Energispareredegørelse 2001 September 2001
Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Status for energispareindsatsen 4 3. Besparelsesmål for de enkelte sektorer 7 4. Forslag til produktafgifter 9 5. Energibesparelser i den offentlige sektor 11 6. Energibesparelser inden for IT-området 13 Bilag 1: Endeligt energiforbrug i direkte energiindhold, klimakorrigeret, PJ 17 ISBN: 87-7844-234-6
1. Indledning REGERINGEN har i Danmarks strategi for en bæredygtig udvikling Udvikling med omtanke fælles ansvar understreget at udviklingen i Danmark skal være balanceret økonomisk, socialt og miljømæssigt. Energiforbrug og energiforsyning er vigtige indsatsområder for at opnå en bæredygtig udvikling. Det er regeringens pejlemærke at CO 2 -udledningen skal halveres inden 2030 i forhold til 1990-niveauet. Det skal vi gøre ved at nedbringe det samlede energiforbrug, øge energieffektiviteten, afvikle kul i energiforsyningen og øge andelen af vedvarende energi med 1 procentpoint årligt. CO 2 -målene for 2005 og 2008-12 er således kun et foreløbigt skridt på vejen til at nå det langsigtede mål om en stabilisering af koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på et bæredygtigt niveau. Som led i styrkelsen af energispareindsatsen blev der i 2000 vedtaget en ny energisparelov. Den fastlægger de overordnede rammer for tilrettelæggelsen af den fremtidige indsats for at reducere energiforbruget. Samtidig skal loven være med til at sikre en høj grad af økonomisk effektivitet når der planlægges nye indsatser, og nye virkemidler tages i brug for at fremme energibesparelser. Det fremgår af loven at miljø- og energiministeren hvert år i september skal fremlægge en Energispareredegørelse for Folketingets Energipolitiske Udvalg. Det fremhæves i regeringens strategi at en bæredygtig udvikling kræver globalt samarbejde og internationale løsninger. I det globale og internationale samarbejde lægger regeringen stor vægt på energiområdet, herunder fremme af energibesparelser og energieffektivisering. Gennem internationale virkemidler kan der generelt opnås større og billigere energibesparelser end gennem nationale initiativer. Regeringen prioriterer fælles EU-initiativer til fremme af energibesparelser højt. Som opfølgning på Kommissionens handlingsplan om energieffektivisering og rapporten fra det Europæiske Klimaprogram (ECCP) forventes der i den kommende tid en række nye besparelsesinitiativer. Regeringen støtter denne udvikling, og vil som led i forberedelsen og gennemførelsen af det danske EU-formandskab arbejde aktivt for udvikling af markedsorienterede virkemidler der kan fremme de miljømæssige mål mest effektivt. Det kan fx dreje sig om økonomiske virkemidler, såsom afgifter, omsættelige kvoter og internationale fleksible virkemidler eller andre midler som normer for særlige udvalgte apparaters energieffektivitet. Den politiske aftale af 29. maj 2001 om naturgasforsyning og energibesparelser og den tilknyttede handlingsplan om energibesparelser fastlægger rammerne for energispareindsatsen frem til 2005. 3
Energispareredegørelse 2001 indeholder en kort status for energispareindsatsen og i forlængelse heraf forslag til besparelsesmål for 2008-12. Herudover fastlægger den i overensstemmelse med den politiske aftale af 29. maj 2001 om naturgasforsyning og energibesparelser regeringens forslag vedrørende produktafgifter, energibesparelser i den offentlige sektor samt en plan for fremme af energibesparelser inden for ITområdet. Redegørelsen omhandler ikke transportområdet. I tilknytning til redegørelsen har Energistyrelsen udgivet en teknisk baggrundsrapport Fremme af energibesparelser 2001 som indeholder en uddybet, faglig beskrivelse af en række af de nuværende aktiviteter og af en række tværgående emner. 2. Status for energispareindsatsen DER har gennem en årrække været arbejdet aktivt med gennemførelse af energibesparelser, og en række initiativer er taget i brug. Det drejer sig bl.a. om afgifter, tilskudsordninger, energimærkning, kampagner, energirådgivning mv. Den ny energistatistik viser et fald i det samlede endelige energiforbrug fra 660 PJ i 1999 til 651 PJ i 2000, svarende til et fald på ca. 1,5%. Hele faldet er i forbruget af olie, gas, fjernvarme mv. til opvarmning og processer. Elforbruget stiger lidt. Udviklingen i 1990 erne hvor det samlede endelige energiforbrug i sektorerne var stigende, bl.a. som følge af den betydelige økonomiske vækst, ser således ud til at være brudt. Faldet i forbruget i 2000 skal bl.a. ses i lyset af de høje priser på olieprodukter og naturgas. Statistikken viser det største fald i forbruget i husholdningerne, men også et pænt fald i transportsektoren og i produktionserhvervene. Udviklingen i det endelige energiforbrug i de forskellige sektorer fremgår af bilag 1. Energistyrelsens nyeste fremskrivning af energiforbruget (som tager udgangspunkt i forbruget i 1999) viser at det samlede endelige energiforbrug i 2005 (inkl. transport) uden indregning af de vedtagne energisparemål vil være nogenlunde på samme niveau som i 1999, men herefter er der en svag stigning så forbruget i 2010 er ca. 2% højere end i 1999. Som led i den politiske aftale af 29. maj 2001 blev der fastsat besparelsesmål for de enkelte sektorer. Realiseringen af disse mål vil med den aktuelle fremskrivning betyde en reduktion af det endelige energiforbrug i 2005 med 15 PJ i forhold til forbruget i 2005 i den seneste fremskrivning. Den nuværende besparelsesindsats omfatter en lang række initiativer. Nedenfor er status for nogle af de aktuelle initiativer beskrevet. Planlægning og prioritering af energispareindsatsen skal være med til at sikre størst mulig effektivitet i indsatsen, dvs. størst mulige besparelser og miljøforbedring i forhold til indsatsen på tværs af sektorer, aktører og virkemidler. Som led heri er der bl.a. 4
taget initiativ til et metodeprojekt om uafhængige evalueringer af de forskellige energispareaktiviteter. Samtidig vil Energistyrelsen med henblik på at øge effektiviteten i indsatsen i større udstrækning udbyde konkrete aktiviteter, fx tilskudsprogrammer i form af rammeprogrammer. De lokale energispareudvalg skal styrke de lokale energispareaktiviteter, samt gennem en koordinering og fælles lokal planlægning være med til at øge effektiviteten af de lokale aktiviteter. Over hele landet arbejdes der aktivt med etablering af energispareudvalgene, og over halvdelen af de forventede udvalg er etableret. Udover netselskaberne er en række andre parter normalt involveret i udvalgenes etablering. I det kommende år vil Energistyrelsen gøre status for etablering af udvalgene og vurdere behovet for udarbejdelse af standardvedtægter mv. Inden for rammerne af den produktrettede tilskudsordning kan der i begrænset omfang ydes tilskud til projekter som kan støtte udvalgenes arbejde. Energimærkning er et centralt virkemiddel til fremme af energibesparelser. Mærkningen giver i sig selv en nyttig information til forbrugerne, og energimærkningen er grundlaget for en række andre energispareaktiviteter og kampagner. For at sikre at energimærkningen er troværdig, strammes der op på de uafhængige test af produkterne, og der følges aktivt op over for de producenter og produkter som ikke lever op til kravene. Samtidig arbejdes der med at udvide mærkningsordningerne til flere produkter. Som led i styrkelsen af energispareindsatsen i industrien er der oprettet et Rådgivende Energiudvalg for Industrien (REI). Udvalget har til formål at rådgive Energistyrelsen i udviklingen af nye initiativer relateret til tilskudsordningen og aftaleordningen med henblik på at øge energieffektivisering i industrien for færrest mulige midler. Med henblik på at fremme energirigtigt indkøb og brug af udstyr og apparater i små og mellemstore virksomheder fokuserer udvalget i 2001 på denne gruppes anvendelse af tilskudsordningen. En dansk standard for energiledelse blev offentliggjort i maj 2001. Standarden gør det nemmere og mere attraktivt for virksomhederne at indføre energiledelse. I efteråret 2001 gennemfører netselskaberne, Landbrugsrådet, Dansk Industri og Energistyrelsen en fælles kampagne for energiledelse hvor virksomhederne får tilbudt information og hjælpeværktøjer til at etablere energiledelse. Rammerne for elnetselskabernes energispareaktiviteter blev i 2000 fastlagt i en bekendtgørelse. I dag bruger selskaberne ca. 140 mio. kr. pr. år til energispareaktiviteter. Selskabernes seneste afrapportering viser at aktiviteterne medfører betydelige besparelser. Som led i den politiske aftale er det besluttet at elnetselskabernes rådgivningsaktivitet i forhold til erhvervsvirksomhederne skal øges. Samtidig skal selskaberne være med til at fremme energibesparelser i den offentlige sektor. I overensstemmelse med den politiske aftale af 29. marts 2001 vil miljø- og energiministeren i løbet af efteråret 2001 forhandle med elnetselskaberne om udlicitering af dele af deres aktiviteter. En aftale forventes indgået ultimo 2001. Miljø- og energiministeren har i foråret 2001 udsendt en bekendtgørelse om naturgasselskabernes fremtidige energispareaktiviteter. I forlængelse af ændringen af na- 5
turgasloven vil bekendtgørelsen blive ændret i efteråret 2001. Rammerne for aktiviteterne vil i høj grad svare til dem der gælder for elnetselskaberne. En bekendtgørelse om fjernvarmeselskabernes energispareaktiviteter forventes udsendt i september 2001. Elsparefondens indsats for at fremme konvertering fra elvarme til fjernvarme og naturgas er i 2001 specielt rettet mod de store byer med kulbaseret kraftvarme. I 2002 vil fonden iværksætte områdevise kampagner for skift fra elvarme til naturgas,samtidig med at der gennemføres kom-igen -kampagner i de fjernvarmeområder, hvor værkerne gennemførte konverteringskampagner i 1998. Som led i indsatsen for at fremme salget af energieffektive apparater gennemfører fonden i samarbejde med producenter, forhandlere, elnetselskaber og Energistyrelsen i 2001 kampagner vedrørende lavenergipærer og standby-forbruget i forbindelse med TV og video. I forhold til den offentlige sektor arbejder Elsparefonden med at udbrede A- aftalerne hvor kommuner, amter og statsinstitutioner forpligtiger sig til kun at indkøbe elforbrugende udstyr med lavt elforbrug. I foråret 2001 blev evalueringer af de 2 energimærkningsordninger af bygninger (den årlige energimærkning af større bygninger (ELO) og energimærkningen af mindre bygninger) afsluttet. Evalueringerne af begge ordninger bekræfter at der fortsat er et betydeligt besparelsespotentiale i den eksisterende bygningsmasse. Samtidig viser evalueringerne at de 2 mærkningsordninger generelt fungerer godt, men der er behov for at øge udbredelsen af ordningerne og for en informationsindsats der følger op på og supplerer energimærkningen. Energistyrelsen har på baggrund af evalueringerne udarbejdet handlingsplaner til styrkelse af ordningerne. I forbindelse med finanslovsaftalen mellem regeringen, SF og Enhedslisten blev det aftalt at der skal gennemføres et forsøg med bundfradrag i afgifterne på elektricitet og vand. Konsulentydelserne i forbindelse med projektet er ved at blive udliciteret med henblik på at projektet kan igangsættes i løbet af efteråret. Det forventes at omfatte omkring 400-500 husstande fordelt mellem et par boligområder. Forsøget som skal belyse de opnåede energibesparelser, de administrative forhold og de fordelingsmæssige virkninger, vil blive udformet så det bedst muligt svarer til en generel bundfradragsmodel hvor forbruget pr. person op til bundfradraget er fritaget for afgift samtidig med at afgiften på forbruget udover bundfradraget forøges så afgiftsprovenuet bliver uændret. Energistyrelsen har i samarbejde med naturgasselskaberne, inden for rammerne af en produktrettet strategi, gennemført en kampagne for at fremme anvendelse af energieffektive kondenserende kedler. Fra starten af 1999 frem til primo 2001 blev der ydet tilskud til de kondenserende kedler, og deres markedsandel er steget fra 10-15% til mere end 50%. Kampagnen har betydet at de kondenserende kedler for alvor er kommet ind på markedet, og at installatørerne er blevet fortrolige med disse. En kampagne for fremme af energieffektive ruder (energiruder) og vinduer er netop startet. På dette område kan der opnås meget betydelige energibesparelser til lave 6
omkostninger. Kampagnen omfatter bl.a. en frivillig mærkningsordning, som er udarbejdet i samarbejde med branchen og andre interessenter. Energispareloven indeholder bestemmelser om at miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om forsyningsselskabernes fordeling af omkostningerne mellem faste og variable tariffer. Disse bestemmelser er endnu ikke udnyttet, men arbejdet med fastsættelse af disse regler vil blive igangsat i løbet af efteråret 2001. For en mere detaljeret status for besparelsesinitiativerne henvises der til baggrundsrapporten. 3. Besparelsesmål for de enkelte sektorer I aftale af 29. maj 2001 om naturgasforsyning og energibesparelser og den tilknyttede Handlingsplan til fremme af energibesparelser blev der fastsat konkrete energisparemål i 2005 for husholdninger, den offentlige sektor, privat handel og service samt produktionserhvervene. Det fremgår af handlingsplanen at der som led i energispareredegørelsen for 2001 skal gøres status for bl.a. opfyldelsen af energisparemålene for 2005, og at der samtidig skal fremlægges forslag til energisparemål for 2008-12. I lyset af at en række af disse initiativer, som danner grundlaget for besparelsesmålene for 2005, først nu er under realisering, er der ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at foreslå ændringer i disse mål. Besparelsesmålene skal være med til at dreje udviklingen i en retning som gør det muligt at opfylde regeringens pejlemærke om at CO 2 -udledningen skal halveres inden 2030. Opfyldelsen af dette pejlemærke skal, som nævnt, ske ved at nedbringe det samlede energiforbrug, øge energieffektiviteten, afvikle kul i energiforsyningen og øge andelen af vedvarende energi med 1 procentpoint årligt. Der er et betydeligt potentiale for energibesparelser som, med de rigtige virkemidler og en effektiv tilrettelæggelse af indsatsen, kan realiseres til lave samfundsøkonomiske omkostninger. Frem til 2008-12 kan der opnås betydelige besparelser til lave omkostninger sammenlignet med omkostninger ved CO 2 -reduktioner på forsyningssiden. På denne baggrund er der efter regeringens opfattelse, som led i sikring af en langsigtet bæredygtig udvikling, behov for ambitiøse mål for den fremtidige indsats på besparelsesområdet. Forslagene til besparelsesmål for 2008-12 afspejler at det fastlagte og politisk aftalte ambitionsniveau for energibesparelsesindsatsen skal fastholdes og udvikles. Med henblik på at sikre at besparelsesmålene ikke kommer til at stride imod målsætningen om en omkostningseffektiv reduktion af CO 2 -udledningen, vil det i de årlige energispareredegørelser blive vurderet om der er behov for at justere det samlede be- 7
sparelsesmål og ikke mindst fordelingen af indsatsen mellem sektorer. Som led heri vil det blive vurderet om indsatsen inden for de forskellige sektorer har den forventede effekt, eller om der har vist sig nye mere omkostningseffektive muligheder. I forlængelse heraf vil eventuelle forslag til nye initiativer blive overvejet. Forslagene til besparelsesmål for 2008-12 er, med udgangspunkt i besparelsesmålene for 2005, fastsat ud fra en vurdering af de samfundsøkonomiske besparelsespotentialer inden for de forskellige sektorer. Tabel 1: Forslag til besparelsesmål for 2008-12 og de fastlagte besparelsesmål for 2005. 2000 Fremskrivning Uden nye initiativer Besparelsesmål, PJ Aktuelt forbrug 2005 2010 2005 2008-12 forslag I alt ekskl. transport 438 425 428 15 20 Husholdninger 188 184 180 8 8 Offentlig service 24 26 27 2 3 Privat handel og 56 56 59 3 4 service Produktionserhverv 170 159 161 2 5 Transport 201 219 231-7 I alt inkl. transport 639 644 659-27 Note: Det anførte mål for transportsektoren i 2008-12 er effekten af regeringens nye transporthandlingsplan I besparelsesmålene for 2005 er det husholdningerne og den offentlige sektor der bærer den største byrde. Dette er bl.a. begrundet i at der i forhold til erhvervslivet skal tages hensyn til konkurrenceevnen, og det er derfor på kort sigt vanskeligt at pålægge erhvervslivet nye byrder i større omfang. På grund af de lave afgifter på energi i erhvervslivet må det imidlertid forventes at der her er et betydeligt besparelsespotentiale der kan realiseres til lave samfundsøkonomiske omkostninger. Regeringen lægger vægt på at indsatsen for at reducere CO 2 -udledningen koordineres internationalt, og forventer at der gennemføres internationale virkemidler, herunder omsættelige kvoter, Joint Implementation og Clean Development Mechanism. Regeringen tror på at der i løbet af de kommende par år opnås enighed om indførelse af fælles minimumsafgifter på energi i EU. Der lægges også vægt på andre effektive EUinitiativer, fx indførelse af normer, energimærkning, mv. En øget anvendelse af fælles EU-virkemidler betyder at hensynet til konkurrenceevnen får mindre betydning, og der er derfor på længere sigt grund til at antage at målene nås bedst og billigst ved en 8
mere ligelig fordeling af indsatsen mellem sektorer. Dette afspejler sig i forslagene til besparelsesmål for 2008-12 for husholdninger, den offentlige sektor, produktionserhvervene samt privat handel og service, som fremgår af tabel 1. Styrkelsen af besparelsesindsatsen, som forslagene til besparelsesmål er udtryk for, er et element i den samlede strategi der skal sikre at Danmark kan opfylde forpligtigelsen til at reducere udledningen af drivhusgasser i 2008-12 med mindst 21 pct. i forhold til udledningen i 1990, og kan reducere udledningen yderligere herefter. Besparelsesmålene på tilsammen 20 PJ svarer til en reduktion af CO 2 -udledningen med omkring 4 pct. af CO 2 -udledningen i 1990. Andre vigtige elementer er bl.a. regeringens transporthandlingsplan, en restriktiv kvoteordning for CO 2 -udledningen fra elproduktionen for perioden efter 2003 og udbygningen med vedvarende energi. Hvis alle disse elementer realiseres som forudsat, vil vi med den seneste fremskrivning af energiforbruget overopfylde CO 2 -målet i 2008-12 med et par procent. Der er imidlertid betydelig usikkerhed knyttet til de forskellige elementer, ligesom fremskrivning af energiforbruget 10-12 år frem i tiden er usikker. Dette illustreres af at energistatistikken for 2000 viser et lidt højere forbrug end fremskrivningen og en noget anden fordeling mellem sektorer. Baggrundsrapporten indeholder en uddybet beskrivelse af baggrunden for fastsættelse af besparelsesmålene for de forskellige sektorer. 4. Forslag til produktafgifter I henhold til den politiske aftale af 29. maj 2001 om naturgasforsyning og energibesparelser er der enighed om at der skal indføres effektive adfærdsregulerende produktafgifter, der kan være med til at fremme salget af de mest energieffektive produkter. Hele provenuet fra produktafgifter skal tilbageføres. Det fremgår af aftalen, at der i energispareredegørelsen for 2001 skal fremlægges et konkret forslag til indførelse af produktafgifter for udvalgte produkter. Inden for en række produktkategorier kan der opnås betydelige energibesparelser og dermed reduktion af CO 2 -udledningen hvis der vælges energieffektive produkter, når der købes nyt eller skiftes ud. De energieffektive produkter som er på markedet er i mange tilfælde privatøkonomisk attraktive, bl.a. som følge af de nuværende afgifter på energi. Tiltrods herfor har de energieffektive modeller inden for en række produkter kun en begrænset del af markedet. Dette skyldes forskellige former for barrierer, herunder manglende viden om de besparelser, der kan opnås, manglende tilgængelighed af de energieffektive produkter, at produkternes købes gennem installatører mv og at forbrugerne ofte er meget kortsigtede i deres beslutninger. Samtidig er der for mange produkter tale om komplekse markeder hvor en række andre forhold end energieffektivitet har afgørende indflydelse på forbrugernes valg. 9
Produktafgifter kan ved en dynamisk udformning af afgifter og tilbageføringen af provenuet være et effektivt middel til at overvinde de forskellige barrierer og dermed fremmer salget af de energieffektive produkter. Dette kræver at afgifterne og ikke mindst tilbageføringen udformes således at incitamenterne for forbrugerne øges og at det bliver nemmere for forbrugerne at købe de energieffektive produkter. Som led heri skal afgifterne og tilbageføringen være med til at påvirke producenter, distributører og sælgere så de fremmer de energieffektive produkter bl.a. ved at gøre disse mere tilgængelige og synlige i markedet. Det er vigtigt at tilbageføringen bliver dynamisk så den hele tiden fremmer salget af de energimæssigt bedste og samtidigt fremmer den teknologiske udvikling. Erfaringerne fra Energistyrelsens tilskudsordningen til kondenserende gaskedler og fra Elsparefondens tilskud til A-mærkede hårde hvidevarer viser at der hvis tilbageføringen tilrettelægges omhyggeligt på nogle områder kan opnås betydelige effekter. Udgangspunktet er, at der alene skal lægges afgift på de energimæssigt set dårlige modeller. Dette forudsætter imidlertid, at det er muligt at skelne mellem de energieffektive og de ikke-energieffektive produkter ude fra et veldefineret grundlag. Dette kan fx være tekniske kriterier. Hvis der ikke kan etableres et sådant veldefineret grundlag må der indføres en generel afgift på alle modeller. Hele det øgede incitament skal så etableres gennem tilbageføringen af provenuet. Ud fra en afgiftsteknisk synsvinkel er det relativt simpelt at indføre produktafgifter på et eller flere af de foreslåede produkter. Udfra de kendte forhold om de enkelte produkter er det imidlertid vurderingen at produktafgifter for alle produkterne kan give anledning til afledte, utilsigtede effekter blandt andet i form af grænsehandel. Der vil imidlertid knytte sig administrative problemer til en eventuel tilskudsordning med tilbageførsel. Dette er imidlertid endnu ikke analyseret til bunds. Generelt vurderes en begrænset produktafgift, der behandler udenlandske og danske produkter ens, at være i overensstemmelse med EU-retten. Såfremt de energivenlige produkter udelukkende eller stærkt overvejende sker i Danmark vil en afgift dog kunne være i strid med EU s statsstøtteregler. På denne baggrund foreslås de videre drøftelser med parterne bag aftalen af 29. maj 2001 at koncentrere sig om produktafgifter på køl/frys produkter og på termoruder. For køl/frys produkter til husholdninger kan der som udgangspunkt være tale om en generel afgift på alle produkter og incitamentet til at købe de energieffektive modeller etableres gennem tilbageføringen af provenuet til de energimæssigt bedste modeller. For termoruder kan der som udgangspunkt kun blive tale om afgift på de energimæssigt dårlige ruder (traditionelle termoruder) og provenuet herfra anvendes til at fremme de bedste produkter (Energiruder). 10
De forskellige problemstillinger i forbindelse med indførelse af produktafgifter (grænsehandel, tilbageføring, virkninger mv.) analyseres nærmere i løbet af efteråret. Som led heri vil den konkrete størrelse og udformning af afgifterne samt tilbageføringen blive drøftet. Samtidig vil det blive overvejet om andre produkter skal inddrages. 5. Energibesparelser i den offentlige sektor DEN offentlige sektor skal gå foran i energispareindsatsen. Selv om energiforbruget i den offentlige sektor er relativ lille, er der et besparelsespotentiale som bør realiseres. Samtidig skal den offentlige sektor være med til at ændre markeder for de forskellige produkter og ydelser og dermed ændre udviklingen i andre sektorer. Den offentlige sektors særlige rolle afspejles også i regeringens strategi for bæredygtig udvikling fra juni 2001. Heri påpeges at kommuner og amter, udover at gå foran på det grønne område, også har de bedste muligheder for at involvere borgerne i aktiv dialog om lokale forhold. Endelig peger udviklingen i EU også på nødvendigheden af en samlet indsats i den offentlige sektor. Kommissionen forventes i 2002 at fremlægge et forslag til direktiv om energieffektivitetskrav i forbindelse med offentlige indkøb. På det kommunale område søges der indgået aftaler med henholdsvis amtskommunerne og primærkommunerne om fremme af energibesparelser, med udgangspunkt i de vedtagne besparelsesmålsætninger for den offentlige sektor. Drøftelserne med de kommunale parter er indledt, og der er etableret en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, samt København og Frederiksberg kommuner. Processen er ikke tilendebragt, men Energistyrelsens oplæg er at indsatsen udmøntes inden for rammerne af et fælles initiativ, som vil afspejle at parterne udtrykker en fælles vilje til at yde en særlig indsats for at opfylde det fastsatte besparelsesmål for den offentlige sektor. Det indgår i oplægget at det fælles initiativ følges op af aftaler om energibesparelser mellem henholdsvis miljø- og energiministeren og de enkelte kommuner og amtskommuner, som f.eks. kan omhandle energiledelse, grønne energiregnskaber, indkøb af energirigtigt udstyr mv. Som led i det fælles initiativ overvejes en indsats for synliggørelse og dokumentation af energispareindsatsen, samt hvordan indsatsen kan følges op. 11
Med henblik på at støtte energispareindsatsen i kommunerne og amtskommunerne vil der inden for rammerne af den produktrettede energispareindsats blive ydet tilskud til projekter som kan styrke indsatsen. Det fremtidige omfang af støtten vil afhænge af de midler der er til rådighed inden for den produktrettede ordning. Det statslige bidrag til opfyldelse af energisparemålene for den offentlige sektor tager afsæt i et revideret regelsæt for energieffektivisering i de statslige institutioner. Dette regelsæt vil omfatte følgende elementer: En revision af cirkulæret fra 1995 om energieffektivisering. Det ny cirkulære vil indeholde en styrkelse af energiledelsesprincippet. Det overvejes bl.a. at udvide forpligtelserne til også at udarbejde planer for gennemførelse af energibesparende aktiviteter, og at der som grundlag for planlægningen stilles krav om at de statslige institutioner gennemfører energibesparelser med en simpel tilbagebetalingstid på under fx 8 år. Grønne regnskaber og energirigtig projektering bliver andre centrale elementer der vil få en styrket rolle i de kommende regler. En styrkelse af energirigtigt indkøb i de statslige institutioner. Udgangspunktet for indsatsen vil være at institutionerne køber energieffektive produkter (Aprodukter, produkter med Energipilen, mv.) med mindre disse produkter ikke med hensyn til funktion, kvalitet og økonomi lever op til rimelige krav. Styrkelsen af energirigtigt indkøb vil ske i sammenhæng med den generelle grønne indkøbspolitik via samarbejde mellem Energistyrelsen, Elsparefonden, Miljøstyrelsen og Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI). Der vil bl.a. blive sat fokus på dokumentation og på proaktiv køberpolitik, dvs. at der ikke alene fokuseres på at vælge det bedste på markedet, men forsøges at trække markedet i retning af øget energieffektivitet. Den kommende offentlige indkøbsportal skal understøtte dette. Elsparefonden er en central aktør i forbindelse med realisering af energibesparelser i den offentlige sektor, og som led i implementeringen af en A-indkøbspolitik skal institutionerne motiveres til at tilslutte sig Elsparefondens A-klub der sikrer at indkøbene af elforbrugende apparater og udstyr udelukkende omfatter A-mærkede produkter. Som led i indsatsen skal Elsparefonden, jf. afsnit 6, gøre en særlig indsats omkring energieffektivt kontor- og IT-udstyr i den offentlige sektor. Miljø- og energiministerens indgåelse af generelle energispareaftaler med kommuner og amtskommuner skal koordineres med Elsparefondens A-aftaler. Netselskabernes energirådgivning skal give et værdifuldt bidrag til at fremme energibesparelser i den offentlige sektor. Med naturgas- og fjernvarmeselskabernes energirådgivning bliver elselskabernes rådgivning suppleret. Netselskaberne skal tilbyde aktiviteter der støtter energispareindsatsen i den offentlige sektor. Med etablering af de lokale energispareudvalg er der skabt et forum hvor kommunerne og amterne har mulighed for at fremlægge, diskutere og koordinere deres energispareplaner med netselskabernes planer for energirådgivning. 12
Det fremgår af den politiske aftale af 29. maj 2001 at der i energispareredegørelsen skal redegøres for mulighederne for at anvende effektive økonomiske virkemidler til begrænsning af de statslige institutioners energiforbrug, og at et evt. provenu fra sådanne virkemidler fuldt ud skal tilbageføres som tilskud til energibesparelser. Der foreligger flere muligheder for at anvende økonomiske virkemidler til begrænsning af de statslige institutioners energiforbrug. På nuværende tidspunkt er den statslige sektor belastet med fuld energi- og CO 2 -afgift, dvs. der gives betydelig større incitamenter til energibesparelser via afgifterne end i de private erhverv. Endvidere er der i forbindelse med Forslag til Finanslov for finansåret 2002 sket en effektivitetsbegrundet reduktion af rammerne i de statslige institutioner til køb af varer og tjenesteydelser. Dermed har institutionerne fået et yderligere økonomisk incitament til at reducere udgiften til energiforbrug. Derudover har der tidligere været anvendt en model hvor en særlig ekstra afgift på det statslige energiforbrug skabte det provenumæssige grundlag for en tilskudsordning til fremme af energibesparende tiltag i de statslige institutioner. Denne model kan eventuelt, med de justeringer de gennemførte evalueringer af systemet har bidraget med, bringes i anvendelse igen. En anden mulighed kunne være etablering af lokale puljer til brug for gennemførelse af energibesparende foranstaltninger. Regeringen vil i løbet af efteråret/vinteren gennemføre en analyse af de mulige økonomiske virkemidler. Det er hensigten at vurdere hvorvidt det er hensigtsmæssigt at styrke de økonomiske incitamenter til fremme af energibesparelser i de statslige institutioner. Analysen vil inddrage de nuværende økonomiske incitamenter til energibesparelser bl.a. energi- og CO 2 -afgift. Liberaliseringen af elmarkedet betyder at levering af elektricitet bliver en ny tjenesteydelse som de offentlige institutioner skal købe på markedet. I forbindelse hermed skal de offentlige institutioner efterspørge energispareydelser som kan reducere bundlinjen på regningen. Der skal således ikke alene fokuseres på den lavest mulige pris pr. kwh. Lige som på andre områder skal den offentlige sektor være med til at præge markedsudviklingen med henblik på at der i markedet også bliver fokuseret på at leverandørerne af elektricitet kan være med til at reducere forbruget. Energispareydelser bør være en konkurrenceparameter på linje med elprisen. 6. Energibesparelser inden for IT-området REGERINGEN har iværksat en række initiativer som skal være med til at fremme ITudviklingen således at Danmark kan blive et foregangsland der udnytter de nye muligheder som informationsteknologien giver. I henhold til den politiske aftale af 29. maj 13
2001 skal fremme af energieffektivt IT-udstyr have høj prioritet, og der skal i energispareredegørelsen 2001 fremlægges en plan for indsatsen inden for dette område. Det er regeringens opfattelse at anvendelsen af IT generelt kan være med til at fremme en bæredygtig udvikling. Det er imidlertid vigtigt at det sikres at den konkrete udvikling tilrettelægges under hensyntagen til miljøet. Energiforbruget i brugsfasen er i de fleste tilfælde den væsentligste miljøbelastning set over IT-produkters levetid. Derfor er reduktion af energiforbruget et centralt element. Samtidig kan dette give en række fordele med hensyn til indeklima, kølingsbehov, mv. Generelt opnås store energibesparelser hvis forbrugerne køber de mest energieffektive produkter, som er på markedet. I mange tilfælde har IT-udstyr en ret kort levetid, og derfor kan der forholdsvis hurtigt opnås en betydelig effekt hvis det lykkes at påvirke leverandører, forhandlere og forbrugerne til at fokusere på de energieffektive produkter. Herudover vil en øget efterspørgsel skabe grundlag for udvikling af endnu mere energieffektive produkter. Der er i dag en række initiativer rettet mod underholdningsudstyr (TV, video, audio, osv.) og kontorudstyr (PC er, skærme, printere, mv.). Bl.a. er der forskellige mærkningsordninger, og der gennemføres kampagner for at fremme salget af de energieffektive produkter. Erfaringerne fra husholdningsområdet viser at en informativ og troværdig energimærkningsordning i sig selv er et omkostningseffektivt virkemiddel for standardapparater og -produkter. Energimærkningen er en vigtig forudsætning for andre initiativer til at påvirke købssituationen og markedet. I efteråret 2001 gennemfører Elsparefonden, Elnetselskaberne og Energistyrelsen i samarbejde en kampagne som sætter fokus på standby-forbruget. Leverandørerne og forhandlerne sætter fokus på de energieffektive produkter med mange gode tilbud. Som led i denne kampagne udleverer Elsparefonden en elmåler til de forbrugere, som køber TV, video eller hi-fi-anlæg med lavt standby-forbrug. Kampagnen skal bl.a. være med til at gøre Energipilen, som er en frivillig mærkningsordning for bl.a. underholdningsudstyr og kontorudstyr, mere udbredt og kendt. Den kortsigtede indsats til fremme af energibesparelser inden for IT-området omfatter følgende elementer: Miljø- og energiministeren vil i forlængelse af standby-kampagnen anmode Elsparefonden om i de kommende år at gennemføre en særlig indsats omkring brug af kontor- og IT-udstyr. Indsatsen tager udgangspunkt i den offentlige sektor og husholdninger, men omfatter også privat service. Indsatsen skal være med til at påvirke markedet og dermed styrke salget af de energieffektive produkter, bl.a. gennem A-klubskonceptet, indkøbsaftaler, styrkelse af energimærkningsordninger, information mv. 14
Miljø- og energiministeren vil anmode elnetselskaberne om at prioritere ITområdet som led i deres ikke-kommercielle energispareindsats. Netselskaberne skal bl.a. deltage i fælles kampagner inden for dette område. Regeringen vil tage initiativ til at sikre at der i den offentlige sektor lægges mere vægt på energiforbruget når der købes nyt IT-udstyr og vælges nye løsninger. Herigennem kan den offentlige sektor være med til at påvirke hele udbuddet af IT- og kontorudstyr. Som det fremgår af afsnit 5, lægger regeringen vægt på at det statslige område fremover køber energirigtige produkter. Dette kan fx ske ved at institutionerne tilslutter sig Elsparefondens A-klub. Som led i indsatsen skal Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S i endnu højere grad prioritere energieffektivt udstyr ved indgåelse af indkøbsaftaler for energiforbrugende IT-udstyr. Den kommende indkøbsportal for offentligt indkøb skal understøtte indsatsen ved at sætte fokus på de energieffektive produkter. For at sikre større gennemsigtighed i markedet, etableres der i samarbejde mellem de relevante parter en hjemmeside som indeholder oversigter over IT-udstyr der lever op til kravene om energieffektivitet mv. Hjemmesiden skal understøtte de forskellige initiativer, bl.a. Elsparefondens A-klubkoncept. Inden for erhvervsområdet vil der blive udformet et eller flere rammeprogrammer til fremme af anvendelsen af energieffektivt IT-udstyr. Disse programmer som vil omfatte såvel privat handel og service som produktionserhvervene, skal bl.a. omfatte fremme af indkøbsordninger, markedspåvirkning, informationsaktiviteter, mv. Programmerne koordineres med ovennævnte aktiviteter. Programmet finansieres inden for de nuværende tilskudsrammer, og de vil blive udliciteret. Som led i indsatsen på lidt længere sigt vil Miljø- og Energiministeriet i løbet af efteråret 2001, i samarbejde med bl.a IT- og Forskningsministeriet, leverandører og forhandlere samt de forskellige aktører vedrørende energibesparelser (elnetselskaber, Elsparefonden, mv.), vurdere de langsigtede strategier til fremme af energibesparelser i forbindelse med IT. Indsatsen på lidt længere sigt skal bl.a. omhandle: De energi- og miljømæssige aspekter af den langsigtede udviklingstendens inden for IT-området, herunder kommunikationsudstyr og informationsteknologi i bred forstand, dvs. udover underholdningsudstyr og kontorudstyr også netværksbaserede anlæg (computernetværk, tyverisikring, telefonanlæg mv.) og de særlige forhold i forbindelse med drift af IT-systemer (servere, nødstrømsanlæg, netværk, routere m.v.) En udbygget strategi for energi- og miljømærkning af de forskellige former for IT-udstyr. Der findes i dag forskellige frivillige mærkningsordninger. Der skal lægges vægt på en styrkelse af en fælles EU-indsats. Dette kan bl.a. ske i forbin- 15
delse med den forestående revision af EU s obligatoriske energimærkningsordning således at denne også kommer til at omfatte IT-udstyr, men også i form af de facto normer i markedet for energieffektivt udstyr, herunder indkøbskrav for det offentlige. Initiativer over for folkeskolen, fx udvikling af undervisningsmateriale mv. om energiforbrug i forbindelse med IT-anvendelse. Mulighederne for at indføre obligatoriske normer for energieffektivitet eller frivillige aftaler med producenterne. Dette skal bl.a. ses i lyset af at EU-Kommissionen forventes at fremlægge forslag til et rammedirektiv om normer i slutningen af 2001. Initiativer til intensivering af de forskellige aktørers indsats til påvirkning af markedsudviklingen på IT-området og til styrkelse af efterspørgslen efter energieffektive IT-udstyr. 16
Bilag 1: Endeligt energiforbrug i direkte energiindhold, klimakorrigeret, PJ PJ Klimakorrigeret 1972 1980 1985 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Endeligt energiforbrug i alt 654,5 615,2 590,6 609,2 618,7 617,5 617,4 630,9 638,2 640,2 654,3 652,9 660,0 650,6 - olie 515,9 435,7 372,4 326,3 323,9 314,7 311,8 313,9 315,5 317,9 319,1 316,6 321,8 312,6 - naturgas 0,0 0,0 12,3 50,3 53,7 56,9 61,5 64,9 70,1 70,8 74,0 74,1 76,0 73,4 - kul 6,0 21,6 19,2 16,9 19,2 17,2 17,7 17,3 16,2 15,0 15,3 14,2 12,8 12,4 - vedvarende energi m.m. 6,9 16,3 25,0 28,2 28,2 29,7 28,6 28,8 27,9 26,3 28,9 27,3 28,7 30,7 - el 56,5 78,4 89,7 103,1 105,6 107,8 108,4 111,5 111,8 113,7 115,6 115,9 116,6 117,7 - fjernvarme 62,9 58,1 68,2 82,8 86,5 89,6 87,8 93,2 95,5 95,4 100,4 103,9 103,3 103,0 - bygas 6,3 5,0 3,7 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,3 1,1 1,0 0,9 0,7 0,7 Ikke energiformål 19,4 16,3 14,8 12,7 12,3 12,5 12,7 12,6 12,7 13,6 13,2 11,7 12,6 12,0 Transport 138,8 148,6 157,8 174,5 176,9 174,9 177,2 184,3 188,2 192,4 195,3 198,4 202,5 200,8 Vejtransport 93,6 106,2 118,4 134,2 135,1 134,8 135,4 140,8 143,5 146,8 150,3 152,9 156,5 155,3 Jernbanetransport 5,1 5,0 5,4 4,8 4,8 5,0 5,2 4,9 5,0 5,0 5,0 4,5 4,4 4,3 Søtransport 7,9 5,6 5,6 6,3 7,6 6,9 7,6 7,2 7,6 7,9 6,9 5,5 4,8 4,9 Luftfart 24,1 23,6 22,9 27,5 25,4 26,2 25,7 28,0 28,7 30,2 30,9 32,8 34,3 34,8 Forsvarets transport 8,1 8,1 5,5 1,6 3,9 1,9 3,3 3,5 3,4 2,4 2,3 2,8 2,5 1,5 Produktionserhverv 165,7 168,3 153,0 157,8 164,4 166,3 161,1 165,2 168,3 167,5 172,9 170,9 172,4 169,7 Landbrug og skovbrug 17,3 18,6 19,8 21,9 22,3 23,3 22,6 22,8 22,0 22,7 24,7 23,9 24,7 25,3 Gartneri 12,3 11,8 10,2 9,4 10,3 10,8 9,2 9,8 10,1 8,9 9,8 9,5 9,7 9,8 Fiskeri 9,5 7,3 9,2 10,8 11,0 11,1 9,0 8,8 8,3 9,0 9,0 9,2 9,4 9,5 Fremstillingsvirksomhed 120,6 124,6 106,7 109,4 113,7 113,3 114,1 117,4 120,5 119,4 121,1 120,1 119,8 117,2 Bygge- og anlægsvirksomhed 6,0 6,0 7,2 6,3 7,1 7,7 6,2 6,4 7,4 7,4 8,2 8,2 8,9 8,1 Privat handel og service 62,2 54,9 51,1 51,7 50,5 50,9 50,7 51,0 52,5 53,7 54,2 54,2 55,6 55,5 Engroshandel 22,9 19,3 16,2 14,2 13,6 13,1 12,5 12,2 13,3 13,7 13,7 14,1 14,3 14,1 Detailhandel 10,5 9,2 8,4 8,0 7,8 7,7 7,6 7,5 7,5 7,6 7,5 7,9 8,1 8,2 Privat service 28,8 26,4 26,4 29,4 29,0 30,0 30,6 31,2 31,7 32,3 33,0 32,1 33,2 33,2 Offentlig service 22,2 23,7 25,4 26,1 26,0 25,9 26,2 26,0 25,1 25,5 25,8 24,6 24,1 24,0 Husholdninger 246,1 203,5 188,6 186,4 188,7 187,0 189,5 191,7 191,4 187,6 192,9 193,1 192,8 188,4 Eenfamiliehuse 183,2 154,8 139,4 138,2 139,0 136,8 140,3 141,2 141,2 138,3 141,5 140,8 141,4 138,0 Etageboliger 62,9 48,6 49,1 48,2 49,7 50,2 49,2 50,5 50,2 49,3 51,4 52,3 51,5 50,4