Indhold Kort om os Højdepunkter 08-09 4-5 Hvem er vi 6-7 Sådan arbejder vi 8-9 Medarbejdere & organisation 10-11 Vores faglighed Alexandras 8 indsatsområder Pervasive Positioning 14-15 Forretningsforståelse 16-17 Softwareinfrastruktur 18-19 Pervasive Healthcare 20-21 New Ways of Working 22-23 Interactive Spaces 24-25 It-sikkerhed 26-27 Avanceret Visualisering og Interaktion 28-29 Netværk KomIalt, Infinit 30-31 ISSH, NFBi, SundhedsITnet, TEKNE 32-33 Vi stiller skarpt på 2008 året der gik 36-37 Kultur og oplevelser 38-39 Caretech Innovation 40 Alexandras afdeling i København 41 Nøgletal, bestyrelse og medlemmer Regnskab og nøgletal 2008 44-45 Medlemmer og bestyrelse 46-47 Alexandra Instituttet er en almennyttig virksomhed, der arbejder med anvendelsesorienteret it-forskning. Vi aktiverer vores medlemmers og kunders udviklingspotentiale via forskningsbaseret innovation.
4 om os højdepunkter 08-09 5 højdepunkter Maj 08 Officiel markering af Alexandras nye status som GTS-institut Juni 08 Start på projekt ikraft it som innovativ drivkraft August 08 Ny strategi fokus på start-ups August 08 Medarbejder nr. 50 ansættes November 08 Åbning af Caretech Innovation ny satsning på sundheds-it Januar 09 Alexandra Instituttet fortsætter som partner i IT-væksthuset Ørestaden for en ny fireårig periode Februar 09 Åbning af udstillingen Enter Action på ARoS April 09 Medarbejder nr. 82 ansættes august 09 Alexandra Instituttet fylder 10 år September 09 Instituttet åbner afdeling i Herning Oktober 09 ReThink International udstilling om kunst og klima åbner i forbindelse med FNs klimakonference i København November 09 Instituttet åbner afdeling i Sorø 10 år
6 om os hvem er vi? 7 hvem er vi? Alexandra Instituttet er brobygger imellem forskning, erhvervsliv, offentlige institutioner og borgere Vores arbejde med forskning og innovation tager udgangspunkt i samfundsmæssige problemstillinger, og primært i virksomheders og organisationers behov for at benytte de nyeste forskningsresultater til innovative løsninger. Vi praktiserer anvendelsesorienteret it-forskning på en særlig måde. Vi kalder det forskningsbaseret brugerdrevet innovation, en sammentænkning af kommerciel relevans, forskning og brugerinddragelse. Med forskningsbaseret innovation skaber vi it-baserede produkter og services, der genererer samfundsmæssig værdi og bidrager til økonomisk vækst Vi er et af Danmarks ni GTS-institutter (Godkendt Teknologisk Service) og vores hovedfokus er pervasive computing indlejret og kommunikerende it i produkter og omgivelser. Vi tilbyder landets stærkeste og mest alsidige kompetencer inden for udvikling og anvendelse af pervasive computingteknologier. Vi skal altid være der, hvor den nyeste viden skabes Vores ambition er at blive Nordeuropas førende private anvendelsesorienterede forskningsinstitution inden for pervasive computing. Inspirationen er internationale Research Labs som det tyske Fraunhofer Institut og det amerikanske SRI International. Alexandra Instituttet beskæftigede pr. 1. april 2009 82 medarbejdere, fordelt på specialister inden for forskning og innovation, generalister inden for vidennetværk og matchmaking og stabsfunktioner som administration og kommunikation. Vi er specialister I Matchmaking den gode matchmaking mellem offentlige og private miljøer baserer sig på dyb respekt for de deltagende parters interesser. Virksomhederne deltager for at få innovationsløft og vækst, forskerne for at få ny viden, erkendelse og inspiration. Forskningsbaseret viden vores forsknings- og innovationsprojekter er den motor, der skaber ny viden. Denne viden kommer deltagerne i de enkelte projekter til gode. Desuden bringer vi den i spil som konsulentydelser og videreformidler den i instituttets vidennetværk. På den måde yder Alexandra Instituttet et bidrag til at forbedre danske virksomheders innovationsprocesser og øge deres konkurrenceevne. BrugerdreveT innovation Alexandra Instituttet har en lang tradition for brugerdrevet innovation. Brugere inddrages i alle innovationsforløbets faser. Dermed sikrer vi, at design og funktionalitet udspringer af reelle behov og udfordringer.
8 om os sådan arbejder vi 9 sådan arbejder vi FORSKNINGSBASERET BRUGERDREVET INNOVATION Når vi etablerer projekter, arbejder vi ud fra metoden forskningsbaseret brugerdrevet innovation. Det vil sige, at der i alle projekter deltager både it-forskere, virksomheder og brugere. De tre parter samles typisk i workshops i alle innovationsforløbets faser. Her diskuterer og afprøver man ideer og prototyper. Responsen implementeres så i den videre udvikling af projektet, der typisk munder ud i en eller flere prototyper, klar til produktmodning. Brugerinvolveringen sikrer, at design og funktionalitet tager udgangspunkt i slutbrugerens reelle behov snarere end det teknisk mulige. ALEXANDRAS PROJEKTMODEL Alexandras forsknings- og innovationsprojekter tager altid udgangspunkt i problemstillinger hos de deltagende virksomheder. Projekterne organiseres efter en særlig projektmodel, der tilgodeser både virksomheds- og forskningsinteresser ved at samle projektets delelementer i to dimensioner. Alexandra Instituttet er et almennyttigt aktieselskab, der bedriver anvendelsesorienteret it-forskning Det almennyttige betyder, at det overskud vi genererer geninvesteres i nye forsknings- og innovationsprojekter. Det anvendelsesorienterede betyder, at Alexandra ikke laver forskning for forskningens egen skyld. Vores aktiviteter er altid baseret på konkrete problemstillinger i erhvervslivet, offentlige institutioner eller i samfundet generelt. Vi igangsætter og gennemfører en lang række forsknings- og innovationsprojekter (F&I). Det er primært samarbejdsprojekter mellem it-forskere, virksomheder og brugere, organiseret efter Alexandra Instituttets model for forskningsbaseret brugerdrevet innovation. F&I-projekterne tager udgangspunkt i deltagernes særlige problemstillinger. Projekterne er den mest effektive vej til forskningsbaseret innovation. Virksomhederne får et tidsmæssigt forspring i forhold til konkurrenterne, og samarbejdet med forskerne kan sammenlignes med et mesterlæreprincip. Resultaterne er f.eks. prototyper, som virksomhederne videreudvikler til egentlige produkter. Alexandra Instituttets F&I-projekter genererer ny viden og ny teknologi, der er attraktiv for en større kreds end deltagerne i de enkelte projekter. En lang række virksomheder efterspørger de kompetencer, vi opbygger i vores F&I-projekter, idet de oftest ikke udbydes på det etablerede kommercielle marked. Det er et væsentligt element i vores brobyggerfunktion at kunne levere ydelser, som formidler den nyeste viden fra F&I-projekterne. Derfor har instituttet gennem flere år leveret sådanne ydelser, og efterspørgslen er stigende. Virksomhedsdimensionen Her er projektet organiseret som et udviklingsprojekt, hvor man med udgangspunkt i den enkelte virksomheds særlige udfordringer og behov opstiller en række relevante cases. I mødet med de forskningsmæssige temaer munder de forskellige cases i sidste ende ud i erhvervsresultater som analyse, prototype og design. Forskningsdimensionen Her er projektet organiseret som et forskningsprojekt. Vi opstiller forskellige temaer, som er interessante fra et forskningsmæssigt synspunkt. Når de forskningsmæssige temaer i løbet af projektet bliver bragt i spil i forhold til virksomhedernes behov, munder det ud i forskningsresultater som videnskabelige artikler og udvikling af teori og metode. GODKENDT TEKNOLOGISK SERVICE Alexandra Instituttet blev 1.12.2007 godkendt som GTS-institut. GTS-organisationerne støttes af Videnskabsministeriet og er med 2900 medarbejdere kernen i den danske teknologiske infrastruktur. GTS-systemets opgave er på basis af forskning at udvikle teknologiske serviceydelser, der efterfølgende skal sælges på almindelige markedsvilkår. Alexandra Instituttet er det yngste af de i alt ni danske GTSinstitutter, der har en samlet omsætning på over 2,5 mia. kr., og som årligt har kontakt med knap 18.000 danske virksomheder, heraf 15.000 små og mellemstore virksomheder.
10 om os medarbejdere 11 om os FRIHED OG FAGLIGHED medarbejdere Vi samler på dygtige medarbejdere. Og vi giver dem selvstændighed, valgfrihed og plads til personligt initiativ. Alexandra Instituttets kultur handler om arbejdsglæde, humor, uhøjtidelighed og stærk kollegialitet. Vi har det rart sammen, og vi trives på en arbejdsplads, der har frihed og stærk faglighed som fundament. Vi er stolte af at være en virksomhed baseret på en meget høj faglighed. Og vi tror, at netop denne faglighed gør det muligt for os at tiltrække rigtig gode kolleger. Det har hen over årene vist sig, at mange dygtige fagfolk finder det spændende at kombinere cutting edge-forskning med anvendelsesorientering og kommerciel relevans. Det gælder vores specialister inden for forskning og innovation, der brænder for at få deres ideer og løsninger ud i anvendelse. Og det gælder vores faglige generalister, der arbejder med instituttets vidennetværk og med brobygning mellem forskning, erhvervsliv og offentlige myndigheder. Samme høje standard karakteriserer Alexandra Instituttets stabsfunktioner, der er bemandet med kompetente medarbejdere inden for regnskab, kommunikation, videnspredning og administration. Medarbejdere pr. 1/4 2009 82 Type af uddannelse merkantil 11 naturvidenskab 28 humaniora 20 samfundsvidenskab 2 sundhedsvidenskab 2 arkitekt 5 ingeniør 7 ph.d.-studerende 4 andet 3 Uddannelsesniveau kort og mellemlang videregående uddannelse: 9 kandidater 49 ph.d.er 13 professorer 3 ph.d.-studerende 4 studerende 11 Kønsfordeling 28 kvinder og 54 mænd Aldersfordeling 20 erne 25 30 erne 33 40 erne 15 50 erne 9 Statusmøde
12 13 alexandras indsatsområder Alexandra Instituttet arbejder med pervasive computing ud fra otte faglige vinkler. Dem kalder vi indsatsområder. Instituttets indsatsområder er baseret på et tæt samarbejde med et forskningsmiljø ved et eller flere universiteter. Formålet med samarbejdet er at sikre, at instituttets kompetencer inden for det specifikke område altid er på niveau med den nyeste viden.
14 Pervasive positioning - når alting ved hvor det er 15 Pervasive positioning Indsatsområdet Pervasive Positioning udvikler kompetencer, værktøjer, software og services, som virksomheder kan udnytte til nye innovative produkter inden for positionering Alexandra Instituttets indsatsområde PERVASIVE POSITIONINGs primære fokus er udviklingen af en højteknologisk platform et applikationsframework med basis softwarekomponenter, som en bred vifte af virksomheder kan bruge til at udvikle eller videreudvikle applikationer, services og produkter. Komponenterne skal reducere virksomhedernes time-to-market og skabe muligheder for, at komponenter og applikationer kan kommunikere inden for samme standarder. Platformen har fået støtte fra Højteknologifonden og er et samarbejde mellem Aarhus og Aalborg Universitet og virksomhederne Terma, Systematic og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Alexandra Instituttet er projektleder. Indsatsområdet arbejder på at udnytte de positioneringsdata, der bliver tilgængelige, når den europæiske pendant til det amerikanske GPS-system, Galileo, går i luften. Sideløbende arbejdes der med supplerende teknologier, der grænser op til og integrerer med Gallieo frameworket. Det drejer sig om trådløse sensornetværk (Motes) og geografiske informationssystemer (GIS). Cow Tracker - positionsbaseret beslutningsstøtte til kvægbrug Via genkendelse af bevægemønstre kan man identificere normal eller afvigende adfærd hos dyr. Genkendelsen spiller en central rolle i beslutningsstøttesystemer til bl.a. kvægbrug. Fireman Tracking overvågning af brandmænd i aktion Med lanceringen af Galileo-systemet og den generelle udvikling inden for positioneringsteknologier er mulighederne for at følge dyrs bevægelser rykket ind i en ny fase. Bevægelserne kan nu registreres både indendørs og udendørs med høj præcision. Hvis man forstår at tolke de mange informationer, den nye teknologi tilvejebringer, åbner der sig nye muligheder for beslutningsstøtte, f.eks. til den travle landmand. Forsknings- og innovationschef Andy Drysdale Robot Search Squad - flokke af robotter lokaliserer bomben En flok mobile robotter positionerer sig i forhold til hinanden ved hjælp af kortrækkende, retningsbestemt kommunikationsteknologi. I nogle situationer og miljøer ønsker man ikke at sende mennesker ind for at løse en opgave. Måske er det for farligt, måske er det simpelthen umuligt. I særlige tilfælde er opgaven yderligere vanskeliggjort af meget dårlig eller slet ingen radio- og satellitmodtagelse, f.eks. under jorden eller i omgivelser med meget stål og beton. Vi løser problemet ved at lade robotterne danne en brandmandskæde. Hver robot sendes ind én af gangen, udstyret med et lokalt, kortrækkende, trådløst kommunikationsmiddel foruden sensorteknologi til at detektere de eksplosive stoffer i bomben. Når en robot finder bomben, sender den et signal ud i alle retninger, ved fysisk at dreje rundt om sig selv. Når en anden robot kommer tæt nok på og opfanger signalet, bliver den stående og sender signalet videre ud. Floor Sketcher - et mobilt opmålingsværktøj Floor Sketcher er et mobilt, intelligent værktøj, som hurtigt og nemt konstruerer en skitse over etageplanen, efterhånden som man bevæger sig rundt. Frem for at skulle måle vægge og vinkler op i hånden vil man med vores håndholdte, mobile, batteridrevne Floor Sketcher kunne gå rundt på etagen og Positionering og nye digitale bygningsmodeller gør det muligt for brandvæsenets indsatsledere at følge røgdykkeres bevægelser i brændende bygninger. Når et hold røgdykkere forsvinder ind i en brændende bygning, forsvinder de også fra deres holdleders blik. Igennem få verbale informationer - en røgdykker har nok at se til - prøver holdlederen at foretage laserafstandsmålinger. Med intelligente algoritmer og avanceret sensorudstyr samler værktøjet selv måleresultaterne sammen og præsenterer på en skærm brugeren for en skitse, som løbende bliver mere og mere nøjagtig, efterhånden som der laves flere målinger. En enkelt måling for hver væg er nok til at karakterisere et rum. Til sidst kan skitsen overføres til pc og udskrives. opretholde en ide om, hvor i bygningen holdet befinder sig. Med lanceringen af Galileo-systemet og den generelle udvikling inden for positioneringsteknologier bliver det nu muligt nøjagtigt at følge en røgdykkers bevægelser rundt i brændende bygninger uden at forstyrre ham.
16 Forretningsforståelse for pervasive computing når innovation skal kommercialiseres 17 forretningsforståelse Indsatsområdet Forretningsforståelse fokuserer på viden om innovationsledelse, forretningsmodellering og effektmåling, der kan sikre de optimale rammer for en succesrig innovationsproces Alexandra Instituttets indsatsområde Forretningsforståelse blev etableret i november 2007. Det første år er bl.a. brugt til at gennemføre en strategisk proces i samarbejde med en forsker fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Processen har betydet, at Forretningsforståelse er blevet inddelt i en række strategiske temaområder. Forsknings- og innovationschef Camilla Kølsen Det der samler de tematiske områder er den grundlæggende interesse og forskningsbaserede videnudvikling inden for innovationsledelse, forretningsmodellering og effektmålinger, der kan forankre den teknologiske innovation og sikre de bedst mulige rammer for en succesrig innovationsproces. Efter det første års arbejde i indsatsområdet tegner der sig et billede af, at Forretningsforståelse særligt viser sin berettigelse i indsatsen med at skabe samarbejder mellem SMVere og videnmiljøer omkring forskning og innovation. Samtidig er indsatsområdet meget rettet mod virksomhederne og deres ønsker og behov for innovation og udvikling. I vores forskning og udvikling af konkrete teknologiske services satser vi fortsat på: Konsulentarbejde, hvor vi gennem samarbejde med virksomhederne skaber innovationsprocesser og nye anvendelser af it i produkter, processer og services, der forretningsmæssigt er meningsfulde og værdiskabende for de enkelte virksomheder. Deltagelse i F&I-projekter, hvor vi gennem praksis og erfaringsopsamling kan udvikle modeller for, hvordan innovations- og forretningsprocessen håndteres som en integreret del af forskningsprocessen. Kurser, rådgivning og uddannelseselementer inden for Forretningsforståelse i samarbejde med virksomheder og regionale uddannelsespartnere. Den samlende strategi for indsatsområdet er at sikre sammehæng mellem videngenerering i de forskningsbaserede aktiviteter og anvendelse af denne viden inden for konsulentarbejde og uddannelse. Det er et succeskriterium, at de aktiviteter der startes inden for Forretningsforståelse dels knytter an til konkrete behov og fremtidige ydelser og dels knytter an til de seks strategiske temaområder, som således kan serviceres gennem forskning. Effektvurdering af Solkampagnen I samarbejde med Kræftens Bekæmpelse udfører Alexandra Instituttet en evaluering af effekten af et delelement af Solkampagnen, der er et samarbejde Mål fremad efter-videreuddannelse på Alexandra Alexandra Instituttet udbyder sammen med Novaberg en evalueringsuddannelse rettet mod den offentlige sektor. Formålet med uddannelsen Innovativ Evaluering er at give deltagerne en solid og kvalificeret tilgang til at lave evaluering, der kan anvendes i praksis både hvad angår teoretiske tilgange og de konkrete metoder og værktøjer. Uddannelsen består af i alt 12 undervisningsgange fordelt på 6 to-dages moduler. Disse suppleres med mellemliggende netværksdage. Evalueringsuddannelsen er en del af en efter-videreuddannelsesindsats, hvor Alexandra Instituttet sammen med andre partnere i uddannelsesverdenen og i det private erhvervsliv udbyder forskningsbaserede mellem TrygFonden under Trygheds- Gruppen og Kræftens Bekæmpelse. Det drejer sig om Sluk Solariet, en sundhedsfremmende kampagne, der har brugt sociale network sites (SNS) på internettet, f.eks. Facebook og MySpace som platform for interaktion, kommunikation og faktaformidling. Det evalueres hvordan nye medier kan bruges i sundhedsfremmende arbejde over for den unge målgruppe på 12-25 år. Projektet er samtidig et forsøg på at evaluere sundhedsfremmende interventioner på SNS. Vi forholder os derfor også til selve evalueringsfremgangsmåden, så det kan vurderes, om denne metode er velegnet til at vurdere virkningen af en SNS-intervention. Resultaterne bliver publiceret dels som en rapport fra Kræftens Bekæmpelse og dels i to videnskabelige artikler. kurser og uddannelser, f.eks. uddannelsen Forretningsorienteret projektledelse. Andre partnere er Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, GTS-institutterne m.fl. Grundbogen til uddannelsen Innovativ Evaluering er ved at blive skrevet af underviserne og forventes at udkomme primo 2010. STRATEGISKE TEMAOMRÅDER Effektvurdering og evaluering Udvikling af en forskningsbaseret, standardiseret og fleksibel metode til at vurdere effekter af konkrete teknologiske innovationer, initiativer og projekter. Forretningsudvikling Etablering af et kvalificeret og professionelt forretningsspor i forsknings- og udviklingsprojekter inden for pervasive computing. Standardisering Med særligt fokus på innovationsledelse og brugerorienteret innovation styrkes virksomheders konkurrenceevne ved at sikre kvalitet og best practice gennem klare procedurer og processer. Uddannelse Udvikling af efter- og videreuddannelsestilbud. Netværk og venture Udvikling af netværksrelaterede ydelser og ydelser rettet mod venture. Metoder og kompetencer Promovering af specialiserede metoder, f.eks. brugerdrevet innovation, forretningsudvikling i teknologiske innovationsprojekter, effektvurderinger og evalueringer. It-parathedstjek Forretningsforståelse har udviklet et itfokuseret innovationstjek, det såkaldte it-parathedstjek, som primært er målrettet SMVer. Formålet med innovationstjekket er at tage temperaturen på den aktuelle brug af it i produkter, services og processer i virksomhederne. It-parathedstjekket består af et eller flere møder med en SMV, hvor vi gennemgår de specifikke behov, realiteter, forventninger og lysten til at anvende og nyttiggøre ny it i virksomhedens produkter, services og processer. På denne baggrund etablerer vi et samarbejde mellem virksomheden og videnmiljøerne med henblik på at videreudvikle praksis og skabe innovation. Dette samarbejde kan strække sig fra medlemskab i et fagligt netværk til egentlige projektansøgninger. It-parathedstjek udføres i samarbejde med de regionale innovationsagenter i Region Midtjylland og Region Syddanmark
18 software når der kommer IT i alting 19 softwareinfrastruktur Når it bliver allestedsnærværende, stiller det nye og komplekse Krav til software I Alexandra Instituttets indsatsområde softwareinfrastruktur samarbejder forskere fra bl.a. Datalogisk Institut, Aarhus Universitet, og Ingeniørhøjskolen i Århus med udviklere fra industrien. Der arbejdes med indlejret software, sensorer, trådløs kommunikation, mobil kommunikation, RFID, tracking, spilteknologier, ad hoc netværk, distribuerede systemer, 3D-grafik, billedanalyse, virtuelle maskiner, multikerne programmering, og applikationer til små apparater såvel som desktop. Med fokus på brugerdrevet udvikling bringes de nyeste datalogiske principper i konkret anvendelse inden for områder som softwarearkitektur, software services, kommunikation og mobile apparater. Skanderborg festivalen @aglance Projektet @aglance er et samarbejde mellem bl.a. Datalogisk Institut, Alexandra Instituttet og Skanderborg Festivalen. Projektet forsker i og afprøver teknologi, der skal hjælpe beredskabet med at bevare overblik over Danmarks Smukkeste Festival. Teknologien er en videreudvikling af et system, udviklet under PalCom projektet og testet under Tall Ships Races 2007 i Århus. @aglance-systemet skal understøtte overblik over beredskabets ressourcer med henblik på at understøtte samarbejde, undgå flaskehalse og beherske crowd control. Systemet kan anvendes både til det forebyggende arbejde, og når der skal ydes en beredskabsmæssig indsats under festivalen. Det viste årets eksperiment under SmukFest 2008, hvor systemet for første gang skulle stå sin prøve over for sine brugere. Blandt bøgetræerne blev der opsat videokameraer, beredskabspersonalet blev udstyret med GPS og Nokia N95- mobiltelefoner og 3 koordinatorbaser fik en interagérbar 3D-repræsentation af hele festivalen fremvist på skærm. De 3 baser og den lokale alarmcentral på pladsen kunne på den måde kommunikere visuelt om, hvor deres ressourcer var, hvordan den pågældende situation så ud, og hvilken aktion der ville være mest hensigtsmæssig. Testen var en succes, og samarbejdet fortsætter frem til og under festivalen 2009. Projektets finansiering og partnere, se s. 47. The Visible Ear Simulator virtuel ørekirugi The Visible Ear Simulator, VES, er startet af Mads Sølvsten Sørensen, overlæge på Rigshospitalets øre-næse-halsafdeling. Projektet udvikler en realistisk computersimulation af ørekirurgiske boreindgreb, for at hjælpe lægestuderende til at få en solid kirurgisk erfaring. Simulatoren bygger på det histologiske datasæt The Visible Ear, som består af 500 højt opløselige farvebilleder taget i forbindelse med en kryosektion af en afdød kvindes hoved. Datasættet er lavet af Mads Sølvsten Sørensen og hans medarbejdere, og har en klar fordel i at man har farveinformation, i modsætning til eksempelvis MTog CT-scanninger der er i gråtoner. Ved at kombinere disse billeddata med avancerede visualiseringsteknikker er det lykkedes at lave en applikation der tillader brugeren i realtid at navigere rundt i det indre øre og observere de forskellige dele af ørets anatomi i en uset høj detaljegrad og farverigdom. For at simulere borets bevægelser er der benyttet en PHANTOM Omni force feedback-enhed, der meget realistisk gengiver borefornemmelsen. Første beta-version er færdigudviklet og klar til udbredelse som freeware. På den måde kan man danne sig et realistisk billede af markedet for et fremtidigt produkt. Lanceringen finder sted i foråret 2009 i forbindelse med optagelse af en artikel om projektet i det anerkendte tidsskrift Otology & Neurotology. Projektet er finansieret af Rådet for Teknologi og Innovation og Oticon Fonden. Onkologisk atlas interaktiv anatomi Indsatsområdet Softwareinfrastruktur har udviklet et interaktivt anatomisk atlas til stråleterapien på Onkologisk Afdeling, Århus Sygehus. Atlasset er baseret på datasættet The visible man og modellen bruges til træning af strålesygeplejersker. sensobyg innovation på spil Innovationskonsortiet SensoByg udvikler og demonstrerer prisbillige, driftsikre overvågningssystemer til byggeriet og til andre store konstruktioner. Der er fokus på overvågning af fugt og temperatur i byggeriet via indlejret, trådløs sensorteknologi og intelligente beslutningsstøtteværktøjer. Den tekniske udfordring i projektet drejer sig bl.a. om indlejring af sensorer i beton og trådløs overførsel i konstruktioner med meget metal. Desuden arbejdes der med at udvikle en systemarkitektur, der kan bearbejde det datasensorerne leverer. Sensobygs finansiering og partnere, se s. 47. I Innogate Innovation på spil analyseres forretningspotentialerne i at anvende spilteknologi i nye brancher og at udvikle prototyper, baseret på spilteknologier. Softwareprototyperne er bl.a. Real-time rendering of realistic buildings, Greentech skitseværktøj til miljøoptimering af arkitekten og Spilteknologi og byggematerialer. Innogate er støttet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen og ledes af DI ITEK. Læs mere om projektet og se projektets øvrige partnere på www.innogate.dk Forsknings- og innovationschef Peter Andersen
20 PERVASIVE HEALTHCARE IT I FREMTIDENS SUNDHEDSSEKTOR 21 Pervasive healthcare Med gennembruddet af pervasive computing kan it modnes til et allestedsnærværende omsorgsværktøj, der hjælper direkte til en bedre, hurtigere og mere effektiv behandling af patienterne Hovedtanken bag indsatsområdet pervasive healthcare eller allestedsnærværende sundheds-it er at skubbe computerkraften længere ud i alle led i sundhedsvæsenet både i primær- og sekundærsektoren. Indsatsområdet arbejder især med tre fokusområder: Home care Brugen af pervasive computingteknologi til støtte af egenbehandling og pleje af den enkelte patient selv og eventuelt pårørende. Forsknings- og innovationschef Margit Kristensen og direktør i Caretech Innovation Morten Kyng. Brugerdreven Sundhedsinnovation - it-løsninger til ældre borgere En aldrende befolkning betyder, at sundhedssektoren kommer under pres. Formålet med Konsortiet for Brugerdreven Sundhedsinnovation er at bidrage til forbedret livskvalitet for ældre, og til at Danmark kommer i front inden for services og it-infrastruktur for assisted living. Konsortiet er sammensat af offentlige aktører, forskningsinstitutioner og private virksomheder. Fokus er på sundhedsservices i eget hjem, hvor hjemmet opfattes bredt og også dækker over det sociale netværk, sundhedsprofessionelle og lokale myndigheder. Undervejs i forløbet udvikler konsortiet konkrete prototyper, som kan fungere som demonstratorer af en nyudviklet it-infrastruktur og bidrage til yderligere dialog mellem brugere og udviklere. F.eks. udvikles et system, som kan støtte patienter med svimmelhed, når de efter anvisning fra deres fysioterapeut skal genoptræne balance og motorisk kontrol i hjemmet. Fremtidens hospital Forskning i anvendelsen og udviklingen af pervasive computing-teknologier til brug på hospitaler, og udvikling af teknologi til at binde hospitaler, primærsektor, f.eks. egen læge eller hjemmesygeplejen, og borgerens eget hjem sammen. Akut medicin og ulykker It-støtte til reddere og andet personel ved ulykker. Indsatsområdet samarbejder med forskere på Aarhus Universitet, Ingeniørhøjskolen i Århus, Arkitektskolen Aarhus og en række hospitaler. platform for sundhedsitprojekter Caretech Innovation er en treårig sundheds-it-satsning, der skal sikre den korteste vej mellem forskning, anvendelse og forretning. Læs mere på side 40. Sund innovation erhvervsfremmeprojekt i Randers Sundhedscenter Sund Innovation samler en række aktører omkring brugerdrevet innovation. Projektet afprøver, hvordan virksomheder kan få nye ideer og finde nye løsninger gennem brugerinddragelse, hvordan man skaber nye innovationsalliancer mellem brugere, sundhedsvæsen, privat erhvervsliv og videninstitutioner, og Handivision systematisk brug af brugerdrevne innovationsmetoder Handivision bedre udnyttelse af hjælpemidler udvikler hjælpemidler gennem Brugerdreven Innovation (BDI). Projektet sætter fokus på udvikling og integration af BDI-metoder med brugere, producenter og deres relationer i centrum. Målet er at skabe en platform for en mere systematisk brug af BDI. HandiVision er bygget op omkring fire eksperimenter, der engagerer brugere og virksomheder på flere niveauer. Eksperimenterne indeholder hver deres udfordring: Udvikling af hjælpemidler til handicappede uden sprog på institutionen Sølund, BDI-kursus for unge med funktionsnedsættelse på Egmont Højskolen, og bedre anvendelse af hjælpemidler gennem vejledninger og User-communities som BDI-driver. Eksperimenternes arbejde med virkelige brugsscenarier afføder en lang række metodeovervejelser. For at sikre indbyrdes sammenhæng bliver eksperimenternes erfaringer løbende delt og kvalificeret. konkret hvordan mennesker med diabetes får styrket deres autonomi, værdighed og glæde. Udgangspunktet er mennesker med diabetes og latent diabetes, deres pårørende og fag-professionelle. Forebyggelse og rehabilitering udføres på sundhedscentrene, men derefter kun i begrænset HandiVision arbejder systematisk med at samle og dokumentere disse udfordringer. Dokumentationen er et led i projektets arbejde med BDI-metoder, med det mål at udvikle et anvendeligt og retningsgivende værktøj for både bruger og virksomhed. Til fordel for brugerne, der kan blive reelle samarbejds- og dialogpartnere og til fordel for virksomhederne, der kan styrke deres forretningsudvikling. Projektets finansiering og partnere, se s. 47. omfang når patienterne skal fortsætte med behandlingen i hjemmet. Projektet har fokus på at afhjælpe dette. Der arbejdes med tre temaer: sund kost, intelligent fitness og det højteknologiske sundhedscenter. Sund Innovations finansiering og partnere, se s. 47. Mulighed for at udvide ens ekspressive formåen via en styret robotarm. Brugerdrevet problemløsning og idegenerering på workshoppen Den innovative bruger afholdt på VIA - Vitus Bering - Horsens, november 2008.