepraktik være organiseret i de såkaldte praktikcentre. I forbindelse med, at flere erhvervsuddannelser end tidligere nu udbydes med skolepraktik indkaldte Ministeriet den 19. december 2014 til en ny ansøgningsrunde i forhold til at blive godkendt som praktikcenter. Ansøgningsfristen for at byde ind som praktikcenter for nogle af de nye uddannelser med skolepraktik var den 6. februar 2015. Sekretariatet er orienteret om, at tre af de i alt otte godkendte produktørskoler har ansøgt om at blive godkendt som praktikcenter for produktøruddannelsen. De tre skoler er Mercantec, Learnmark Horsens og Tech College Aalborg. Til udvalgets orientering er EVA s evaluering af de ansøgendes skoler nuværende praktikcentre vedlagt i bilag 3 På mødet vil de skoler, som har ansøgt om at blive praktikcentre, redegøre for, hvordan de har tænkt sig at gribe opgaven som praktikcenter for produktør uddannelsen an. EGNE NOTATER D. Praktikcentre på produktør uddannelsen Mercantec oplyser, at man i forhold til produktøruddannelsen forventer, at der maksimalt vil være 2-3 SKP elever af gangen. Disse vil i indgå i det praktikcenterværksted, som skolen i forvejen har til de industrielle fag. På dette værksted er der i alt omkring 15-17 SKP elever af gangen. Metal College Aalborg oplyser, at man har opdelt praktikcentrene for de forskellige fag. Således er smedene for sig selv. Skolen forventer, at produktør SKP elever skal indgå i den afdeling, hvor der bl.a. er teknisk designere. Skolen satser på brug af virksomhedsforlagt undervisning (VFU) og korte aftaler som en metode til at få produktør eleverne ud i praktik og mulige restlæreaftaleforhold. Udvalget finder, at praktikcentre, hvor der går elever med blandet faglig baggrund og erfaringsgrundlag er rigtig godt, fordi det bedst afspejler en almindelig arbejdsplads. Udvalget vil som en del af mødet endvidere få mulighed for at se Mercantecs nuværende praktikcenter for industritekniker og smedeuddannelsen. Produktør elever forventes at skulle tilknyttes dette center. 4. Udvikling af EUD uddannelsen 4. Udvikling af EUD uddannelsen A. Standardmeritter for produktionsskoleelever (drøftelsespunkt) A. Standardmeritter for produktionsskoleelever (drøftelsespunkt) Sekretariatet har haft dialog med sekretariatsleder Axel Hoppe fra produktionsskoleforeningen (PSF). Han oplyser, at de fleste produktionsskoler har implementeret det standardiserede kompetencebevis, som er udarbejdet af PSF. Kompetencebeviset beskriver, hvilke værkstedsaktiviteter og øvrige aktiviteter som eleven har gennemført på produktionsskolen. Udvalget beslutter, at man ikke arbejder videre med denne opgave på nuværende tidspunkt. Man har pt. et projekt i gang som skal udvide kompetencebeviset, så det også omfatter elevens sociale kompetencer. Dette arbejde forventes færdigt i starten af 2016. Side 6 af 10

DAGSORDEN EGNE NOTATER Det er sekretariatets vurdering, at produktionsskolernes kompetencebevis ikke umiddelbart kan give en standardmerit. Dette fordi mange produktionsskoler ikke gennemføre netop den type værkstedsaktivitet, som er nødvendig for at kvalificere til produktøruddannelsens faglige mål på grundforløbet. På den baggrund indstiller sekretariatet, at der laves en kortlægning af, hvilke typer værkstedsaktivitet på produktionsskolerne der er relevant for opnåelse af merit til produktøruddannelsen og markedsføre disse som en meritvej. Det er sekretariatets vurdering af relevant værkstedsaktivitet vil kunne give 2-3 ugers merit på produktørens grundforløb. 5. Markedsføring af uddannelsen 5.Markedsføring af uddannelsen A. Markedsføring til udvalgte målgrupper (drøftelsespunkt) Det blev på sidste møde besluttet, at der skal laves særlig markedsføringsindsats i forhold til den potentielle elev og skolernes interne vejledere. Det blev endvidere besluttet, at der skal laves brochure med nogle budskaber til de to målgrupper. Sekretariatet foreslår at udvalget drøfter en overordnet markedsføringsplan for produktør uddannelsen, således at de besluttede opgaver sættes i kontekst og det videre flow i markedsføringen er sat på plads, inden der igangsættes konkrete opgaver. Det er vigtigt, at udvalget har gennemtænkt budskaber og målgrupper inden der tages fat på den konkrete eksekvering. I bilag 4 er opstillet nogle refleksioner og indstillinger omkring markedsføringsstrategien for produktøruddannelsen. Det indstilles, at udvalget med udgangspunkt i dette notat tager en drøftelse af den fremtidige markedsføringsstrategi for produktør-uddannelsen. På baggrund af udvalgets drøftelser vil sekretariatet lave udkast til markedsføringsstrategi for uddannelsen for perioden 2015-2016. A. Markedsføring til udvalgte målgrupper (drøftelsespunkt) Udvalget har følgende pointer og konklusioner i forhold til de spørgsmål, som det i bilag 1 indstilles, at udvalget drøfter: Kernefortællingen om produktøruddannelsen Udvalget er enigt om, at en del af kernefortællingen stadig er, at produktøruddannelsen henvender sig til praktisk orienterede elever. Samtidig er det vigtigt, at fortælle, at uddannelsen henvender sig til unge, som har det boglige fundament på plads for så vidt, at de lever op til karakterkravene om 02 i dansk og matematik. Det er dog her også værd at fortælle, at virksomhederne kan vælge at tegne aftale med en elev, som ikke har bestået og ved dette aftaleforhold blive garant for, at eleven kan lære det som der skal til for at leve op til uddannelsens overgangskrav og slutmål, og dermed også leve op til kravet om 02 i dansk og matematik. Det er en vigtig del af kernefortællingen, at produktøruddannelsen klæder eleven på til at blive fremtidens industrimedarbejder og at uddannelsen kan være en god trædesten til en faglig karriere i industrien, f.eks. gennem videreuddannelse til industrioperatør eller smed. Produktøruddannelsen skal sælges som et intensivt læringsforløb, som skaber en solid all round medarbejder, der kan sættes til mange af de funktioner, som knytter sig til industriel produktion i forskellige brancher. Der peges på, at Tradiums produktør brochure meget godt rammer noget af det, som udvalget ønsker skal være kernefortællingen om uddannelsen. Side 7 af 10

DAGSORDEN EGNE NOTATER Udvalget finder det vigtigt, at kernefortællingen også lægger vægt på, at produktøren kan bruges i mange brancher og at virksomheden kan være med til at uddanne og præge eleven. Der peges på, at der allerede findes en række kilder til kernefortællingen om produktøren. Det drejer sig om følgende: Uddannelsens slutmål Varedeklarationen, som er sendt til ug.dk Sekretariatet peger på, at kernefortællingen også kan udbygges ved at interviewe færdige produktørelever, f.eks. den første kvindelige produktørelev, som fik 12 ved svendeprøven. Udvalget er enigt i, at dette kan være en god metode. Målgruppe: Udvalget er enigt om, at de primære målgrupper for uddannelsen er unge, hvor uddannelsesrejsen er en afklaring eller unge, som har behov for en opkvalificering i forhold til et konkret job. Uddannelsen henvender sig til unge, som gerne vil have succes med praktisk arbejde i industrien og som samtidig er klar til det niveau og den ramme for undervisningen som ligger i erhvervsuddannelserne. Målgruppen for uddannelsen er samtidig unge, som gerne vil se et hurtigt afkast af deres uddannelse. Her er produktøren et godt tilbud med dens længde på kun 1½ år. De unge som søger produktøruddanenlsen skal have en grundlæggende interesse i teknik, maskiner og det at få noget til at køre. Det skal være unge som ønsker at finde noget at leve af. Skolernes vurdering af målgruppe for produktøren: De deltagende skoler er enige med udvalget i, at uddannelsen henvender sig til unge, som har interesse i praktisk undervisning og samtidig har tilstrækkelig med kompetencer til at kunne tilegne sig de faglige mål i uddannelsen, både grundfagene og de uddannelsesspecifikke fag. Målgruppen for uddannelsen er unge, som trives med at udføre rigtig arbejde i skoleperioden og dermed lære gennem konkrete, virkelighedsnære opgaver. Det er en målgruppe som tændes af jobbet, snarere end den teoretisk/boglige vinkel på faget. Det er unge mennesker, som trives med at være fleksible i deres daglige arbejdsopgaver. Side 8 af 10

DAGSORDEN EGNE NOTATER Prioritering af målgrupper Udvalget er enigt om, at UU vejlederne og produktionsskolerne er meget vigtige målgrupper for udvalgets markedsføring og derfor bør have høj prioritet. Uddannelsen skal sælges ind som en løsning for en del af den målgruppe som de to institutionelle aktører håndterer. I forlængelse heraf er udvalget enigt om, at der bør satses primært på de UU vejledere og produktionsskoler, som ligger i de godkendte produktørskolers nærområde og for produktionsskolernes vedkommende skal det samtidig være skoler, som tilbyder værkstedsaktiviteter, som ligger inden for det industrielle område. Udvalget vurderer, at markedsføring til virksomhederne også bør prioriteres højt. Dette fordi det er vigtigt, at virksomhederne ved, at produktøruddannelsen er en måde, hvorpå virksomhederne kan rekruttere kompetente industrimedarbejdere. Det er vigtigt at fortælle virksomheden, at ved at stille en uddannelsesplads til rådighed og tage samtaler med potentielle elever, så har det gjort en god investering i forhold til at sikre fremtidens arbejdskraft. Sekretariatet peger her på, at der inden for beklædningsområdet er gode eksempler på, at den stærkeste markedsføring over for virksomheder er, når én virksomhed fortæller om sine gode erfaringer med at tage lærlinge over for andre virksomheder. Udvalget finder dette interessant og gerne vil afklare, om det kan være en farbar vej for markedsføring af produktøruddannelsen til potentielle praktikvirksomheder. Succeskriterier for markedsføringsstrategien Idet udvalget har valgt at fokusere på de institutionelle aktører samt virksomhederne, så bliver succeskriterier for målgruppen de unge irrelevant. I forhold til markedsføringen over for virksomhederne finder udvalget, at der er følgende succeskriterier: At flere virksomheder signalere åbenhed i forhold til at tage samtaler med en potentiel produktørelev At flere virksomheder selv omtaler deres produktørlærlinge via deres hjemmeside, facebook olign og på der måde bidrager til at andre virksomheder får øjnene op for uddannelsen Side 9 af 10

DAGSORDEN EGNE NOTATER I forhold til markedsføringen over for de institutionelle aktører, finder udvalget at der er følgende succeskriterier: At UU vejledrner bliver bedre til både at visitere og klargøre de rette unge i retning af produktøruddannelsen At produktørsskolerne får tilstrækkelig med viden til at de bliver i stand til at gøre produktionsskole elever klar til produktøruddannelsen B. Fælles AUB projekt (drøftelsespunkt) Metal College Aalborg og Tradium har tilbagebetalt AUB midler, da projektet ikke kom i gang. Det indstilles, at udvalget drøfter formål og koncept for fælles AUB projekt. B. Fælles AUB projekt (drøftelsespunkt) Udvalget finder det relevant at lave en fælles ansøgning til runden den 1. september 2015. Formålet med den fælles ansøgning skal være at konceptgøre noget af det opsøgende arbejde, således at produktøruddannelsen bliver mere kendt og anvendt. Mercantec oplyser, at skolen ansøger om et mindre AUB projekt til produktøruddannelsen til runden 1. april 2015. Udvalget vil meget gerne orienteres om evt. markedsføringsmaterialer, som kommer ud af dette projekt. C. Opdatering af eksisterende materiale (orienteringspunkt) Sekretariatet er pt. i gang med at få taget nye billeder af IF s uddannelser. Der vil blandt andet blive taget billeder af produktørelever. Derfor vil sekretariatet afvente med at skifte forsidebillede til der er taget nye billeder. 6. Praktikpladsstatistik (orienteringspunkt) C. Opdatering af eksisterende materiale (orienteringspunkt) Det besluttes, at overlade valg af forsidebillede til IU s kommunikationsafdeling. Der vil blive indsat nyt forsidebillede så hurtigt som muligt. 6. Praktikpladsstatistik (orienteringspunkt) Aktuel statistik for indgåede og igangværende uddannelsesaftaler fremgår af bilag 5. 7. Handlingsplan 2015-2016 (beslutningspunkt) Udvalget er enigt om, at det er vigtigt, at der fremadrettet kommer flere praktikaftaler. 7. Handlingsplan 2015-2016 (beslutningspunkt) Sekretariatet har på baggrund af udvalgets tidligere drøftelser og IF s indsatsområder udarbejdet forslag til handlingsplan for 2015-2016. Forslag til handlingsplan er vedlagt i bilag 6. Det indstilles, at udvalget drøfter det fremlagte forslag med henblik på godkendelse af endelig handlingsplan for 2015. 8. Næste møde (beslutningspunkt) Det besluttes, at lade indsatsområde 2 udgå af handlingsplanen, jf. beslutning under punkt 4 i dagsorden. Med disse bemærkninger vedtages handlingsplanen. 8. Næste møde (beslutningspunkt) Næste møde afholdes den 10. juni 2015. Mødested er Det aftales, at næste UU møde henlægges til Metal ikke fastlagt endnu. Det indstilles, at udvalget beslutter mødested. College Aalborg. 9. Eventuelt 9. Eventuelt Side 10 af 10

København den 23. juni 2015 CSH/JHA Bilag 5 Referat 23.06.2015 UDVIKLINGSUDVALG FOR PRODUKTØRUDDANNELSEN DI-repræsentanter: Christine Bernt Henriksen (næstformand) Erik Mortensen 3F-repræsentanter: Pia Maul Andersen (formand) Benedikte Maul Andersen Brian Drastrup Sekretariatet: Christina Stougaard Hansen Jens Henneberg Andersen Afbud: Niels Fenger Hrab, DI Søren Grøn, 3F Karsten Uldal, Københavns Tekniske Skole Erik Jensen, LUU Tilforordnede: Bent Oppelstrup, Tradium Jan Lillelund, Mercantec Poul Lysholdt Jørgensen, EUC Lillebælt Ole Schmidt Pedersen, Metal College Niels Tjustrup, Learnmark Horsens Ved en fejl har sekretariatet ikke inviteret EUC Syd, Steen Nielsen, EUC Syd. Tirsdag den 23. juni 2015 kl. 10.00 14.00 Hos Metal College Aalborg, Sigrid Undsets Vej 3, 9220 Aalborg Øst Program for dagen: 9:30-10:00 Ankomst og morgenbrød 10:00-12:00 UU-møde 12:00-12:45 Frokost 12:45-14:00 Møde med skolen og rundvisning Side 1 af 8

DAGSORDEN FOR MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR PRODUKTØRUDDANNELSEN TEMA: MARKEDSFØRING AF UDDANNELSEN OPSUMMERING AF DAGSORDEN 1. Indledning 2. Meddelelser 3. Drift af uddannelsen A. Ny uddannelsesbekendtgørelse B. Ny uddannelsesordning C. Praktikcentre på produktøruddannelsen 4. Meritveje for produktøruddannelsen 5. TEMA Markedsføring af uddannelsen A. Udkast til markedsføringsstrategi B. Fælles AUB projekt C. Opdatering af eksisterende materialer 6. Praktikpladsstatistik 7. Handlingsplan 2015-2016 8. Næste møde 9. Eventuelt Bilagsliste Nr. Bilag Refererer til punkt 1. Uddannelsesordning for uddannelsen til produktør 3B 2. Notat: Merit- og adgangsveje for IF s uddannelser 4 3. Notat: Udkast til markedsføringsstrategi for 5A produktøruddannelsen 4. Notat: Et fælles AUB-projekt for 5B produktøruddannelsen 5. Praktikpladsstatistik for produktøruddannelsen i 6 perioden 2011-15 (t.o.m. april) 6. Handlingsplan 2015 for UU Produktør 7 7. Referat af UU-møde 4. marts 2015 1A Side 2 af 8

DAGSORDEN 1. Indledning EGNE NOTATER 1. Indledning A. Godkendelse af referat (beslutningspunkt) Referat af møde d. 4. marts 2015 er lagt på IU s hjemmeside her Tilforordnet Steen Nielsen, EUC Syd, er ved en fejl ikke inviteret til mødet. Sekretariatet beklager. A. Godkendelse af referat (beslutningspunkt) Fra referatet er der følgende opfølgningspunkter: Godkendes. 1. Ny uddannelsesordning Udvalget besluttede på sidste møde en række justeringer i uddannelsesordningen. Behandles under punkt 3.B. 2. Praktikcentre på produktøruddannelsen Formandskabet oplyste på sidste møde, at de vil arbejde for, at Københavns Tekniske Skole bliver praktikcenter for produktøruddannelsen. Opfølgning sker under punkt 3.C. 3. Markedsføring af uddannelsen Udvalget drøftede på sidste møde et refleksionsnotat vedr. fremadrettet markedsføringsstrategi for produktøruddannelsen. Opfølgning på denne refleksion behandles under punkt 4.A. 4. Fælles AUB projekt Det blev på sidste møde besluttet, at der skal laves en fælles ansøgning til runden den 1. september. Behandles under punkt 4.B. 5. Opdatering af forsidebillede Udvalget besluttede på sidste møde, at valg af nyt forsidebillede til virksomhedsbrochure bliver foretaget af IU s kommunikationsafdeling. Behandles under punkt 4.C. B. Godkendelse af dagsorden (beslutningspunkt) B. Godkendelse af dagsorden (beslutningspunkt) Godkendes. 2. Meddelelser (orienteringspunkt) 2. Meddelelser (orienteringspunkt) A. Formandskabet A. Formandskabet Det oplyses, at DI har udarbejdet virksomhedsrettet vejledning om brug af EUV til sine medlemmer, og at Side 3 af 8

DAGSORDEN B. Udvalgets medlemmer EGNE NOTATER udvalgets medlemmer også er velkomne til at se denne vejledning. C. Skolerne D. Sekretariatet Industriens Uddannelser lancerer en ny portal den 1. august 2015. Portalen giver overblik over udbud af erhvervsuddannelser og giver voksne mulighed for at afklare deres muligheder for merit. Det oplyses, at 3F har udarbejdet en vejledning om, hvad det indebærer at sidde i LUU, og at udvalgets medlemmer også er velkomne til at se denne vejledning. B. Udvalgets medlemmer C. Skolerne Metal College Aalborg Det oplyses, at det er en økonomisk udfordring, at der ikke kan gives truck-certifikat lokalt, men at skolen skal betale 5.000 kr. hver gang fordi uddannelsen er produktionsskolebaseret. Formandskab oplyser, at EUD-reform forsvinder ny mesterlære for produktør, dvs. produktionsskoleforløb afskaffes. 3. TEMA: EUD REFORM OG PRAKTIKCENTRE D. Sekretariatet Det oplyses, at der lanceres en ny portal om erhvervsuddannelser 15. august, Målgruppen er uddannelsesøgende, skoler og til dels virksomheder. Af portalen fremgår overblik over merit til EUD og valgfri specialefag, til brug bl.a. i forbindelse med RKV. Portalen henter AMU-data tilbage fra 2004. 3. TEMA: EUD REFORM OG PRAKTIKCENTRE A. Ny uddannelsesbekendtgørelse (orienteringspunkt) A. Ny uddannelsesbekendtgørelse (orienteringspunkt) Der blev udstedt ny bekendtgørelse for produktøruddannelsen den 13. april 2015. Den nye bekendtgørelse kan læses her Tages til efterretning. B. Ny uddannelsesordning (orienteringspunkt) B. Ny uddannelsesordning (orienteringspunkt) Sekretariatet har på baggrund af udvalgets beslutning udarbejdet ny uddannelsesordning for produktør. Der er foretaget følgende ændringer: Etablering af erhvervsuddannelse for voksne (EUV) Grundfaget læring, kommunikation og samarbejde er udfaset og fagets målpinde overføres Beslutning: Det bedes om, at det gøres klart hvad der indgår i begrebet iværksættelsespapirerne (uddannelsesordningens punkt 6 side 2 nederste afsnit om svendeprøven) Side 4 af 8

DAGSORDEN til et nyt uddannelsesspecifikt fag med samme titel og som har begynder-niveau Valgfag udgår Der er indføjet en uges ekstra valgfrie uddannelsesspecifikke specialefag, således at disse tilsammen udgør 3 uger af de 16 ugers skoleundervisning Der er tilføjet nye valgfrie uddannelsesspecifikke specialefag målrettet fødevareindustri, kemisk industri og træindustri Nye valgfri specialefag Den nye uddannelsesordning er vedlagt som bilag 1 C. Praktikcentre på produktøruddannelsen (orienteringspunkt) Sekretariatet vil på mødet give en mundtlig redegørelse for status på Københavns Tekniske Skoles ansøgning om at blive godkendt som praktikcenter. EGNE NOTATER Der er indarbejdet fag fra træ-industrien, men der har ikke været direkte kontakt med træ-udvalget. Sekretariatet tager kontakt til træ-udvalget. Orientering Det oplyses, at procedurerne for ændringer af uddannelsesordninger er ændret til en mere enkel form. Til gengæld er frist for indsendelse af ændringer fremrykket, således at konkrete ændringsforslag skal indsendes allerede i september, for at blive indarbejdet i uddannelsesordningen gældende for følgende år. Dvs., ændringer til 2016 skal indsendes i september 2015. Udvalgets medlemmer bedes være særlig opmærksomme på dette, allerede nu. C. Praktikcentre på produktøruddannelsen Orientering Københavns Tekniske Skole har indsendt ansøgning til Undervisningsministeriet om godkendelse til praktikcenter. Sekretariatet har rundsendt partshøring til skolerne, der har bekræftet at skoler og UU godkender ønsket fra KTS. Skolerne er ligeledes indforståede med, at dele kvoten for elever med skolepraktik. 4. Meritveje for produktøruddannelsen (drøftelsespunkt) 4. Meritveje for produktøruddannelsen (drøftelsespunkt) IF udvalget har besluttet, at arbejdet med at styrke meritveje for IF s uddannelser skal være en prioriteret aktivitet i 2015. IF udvalget har på sit møde den 19. maj 2015 drøftet omfanget af eksisterende standardmeritter på IF s uddannelser. På baggrund af denne drøftelse har IF udvalget anmodet alle UU er om at tage en fornyet drøftelse af, hvorvidt udvalget finder, at omfanget af standardmeritter inden for eget område er passende. Det indstilles, at udvalget behandler de indstillinger vedr. merit- og adgangsveje som indgår i bilag 2. Det har været IF s indstilling, at AMU-mål overføres som merit til grundforløb, men det er afvist af Undervisningsministeriet. Det har forsinket godkendelse af en del uddannelsesordninger. Alle IFs udviklingsudvalg er blevet bedt om på ny at tage stilling til, om deres erhvervsuddannelse skal give merit til andre uddannelser, eller om andre uddannelser skal have merit. Produktøruddannelsen giver aktuelt ikke merit til andre erhvervsuddannelser. Det vil være relevant, hvis andre udvalg tager stilling til, om produktøruddannelsen bør give merit. Der er et dilemma i forhold til industrioperatøruddannelsen, hvor produktøruddannelsen kunne give merit til dele af grundforløbet, men der kan efter Undervisningsministeriets aktuelle retningslinjer ikke gives standardmerit til grundforløb. Skolerne er enige i, at det er mest oplagt at merit gives til GF. Side 5 af 8

DAGSORDEN EGNE NOTATER Et eksempel kunne være merit i forhold til kompetencemål, hvor eleverne på produktøruddannelsen opnår rutineniveau til transporet og truck. Det diskuteres om trin fra andre uddannelser, fx dele af en HF, kunne give merit til produktør. 5. TEMA: Markedsføring af uddannelsen Beslutning: Der tages kontakt andre relevante udvalg, og der bedes forhold sig til, om produktøruddannelsen kan give merit og i hvilket omfang. Sekretariatet forestår dette i samarbejde med formandskabet. Der arbejdes ikke videre med merit fra andre erhvervsuddannelser til produktøruddannelsen. Merit fra gymnasial uddannelse og korte videregående uddannelse er ikke et fokuspunkt for det videre arbejde med merit. 5. TEMA: Udvikling af AMU uddannelserne A. Udkast til markedsføringsstrategi (drøftelsespunkt) A. Udkast til markedsføringsstrategi (drøftelsespunkt) På sidste måde drøftede udvalget et refleksionsnotat vedr. markedsføringsstrategi. Ud fra dette har sekretariatet udarbejdet udkast til markedsføringsstrategi, se bilag 3. Det indstilles, at udvalget tiltræder de indstillinger, som indgår i bilag 3. B. Fælles AUB projekt (drøftelsespunkt) Udvalget har besluttet, at der skal arbejdes for en fælles AUB ansøgning til ansøgningsrunden 1. september 2015. Sekretariatet foreslår, at udvalget på mødet drøfter indholdet af den påtænkte fælles AUB ansøgning. Sekretariatet ønsker i særlig grad udvalgets diskussion af og forslag til velegnede aktiviteter. Til brug for disse drøftelser har sekretariatet udarbejdet et oplæg, der er vedlagt i bilag 4. Beslutning Der arbejdes videre med at udvælge relevante virksomheder. I forhold til godkendelse af skoler, er alle skoler der er godkendt til industrioperatøruddannelsen også godkendt til produktøruddannelsen. Der ønskes en redegørelse for processen omkring godkendelse af skoler til uddannelsen og hvor mange skoler der aktuelt udbyder uddannelsen. Beslutning Sekretariatet udarbejder redegørelse for processen om godkendelse af skoler til produktøruddannelsen samt aktuelle status. Målgrupper Udvalget følger indstilling i forhold til målgruppe, med den tilføjelse at vejledere på erhvervsuddannelser tilføjes, og eventuelt også vejledere på jobcentrene. Det indstilles, at udvalget på baggrund af oplægget i bilag 4, drøfter udformningen af et AUB-projekt. Sekretariatet vil på baggrund af drøftelserne udarbejde en konkret ansøgning med aktiviteter og budget, der sendes til skriftlig høring i udvalget med henblik på en endelig godkendelse. Sekretariatet tager kontakt til Hands On i forhold til E-vejledning og vejledning fra centralt hold, for at afklare hvordan denne tilgang kan indgå i målgruppedefinition. Sekretariatet tager kontakt til UU Danmark. Succeskriterier Side 6 af 8

DAGSORDEN C. Opdatering af eksisterende materiale (orienteringspunkt) Sekretariatet kan oplyse, at nyt forsidebillede forventes at blive lagt på den 1. juli 2015. Sekretariatet vil rundsende link til den opdaterede brochure, når ændringen er foretaget. EGNE NOTATER Tilgangen til produktionsskoler skal være selektiv i forhold til geografi og branche, så det sikres at der kun tages kontakt til relevante institutioner. Det noteres i den forbindelse, at der mangler overblik over produktionsskolernes arbejde. Det besluttes, at genoptage netværket fra mødet med produktionsskoler om merit fra produktionsskole til produktøruddannelsen. Sekretariatet tager kontakt til mødedeltagerne. Det efterspørges at der sættes konkrete mål på dele af succeskriterierne, fx ved at fastsætte brev og kontakt til samtlige UU-centre som mål. B. Fælles AUB projekt (drøftelsespunkt) Det besluttes at indstillingen til indsatsområder ikke er korrekt, og indsatsområde 4 Elevgrupper der har svært ved at finde elevplads bortfalder. Det besluttes at det relevante indsatsområde i for en AUB-ansøgning for produktøruddannelsen er indsatsområde 1 Uddannelsesområder med gode beskæftigelsesmuligheder efter end uddannelse, og med mangel på praktikpladser og elever. Den foreslåede hoveaktivitet om at få lokalt bosatte elever til at tegne aftaler med virksomheder uden for skolernes nærområde bortfalder, da dette ikke vurderes at være en relevant problematik. Der arbejdes videre med brug af digitale medier, fx film, i forhold til AUB-projektet. C. Opdatering af eksisterende materiale (orienteringspunkt) Folderen er opdateret med nyt forsidebillede, der fremvises til mødet. Aktuel folder til henholdsvis elever og virksomheder kan ses her: http://iu.dk/publikationer/ I forbindelse med rundvisning efter mødet, stilles der spørgsmål ved, om folderen også er opdateret på indholdssiden. Sekretariatet følger op på dette. 6. Praktikpladsstatistik (orienteringspunkt) 6. Praktikpladsstatistik (orienteringspunkt) Aktuel statistik for indgåede og igangværende uddannelsesaftaler fremgår af bilag 5. 7. Handlingsplan 2015-2016 (beslutningspunkt) 7. Handlingsplan 2015-2016 (beslutningspunkt) Side 7 af 8

DAGSORDEN EGNE NOTATER Handlingsplan for 2015-16 fremgår af bilag 6. Det indstilles at udvalget drøfter, om der er yderligere tiltag som skal på handlingsplanen. 1 og 2 udgår. Der skal laves udviklingsredegørelse til 1. september. Sekretariatet udarbejder udviklingsredegørelse. 8. Næste møde (beslutningspunkt) Næste møde afholdes tirsdag den 1. september 2015. Mødested er ikke fastlagt endnu. Det indstilles, at udvalget beslutter mødested. 8. Næste møde (beslutningspunkt) Det besluttes at næste møde afholdes på en produktionsskole, der er state of the art. 9. Eventuelt 9. Eventuelt Side 8 af 8

København den 8. september 2015 Bilag 6 JHA REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR PRODUKTØRUDDANNELSEN DI-repræsentanter: Christine Bernt Henriksen (næstformand) Erik Mortensen Niels Fenger Hrab Vakant 3F-repræsentanter: Pia Maul Andersen (formand) Benedikte Maul Andersen Søren Grøn (afbud) Brian Drastrup Sekretariatet: Jens Henneberg Andersen Tilforordnede: Bent Oppelstrup, Tradium (afbud) Jan Lillelund, Mercantec Poul Lysholdt Jørgensen, EUC Lillebælt Ole Schmidt Pedersen, Metal College (afbud) Karsten Uldal, Københavns Tekniske Skole (afbud) Niels Tjustrup, Learnmark Horsens (afbud) Til mødet med Elsesmindes Produktions- Højskole deltog desuden: Vibeke Nørby Mouridsen, forstander Leif Spaanheden, EGU-vejleder Tirsdag 1. september 2015 kl. 10.00 14.00 Hos Elsesminde, Odense Produktions-Højskole, Sanderumvej 117, 5250 Odense SV Vær opmærksom på, at mødet afholdes i konferencelokalet i Elsesmindes administrationsbygning, der er tættest på Falen 227 (over for Eventyr Golf), så sæt GPS eller bed taxi om at køre til Falen 227. Program for dagen: 9:30-10:00 Ankomst og morgenbrød 10:00-11:30 Møde med skolen og rundvisning 11:30-12:00 Frokost 12:00-14:00 Udvalgsmøde Dagen starter med møde med skolen og rundvisning, så udvalget har mulighed for at inddrage indtryk her fra i sine drøftelser. Side 1 af 9

DAGSORDEN FOR MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR PRODUKTØRUDDANNELSEN OPSUMMERING AF DAGSORDEN 1. Indledning 2. Meddelelser 3. Drift af uddannelsen A. Udviklingsredegørelse for 2016 B. Praktikcentre på produktøruddannelsen C. Meritveje 4. Markedsføring af uddannelsen A. Markedsføringsstrategi B. Fælles AUB projekt 5. Praktikpladsstatistik, skoleaktivitet og nygodkendte virksomheder 6. Handlingsplan 2015-2016 7. Næste møde 8. Eventuelt Bilagsliste Nr. Bilag Refererer til punkt 1 Referat af udvalgsmødet 23. juni 2015 1 2 Udviklingsredegørelse 2016 3A 3 Mødemateriale til REU-møde, UVM indstilling om 3B afslag til KTS ansøgning om godkendelse til praktikcenter 4 AUB-ansøgning 4 5 Praktikpladsstatistik for produktøruddannelsen i 5 perioden 2011-2015 (t.o.m. april) 6 Handlingsplan 2015-2016 6 7 Skoleaktivitet på produktøruddannelsen pr. 26.08.15 5 8 Nygodkendte virksomheder pr. 26.08.2015 5 Side 2 af 9

DAGSORDEN 1. Indledning REFERAT 1. Indledning Møde med Elsesminde Produktions-Højskole UU-mødet blev indledt med møde med Elsesminde Produktions-Højskole og efterfølgende rundvisning. A. Godkendelse af dagsorden (beslutningspunkt) A. Godkendelse af dagsorden (beslutningspunkt) Godkendt. B. Godkendelse af referat (beslutningspunkt) Referat af mødet 23. juni er vedlagt som bilag 1 De to vejledninger fra henholdsvis DI og 3F omtalt punkt 2) Meddelelser fra formandskabet er vedhæftet seneste mail. B. Godkendelse af referat (beslutningspunkt) Punktet 2C om produktøruddannelsen og afskaffelse af ny mesterlære på produktionsskoler flyttes til punktet 2A. Fra referatet er følgende opfølgningspunkter ikke indarbejdet i dagsordenen, i det sekretariatet ikke har arbejdet med punkterne, siden mødet 23. juni: 1) Ny uddannelsesordning referat pkt. 3B Sekretariatet skal redegøre for, hvad der indgår i begrebet iværksættelsespapirer på side 2, nederste afsnit. Begrebet dækker de papirer Industriens Fællesudvalg udsender til skole, skuemester og virksomhed i forbindelse med iværksættelse af svendeprøve, men det er ikke endeligt konfirmeret. 1) Ny uddannelsesordning Det tages til efterretning, at der er tale om de indkaldelser og dokumenter der sendes ud til involverede i svendeprøven. Det besluttes, at der foretages en administrativ ændring i uddannelsesordningen, så det klart fremgår, hvad der menes med iværksættelsespapirer. 2) Ny uddannelsesordning referat pkt. 3B Sekretariatet skal tage kontakt til træ-udvalget, da der ikke har været kontakt med dem i forbindelse med indarbejdelse nogle af træ-udvalgets fag i ny uddannelsesordning. 2) Ny uddannelsesordning Det pointeres, at det er Træindustriens Uddannelsesudvalg (TU), der skal rettes henvendelse til. 3) Meritveje for produktøruddannelsen referat punkt 4 Sekretariatet tager kontakt til andre relevante udvalg, for at bede disse forholde sig til, om og i givet fald i hvilket omgang produktøruddannelsen kan give merit til deres grundforløb. 3) Meritveje Det understreges, at der er tale om merit til praktikog hovedforløb, ikke grundforløb, og at det alene gælder uddannelser under Industriens Fællesudvalg (IF). 4) Markedsføring af uddannelsen referat punkt 5A Sekretariatet redegør for processen omkringgodkendelsen af skolerne til produktøruddannelsen og hvor mage skoler, der aktuelt udbyder uddannelsen. Side 3 af 9

DAGSORDEN REFERAT I forbindelse med beslutning om markedsføring, tager Sekretariatet kontakt til Hands On og Ungdommens Uddannelsesvejledning Danmark (UU Danmark). Sekretariatet kontakter også relevante produktionsskoler, dvs. produktionsskoler der har linjer og/eller værksteder der er rettet mod industrien, og tager initiativ til at genoptage netværket fra møder om merit fra produktionsskole til produktøruddannelsen. I forbindelse med dette fastsætte konkrete måltal som succeskriterier. Punkt 7. Handlingsplan Det fremgår af referatet, at handlingsplanen 1 og 2 udgår. En mere korrekt formulering vil være, at 1 og 2 er afsluttet. 2. Meddelelser (orienteringspunkt) 2. Meddelelser (orienteringspunkt) A. Formandskabet A. Formandskabet Det besluttes at sekretariatet gennemgår ug.dk for eventuelle ændringer i forbindelse med ikrafttrædelsen af EUD-reformen. Det besluttes at sekretariatet indkalder formandskabet til møde for at følge op på udvalgets beslutninger snarest. Tal for antal praktikpladser forventes ultimo september. Det oplyses, at søgning til uddannelsen har været ret begrænset. B. Udvalgets medlemmer B. Udvalgets medlemmer Ingen bemærkninger. C. Skolerne C. Skolerne Mercantec oplyser, at der ikke oprettes produktør-forløb. Dog er det muligt, at der med de nye krav til uddannelserne kan komme frafald, der kan samles op gennem produktøruddannelsen, fx fra smede-linjen. D. Sekretariatet Vedrørende tilforordnede skoler Steen Nielsen fra EUC Syd var ikke kontaktbar. I stedet er invitation tilgået uddannelsesleder Søren Neess Priisholm, der måtte melde afbud. D. Sekretariatet Det oplyses, at Steen Nielsen er fra Syddansk Erhvervsskole. Side 4 af 9

DAGSORDEN REFERAT 3. Drift af uddannelsen 3. Drift af uddannelsen A. Udviklingsredegørelse for 2016 (diskussionspunkt) A. Udviklingsredegørelse for 2016 (diskussionspunkt) Udkast til udviklingsredegørelse vedlægges som bilag 2. Udvalget bedes drøfte udviklingsbehov for uddannelsen. Eventuelt ønske om ændringer med virkning fra 1. september 2016 skal varsles til Undervisningsministeriet ultimo september 2015. Konkrete ændringsforslag skal indsendes medio december 2015. Uddannelsen står over for nogle særlige udfordringer, med et meget lavt antal elever og meget lille søgning. Kendskabet til uddannelsen både blandt virksomheder og potentielle elever og blandt vejledere i folkeskolen, på produktionsskoler og på jobcentre er begrænset. De optagelseskrav til erhvervsuddannelser fra 1. august 2015 er en barriere der formentlig rammer produktøruddannelsen særlig hårdt. Hertil kommer, at beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede produktører er meget lavere end øvrige uddannelser hos Industriens Fællesudvalg. Videreuddannelsesfrekvensen er også meget lav, men det kan skyldes, at produktører der starter nye uddannelser, ofte vil vælge en anden erhvervsuddannelser, og det registreres ikke som videreuddannelse, da alle erhvervsuddannelser efter denne målestok er på samme niveau. I øvrigt udregnes beskæftigelses- og videreuddannelsesfrekvens på baggrund af et meget lille antal, hvilket kan have betydning for validiteten i tallene. Disse forhold bør indgå i udvalgets drøftelser af udviklingsbehov for uddannelsen. Disse forhold bør også indgå i de senere drøftelser om markedsføringsstrategi (punkt 4A i dagsordenen). Indstilling: Udvalget drøfter situationen og tager stilling til, hvilke ændringer der skal varsles i udviklingsredegørelsen. Det besluttes at indsende udviklingsredegørelsen med følgende rettelser: - Behov for ændringer: Udvalget ønsker ikke ændringer i uddannelsen. - Kommentarer til nøgletal: Afsnit 1: Der laves en mere klar formulering af pointen om, at tallene for uddannelsen er for små til at foretage entydige og valide udledninger om tendenserne. Afsnit 2: Afsnittet deles i to afsnit (ved netop). Sætningen og kan have haft svært ved at se sig selv tage en kortere erhvervsuddannelse udgår. Der laves en mere klar formulering af pointen om, registrering af videreuddannelse, og bisætningen der starter med og der kan søges ( ) udgår. - Redegørelse for konkrete udviklings- og ændringsbehov: Udgår, da der ikke foretages ændringer. - Praktik og praktikplads Af afsnittet om skolepraktik skal det fremgår, at skolepraktik er nyt for uddannelsen, og at det vil have udvalgets nøje bevågenhed. - Handlingsplanen Om udvalgets indsats med at tilvejebring flere praktikpladser, skal det fremgå at udvalgets vil arbejde med markedsføring af uddannelse og dannelse af netværk, og oplæggets sætning om CSR udgår, da CSR ikke er en uddannelsesopgave. B. Praktikcentre på produktøruddannelsen (orienteringspunkt) B. Praktikcentre på produktøruddannelsen (orienteringspunkt) Mødemateriale til REU-møde 28. august vedr. ansøgning fra Københavns Tekniske Skole (KTS) vedlagt som bilag. Undervisningsministeriet har afvist ansøgningen fra KTS med den begrundelse, at skolen ikke tidligere har haft elever på uddannelsen. Side 5 af 9

DAGSORDEN Undervisningsministeriet indstillet afslag til ansøgningen fra KTS om godkendelse til praktikcenter, med bemærkning om at skolen ikke tidligere har udbudt produktøruddannelsen. REFERAT Udvalget noterer sig, at KTS er godkendt til at udbyde uddannelsen, og at der både er elevgrundlag og passende erhvervsstruktur i Hovedstadsområdet for, at uddannelsen kan udbredes. Det besluttes, at formandskabet går i dialog med ministeriet og arbejder videre med at sikre godkendelsen til KTS. Formandskabet orienterer udvalget om det videre arbejde. C. Meritveje (orienteringspunkt) Udvalget besluttet på sit møde 23. juni, at kontakte andre relevante udvalg, og bede disse forholde sig til, om produktøruddannelsen kan give merit til grundforløb og i hvilket omfang. C. Meritveje (orienteringspunkt) Taget til efterretning. Sekretariatet har i skrivende stund endnu ikke kontaktet andre relevante udvalg. 4. Markedsføring af uddannelsen 4. Markedsføring af uddannelsen A. Markedsføringstrategi Oplæg er ikke blevet klar til udsendelse før mødet. Der fremlægges i stedet et oplæg på mødet. A. Markedsføringsstrategi Oplæg uddelt og fremlagt på mødet. Oplægget er en opdateret version af oplægget til UU-mødet 23. juni og indeholder beslutninger fra dette møde samt en opsamling om aktuel situation. Søgningen til uddannelsen har været meget lav, og tilbagemeldinger fra flere skoler er, at de overvejer, om de fortsat skal udbyde uddannelsen aktivt. Udvalget vurderer, at uddannelsen er i en kritisk situation, når flere skoler ovevejer ikke at udbyde uddannelsen aktivt. Udvalget noterer sig, at uddannelsen blev skabt pga. en situation med mangel på arbejdskraft i industrien, at uddannelsen var klar i 2009 oven på finanskrisen, hvor manglen ikke længere var udtalt, men at der nu igen er tegn på mangel på arbejdskraft. Udvalget noterer sig, at der er behov for tættere kontakt til skolerne, både de der planlægger konkrete uddannelsesforløb, og de der overvejer ikke at udbyde uddannelsen aktivt. Side 6 af 9

DAGSORDEN REFERAT Det besluttes, at i første omgang fokuseres der på, at samarbejde med de skoler der ønsker at udbyde uddannelsen aktivt og planlægger konkrete forløb, så der her kan udvikles relevante og attraktive uddannelser, der kan fungere som eksempler for andre skoler. Det gælder for nuværende Learnmark, Mercantec og Københavns Tekniske Skole. Det besluttes, at der sideløbende igangsættes en dialog med godkendte skoler, der ikke har aktuelle planer om at oprette uddannelsesforløb, om disse skolers syn på uddannelsen og fremadrettede forventninger. Det gælder især Tradium, Metal College Aalborg og Syddansk Erhvervsskole. Det besluttes i forhold til oplægget, at EGU-vejledere tilføjes som aktører. B. AUB-ansøgning (orienteringspunkt) Der arbejdes i skrivende stund på fælles ansøgning til AUB-projekt. Learnmark har udarbejdet selvstændig AUB-ansøgning. AUB-ansøgning skal indsendes senest 31. august 2015. Fælles AUB-ansøgning vedlagt som bilag 4. B. AUB Ansøgning Det besluttes, at der uanset udfald af ansøgningen, er et behov for, at der udvikles en kernefortælling om produktøruddannelsen og dens rolle på arbejdsmarkedet. Der arbejdes fortsat med at markedsføre uddannelsen, og det er vigtigt, at de respektive skolers kommunikationsansatte inddrages. Det bemærkes, at der er en fejl i budgettet i det vedlagte bilag. (Det erfares efter mødet, at fejlen blev opdaget ved korrekturlæsning, at budgettet i den indsendte ansøgning er korrekt). c. Opdatering af eksisterende materiale (orienteringspunkt) c. Opdatering af eksisterende materiale (orienteringspunkt) Side 7 af 9

DAGSORDEN Det kan oplyses at folderen til henholdsvis elever og virksomheder er opdateret på billedsiden, men ikke på indholdssiden. REFERAT Det besluttes, at sekretariatet opdaterer folderen i forhold til EUD-reform. Formandskabet oplyser, at Industriens Fællesudvalg også er i gang med at gennemgå og opdatere alle materialer i forhold til reformen. 5. Praktikpladsstatistik, skoleaktivitet og nygodkendte virksomheder (orienteringspunkt) 5. Praktikpladsstatistik, skoleaktivitet og nygodkendte virksomheder (orienteringspunkt) Statistik for indgåede og igangværende uddannelsesaftaler t.o.m. april fremgår af bilag 5 dvs. samme tal som fremlagt til mødet 23. juni. I bilag 7 ses skoleaktivitet for 2015 frem t.o.m. august, og i bilag 8 en oversigt over nygodkendte virksomheder t.o.m. august 2015. Bilag med seneste tal blev omdelt på mødet. Udvalget noterer sig, at det fremgår af bilag 7, at i Aalborg er der fem af otte produktør-elever i lære i almindelige virksomheder, mens de tre sidste er i lære på produktionsskole, og at der også er nygodkendte virksomheder i området. Udvalget undrer sig over, at skolen påtænker ikke at udbyde uddannelsen aktivt, når der er interesse i lokalområdet. Udvalgets overvejelser indgår i formandskabets kommende dialog med skolen, jf. punkt 4B. 6. Handlingsplan 2015-2016 (beslutningspunkt) 6. Handlingsplan 2015-2016 (beslutningspunkt) Handlingsplan for 2015-16 fremgår af bilag. Det indstilles at udvalget drøfter, om der er yderligere tiltag som skal på handlingsplanen, fx i forhold til diskussionen under punkt 3A om udviklingsbehov. Indstilling: På baggrund af drøftelserne om udviklingsredegørelse (punkt 3A) og markedsføringsstrategi (punkt 4A), beslutter udvalget, hvordan dette indarbejdes i handleplan for 2015-2016. Beslutninger og aftaler på dagens møde indarbejdes i udvalgets handlingsplan. Handlingsplan 2015-2016 opdateres i forhold til beslutningerne under punkterne 2B, 3A, 3B, 4A og 4C. 7. Næste møde (beslutningspunkt) 7. Næste møde (beslutningspunkt) Næste møde afholdes mandag 30. november 2015. Vær opmærksom på, at mødet oprindeligt var fastsat til 8. december, men altså er rykket til 30. november. Det besluttes at holde møde 30. november i København. Mødet afsluttes med julefrokost. Mødested er ikke fastlagt endnu. Indstilling: Udvalget drøfter, om der er behov for udvalgsmøde 30. november, og hvor mødet skal afholdes. 8. Eventuelt 8. Eventuelt Vola deltager i projekt i Horsens Erik Mortensen oplyser, at Vola deltager i et projekt i Horsens Kommune, hvor de lokale folkeskolers 6., 8. og 9. klasser kommer på virksomhedsbesøg. Besø- Side 8 af 9

DAGSORDEN REFERAT gene er bygget op således, at først forberedes lærerne, og herefter tilrettelægges besøgene, hvor virksomhederne præsenterer arbejdspladsen, stillinger, lokal arbejdskultur, hvad der arbejdes med og, hvilke uddannelser, der kan føre til arbejde i virksomheden. Der er planlagt besøg på Vola fra fire skoler, og besøgene afvikles i perioden oktober-februar. Side 9 af 9

København den 18. april 2016 Bilag 7 DI-repræsentanter: Christine Bernt Henriksen (formand) Erik Mortensen Vakant Afbud: Niels Fenger Hrab, DI Bent Oppelstrup, Tradium Henning Aaberg, EUC Lillebælt Ole Schmidt Pedersen, Metal College Mikkel Frich, NEXT Uddannelse København Niels Tjustrup, Learnmark Horsens Steen Nielsen, Syddansk Erhvervsskole 3F-repræsentanter: Pia Maul Andersen (næstformand) Benedikte Maul Andersen Søren Grøn Brian Drastrup Sekretariatet: Jesper Hvilsby Ulrich Christina Stougaard Hansen REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR PRODUKTØRUDDANNELSEN Onsdag den 13. april 2016 kl. 10.00 14.00 Hos Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D, 5.sal, mødelokale 2, 1780 København V OPSUMMERING AF DAGSORDEN 1. Indledning 1.1. Godkendelse af dagsorden 1.2. Godkendelse af referat 2. Meddelelser 2.1. Formandskabet 2.2. Medlemmer 2.3. Sekretariatet 3. Orienteringspunkter 3.1. Nygodkendte virksomheder 3.2. Aktivitetsliste 3.3. Rettelse af bekendtgørelse 3.4. Valgfri specialefag fra FKB under Træindustriens Uddannelsesudvalg 3.5. Kvoten for uddannelsen 4. Markedsføring af uddannelsen 5. Uddannelsens indhold behov for justering eller nye certifikater? 6. Udbudsrunden 2017 7. Næste møde 8. Eventuelt Side 1 af 8

DAGSORDEN 1. Indledning EGNE NOTATER 1. Indledning 1.1.Godkendelse af dagsorden 1.1. Dagsordenen godkendes. 1.2. Godkendelse af referat Referatet fra udvalgsmødet den 24. november 2015 er vedlagt som bilag 1. 2. Meddelelser 1.2. Referatet godkendes. 2. Meddelelser 2.1. Formandskabet Ingen meddelelser til referatet. 2.2. Medlemmer 2.3. Sekretariatet 3. Orienteringspunkter 3.1. Nygodkendte virksomheder Se vedlagte bilag 2 3.2. Aktivitetsliste Se vedlagte bilag 3 3.3. Rettelse af bekendtgørelse Varigheden af uddannelsen er nu angivet til de korrekte to år. Udvalget bemærkede på sit møde 30. november, at varigheden for uddannelsen ved en fejl var angivet forkert til to år og seks måneder i den gældende bekendtgørelse. Ud over rettelse af varighed, er der indskrevet en specifik undtagelse for produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. Ordlyden i den nye 2 om varighed er: 2. Uddannelsen varer 2 år, inklusiv grundforløbet. Grundforløbet kan ikke erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed. Stk. 2. For elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer uddannelsens speciale 1 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 16 uger fordelt på mindst tre skoleperioder. Stk. 3. For elever der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv-forløb), varer uddannelsens speciale 1 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 16 uger fordelt på mindst to skoleperioder. 3.1 Udvalget ser frem til, at der kommer flere nygodkendte virksomheder til uddannelsen. 3.2 Udvalget er enigt om, at især sociale aspekter kan spille en rolle i forhold til aktiviteten på produktøruddannelsen. I forlængelse heraf peger udvalget på nedenstående opmærksomhedspunkter: Uddannelsen kan for nogle af eleverne være første møde med arbejdsmarkedet, og det kan være svært for en del af eleverne Der kan være behov for mentortilknytning til de unge som har det svært, vigtigt at skolen er opmærksom på at skaffe dette Højt sygefravær skal tidligt være et indsatsområde fra både skole og virksomhedens side, for at det kan komme til at fungere Det er udvalgets håb, at de 20 ugers GF1 kan betyde, at kommende elever har lært vigtigheden af fremmøde på arbejdspladsen. Udvalget har forventning om, at de øgede overgangskrav på mange andre industriuddannelser kan betyde, at produktøruddannelsen kan blive et positivt 2. valg for flere elever. Side 2 af 8

DAGSORDEN Den rettede bekendtgørelse blev udstedt 14. marts 2014 og kan læses i disse link, ligesom rettelserne også er skrevet ind på ug.dk: Lovtidende: https://www.lovtidende.dk/forms/l0700.aspx?s31=1 0&s21=produkt%C3%B8r EGNE NOTATER 3.3 Det bemærkes, at det ikke er korrekt, at der i bekendtgørelsen er indskrevet en specifik undtagelse for produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. Det som der er indskrevet er en specifik undtagelse for Ny mesterlære, hvilket de facto betyder, at produktionsskoler ikke kan stå for produktøruddannelsens grundforløb Retsinfo: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=179125 UG: https://www.ug.dk/uddannelser/erhvervsuddannelser /produktoer 3.4. Valgfri specialefag fra FKB under Træindustriens Uddannelsesudvalg (TU) Sekretariatet har været i kontakt med sekretariat for TU om de fag fra TUs FKB 2780, der blev tilføjet som valgfri specialefag for produktøruddannelsen. Det er aftalt, at der gensidigt udveksles oplysninger og erfaringer om fagene. Det drejer sig om fagene: 44099 Træarter, svind og opskæringsformer 40274 Måleteknik fra tegning til produkt i træindustrien 40275 Geometri og projektionstegning i træindustrien 44399 Træbearbejdning på bordfræser 44903 Produktionsgrundlag i træindustrien 40746 Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø i træindustrien 40245 Maskinteknik træ, Høvlemaskiner 40246 Maskinteknik, træ, Bore- og stemmemaskiner 3.4 Det bemærkes, at kurserne formodentlig vil være mest relevante for de jyske skoler. Der peges dog på, at kurserne muligvis også vil blive anvendt af NEXT fremadrettet, da skolen har ansøgt om godkendelse til maskinsnedkeruddannelsen. 3.5 Der orienteres om, at ønsket om at få øget kvoten til 160 elever mellem skolerne ikke er imødekommet af ministeriet. Det påpeges, at udvalgets argument for kvoteforhøjelse ville blive langt stærkere, såfremt aktiviteten på uddannelsen var markant højere. 3.5. Kvoten for uddannelsen I december fastsatte Ministeriet Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL) kvoter for de berørte uddannelser, herunder produktør. Kvote for produktør blev 60 på landsplan fordelt med 15 kvotepladser til hver af de fire skoler med praktikcenter. Dette på Side 3 af 8

DAGSORDEN EGNE NOTATER trods af, at Industriens Fællesudvalg (IF) og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) havde anmodet om en kvote på 160 fordelt med 40 pladser til hver skole med praktikcenter. IF har på denne baggrund søgt og fået REUs opbakning til, at arbejde for større aktivtet på produktøruddannelsen. Se punkt 4 om markedsføring om dette. 4. Markedsføring af uddannelsen Da Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling fastholdt en landskvote på 60, drøftede IF med REUs formandskab, hvordan der kunne skabes grundlag for at give produktøruddannelsen et tiltrængt løft i aktivitet. IF har fået REUs opbakning til at arbejde for større aktivitet, og i den forbindelse henvender REU sig igen til ministeriet nu med ønske om helt at ophæve kvoten i en tidsbegrænset periode på tre år. REU behandlede på sit møde 18. marts et brev til MBUL, hvori der rettes henvendelse til MBUL med følgende ønsker: At kvoten skal have en størrelse, som indebærer, at skolerne kan opretholde et bæredygtigt udbud af uddannelsen. REU vil anmode om yderligere kvotepladser i sommeren 2016, hvis der måtte opstå behov. At adgangsbegrænsningen ophæves pr. 1. januar 2017 for at tilskynde erhvervsskolerne til at søge om godkendelse til at udbyde uddannelsen samt oprette hold. At ophævelsen gælder en 3 årig forsøgsperiode. Udkast til brev fra REU til MBUL kan ses i bilag 4. Det skal dog bemærkes, at brevet er et udkast, og at der kan forekomme ændringer, men de tre ønsker vil fortsætte være omdrejningspunkt for den del af brevet der drejer sig om produktør. At involvere REU giver øget politisk opmærksomhed på produktøruddannelsen, og brevet fra REU skal 4. Markedsføring af uddannelsen Udvalget fik en præsentation af sekretariatets forslag til en markedsføringsplan, som der var tilslutning til med følgende kommentarer: Det er vigtigt, at målgruppen for uddannelsen forstår, at det er en uddannelse, hvor niveauet ligger lavere end fx industrioperatør eller smed og dermed er overskuelig at gennemføre, samtidig med, at den kan give beskæftigelse Det skal overvejes, hvordan der gøres en indsats i forhold til folkeskolen, som ikke har UUvejledere tilknyttet mere. HandsOn dækker, men det skal måske koordineres. E-vejledningen på ug.dk skal have bedre kendskab til produktøruddannelsen. Regionerne har sat mange midler af til et øget fokus på erhvervsuddannelse til unge. Sekretariatet skal undersøge mulighederne for at få markedsføring af produktøruddannelsen koblet ind i disse projekter. Der kan måske være behov for at sætte et møde op med de ansvarlige fra regionerne. Produktørskolerne skal mindes om, at de har et regionalt ansvar for udbredelse af uddannelsen. Der ønskes et pilotprojekt med 2-3 skoler, hvor der skal afprøves konkret samarbejde med regionen for at øge væksten på uddannelsen. Det besluttes, at der inden den 15 maj skal holdes et formandskabsmøde omkring markedsføringsplanen. Sekretariatet indkalder. Side 4 af 8

DAGSORDEN EGNE NOTATER således ses i sammenhæng med den overordnede markedsføring af uddannelsen, der diskuteres under punkt 4. Indstilling Udvalget drøfter og beslutter om udvalget kan tage yderligere skridt i forhold til at skabe politisk opbakning til uddannelsen. Drøftelse og beslutning. 5. Uddannelsens indhold behov for justering eller nye certifikater Sekretariatet udarbejder et bilag med notat, men det har pga. travlhed ikke været muligt at nå til udsendelse af mødematerialet. Bilag forventes klar til udsendelse senest fredag 8. april. På UU-mødet 30. november 2015 ønskede udvalget større klarhed over uddannelsens indhold, og ønskede i den forbindelse især at afsøge muligheden for at få flere certifikater ind i uddannelsen. Udvalget besluttede, at der til mødet 13. april skulle udarbejdes et notat om dette. Notatet er beklageligvis ikke blevet klar til udsendelse, da sekretariatet har været optaget af arbejdet med skoleansøgninger til Udbudsrunden 2017. Notatet om produktøruddannelsen forventes udsendt fredag 8. april. Indstilling Det indstilles drøfter uddannelsens nuværende indhold, herunder certifikater, på baggrund af notatet (der først udsendes senere), og vurderer produktøruddannelsen i sin nuværende udformning lever op til arbejdsmarkedets behov og hensigten bag uddannelsen, eller om der er behov for en større justering af uddannelsen. Drøftelse og beslutning.. 5. Uddannelsens indhold behov for justering eller nye certifikater Udvalget diskuterede, hvordan certifikater fremover kan udgøre en støre del af grundforløb 2. Sekretariatet har foreslået kurserne: 43996 Pers. sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater 44530 Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk 47592 Gaffeltruck certifikatkursus B, 7 dage Det blev besluttet, at sekretariatet skal sikre, at de foreslåede kurser er de helt rigtige kurser, dette skal foregå ved at tage en dialog med de skoler som udbyder uddannelsen. Udvalget besluttede samtidig, at sekretariatet skal undersøge følgende frem mod næste møde: At ingen af de foreslåede certifikat-kurser kræver særlige forudsætninger, forudgående kurser eller certificering Hvorledes det forholder sig med gennemførelse af gaffeltruck certifikat B på skoler der ikke er godkendt til dette kursus i AMU regi. Er der fx økonomiske eller lovgivningsmæssige barrierer for nogle skoler, hvis gaffeltruck certifikatet udbyde som en del af EUD? Hvorvidt arbejdsmiljølovgivningen tillader elever under 18 år at tage gaffeltruck certifikatkursus B som en del af grundforløb 2 I forhold til sekretariatets forslag til certifikater på Side 5 af 8

DAGSORDEN EGNE NOTATER hovedforløbet har udvalget følgende bemærkninger: Sikkerhedskurser herunder maskindir1 46679 ligger på for højt niveau, og at sikkerhed dækkes af overgangskrav, således at kompetencemål bruges til at beskrive den påkrævede kompetence. Kurserne teleskoplæsser 40073 og 40152 skal erstattes af Kran D 47478 som er mere relevant for målgruppen. Kran D er meget efterspurgt, når virksomhederne vurderer ansøgere. Det besluttes, at sekretariatet præsenterer endeligt forslag til ændringer inden sommerferien. 6. Udbudsrunden 2017 Se vedlagte bilag Sekretariatet påtænker at udarbejde endnu et bilag med opsummering af ansøgninger, men det har pga. travlhed ikke været muligt at nå til udsendelse af mødematerialet. Bilag forventes klar til udsendelse senest fredag 8. april. Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling (MBUL) har i gangsat en ny udbudsrunde for erhvervsuddannelser, herunder produktør i oktober 2015. De nuværende godkendelser til at udbyde erhvervsuddannelser har virkning frem til og med 31. juli 2017. Skolernes frist for indsendelse af ansøgninger var mandag 14. marts. Sekretariatet fik adgang til ansøgninger 30. marts. Udvalget behandler sekretariatets forslag til fakta-ark til elever og virksomheder. Udvalgets rettelser indføres, og de reviderede fakta-ark sendes til skriftlig høring i udvalget. 6. Udbudsrunden 2017 Udvalget er enigt om, at alle skoler der har ansøgt bør godkendes til produktøruddannelsen, men ønsker ved udvalgsmødet d. 8 juni at understrege følgende over for de udbudssøgende skoler: at det er en uddannelse for unge de har ansøgt om at blive godkendt til. Der er i mindst en ansøgning redegjort for voksenelever. At uddannelsen primært er for unge skulle gerne komme til udtryk i skolernes opsøgende arbejde. at de har regionalt ansvar for udbredelse af uddannelsen. Flere har i deres ansøgninger kun fokuseret på nærområdet. Industriens Fællesudvalg (IF) vil som fagligt udvalg blive bedt om at give indstillinger til skolernes ansøgninger. Det betyder at alle udviklingsudvalg skal komme med særskilte indstillinger for deres respektive uddannelser. Side 6 af 8

DAGSORDEN EGNE NOTATER Fem skoler har søgt om fortsat at udbyde produktøruddannelsen: AMU Vest (ny ansøger) EUC Lillebælt (genansøger) NEXT Uddannelse København (genansøger) Learnmark Horsens (genansøger) Mercantec (genansøger) Udvalget vidste på forhånd, at en række af skolerne med nuværende udbud, ikke ville søge udbuddet igen. I forhold til praktikcenter, har de fire skoler med det nuværende udbud søgt praktikcenter, om end NEXT Uddannelse København ved en fejl ikke fik søgt praktikcenter, men har efter aftale med MBUL eftersendt en ansøgning om praktikcenter 6. april. Der er ikke søgt om praktikcenter i ansøgningen fra AMU Vest. Sekretariatet vurderer, at de ansøgende skoler lever op til Industriens Fællesudvalgs kriterier for udbudsrunden og udviklingsudvalgets egne overvejelser for udbuddet. Indstilling Det indstilles, at udvalget behandler de indkommende ansøgninger samt træffer beslutning om, hvilke skoler udvalget indstiller til godkendelse. Udvalgets beslutning vil forelægges IF udvalget til videre behandling og godkendelse. Drøftelse og beslutning 7. Næste møde De næste møder i udvalget er aftalt til nedenstående datoer. Dato Sted 8. juni Ikke fastlagt 11. oktober Ikke fastlagt 22. december København 7. Næste møde Det besluttes, at mødet d. 8 juni afholdes på EUC Lillebælt og AMU Vest inviteres med. Skolerne skal tidligt gøres opmærksomme på, at markedsføring vil fylde meget ved mødet. Derfor skal både skolernes uddannelsesledere og markedsføringsansvarlige inviteres til mødet. Mødet d. 11 oktober må gerne flyttes til en anden dato, såfremt der kan skabes større tilslutning til en ny dato end den nuværende indkaldelse i Outlook. Side 7 af 8

DAGSORDEN EGNE NOTATER 8. Eventuelt 8. Eventuelt Side 8 af 8

København juni 2016 JHU Bilag 8 Referat fra møde i UDVIKLINGSUDVALG FOR PRODUKTØRUDDANNELSEN Onsdag den 8. juni 2016 kl. 10:00 til 14.00 DI-repræsentanter: Christine Bernt Henriksen (Formand) Erik Mortensen Niels Fenger Hrab 3F-repræsentanter: Pia Maul Andersen (Næstformand) Benedikte Maul Andersen Søren Grøn (Afbud) Brian Drastrup Sekretariatet: Jesper Hvilsby Ulrich Ann Christina Oliveira-Borg Thea Wanning Katrine Laubjerg Skoler: Erling Hybschmann, AMU Vest Mikkel Frich, NEXT København (afbud) Karsten Uldal, NEXT København (afbud) Jan Lillelund, Mercantec Poul Lysholdt Jørgensen, EUC Lillebælt Niels Tjustrup, Learnmark Horsens Side 1 af 6

Dagsorden 1. Indledning 1.1 Godkendelse af dagsorden 1.2 Godkendelse af referat Referat af mødet 13. april 2016 er vedlagt som bilag 1 Egne noter Dagsorden godkendes. Påmindelse angående punkt fra referatet: Det planlagte møde d. 11 oktober flyttes til d. 28 september og afholdes på VOLA 2. Markedsføring af produktøruddannelsen. (Præsentation og drøftelse) Dagens vigtigste emne er markedsføring af produktøruddannelsen. Ved mødet skal indhold og form i markedsføringen endeligt besluttes og der skal fastsættes en tidsplan for aktiviteterne og indsatserne. Sekretariatet har siden seneste udvalgsmøde været på besøg på VOLA og HJ Hansen Genvinding. Besøgene var meget vellykkede og både produktionsledere, tre nyuddannede produktører samt en igangværende elev, blev interviewet. Derudover er der afholdt møde med UU Danmark for at få input til markedsføringen overfor målgruppen. Ved udvalgsmødet vil sekretariatet præsentere: Udkast til kernefortællingen (Både henvendt til kommende elever og til kommende læresteder). Udkast til informationskit Der vil derudover blive præsenteret forslag til målgrupper, herunder: Potentielle elever UU-vejledere, folkeskoler, efterskoler, produktionsskoler Virksomheder og læresteder De lokale uddannelsesudvalg Det skal derudover drøftes, hvordan fortælling bedst præsenteres for målgruppen samt, hvad informationskittet skal indeholde. Sekretariatet har udkast til begge dele som ligeledes præsenteres ved mødet. Det indstilles, at udvalget med eventuelle rettelser og præciseringer godkender det præsenterede markedsføringsmateriale samt tids for aktiviteter og indsatser. Bemærk i øvrigt: Sekretariatet har aftalt et opstartsmøde med Enheden for Vækst og Kompetencer i Region Hovedstaden. For- Opsummering af de indsatsområder udvalget pegede på under udvalgsmødet: På baggrund af udkastet fra sekretariatet, besluttede udviklingsudvalget for produktøruddannelsen følgende strategi for markedsføringen af produktøruddannelsen. Den koordinerende indsats fra sekretariatet omfatter: Relationel kommunikation Taktisk kommunikation Relationel kommunikation Den relationelle kommunikation vil komme til udtryk gennem et rejsehold, der fra efteråret 2016 til foråret 2017 vil besøge: Udvalgte UU-centre (ud fra produktørskolernes geografiske placering) Udvalgte virksomheder (ud fra produktørskolernes geografiske placering) Udvalgte produktionsskoler De lokale uddannelsesudvalg Formålet med besøgene vil være at overbringe det nye målrettede materiale og centrale budskaber. Taktiske kommunikation Den taktiske kommunikation består af et helt nyt materiale, som er målrettet potentielle elever og praktikvirksomheder. Materialet indeholder: En kernefortælling, der er baseret på virkelige fortællingerne fra tidligere og nuværende produktørelever, som har til formål at motivere potentielle elever til at tage produktøruddannelsen. En kernefortælling, baseret på virkelige fortællinger fra de uddannelsesansvarlige ude på praktikvirksomhederne, der har til formål at motiverer potentielle og nuværende praktikvirksomheder til at ansætte en produktørelev. Side 2 af 6

Dagsorden målet med mødet er koordinering og samarbejde omkring at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse ikke mindst produktør. Egne noter Koordinerende indsats fra sekretariatet Den koordinerende indsats fra sekretariatet vil bestå af: Orientering i forhold til uddannelsesstart på de forskellige produktørskoler Målrettet markedsføring op mod uddannelsesstart (for hver af de involverede produktørskoler) Udpegning af nøglepersoner på produktørskoler, UU-centre, (regioner) Koordinering med øvrige aktører vedrørende EUD-indsatser rette mod unge. Erfaringsudveksling mellem produktørskolerne, UU-centre m.m. Nyheder, annoncer og presse m.m. Samarbejde med virksomhedskonsulenter omkring opsøgende arbejde (AUB-ansøgning til rejsehold) Sekretariatet og udviklingsudvalget har endnu ikke fastlagt en nøjagtig tidsplan for den målrettede markedsføring og de ekstra indsatser. Handlings- og tidsplan vil blive konkretiseret til udvalgsmødet efter sommerferien. Udvalget havde derudover følgende bemærkninger til markedsføringsindsatsen: Det må gerne være tydeligt, at der er lavere overgangskrav på produktør, end f.eks. smed. Det skal være tydeligt at udlærte produktørelever har gode muligheder for at videreuddanne sig. (Industrioperatør, procesoperatør, smeduddannelserne mm.) Både rejseholdet og produktørskolerne skal i deres opsøgende arbejde huske VUC-centrene. Der kan være en gruppe unge der, som ville have glæde af produktøruddannelsen. Rejseholdet skal fokusere på NEXT som den første skole. 3. Praktikpladser og opsøgende arbejde (Præsentation og drøftelse) Sekretariatet har lavet datatræk fra EASY-P for at få overblik over eksisterende læresteder, der potentielt kan godkendes til produktørelever. Ved udvalgsmødet vil de relevante læresteder blive præsenteret ved brug af Excel PowerPivot-kort. Kortene illustrerer praktikpladspotentialet og vil give overblik over, hvor i landet potentialet findes. Opsummering af udvalgets drøftelser omkring praktikpladssituationen: Udvalget og skolerne fik præsenteret overblikket over relevante eksisterende læresteder. Skolerne syntes samtidig, at de var god service, at få leveret lister over relevante virksomheder. Ved mødet blev der ikke aftalt en konkret strategi, men skolerne fik ideudvekslet om det opsøgende arbejde og signaleret over Side 3 af 6

Dagsorden Sekretariatet vil gennemgå: Godkendte produktørlæresteder Godkendte industrioperatørlæresteder Godkendte smedevirksomheder (godkendelser til smed bearbejdning) Kortene illustrerer både den samlede mængde læresteder og vil give et zoom ind på det lokale potentiale i nærheden af de enkelte produktørskoler. Indstilling Det indstilles at udvalget og skolerne drøfter, hvordan det opsøgende arbejde kan styrkes og koordineres, herunder også om der er behov for, at sekretariatet supporterer det opsøgende arbejde og om der er behov for ekstra indsatser. Egne noter for udvalget, at man vil tage det opsøgende arbejde seriøst. Bemærkninger vedr. de enkelte skoler: AMU Vest: Der ligger en del relevant industri i lokalområdet og det vil især være oplagt at samarbejde med Rybners i forhold til især smedelærestederne og metalindustrien generelt. Skolen skal huske at produktør er til de under 25-årige, mens industrioperatør er mere relevant for +25 årige med relevant erfaring. Mercantec: Rejseholdet må meget gerne bruge minimum to dage i lokalområdet, da der er mange relevante aktører. Skive er f.eks. en del af det område der dækkes af skolen. Der er en del smede-læresteder og virksomheder der bør kunne godkendes. Skolen mener at have gode muligheder for at samle frafaldstruede elever op (fra f.eks. smedeområdet). Skolen vil køre optag på produktør op til fire gange årligt. Lillebælt: Skolen påpeger at erfaringer viser, at det opsøgende arbejde fungerer bedst, når der, ved virksomhedsbesøg, er er en repræsentant til stede fra både A og B siden. Når begge sider er til stede ved møderne kommer der som regel noget ud af indsatsen. Skolen overvejer at bruge call-center til det opsøgende arbejde. Generelle drøftelser Udvalget var enigt om, at Regionerne skal på banen. Helt konkret er der aftalt møde med Region Hovedstaden. Formålet med mødet er drøftelse af, hvordan der kan samarbejde om, at flere for en kompetencegivende uddannelse inden for industrien. 4. Indførelse af certifikater på GF2 og HF (Drøftelse og beslutning) Det blev på sidste udvalgsmøde besluttet, at sekretariatet skulle forhøre sig hos de godkendte skoler om deres holdning til, at der bliver tilføjet flere Beslutning: Ved mødet blev det besluttet at sekretariater skal undersøge om det er muligt, at føje tre nye certifikater Side 4 af 6

Dagsorden certifikater til produktøruddannelsen. I bilag 2 findes den foreslåede model og skolernes umiddelbare respons. Indstilling Det indstilles, at udvalget på baggrund af de indkomne høringssvar og skolernes supplerende kommentarer på mødet, træffer beslutning om, hvorvidt den foreslåede model til flere certifikater i uddannelsen skal implementeres. Egne noter til grundforløb 2. De nye mål skal indgå under 3. Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet, under Stk. 6. Eleven skal have opnået følgende certifikater eller lignende: 43996 Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater (2 dage) 44530 Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning og termisk (1 dag) 47952 Gaffeltruck certifikatkursus B (7 dage) De eksisterende overgangskrav indeholder allerede: Førstehjælp Elementær brandbekæmpelse Det blev derudover besluttet, at føje et enkelt certifikat til Valgfrie uddannelsesspecifikke fag: 47478 Lastbilmonteret kran, certifikat D (10 dage) 5. Skolepraktik-kvotepladser (Orientering) Udklip fra ministeriets brev: Vedr. produktør REU har endvidere anmodet om: Yderligere kvotepladser i sommeren 2016, hvis der måtte opstå behov Udvalget blev orienteret og pegede på, at kvotepladserne skal flyttes fra Aalborg til NEXT København. Sekretariatet skal minde skolerne om at få pladserne flyttet. At adgangsbegrænsningen ophæves pr. 1. januar 2017, og at denne ophævelse gælder en 3 årig forsøgsperiode. For produktør er der i december udmeldt 60 kvotepladser fordelt med 15 pladser til 4 skoler (EUC Lillebælt, Learnmark Horsens, Mercantec og Metal College Aalborg). Pr. 22. januar 2016 er der ikke anvendt nogle af kvotepladserne. Anmodningen om flere kvotepladser for produktøruddannelsen imødekommes delvist. For at give skolerne bedre mulighed for at opretholde et bæredygtigt udbud af uddannelsen i sommeren 2016 forhøjes kvoten med 5 på hver af de fire skoler, som er tildelt kvoter i brev af 18. december vedr. institutionsfordelte kvoter. Det betyder, at den samlede kvote forhøjes fra 60 til 80. En eventuel ophævelse af adgangsbegrænsningen i en 3-årig forsøgsperiode vurderes først til efteråret 2016 i forbindelse med de øvrige kvote-indstillinger for 2017. Ændringer er udmeldt til skolerne d. 23. maj 2016. Side 5 af 6

Dagsorden Egne noter 6. Meddelelser (Orientering) Formandskabet Udvalgets medlemmer Skolerne Sekretariatet 7. Mødeplan for 2016 De næste møder i udvalget er aftalt til nedenstående datoer. Der er ikke stillet forslag til afholdelsessteder. Udvalget besluttede at rykke mødet fra d. 11 oktober til 28 september. Mødet skal holdes på VOLA. Dato 11. oktober 2016 22. december 2016 Sted Mødet d. 22 december skal holdes i København. 8. Eventuelt Ingen bemærkninger. Side 6 af 6

Bilag 9 VOLA virksomhedsinterview Spørgsmål Eriks svar Baggrundsinformation Ældre virksomhed fra 1876 Vola-konceptet er fra 1968 og tegnet af Arne Jacobsen. I 1999 flyttede vi fra Aarhus til Horsens, hvor 80 % af medarbejderne valgte at flytte med. Vi er ca. 201 medarbejdere i virksomheden, hvor af de fleste kommer fra Horsens. Omkring 80 % af medarbejderne er ordblinde. Virksomheden omsætter vi for omkring 300 millioner om året. 80 % af varerne eksporterer vi. Pt. lægger vi 20 % foran sidste års regnskab. Vi leverer rustfri/messingfri apparaturer til bad/køkken. Design og kvalitet er i centrum. I 2002 (efter et sjælendt underskud) op startede vi leankonceptet, som har gjort, at vi siden da, ikke har haft underskud. Ledelsen fastholder konceptet om, at produkterne skal produceres i Danmark. Produktøruddannelsen var i gamle dage en ufaglært medarbejder (en lidt mere fleksibel spiller). Hvorfor vælge at ansætte en produktør/produktørlærling? Vi arbejder på at gøre medarbejderne gøres så fleksibel som muligt. De er mere fleksible i deres arbejdsmetode. De kan starte et sted, og slutte et andet i løbet af en vagt. Der er mulighed for at se dem an i løbet af praktikforløbet, og derfra kan man altid beslutte efterfølgende, om vedkommende skal ansættes. I løbet af praktikforløbet bliver eleven lært op i Side 1 af 5

Hvad kan produktøren som andre faglærte/ufaglærte ikke kan hvad er de særligt gode til? Hvordan vil du beskrive produktørens kompetencer? virksomhedens afdelinger, hvilket gør vedkommende til en værdifuld medarbejder. Det er mange fordele ved det. Mulighed for at vælge fag der passer til vores produktion f.eks. Certifikater i truck, sikkerhed på arbejdspladsen (i forhold til epoxy). Det er en relativt kort uddannelse, men utrolig nyttig. Guds gave til virksomheden, da virksomheden har stor indflydelse på hvordan uddannelsen kommer til at udarte sig. Eleven har også mulighed for at skifte mellem mange industrielle områder, da uddannelsen er så bred (grundlæggende). Selvhjulpen, og kan lave mindre reparationer. Hvem arbejder produktøren tæt sammen med? Hvis du skulle sælge en lærling til en anden virksomhed, hvad ville du så lægge vægt på/fremhæve som positivt? De står på samme linje med de ufaglærte men også de faglærte til tider. Hvis der opstår et problem på en an linjerne, så tilkalder produktøren en tekniker. Det er en unik chance for at få en medarbejder der er rettet mod egen virksomhed, da man kan plukke for nogle AMU pakker. Virksomheden har god indflydelse på hvilke medarbejde de får. Så kan de efterfølgende beslutte om de har lyst til at ansætte vedkommende. Metafor for produktøren/overskrift for produktøren Produktøren fungerer både til store og små virksomheder. Der er både fordele og ulemper ved begge valg. Man skal også passe på, at man ikke bliver for fin på den. En produktør er en produktør. I vores verden har jeg et klart billede om, hvad en produktør er og laver. Jeg håber på, at alle ved hvad en produktør er om ti år. Hvis det var, så måske man skulle lege med ordet industri. Så får man også skabt en linje i forhold til de andre industrielle uddannelser. Side 2 af 5

De vigtigste opgaver, produktøren udfører? Det kommer meget an på hvilken virksomhed vedkommende befinder sig i. Men typisk vil en produktør indgå i en af virksomhedens processer. Det er vigtigt, at de er nogen som personen brænder for og går op i. Hos os, prøver vi at give dem mange forskellige opgaver, så der bliver skabt størst mulig fleksibilitet. Der som sådan ingen grænser, for der er ikke grund til at sætte en stopper for et talent. Industriteknikkerne er dog i en anden klasse, hvor de går mere op i den fremtidig udvikling og store tekniske udfordringer. Maskinarbejder/industriteknikerne vil gerne have nogle spændende opgaver, fx udvikle. Ingen grænser det her har jeg aldrig prøvet, så det kan jeg (Pippi). Ikke CNC-maskiner se potentialet! Hvordan bidrager produktøren til virksomhedens produktivitet? Det er et job der skal udføres. Medarbejderen skal helst producere mere end vedkommendes løn. Det er svært at finde faglært arbejde, hvilket gør, at vi er nødt til at opgradere medarbejdere nedefra. Hos os, er det ikke et 7-16 job. Man skal have hjernen med. Produktørens styrker? Vores produktørlærlinge har også mulighed for at uddanne sig videre. Hos os er de mest oplagte uddannelse efter produktøren industrioperatøren og smeden. En AHA-oplevelse for dem der er ressourcesvage. En grundlæggende uddannelse som giver en god indgang til en karriere i industrien. Hvis de har mod på det, kan de efter produktøruddannelsen, vælge at uddanne sig til fx industriteknikker, Side 3 af 5

hvorefter de kan vælge at uddanne sig til maskiningeniør og BUM så er du direktør. Hvad ville du tænke, hvis produktøren også kunne Uddannelsen kommer ud i alle hjørner af virksomheden og får en grundig introduktion til virksomhedens mange facetter. Det gør andre uddannelser ikke. Krancertifikat er meget efterspurgt af virksomhederne. Kran-certifikat kunne være en god mulighed fx i vindmølleindustrien. Godt at holde mulighederne åbne for at virksomhederne kan vælge og specialisere deres medarbejdere. Hvorfor startede I med at uddanne produktører? hvem og/eller hvad præsenterede dig/virksomheden for uddannelsen? Man kunne også forstille sig at de fik et LEAN kørekort, men det har vi ikke prøvet endnu. Vores første elev, Morten, havde startet på forskellige grundforløb og havde været udsat for mange ting. Han kom op til os, og spurgte om han kunne få en læreplads. Han introducerede os for uddannelsen, og gav os blod på tanden i forhold til uddannelsen. Derudover så jeg muligheder i forhold til den demografiske udvikling i vores virksomhed, og den måde vi kunne få indflydelse på uddannelsens rammer. Hvilke job varetager produktørlærlinge hos jer: Specifikke produktør-opgaver og hvad er det Faggrænser ift Metal? Ift. ufaglærte med lean-kurser? Ift. ufaglærte med teknisk-faglige amukurser? Jeg kendte en smule til uddannelsen, da jeg sad i AMU-udvalget, men kendte den ikke til punkt og prikke. Side 4 af 5

Når I taler om produktør-uddannelsen hos jer hvilke argumenter for og i mod bliver brugt og af hvem? Vi henvender os mest til de der har svært ved at klare sig på en længerevarende erhvervsuddannelse så rådgiver vi om produktøruddannelsen, som er utrolig brugbar i mange virksomheder. Hvilke bekymringer har du selv haft ift. brugen af produktør-lærlinge? Derudover inviterer vi folkeskoleklasser herud så de kan få en indblik i, hvad vi laver. Derudover afholder vi messer. Nej, det har jeg ikke. Den eneste bekymring jeg har, er, at andre erhvervsvirksomheder ikke ser den mulighed der er i produktøruddannelsen. Derudover så ved UU-vejlederne, klasselederne og forældrene ikke en skid omkring erhvervsuddannelserne og især produktør. Så der er vi nødt til at slå på trommen til de store messer og lokal-tv. Hvad kunne være et godt slogan? Den vrangforestilling omkring den industrielle medarbejder, som en person der møder ind og hænger hjernen og jakken i skabet, og så stiller sig hen til maskinen og trykker på en knap hele dagen. De laver meget mere. Det er et billede vi skal have lavet om. Viden er ikke magt fleksibilitet gør dig stærk Side 5 af 5

Bilag 10 VOLA elevinterviews Spørgsmål Martin Mette Nick Hvorfor valgte du produktøruddannelsen? Og Hvordan har dit uddannelsesforløb set ud indtil videre 10. klasse, efterskole, afbrudt EUDforløb. Efterskole i 3 år, ellers var jeg aldrig nået til længere end 7. klasse. Startede oprindeligt op som elektriker, men det var for svært og hårdt jeg er ordblind og der var ingen hjælp at hente. Det var helt håbløst at få hjælp med computer og scanner. På min første dag fik jeg udleveret et ringbind med så mange papirer, Efter længere sygdomsforløb. Var til åbent hus på den lokale tekniske skole. Ville egentlig være industritekniker, men lagde vægt på at jeg kunne komme hurtigt i gang og komme ind på en god virksomhed. Har børn, der skal Startede oprindeligt på industritekniker, men det var for svært og derfor fortsatte han som produktør. Han kendte til uddannelsen, da d er var et fælles værksted på den tekniske skole. Og på den måde fik han øjnene op for produktøren. der overhovedet kunne være i ringbindet. Som ordblind og uden scanner gav jeg op. Kom derefter på produktionsskole. Og det var en svær gruppe. Og mange af dem havde sørgelige historier forud for produktionsskolen. Vejlederen på produktionsskolen gjorde mig opmærksom på produktøruddannelsen. hentes og bringes, så vigtig med stabilitet og hurtigt forløb. Inden produktør arbejdede Mette på fabrik. Hun kendte ikke uddannelsen på forhånd og mener, at manglende synlighed er et problem. Hvad laver du? Jeg laver en masse forskellige ting, det er meget fleksibelt. Arbejder i Lean02. Arbejder med udløb og bukkemaskine Side 1 af 3

Hvad kan du? Jeg er meget glad for at Man er en allround lave noget med mine medarbejder man hænder. Jeg har en stor har en bred viden viden inden for mange ting. Hvilke opgaver løser du? Mange forskellige. Man kan hjælpe alle Slibning, reparation steder man er en del af et stort fællesskab Hvem arbejder du sammen Ufaglærte eller andre Ufaglærte og Produktører, med? produktører industrioperatører industriteknikere og lagermedarbejdere Hvordan ville du sælge din Jeg ville sælge den som Du bliver en del af uddannelse til en et alternativ til, hvis du et stort fællesskab, ven/familiemedlem? er træt af skolen og hvor der er klare hvis du kan lide at rammer og opgaver bruge dine hænder. Det er en teknisk uddannelse, meget med hænderne vide en masse Hvad er dine styrker? Bred indsigt i hele virksomheden. Hvad lærer du på skolen? Det er godt at undervisningen tager udgangspunkt i det praktiske og forklaring (teori) kommer bagefter. Det er godt at man ikke skal sidde stille for meget. Jeg kunne godt lide svejsekurset. Jeg har taget en del af industrioperatørforløbet, så jeg ved ret meget om det meste. Side 2 af 3

Hvad lærer du på virksomheden? Hvordan ville det være, hvis du også fik et truckcertifikat? Hvilke tanker gør du dig om fremtiden smed, andre uddannelser, inden for virksomheden? Hvad har forløbet givet dig på den private front/på det personlige plan? Hvad siger dine venner til dit uddannelsesvalg hvad med forældre, kæreste? Har du mødt fordomme omkring dit uddannelsesvalg? Hvad er specielt (magisk) ved produktøropgaver/arbejdet? Hvad kunne være et godt slogan? Man arbejder som om man er færdig (uddannet) selv under uddannelse Kunne godt tænke sig at blive smed måske. Og skal også til at have flere reparationsopgaver på virksomheden Man kommer rundt og snuser til det hele. Når det slutter har man været rundt i hele virksomheden. Jeg kan dække ind, hvis der er sygdom, det er nemt og rokere og jeg kender det meste af virsomheden. Måske industritekniker eller industrioperatør fræse, drejebænk, smedearbejdet, kortere forløb Side 3 af 3

Bilag 11 H.J. Hansen Genvindingsindustri virksomhedsinterview Spørgsmål Baggrund Karsten Virksomheden er omkring 190 år gammel. Hvorfor vælge at ansætte en produktør/produktørlærling? Jeg kendte Jacob (22) lidt i forvejen, og Jacob er en speciel dreng med specielle behov. Han kontaktede mig angående en læreplads hos os og jeg kan godt li at tage mig af ham eller få en udfordring så han kom herud. Hvad kan produktøren som andre faglærte/ufaglærte ikke kan hvad er de særligt gode til? Hvordan vil du beskrive produktørens kompetencer? Han var startet smedeuddannelsen i et andet firma, før han kom her. Skolen anbefalede så, at han tog produktøruddannelsen. Han har fået grundkompetencerne på skolen - nogle vi ikke kunne opbygge, Hvem arbejder produktøren tæt sammen med? Hvis du skulle sælge en lærling til en anden virksomhed, hvad ville du så lægge vægt på/fremhæve som positivt? En bosnisk flygtning, som også har sin egen succeshistorie (ufaglært). Der er en hvis tid der skal afsættes men så får man også meget ud af det. Han er pligtopfyldende, loyal og en arbejdshest. Så ude på den anden side får man virkelig value for money. Metafor for produktøren/overskrift for produktøren Det er en light-udgave af klejnsmed, reparatør. Alle kan ikke blive Michael Laudrup, en du kan fylde et vigtigt hul ud alligevel. De vigtigste opgaver, produktøren udfører? Hvordan bidrager produktøren til virksomhedens produktivitet? Jacob reparerer vores container, et arbejder han opfylder til punkt og prikke. Jeg har talt ham op over for ledelsen, som er i gang med at skære ned. Jacob er en vigtigt medarbejder. Jacob havde mulighed for at tage nogle fag. Han tog noget drejning og svejsning, som han har en stor interesse for. Svejs passer rigtig godt ind i vores virksomhed. Side 1 af 2

Produktørens styrker? Hvad ville du tænke, hvis produktøren også kunne Han er super struktureret og meget selvstændig i sit virke. Vi er virkelig imponeret over ham. Hvorfor startede I med at uddanne produktører? hvem og/eller hvad præsenterede dig/virksomheden for uddannelsen? Hvilke job varetager produktørlærlinge hos jer: Specifikke produktør-opgaver og hvad er det Faggrænser ift Metal? Ift. ufaglærte med lean-kurser? Ift. ufaglærte med teknisk-faglige amukurser? Det var Jacob der introducerede os for produktøruddannelsen. Vi skal måske have en ny produktør elev. Det ved jeg om et halvt år. Men det kræver at vi får bygget et nyt værksted. Når I taler om produktør-uddannelsen hos jer hvilke argumenter for og i mod bliver brugt og af hvem? Hvilke bekymringer har du selv haft ift. brugen af produktør-lærlinge? Skolen er nødt til at klæde virksomhederne på noget bedre i forhold til at få produktørlærlinge ud i virksomheden. Skolerne er nødt il at tænkte på elevernes udgangspunkt og hvile udfordringer de medbringer. En elev som Jacob har fx ikke overskud til at tage op til Learnmark Horsens så vi fik ham ind på EUC Lillebælt. Hvad kunne være et godt slogan? Der skal meldes mere ud, hvad en produktør er, og hvad de kan. Hvad er en produktør? Er det en light udgave af smed? Side 2 af 2

Bilag 12 H.J. Hansen Genvindingsindustri elevinterview Spørgsmål Hvorfor valgte du produktøruddannelsen? Og Hvordan har dit uddannelsesforløb set ud indtil videre 10. klasse, efterskole, afbrudt EUD-forløb. Hvad laver du? Jacob Startede oprindeligt som Klejnsmed, men det gik ikke og derfor tog han kontakt til H.J Genvindingsindustri. Der var lidt udfordringer med at få oprettet ham som elev på produktøruddannelsen, da EUC Lillebælt ikke udbyder produktør. Men Jacob ville gerne blive på skolen, da Horsens er for langt væk. Svejser, bukker, fræser reparere store containere, gør dem klar til brug. Hvad kan du? Hvilke opgaver løser du? Hvem arbejder du sammen med? Hvordan ville du sælge din uddannelse til en ven/familiemedlem? Hvad er dine styrker? Hvad lærer du på skolen? Hvad lærer du på virksomheden? Hvilke tanker gør du dig om fremtiden smed, andre uddannelser, inden for virksomheden? Hvad har forløbet givet dig på den private front/på det personlige plan? Hvad siger dine venner til dit uddannelsesvalg hvad med forældre, kæreste? Har du mødt fordomme omkring dit uddannelsesvalg? Hvad er specielt (magisk) ved produktøropgaver/arbejdet? Hvad kunne være et godt slogan? Reparerer containere Bosnisk flygtning EGU-elev Kort forløb til hurtigere penge. Det jeg laver er meget sjovere end det, der stod i brochuren Svejser på Blaadt Maskinarbejder Holder af at møde tidligt ind og komme tidligt hjem. Godt at komme i gang med dagen. Side 1 af 1