www.landboforening.dk Nr. 41 April 2009

www.landboforening.dk Nr. 41 April 2009 Formandsord: Mit åbne brev til miljøminister Troels Lund Poulsen side 3 Nyt arbejdsår står for døren i Djursland Landboforening side 7 Landmandsportræt: Paradiset i Sølille side 8 Vær opmærksom på 3 beskyttet natur side 14 Sommerprogram og vigtige datoer side 21

INDHOLDSFORTEGNELSE Foreningen: Formandsord. Mit åbne brev til miljøminister Troels Lund Poulsen. 3 : Billeder fra Generalforsamlingen den 10. marts 2009......... 5 Sekretariat Nyt arbejdsår står for døren i Djursland Landboforening........ 7 Landmandsportræt: Paradiset i Sølille.................................... 8 Foreningen: Deltidslandbrug, nicheproduktion eller hobbylandbrug.......... 13 Planter & Natur: Vær opmærksom på 3 beskyttet natur.................... 14 Der er forår i marken................................. 16 Regnskabsafdelingen: Ny Årsrapport....................................... 18 Ny medarbejder..................................... 19 Juridisk afdeling: Juridisk afdeling favner bredt............................ 20 Foreningen orienterer: Sommerprogram og vigtige datoer........................ 21 Agro-IT: Pas på piratkopiering................................. 25 Medarbejderportræt: Naturelskeren...................................... 26 LandboMidtØst Kvæg: Mælkeproducenter på Djursland topper DB opgørelse.......... 28 Foreningen: Mælkeproducent fra Djursland nr. 1 i landsdækkende DB opgørelse........................... 29 LandboMidtØst Svin: Igen over 4.000 kr. i dækningsbidrag pr. so................. 30 Åbent Landbrug: Hundredvis af landmænd fortæller den gode historie.......... 32 Åbent Landbrug Østjylland: Fusion mellem Åbent Landbrug-Østjylland og Åbent Landbrug-Sydøstjylland........................... 34 Landbrugsmessen: Landbrugsmessen Gl. Estrup 23. og 24. maj 2009........... 35 Foreningen: Molskunstner udstiller på Landbocentret i Følle.............. 35 Foreningen orienterer: Landboforeningens medarbejdere........................ 36 Andre nyttige kontakter................................ 40 Udvalgene i Djursland Landboforening..................... 41 Forsidefoto: Charlotte L. Udsen Vintersæd ved Ugelbølle marts 2009 Redaktionen: Annonceekspedition: Gårdejer Hans Gæmelke formand Chefkonsulent Jørgen Flensborg (ansvarsh.) Chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard Sekretær Irene Kjær Madsen Redaktionen sluttet den 25. marts 2009 Djursland Landboforening Føllevej 5, 8410 Rønde tlf. 8791 2014 Sekretær Anni Poulsen Sort/hvid: - Reproklar materiale 1/6 side kr. 700 1/3 side kr. 1.100,00 1/2 side kr. 1.550,00 2/3 side kr. 1.800,00 1/1 side kr. 2.400,00. Bagsiden: 1/1 side kr. 4.000,00 4-farve tryk: - Reproklar materiale 1/6 side kr. 900 1/3 side kr. 1.400,00 1/2 side kr. 2.000,00 2/3 side kr. 2.300,00 1/1 side kr. 3.100,00. Bagsiden: 1/1 side kr. 4.800,00. Alle priser er ekskl. moms. Udkommer medio februar, april, oktober og december. Bladet tilgår alle medlemmer af Djursland Landboforening samt interesseorganisationer o.a. Oplag: 1.700 eksemplarer. ISSN 1603-2632a Landbocentret Følle Føllevej 5, 8410 Rønde Tlf.: 8791 2000 - Fax: 8791 2001 Åbningstid: Mandag - torsdag kl. 8,00-16,00 Fredag kl. 8,00-13,00 www.landboforening.dk djursland@landboforening.dk

FORMANDSORD Mit åbne brev til miljøminister Troels Lund Poulsen Kære Troels Lund Poulsen Tusind tak for din udmelding med hensyn til Landbrugets fremlæggelse af Ægte grøn vækst. Nu er enhver tvivl omkring dit syn på landbrug slået fast med syvtommersøm: Du ønsker landbruget hen, hvor pebret gror. Og med den indstilling, føler jeg, du også er fuldstændig ligeglad med, hvordan det danske miljø har det. Nu har jeg nok ikke lige så stor en akademisk uddannelse som du, og jeg er nok heller ikke så klog ud i politiske spidsfindigheder. Så jeg forstår simpelthen ikke, at du melder så negativt ud til landbrugets udspil fra første færd. Jeg er af den overbevisning, at man kommer længst med samarbejde, og det er jo ikke lige det, du lægger op til. Det, du opnår ved det, er, at den positive ånd, jeg som landmand har modtaget udspillet med, er gået fløjten. Jeg er landmand på en slægtsgård, hvor jeg er 5. generation, og mit højeste ønske er, at den bedrift, som jeg overtog, på alle måder har en højere værdi efterfølgende, og at jeg som landmand er værdsat af det øvrige samfund og virker som en del af det. Der, hvor jeg mister forståelsen, er, at du forventer, at landbruget skal udvikle sig med sneglefart, mens det øvrige samfund skyder af sted med raketfart! Det kan godt være, at dine udmeldinger er med til, at du fremstår miljøvenligt over for vælgerne, når der skal sættes et kryds. Men jeg mener ikke, du hjælper miljøet med disse udmeldinger. Du fremprovokerer en trods hos mig som landmand, så de tiltag, jeg gerne ville gøre frivilligt, holder jeg lidt igen med. Når man føler, at den indsats, man gør, ikke er værdsat, er det bedre ikke at gøre noget, før man er nødt til det. Hvis det er sådan, at dine udmeldinger skal ses som et led i, at du gerne vil ind og fra statsligt hold drive dansk landbrug, begynder det at give lidt forståelse fra min side. Men kunne du så ikke ta og melde det ud i stedet for. Så var det nemmere at forholde sig til. Nemlig, at det er skatter og afgifter, det handler om - og ikke miljø. Din regeringskollega Lene Espersen har heldigvis en mere nuanceret og begavet tilgang, når det drejer sig om miljøet. Det er tankevækkende, at dem, der har mest ud af denne konfrontation, er de mennesker, der hver dag tjener deres løn ved at sidde og lave beregninger på, hvordan der i teorien kan udformes tiltag, der gør det bedre for miljøet i Danmark. Når du omtaler, at frivillige virkemidler ikke virker, og at der skal skrappere og mere bindende midler i brug over for landbruget, er det bureaukratiets sag, du fremmer. Jeg tror ikke, at miljøet vinder ved denne fremgangsmåde. Når frivillige virkemidler ikke har virket, kunne det så ikke skyldes, at der har været for snævre, bureaukratiske rammer, som skulle opfyldes, før nogle af disse tiltag kunne gennemføres. Det har før været sådan, at det var Danmarks liberale parti, du repræsenterede. Hvor er det liberale i disse udmeldinger? Nej, Troels Lund Poulsen, hvis du vil være en rigtig miljøminister, så sørg for, at miljøet får det bedre gennem en rigtig lovgivning, der giver mig som landmand nogle muligheder i stedet for begrænsninger. Det vil være dybt ulykkeligt, hvis landbrugsproduktioner blot flytter til udlandet, hvor der er en langt mindre restriktiv miljøpolitik. Dermed har miljøet jo intet vundet! Med din miljøpolitiske indstilling, synes jeg, der er god grund til, at du overvejer dit fremtidige, politiske tilhørsforhold! Jeg er i alle tilfælde nødsaget til at revurdere MIT... Med venlig hilsen Hans Gæmelke Formand Formand Hans Gæmelke 3

4

FORENINGEN Djursland Landboforenings generalforsamling den 10. marts 2009 i Hornslet Hallen Foto: Djursland Landboforening (IKM) 5

(Ring gerne i dag og tegn en gruppelivsforsikring hos Dansk Landbrug...) Med gruppeliv er du og din familie bedre sikret, hvis du eller din ægtefælle/samlever får en kritisk sygdom, kommer ud for en ulykke eller i værste fald dør. Gruppelivsforsikringen er en billig måde at skabe større tryghed i hverdagen for dig og familien. Nogle af fordelene ved forsikringen: Det er medlemmernes egen ordning, overskud kommer dig til gode i form af lav præmie. Ordningen er meget stor og omfatter over 10.000 familier. Det giver billig administration og god økonomi. Vi stiller lempelige krav til dine helbredsoplysninger. Den årlige præmie er kun 2.160,- kr. i 2009. Ring efter pjece og tilmeldingsblanket i din lokale forening eller tjek www.dansklandbrug.dk/medlemstilbud. 6

SEKRETARIATET Nyt arbejdsår står for døren i Djursland Landboforening Efter en veloverstået generalforsamling og bestyrelsens konstituering den 20. marts, står nu et nyt arbejdsår for døren for Djursland Landboforening. De respektive valg fra generalforsamlingen og bestyrelsens konstituering kan ses på de sidste sider her i medlemsbladet. I januar og februar måned afholdt de folkevalgte et strategiforløb, der skal danne arbejdsgrundlag for bestyrelsen. Der pågår derfor nu et arbejde, hvor dette strategiforløb skal analyseres og bearbejdes, så den vedtagne strategi kan gennemføres i nært samarbejde med de ansatte. Det er naturligt, at strategien vil få sit omdrejningspunkt fra det nye center i Følle, og at Djursland Landboforening kan gøre en forskel for landmænd og landboere på Djursland. Selv om strategien for Djursland Landboforening endnu ikke er færdigbehandlet, er der dog en række initiativer, der arbejdes med. Landboforeningens projekt- og innovationsafdeling søger løbende projekter og får bevillinger til forskellige aktiviteter, der skal styrke aktiviteterne omkring bosætningen på Djursland. Ligeledes har Djursland Landboforening igangsat aktiviteter for deltidslandmænd for at få belyst, om der på dette område er særlige ønsker til rådgivningen og det politiske arbejde. I januar måned afholdt bestyrelsen et møde med folketingsmedlem fra Venstre Anne-Mette Winther Christiansen. Mødet viste, at det altid er godt at tage landbrugspolitiske emner op over for politikere. Derfor er det bestyrelsens in - tention at gennemføre flere af sådanne møder, så der bliver en bedre forståelse for landbruget. Endvidere vil Djursland Landbofor - ening i det kommende år bestræbe sig på at være en væsentlig, aktiv spiller på det lokalpolitiske niveau, så landbruget også får en stemme på Djursland. Der er en tendens til at tillægge landbruget mindre betydning i forhold til andre erhvervsgrupper, og dette bør klart laves om. Endeligt vil Djursland Landboforening gøre sit bedste for at udbygge den rådgivning, landbruget efterspørger, så landbruget på Djursland fortsat kan udvikle sig økonomisk bæredygtigt. Jeg håber på et positivt og godt samarbejde med medlemmerne i det kommende arbejdsår. Chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard Djursland Landboforenings sekretariats - medarbejdere Foto: Djursland Landboforening (IKM) 7

Paradiset i Sølille Af journalist Kim Ellermann Mona og Knud Bendtsen har skabt en naturperle på deres skovejendom mellem Rønde og Kolind, hvor de nyder tilværelsen som travle og engagerede pensionister. Det vrimler med vildt på Mona og Knud Bendtsens ejendom i Sølille mellem Kolind og Rønde. Rådyr, harer, ræve og grævlinger. Fasaner, agerhøns, ænder, ugler og musvåger. Men faunaen har også gode betingelser i de mange beplantninger og ved søerne, for natur og vildt er parrets store interesse. Vi er i Søren Ryge-land. Den kendte tv-vært er nærmeste nabo, og to kilometer væk ligger gården, som Anders tidligere drev sammen med sin bror, Julius. En kilometer inde ad den snoede Sølillevej ligger Mona og Knuds hvide gård og de 21 ha jord, hvoraf en tredjedel ligger i skov og natur. Det er et godt sted at leve en pensionisttilværelse eller en tilværelse i det hele taget. Det bedste er roen og naturen. At du kan se rådyrene og ræven ude på markerne. Det er en lise for sjælen, siger Knud. Ny livsstil efter en hurtig beslutning Mona og Knud er oprindelig byboer. I mange år boede de i Risskov i et parcelhus, de selv havde bygget og senere tilbygget. Huset lå nær deres fælles arbejdsplads gennem 40 år, Psykiatrisk Hospital Århus i Risskov, hvor Knud senest var afdelingsleder for driftsafdelingen, og Mona var forskningssekretær. Parret havde desuden sommerhus ved Mariager Fjord. En søndag skimmer Knud boligannoncerne i avisen og siger henkastet: Skal vi ikke tage at sælge det hele og købe noget andet. Efter nogen tids søgen på boligmarkedet blev der skrevet under på slutsedlen til ejendommen i Sølille. Trangen til den ny livsstil skyldtes, at Knud havde taget jagttegn og manglede et sted at gå på jagt. Dernæst var de to børn færdige med skolen. Og Knud og Mona savnede nye projekter, efter at boligen i Risskov var blevet, som de ville have den. Projekter har der da også været mange af i Sølille. Knud har om - bygget stuehuset, som er fra 1950, og længerne, som er fra 1850-1900. Den gamle kostald har fået nyt liv som gildestald og har gjort god gavn til Mona og Knuds runde fødselsdage og til datterens bryllup. Der er lagt nyt tag på bygningerne, og senest er der installeret nyt køkken. Stuehuset opvarmes med jordvarme, og der suppleres med eget træ i de to brændeovne. Vejrhanen på toppen af laden har travlt. Selv om der er masser af skov i området, blæser det meget. Omkring huset er der fem terrasser, som er nødvendige for at finde et sted med læ. Tænder du på... økologi og bæredygtighed uddannelse til økologisk landmand islandsheste et internationalt miljø et godt kammeratskab... så kom til Kalø og få en uddannelse med masser af muligheder. Se mere på www.kalo.dk TLF. 96 96 66 66, WWW.KALO.DK 8

LANDMANDSPORTRÆT Mona og Knud går tur på bedriften to gange om dagen sammen med hunden Silas. Foto: Anne Vitting Madsen Her ligger Sølille Målrettet naturpleje I de 24 år Mona og Knud har boet på ejendommen, har de plantet 8000 træer og buske, fortæller Knud. Sidste år fældede de 0,6 hektar skov og plantede bøg, tjørn, hassel og rødel. Et pilehegn i skovbrynet blev ryddet og gav plads til vildtplanter som æblerose, havtorn, hæg, eg, hassel og hvid - tjørn. På den udyrkede jord etableres vildtstriber med solsikke. Det hele er nøje udtænkt. Lars Skou Gleerup, Djursland Landboforenings natur- og vildtplejekonsulent, har lavet en naturplan, som parret følger. På ejendommen er der fem små søer, så stednavnet Sølille er ikke uden mening. Efter forslag fra Lars Skou Gleerup blev en af søerne oprenset. Da søen oprindelig blev gravet i 1993 dukkede en intakt krukke fra bronzealderen op. Krukken står i dag på Ebeltoft Museum. I efteråret 2008 blev der gravet en ny sø på 1000 kvadratmeter. Ikke kun ænderne er glade for søerne. Mona og Knuds fire børnebørn, tvillingerne på halvandet år og de store på ni og 12 år, elsker at finde haletudser, komme dem i syltetøjsglas og se dem forvand- Både stuehus og driftsbygninger har gennemgået en grundig renovering, siden Mona og Knud overtog ejendommen for 24 år siden. Foto: Anne Vitting Madsen 9

Knud tager sig af det meste af det fysiske arbejde udendørs, herunder at køre brænde ind, mens Mona passer huset. Foto: Anne Vitting Madsen le sig til voksne frøer, og i søen neden for haven spejder de efter karper i det klare vand. Det meste af skoven er varieret med mange arter. I skovbrynet troner flere kæmpestore østrigske fyrretræer. Et areal med rødgran skiller sig dog ud som ren pro duktion. Knud og Mona har tid ligere solgt juletræer, men da træerne havde den rigtige størrelse, var priserne lave, og i dag er granerne for store. Ejendommen har også solgt tømmer, og af og til tyndes der ud og laves flis i samarbejde med Hede- Danmark, som ejer naboskoven. Sammen med sin hund, den sorte labrador Silas, går Knud på jagt med riffel og haglgevær. Han skyder et dyr hvert andet år. Ikke mere. For så bliver der mere kød, end familien kan nå at spise, og det delikate i et stykke dyrekød går tabt. Det er ikke kun ren idyl at bo midt i naturen. Stormfaldet i januar 2005 og den tunge tøsne i februar knækkede 400 træer. Ni gange har parret været sneet inde. Nordenvinden blæser sneen ind på gårdspladsen og lukker vejen. Det går nu ikke Knud og Mona på. Der er mange udfordringer, men vi takler problemerne, som de opstår, siger Knud. Djurslands-hallen, som ridehal eller til landbrug og industri, bygger på solide, gennemarbejdede detailløsninger. Hallen er udviklet i et færdigt byggesystem med alle tegninger, klar til myndighedsgodkendelse. Den fleksible kvalitetshal med professionel rådgivning Rønde Tømmerhandel Åkjærsvej 4 8410 Rønde Telefon 86 37 13 44 Fax 86 37 20 92 www.stark.dk/roende Vælg f.eks. en basishal med træåse og eternittag fra med 15 års garanti eller en ren stålhal med stålåse og stålpladetag fra med 30 års garanti. Få et uforpligtende tilbud af Christian le Dous eller Jens Ambrosius på tlf. 86 37 13 44 e-mail cd.roende@stark.dk 10

Bruger Djursland Landboforening Da Mona og Knud overtog ejendommen, blev de opfordret til at melde sig ind i landboforeningen. De fulgte rådet og har haft stor glæde af medlemskabet. Et ugekursus for fritidslandmænd på Koldkærgård Landbrugsskole gav en grundlæggende viden om landbrug, og Knud drev i mange år selv markjorden, som i dag er bortforpagtet. Kontakten til Djursland Landboforening er tæt. Regnskabet klarer Else Høj. Tallene viser, at driften løber rundt økonomisk, og i de seneste år har der været et lille overskud. Lars Skou Gleerup rådgiver om natur og vildt, og da Knud endnu drev jorden, lavede Jørgen Flensborg mark- og gødningsplaner. Parret er flittige deltagere i Seniorklubbens sangeftermiddage og foredrag, og mange af deres venner har de fundet gennem landboforeningen, ikke mindst på rejserne til Frankrig og Letland med Dumas-Johansen. I maj sidste år var Mona og Knud værter for arrangementet Sådan får du mere vildt og natur. 60 mennesker var mødt op. Deltagerne gik en tur på ejendommen med Lars Skou Gleerup som gui - de, mens en slagter tilberedte bøffer af krondyr. Bagefter blev der serveret bøf, rødvin og salat i laden. Det var virkelig en god oplevelse, og vejret var helt fantastisk. Det ville vi gerne gøre igen, siger Mona. Bliver længst muligt i Sølille Der bliver tid til andet end bedriften og de to daglige gåture i skoven med Silas. Begge går til gymnastik, og Mona synger i kor. Knud har sammen med andre efterlønnere og pensionister været med til at lave en ny tilbygning til forsamlingshuset i Rostved. Eksotiske rejser er endnu en fælles interesse. Parret er netop vendt hjem fra et krydstogt på Nilen. Tidligere har de blandt andet besøgt Thailand, Californien, Cu - ba, Hawaii, Sydafrika og Island. Men basen er gården i Sølille, og her flytter Mona og Knud ikke fra foreløbig. Fakta Knud Bendtsen, 66 år Mona Bendtsen, 67 år Sølille To voksne børn, fire børnebørn 21 hektar, overvejende sandjord fordelt på: 6,5 hektar skov 3,0 hektar eng med MVJ-tilskud 11,5 hektar markjord, bortforpagtet Vi vil bo her, så længe vi har kø - rekort og kan passe stedet. Vi vil ikke se ejendommen for falde, siger Mona. Knud nikker og kaster et blik ud over marken og søen og hen mod skoven og tilføjer så: Det bliver svært den dag, vi skal herfra. Slagter og vildtkok Ole Bundgård- Petersen tilbereder kronvildt ved arrangementet om natur og vildt i maj 2008. Foto: Knud Bendtsen 11

www.agro-it.dk www.agro-it.dk Stærke Stærk ke forårsti forårstilbud ilbud Lenovo 30 3000 000 N500 Intel T3400-2.16 6 GHz 2 GB RAM - 250 0 GB Harddisk DVD- og CD-brænder ænder 15.4 " TFT skærm m Windows Vista Home Basic Trådløst netkortt Integreret kame era kamera 1-års garanti Sparr 1600 1 600 kr. kr. Pris kr. 3.199,Phillips 22 TFT Sølv Phillips Wide-Screen Wide e-screen Spar 450 45 50 k kr. r. Stilren fladskærm ladskærm med utrolig behageligt behage eligt billede. Pris kr. 1.132,- HP Color LaserJet L CM1312nfi CM1312nf fi MFP Fax/kopimaskin Fax/kopimaskine/printer/scanner ne/printer/scanner Det perfekte va valg alg til mindre virksomheder, virksomhederr, der har brug forr en økonomisk, driftsik driftsikker ker og brugervenlig g multifunktionsenhed. 1-års å garanti. Pris kr.. 2.999,- Spar Sp par 500 5 00 kr. kr. Professionel P rofessionel IT-leverandør IT-leverandør til det moderne moderne landbrug landbrug Føllevej 5 5,, 8410 Rønde - Tlf. Tl f. 7027 7 0 2 7 4500 4 5 0 0 - info@agro-it.dk info@agro-it.dk Billedmateriale e kun vejledende! Alle priser er ekskl. ekskl. moms, fragt og konsulentydelser 12

FORENINGEN ORIENTERER Deltidslandbrug, nicheproduktion eller hobbylandbrug Som nævnt i sidste medlemsblad, vil Djursland Landboforening sætte øget fokus på information, rådgivning og sparring for deltidsog fritidsjordbrugere, nicheproducenter m.fl. Målet er bl.a. at afdække interesse og behov for rådgivning, sparring, udvikling og iværksætteri inden for jordbrugsområdet. Djursland Landboforening vil i kommende forår og sommer afvikle nedenstående fire arrangementer. Fra svineproduktion til nicheproduktion. Dyrkning og afsætning af jordbær, hindbær, tidlige kartofler, salat, kål, m.m. - og om at skifte spor. Onsdag d. 27. maj kl. 19.00 hos Peter Drejer, Høbjergvej 7, 8500 Grenaa Hereford kvæg i Mols bjerge, om produktion af kødkvæg og drift af marginaljord. Pasning, fodring, afsætning, naturpleje m.m. Hvordan med økonomi og regnskab, jura og lovgivning? Om elementær bogføring til kompliceret investering og afskrivning, skat, erhvervelse af CVR nr., stalddørssalg m.m. Tirsdag d. 18. august på Landbo - centret, Føllevej 5, 8410 Rønde. Vedr. tilmeldingsfrister se nærmere på aktivitetskalenderen her i bladet (de grønne midtersider). Alle er velkomne. Projektkoordinator Christian Thomsen Hvordan holder man hest - bedst? Om hestens adfærd og temperament, pasning og fordring, sundhed og dyrevelfærd, forsikringsforhold m.m. ved Claus Brokholm, som er en af de mest erfarne kon sulenter indenfor hesteavl og -opdræt. Onsdag d. 10. juni kl. 19.00 hos Helle og Niels Andersen, Hybenvej 2, Fuglsø, 8400 Ebeltoft Torsdag d. 14. maj kl. 19.00 på Landbocentret, Føllevej 5, 8410 Rønde v/arne Nielsen Mastrupvej 14, Godthåb 8500 Grenaa Tlf. 86 33 92 94 Biltlf. 22 17 85 91 Ved 100 køer og derover: 2 bokse + 2 fangefolde samt 4 mand! 13

Vær opmærksom på 3 beskyt Natur- og vildtplejekonsulent Lars Skou Gleerup Enge, overdrev, heder, søer og flere andre naturtyper er i mange tilfælde omfattet af en beskyttelse, der forbyder ændringer i deres tilstand. Desværre er rigtig mange landmænd og andre jordejere ikke klar over, at de har beskyttede naturområder på de - res ejendom. Det kan medføre nogle rigtig ærgerlige sager, da der ikke ses lempeligt på overtrædelser af denne beskyttelse. 3-beskyttet natur Ferske enge, moser, overdrev, heder, strandenge og -sumpe over 2.500 m 2 samt søer over 100 m 2 er beskyttet af 3 i Lov om naturbeskyttelse. Ligeledes en lang række vandløb. På 3-beskyttet natur må der ikke plantes, bygges eller laves terrænændringer (f.eks. graves en sø, deponeres jord m.v.). Den hidtidige drift af arealet må fortsætte, men tilstanden må ikke ændres. Tilladt drift vil typisk være høslæt, afgræsning eller lign., hvorimod omlægning og dyrkning ikke er tilladt. Dræn og grøfter må vedligeholdes i hidtidigt omfang. Det betyder, at der må gendrænes i samme dybde med samme dimension rør m.v. Vær dog her opmærksom på evt. okkerpotentielle områder. Pas på overtrædelser de straffes En lang række sager gennem årene viser, at der ses med stor alvor på overtrædelse af beskyttelsen. Og glem det gamle ord- sprog: Det er lettere at få tilgivelse end tilladelse. Det gælder ikke mere! Der vil typisk gives påbud om retablering af forholdene plus evt. en bøde. Træer plantet på 3 skal fjernes. Ulovligt anlagte søer er blevet fyldt op og ulovligt opfyldte søer retableres. Opdyrkede en - ge og overdrev lægges tilbage i vedvarende græs. Oftest overtrumfer naturbeskyttelsesloven de fleste andre bestemmelser. Juletræer og energipil, der i andre sammenhænge betragtes som landbrugsafgrøde, er ulovlig tilplantning. Gødskning, pletsprøjtning m.v. på græsningsengen er kun tilladt, hvis det hidtil har fundet sted i samme omfang. Anholt 85 Område 85 Ole Moesgaard Andersen»Bendstrupgaard«Mejlbyvej 606 8530 Hjortshøj Tlf. 70 24 34 85 Fax: 70 24 35 85 E-mail: oma@dlr.dk Ved vurdering af ejendomme med stor svineproduktion medvirker desuden Frode Jensen Tyrstingvej 3, Ring 8740 Brædstrup Tlf. 70 24 34 25 Fax: 70 24 35 25 E-mail: foj@dlr.dk Silkeborg Them Langå 86 Mariager 89 Randers Århus Auning Grenaa 85 Ebeltoft Område 86 Frede Lundgaard Madsen Søndergade 66 8883 Gjern Tlf. 70 24 34 86 Fax: 70 24 35 86 E-mail: flm@dlr.dk Ved vurdering af ejendomme med stor svineproduktion medvirker desuden Karl Damsgaard»Vibsig«, Vibsigvej 25 9700 Brønderslev Tlf. 70 24 34 26 Fax: 70 24 35 26 E-mail: kd@dlr.dk Område 89 Anton Krogh Kærby Møllevej 29 Kærby 8983 Gjerlev Tlf. 70 24 34 89 Fax: 70 24 35 89 E-mail: ak@dlr.dk Ved vurdering af ejendomme med stor kvægproduktion medvirker desuden Herluf Jørgensen Boldingvej 17 A 6752 Glejbjerg Tlf. 70 24 34 28 Fax: 70 24 35 28 E-mail: hj@dlr.dk er realkredit 14

NATUR OG MILJØ tet natur Arealer kan vokse sig ind og ud af 3 Beskyttelsen er ikke statisk, arealer kan vokse sig ind og ud af en beskyttelse. Et vedvarende græsareal på lav jord kan på 8-9 år udvikle sig til en beskyttet fersk eng. I så fald må det ikke længere omlægges, tilplantes eller på anden måde ændre tilstand. En sådan beskyttelse vil naturligvis påvirke arealets handelsværdi. Omvendt kan ejendommens naturog herlighedsværdi øges. Ønsker man at lade et areal ligge hen uden jævnlig omlægning, kan man anmelde 15 års genopdyrkningsret. Selvom det så skulle udvikle sig til et 3-område, må man genoptage dyrkningen indenfor de 15 år. Paragraf 3 beskyttet fersk eng. Foto: Djursland Landboforening (RSK) streringen kun er vejledende. Der kan således være 3 beskyttet natur, som ikke er indtegnet. Det er altid den faktiske tilstand på arealet, der afgør, om 3 gælder! Er man i tvivl, må man spørge kommunen. Ligeledes er der indtegnet arealer, som ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af beskyttelsen. Disse bør selv følgelig tages ud af registrerin- Tjek din ejendom for 3 registreringer! Alle jordejere bør jævnligt undersøge om kommunen har registreret beskyttet natur på ejendommen. Man får ikke direkte besked, men er selv pligtig til at kende udpegninger. På www.arealinfo.dk kan registreret 3 og mange andre områdeudpegninger findes. Vær dog opmærksom på, at regigen. Kan man f.eks. dokumentere, at et areal har været omlagt oftere end hver 8. år, så er det som udgangspunkt ikke omfattet af 3. Ret henvendelse til kommunen, så sagen kan bringes i orden. Kontakt natur- og miljøkonsulenterne hvis du ønsker hjælp til sagen. Vestergade 108 8550 Ryomgård Tlf. 87 74 12 34 www.vorupgruppen.dk ryomgaard@vorupgruppen.dk 15

Det er forår i marken Planteavlsfaglig leder Carsten Kløcher Her i dag søndag den 29. marts får man forårsfornemmelse ved at gå udenfor. Sommertiden er lige startet, solen har magt, og vejret i læ føles som forår. For to dage siden var det vinter udenfor, men nu er det forår, og man fristes til at glemme de grå og kedelige måneder, vi lige har været igennem. På samme måde er det med økonomien i planteavlen lige nu, hvor vinterafgrøderne grønnes og gror. Heldigvis ved vi ikke, hvad avlen 2009 skal koste og vi har da lov at håbe på bedre tider bare lidt bedre tider. På flere ejendomme på lettere jord er såningen allerede overstået, mens såningen på lerjorden dårligt nok er kommet i gang. De fleste landmænd planlægger fortsat at så jorden til, men her over vinteren har der i fagblade været en del artikler om landmænd, der mener, at der er bedre økonomi i ikke at dyrke jorden - men blot lade den ligge brak. Lad os nu ikke håbe, at brakken giver størst dækningsbidrag for så siger det meget om, hvor ringe alt andet er. Men på den lettere sandjord med 45-50 hkg pr. ha vårbyg til f.eks. 90 kr. pr. hkg vil der med de omkostninger, vi kender i dag (såsæd og gødning) og et gæt på kemiomkostninger, kun være ca. 2.000-2.500 kr. pr. ha tilbage til maskinomkostninger, arbejdsløn og jordleje så der er ikke meget at give af. Hvad skal vi så skære ned på for at få et (større) overskud: Ja, de fleste gødningsplaner er jo lavet ud fra en betragtning om at skære ind til benet med hensyn til gødning ellers var der ca. 500 kr. pr. ha mindre i ovenstående DB regnestykke. Såsædsforbrug flytter sig ikke meget i forhold til priser, men vi har meget naturligt oplevet en stor interesse for at bruge egen såsæd. Jeg håber blot ikke, der er nogen, der har sået af egen avl, uden at have foretaget en analyse sene- ste spireanalyse jeg har set, lå helt nede på 60 procent spireevne i laboratoriet dvs. absolut ubrugeligt såsæd un der markforhold. Så er der kemien. Her i skrivende stund ved jeg ikke, hvor vi ender med hensyn til kemipriser til denne sæson. Der er rygter om, at enkelte midler falder i pris, og andre stiger i pris. F.eks. nævnes svampemidlet Bell og ukrudtsmidler til majs, som midler, der vil stige i pris. Men mon ikke Roundup vil falde i pris? Det er nok en god ide at vente med at købe det Roundup, man skal bruge til sommer der kan ske meget på 4-5 måneder. Hvor kan man spare på kemien? Ukrudtsbekæmpelse, vækstregulering og skadedyrsbekæmpelse er meget lidt afhængig af kornprisen. Det er vigtig at holde sine marker rene, billigst muligt, - uanset kornpris. Men i svampebe- 16

PLANTERAVL kæmpelsen bør der være en direkte sammenhæng mellem pris og indsats. Dette kan gøres på to måder. Dels gennem valg af ældre billige midler hvor de kan gøre fyldest, f.eks. Bumper i meldug resistent vårbyg (mlo-resistens) i stedet for fx Opus, og dels gennem brug af en lavere samlet dosis. I hvede er det økonomisk optimale behov ved kornpriser på 80-100 kr. nede på 0,33-0,5 normaldosering, mens behovet ved kornpriser på 150-175 kr. er 0,5-0,75 normaldosering. Aktuelt lige nu i vintersæden: Har du fuldstændig styr på dit græsukrudt? Det er meget vigtigt at få set sin vintersæd igennem nu her i det tidlige forår, for at få konstateret, om den ukrudtsbekæmpelse der blev foretaget i efteråret har været ok, eller der skal ske en ekstra behandling mod græsser nu. Sæt fokus på at få lokaliseret de enkelte marker, hvor det kniber (se f.eks. nedenstående billede taget i den forløbne uge) og vær klar med en behandling lige så snart vejret er godt nok til det græsmiddel, der er aktuelt (se på etiketten eller kontakt os) Sæt fokus på at få lokaliseret de enkelte marker med græsukrudt. Foto: Djursland Landboforening (CK) Mols Maskinstation - Entreprenør - Maskinstation - Spec. opgaver Havvej 30 Vrinners DK 8420 Knebel Mobil 40 10 54 48 Salg af halm - hø og wraphø/lucerne www.molsmaskinstation.dk 17

Ny årsrapport Økonomikonsulent Erik Engvang Landbrugsvirksomhederne er i dag meget forskellige. Det gælder med hensyn til størrelse, specialisering og udvikling. Det er også en kendsgerning, at udviklingen i regnskabslovgivningen og standarder mv går i retning af mere værdibaserede årsrapporter og årsrapporter, der indeholder fremadrettede informationer. Kravene og ønskerne til økonomirapportering spænder fra den simple årsrapport, som mest er til landmandens eget brug til en mere avanceret årsrapport, der tjener som forhandlingsoplæg over for kreditgivere m.fl. Dertil kommer, at antallet af landbrug, der er organiseret i selskabsform, er stigende. På denne baggrund besluttede Landsudvalget for Driftsøkonomi (Dansk Landbrugsrådgivning) at igangsætte et udredningsarbejde med henblik på revision af de nuværende retningslinier for anvendt regnskabspraksis og opstilling af den lovpligtige del af årsrapporten. Efterfølgende har Landsudvalget truffet principbeslutning om de overordnede ændringer i regnskabspraksis og opstillingsformer i den fremtidige årsrapport. Der er ligeledes påbegyndt arbejde med udvikling af en supplerende beretning, som supplerer den lovpligtige del af årsrapporten med analyser og nøgletal mv. Ændringer I den nye årsrapport vil der kunne vælges mellem to opstillinger: Klasse A: Opstilling som vi kender den i dag i vores årsrapport. Klasse B: Opstilling som svarer til regnskabsopstilling i andre brancher. Årsrapporten vil ligeledes kunne udskrives som et eksternt regnskab og som et internt regnskab med analyser og nøgletal. Generelt kan siges, at ny årsrapport giver bedre mulighed for individuel tilpasning, og at der vil blive lagt mere vægt på balancen og mindre vægt på resultatet. Årsrapporten gøres mere værdibaseret, hvilket bl.a. betyder, at der skal mere fokus på dagsværdien på statusdagen. Opsparede pensioner vil f.eks. således skulle indgå med dagsværdi. I følge årsregnskabsloven skal der for klasse B regnskaber ind - regnes udskudt skat, hvilket dog er frivillig for klasse A regnskaber. For i størst mulig grad at leve op til en høj standard, har man også som udgangspunkt valgt at medtage udskudt skat i klasse A regnskaber. Der vil dog være mu - lighed for at fravælge indregning af udskudt skat. Den nye årsrapport stiller også større krav til opgørelse af driftsmæssige afskrivninger. Der lægges således op til, at der udarbejdes mere specifikke afskrivningsgrundlag. Der skal således udarbejdes et egentligt anlægskartotek, hvilket ud over driftsbygninger mv. også vil omfatte staldinventar og maskiner. Der lægges således op til, at alle maskiner over en værdi på ca. 50.000 kr skal afskrives individuelt. Det vil være sådan, at ændringerne får betydning for de fleste sommerregnskaber 2009 og alle kalenderårsregnskaber 2009, der afsluttes i 2010. Det der først og fremmest skal tages fat på er: 1) anlægskartotek og 2) udskudt skat. I økonomiafdelingen er det besluttet, at man i foråret vil koncentrere sig om opgørelse af regnskaber for 2008, og først efter sommerferien vil vi begynde at indrette os efter de nye retningslinier. Det betyder, at I som landmænd i den forbindelse kan forvente at blive kontaktet angående udarbejdelse af anlægskartotek og evt. oplysninger for beregning af udskudt skat. Afslutning Generelt skulle den nye årsrapport give flere muligheder for at tilpasse den årsrapport, som den enkelte landmand har behov for. Da også analyseafsnittene i det interne regnskab vil blive kraftigt udbygget med beregning af diverse nøgletal til benchmarking mv., vil årsrapportens anvendelse som styringsredskab også blive kraftigt forbedret. 18

REGNSKABSAFDELINGEN Ny medarbejder Regnskabsafdelingen har pr. 15. februar 2009 ansat cand. merc. jur. Mads Neumann som juniorkonsulent. Mads er ansat som et led i det forestående generationsskifte i regnskabsafdelingen, og det er således meningen, at Mads efter en periode vil få sin egen gruppe af regnskaber. Uddannelsen som cand. merc. jur. kombinerer det erhvervsjuridiske med det regnskabsmæssige. Mads har derfor kompetencer indenfor såvel det økonomiske område som det juridiske og vil derfor være godt klædt på til at møde de mangeartede opgaver som konsulent. Mads er 35 år og bor i Århus med sin samlever Marie og sine to børn på 5 og 1 år. Han har før sin uddannelse været ansat hos TDC i forskellige stillinger blandt andet som kontorassistent. Jeg håber, at der vil blive taget godt imod Mads i den kommende tid, hvor han vil begynde kontakten til landmændene både med eget arbejde, men også i samarbejde med nogle af de erfarne konsulenter, som han vil følge som en del af introduktionen. Afdelingsleder Henrik Larsen Situation Ønske Løsning Selvstændig landmand med visioner At styrke bedriften Rådgivere med forstand på landbrug og penge www.danskebank.dk Danske Banks landbrugsrådgivere er specialister inden for landbrugsøkonomi. Vores rådgivning tager altid udgangspunkt i den enkelte bedrift og bygger på mange års erfaring med danske landmænds erhversbetingelser. Aftal et møde, og lad os sammen finde en løsning, der styrker dit landbrug. Landbrugscenter Østjylland Telefon 45 12 25 70 Danske Bank 19

JURIDISK AFDELING Juridisk afdeling favner bredt Jurist Martin B. Thomsen Sekretær Inger Birch lange En væsentlig del af vores daglige arbejde består i at gennemføre handler med landbrugsejendomme, herunder udstykninger og arealoverførsler. Enten som repræsentant for den ene, eller for begge af handlens parter. Vi gennemfører ligeledes handler med parcelhuse og ejerlejligheder. Herudover kan vi tilbyde juridisk rådgivning vedrørende ægtepagter, testamente, dødsbobehandling, forpagtningskontrakter, I/S kontrakter, forkøbsret, lejekontrakter samt bistand i forbindelse med ansøgninger/vejledning vedrørende landbrugsloven. Endelig modtager vi dagligt henvendelser vedrørende en række øvrige juridiske spørgsmål om eksempelvis kontrakter, der ikke er blevet opfyldt tilfredsstillende, mangler i forbindelse med køb af ma skiner, ansættelsesret, lejeret og mange andre spørgsmål, som både landmænd og andre støder på i deres dagligdag, og har behov for at få svar på. Selvom hovedparten af vores ejendomshandler vedrører landbrugshandler, bistår vi som nævnt også i handler med parcelhuse og ejerlejligheder, og vil nedenfor nærmere belyse forløbet i en handel vedrørende parcelhus eller ejerlejlighed. Handel med parcelhus/ejerlejlighed For landmænds vedkommende bliver sådanne handler ofte aktuelle i forbindelse med salg af gården og et samtidig køb af et parcelhus, eller ved et forældrekøb af en ejerlejlighed til børnene. Påtænker man at sælge og/eller købe, vil vi fra den juridiske afdeling kunne yde rådgivning, herunder besvare de mange spørgsmål, der vil opstå i en sådan forbindelse. Når vi modtager henvendelse fra en sælger/køber, vil vi først undersøge tingbogen, herunder om der skal indhentes udskrift af tinglyste servitutter, som kan have en stor betydning for ejendommens ejer. Endvidere vil vi fra kommunen (hvori ejendommen er beliggende) indhente kommunale ejendomsoplysninger, ligesom man i forbindelse med ejerlejligheder vil indhente de fornødne oplysninger fra ejerforeningens administrator. Herudover skal der fra en bygningssagkyndig foreligge tilstandsrapport med tilbud på ejerskifteforsikring, ligesom parterne kan aftale hvorvidt, der skal udfærdiges Energimærke. Alle energimærkninger udarbejdet efter den nye energimærkningsmetode fra den 1. april 2006 har 5 års gyldighed. Gyldigheden gælder fra energimærkningens datering. Herefter har vi mulighed for sammen med klienten at udfærdige en købsaftale mellem parterne, eller godkende det fra et ejendomsmæglerfirma modtagne udkast. Efter godkendelse af handlen sammen med parterne samt disses repræsentant vil vi sørge for udfærdigelse af de fornødne dokumenter, herunder indhente værdipåtegning, tinglysning, berigtigelse af ejerskifte samt udfærdigelse af refusionsopgørelse m.v. Som det fremgår, kan Landboforeningens juridiske afdeling tilbyde en bred vifte af juridisk rådgivning. Står man således med en juridisk problemstilling, er man meget velkommen til at kontakte os for en nærmere drøftelse af problemet. Udsigt over Kaløvig mod Mols. Foto: Djursland Landboforening (CLU) 20